Læsetid: 7 min.

Piratpartiet: En platform for direkte demokrati

Ved valget i Island kan den internationale bevægelse af Piratpartier for første gang blive repræsenteret i et nationalt parlament. Partiet ledes af to tidligere Wikileaks-aktivister, som nu forsøger at løfte kampen for fri information op til et nyt politisk niveau
Sejrsfesten. Det svenske piratparti skrev historie, da det i 2009 fik valgt to medlemmer til Europaparlamentet. I denne weekend står de islandske pirater til at blive det første parti i bevægelsen, der erobrer plads i et nationalt parlament.

Bob Strong

27. april 2013

Det startede som en partidannelse i Sverige med få enkeltsager om ophavsretsreform og modstand mod overvågning, men er nu på vej til at vokse sig til en bred international politisk bevægelse. De har ambitioner om at blive informationsrevolutionens politiske arm og får øget opbakning hver gang det gamle politiske system forsøger at kontrollere internettet.

»Vi følger præcis den samme bane som tidligere generationers store politiske bevægelser, der generobrer demokratiet, når de etablerede politikere er blevet for selvtilfredse og isolerede i deres elfenbenstårn,« siger Rick Falkvinge, der stiftede det svenske piratparti i 2006 og dermed lagde grunden til den globale bevægelse.

Når islændingene lørdag skal vælge nyt parlament, kan landet endnu engang skrive sig ind som et af de mest centrale steder for kampen for fri information. To kendte ansigter fra Wikileaks’ islandske forbindelser – Smári McCarthy og Birgitta Jónsdóttir – står i spidsen for det islandske Piratparti, der ifølge de seneste meningsmålinger ligger til at få mellem seks og ni procent af stemmerne.

»Diskussionerne om at starte et parti i Island med fokus på informationspolitik og netværkspolitik har været der længe,« forklarer Smári McCarthy, der var med til at stifte partiet for kun et halvt år siden og er partiets spidskandidat i den sydlige af landets seks valgkredse.

»Allerede tidligt var der konsensus omkring, at det var en god idé at starte et Piratparti, fordi Piratpartier allerede er et etableret politisk brand, som folk identificerer sig med. Men også fordi de partistrukturer, man har haft i bevægelsen, er noget, vi længe har støttet,« siger han.

En bevægelse i udvikling

Spærregrænsen er på fem procent, og kommer partiet ind, vil det være første gang det lykkes for den internationale bevægelse af piratpartier at opnå repræsentation i et nationalt parlament. Dermed kan det islandske valg blive en stor sejr for bevægelsen, der indtil videre har bredt sig til 70 lande. De enkelte lande dækker over vidt forskellige aktiviteter – i nogle lande er partiet ikke mere end en hjemmeside – mens det i andre lande er store bevægelser med tusindvis af tilknyttede. Gennembruddet ved valgene begyndte med to valgte repræsentanter i Sverige til Europa Parlamentet i 2009 og er siden fortsat særligt i Tyskland, hvor Piratpartiet i 2011 fik 8,9 procent og 15 medlemmer valgt ved delstatsvalget i Berlin. Siden er tre andre delstater fulgt med, og partiet har nu 45 medlemmer i fire delstatsparlamenter.

Og i 2012 lykkedes det at få valgt en repræsentant til det tjekkiske senat.

Ifølge Rick Falkvinge går tingene stille og roligt fremad:

»Politik tager tid. Vi kommer fra internettet og er vant til at ændre verden over weekenden, men det her tager årtier,« siger han.

Den svenske stifter lancerede partiet i 2006 som følge af særligt tre politiske udviklinger: Endnu en skærpelse af håndhævelsen af ophavsretten, forsøget på at indføre softwarepatenter i EU og EU’s logningsdirektiv, der ifølge Falkvinge »gjorde alle borgenes mobiltelefoner til regeringens sporingsinstrumenter«. Til at starte med handlede piratbevægelsen mest om intellektuel ejendomsret og modstand mod overvågning, men efterhånden som bevægelsen er blevet mere erfaren, er der kommet politiske positioner til på flere områder. En udvikling, der ifølge Rick Falkvinge minder om den, store politiske bevægelser tidligere har været igennem.

»Vi havde brug for at starte snævert for at identificere bevægelsens sjæl og lade den modne i nogle år. Men hvis man ser på tidligere bevægelser, så begyndte de også snævert, og efter de blev klar over, hvad deres sjæl var, bevægede de sig videre til at blive bredere. Vi er lige midt i den proces,« siger han.Rick Falkvinge ser Piratpartierne som vor tids udgave af de store politiske bevægelser, der altid opstår med nogle årtiers mellemrum, når en ny generation vil tage demokratiet tilbage. Arbejderbevægelsen startede også som en relativt snæver platform, der handlede om arbejdstagerrettigheder og udviklede sig til en ideologi om solidaritet, der blev overført til hele samfundet. I 1960’erne kom den grønne bevægelse, der startede som en bevægelse imod miljøforurening og siden udviklede sig til en ideologi om bæredygtighed, mens den nuværende udvikling af piratpartier fra en bevægelse med få mærkesager til noget meget bredere er et udtryk for samme proces, forklarer han.På Island afspejler generationskonflikten sig i opbakningen til Piratpartiet. Da partiet først i april lå på 4,4 procent i en meningsmåling, dækkede det over en tilslutning fra 10 procent af de adspurgte under 30, mens kun én procent af dem over 60 angav at ville stemme på partiet.

Den strategiske platform, som det islandske Piratparti arbejder ud fra, er foreløbig på seks punkter og handler blandt andet om retten til at være informeret, borgerrettigheder, privatliv, åbenhed, ytringsfrihed, direkte demokrati og selvbestemmelse. Ifølge Smári McCarthy har særligt punktet om selvbestemmelse været centralt for kampagnen, hvor partiet argumenterer for, at både information og beslutningskapacitet så vidt muligt skal uddelegeres til de borgere, der berøres af de politiske beslutninger. Den måde, folk interagerer med internettet på, har både ændret betingelserne for det sociale liv og den måde, økonomien fungerer på. Det gør nogle ting nemmere, men har også betydet, at nationalstaten har mistet indflydelse på en lang række områder. Informationsalderen kalder kort sagt på en helt ny tilgang til politik, forklarer han.

Software for direkte demokrati

»Det ændrer ved mange af de antagelser, vi altid har haft om, hvordan samfundet er struktureret. Piratpartier vokser frem overalt som en måde at sige: Okay, lad os gøre tingene anderledes, og ignorere den traditionelle tilgang til, hvordan du strukturerer en regering, et parlament, og hvordan man tager beslutninger i mindre grupper. Lad os åbne det op, så hele samfundet kan deltage på alle niveauer både ved at have viden og ved at stemme,« siger han.

Selv bruger partiet softwareplatformen Wasa2il – som Smári McCarthy har skrevet koden til – til at facilitere udviklingen af politik på demokratisk vis. Demokratiplatformen er bygget op omkring politiske enheder, der selv kan fastsætte regler for, hvordan de tager beslutninger og diskuterer emner. Softwaren har som mål at gøre det nemt for enheder i alle størrelser – fra whiskyklubben til nationen – at »selvorganisere og administrere sine hensigter, mål og fælles forståelser«.

»Det gør alle vores medlemmer i stand til at diskutere politiske emner, fremsætte forslag og stemme om dem. Så basalt set er det en platform for direkte demokrati, der gør det muligt for folk at tage beslutninger som gruppe,« siger Smári McCarthy og tilføjer, at softwaren stadig er i udviklingsfasen og hele tiden bliver forbedret.

»Det ville være forfærdeligt at bruge denne software som en model for den nuværende stat, men det er en model for, hvad vi gerne vil have staten til at blive til. Et sted hvor det er muligt for folk at deltage,« siger han.

Selve pirattilgangen til politik kan ifølge Smári McCarthy også bruges som model for udviklingen af partiets fremtidige politiske positioner. For ophavsret er basalt set en monopolrettighed, som staten garanterer, og de oprindelige piraters kamp var også en kamp mod monopoliseringen af visse handelsruter. Med den tilgang til politik kan det, der begyndte i Sverige som en modstand mod det nuværende ophavsretsregime, udvikle sig til et opgør med hele den måde, vi har struktureret vores samfund på.

»Vi er gået fra at beskæftige os med intellektuelle monopoler og er begyndt at se på andre former for monopoler rundt omkring i samfundet. Om det er fiskerirettigheder, landrettigheder, mælkekvoter eller tilladelse til at cirkulere penge,« siger han.

Et opgør med monopoler

»I hele samfundet er der indsat arbitrære begrænsninger for at beskytte meget små og meget magtfulde grupper. Så det er blevet en naturlig udvidelse for os, at begynde at se på de systemer også – og tænke over, hvordan vi demokratiserer fiskeindustrien eller pengesystemet,« siger han og tilføjer.

»Det er meget interessant, men der er stadig en del komplekse politiske emner, som vi skal arbejde os igennem, og jeg regner også med, at det ikke er alle, der bliver glade for det. Der er trods alt en del særinteresser i den stærke centraliserede industri«.

Allerede tilbage i Wikileaks-tiden var Island netop kendetegnet ved at udvikle ideen om informationsfrihed fra Wikileaks konfronterende tilgang til lovgivningsinitiativet IMMI. Et initiativ, der skulle give Island verdens mest progressive medielovgivning og gøre ø-staten til et internationalt kraftcenter for den frie information. Så mens Wikileaks bare er et element i de islandske aktivisters fælles historie, så er netop den mangefacetterede tilgang til kampen for informationsfrihed centralt for deres nuværende projekt i Piratarna.

»Wikileaks var en kobens-tilgang til åben information. Det var fint, for nogle gange har du brug for et koben. Men du bliver også nødt til at have mere avancerede værktøjer. Særlige love, som løser særlige problemer. Nu skal vi til at være værktøjsmagere, og lave bedre værktøjer til at få adgang til information,« siger Smári McCarthy.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Jensen
  • Kristian Rikard
  • Mikkel Mortensen
Thomas Jensen, Kristian Rikard og Mikkel Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Casper Møller

Super fedt! =) Mere fokus på de fantastiske tiltag i Island - ville være skønt at se noget idybdegående omkring den såkaldte "islandske køkkensudstyrs revolution" ..

Vedr. Piratpartiet har det tyske Piratparti udvilket en platform kaldet liquidfeedback som et værktøj til den politiske styreform kaldet "flydende demokrati"

Flydende demokrati er en gyldne mellemvej mellem det repræsentative og direkte demokrati.

Flydende demokrati er en relativt ukendt form for demokratisk styre, hvorved stemmeretten og derved magten ligger hos hver enkelt borger, der kan vælge at investere sin stemme i en delegeret, snarere end en repræsentant.

Enhver kan vælge at tage en enten passiv rolle som person eller en aktiv rolle som »delegeret«, hvilket differentiere det flydende demokrati fra det repræsentative, hvori kun angivne repræsentanter kan vælges og for bestemte perioder.

Delegerede stemmer på vegne af sig selv og de personer, der vælger dem som deres delegerede.

I modsætning til det repræsentative demokrati har enhver person mulighed for direkte deltagelse ved enhver beslutning, men kan altså vælge at overgive deres stemme til den delegerede i enkelte sager eller i selvvalgte perioder.

Alle stemmer fra enkeltpersoner er private, både fra andre individer og fra delegerede for at undgå socialt pres eller tvang, hvorimod den delegeredes stemme er offentlig for at sikre ansvarlighed fra de delegerede overfor deres vælgere og samfundet som helhed.

Den delegeredes magt afgøres af den frivillige sammenslutning af personer snarere end en valgsejr, og skulle man være uenig med den delegeredes handlinger eller standpunkter eller what not, kan man til enhver tid "trække sin stemme tilbage" således at den delegerede ikke længere repræsenterer en.

Herhjemme advokerer partiet Folkets Frie Valg for indførslen af flydende demokrati.
www.folkets-valg.dk

Thomas Titanium

Jeg glæder mig også meget til at se, hvordan demokratiet kommer til at udvikle sig. I Danmark bliver det indtil videre meget statisk opfattet, men det er det jo slet ikke - demokratiet er og skal være dynamisk.

Der findes efterhånden flere grupperinger, der arbejder for udvidelser af demokratiet - udover ovenstående (og ja, jeg er også "part" i sagen):

https://www.parlamentet.dk/
https://www.folkestyre.org/

Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes et eller flere af initiativerne i samarbejde at opnå noget stort.

Héðinn Björnsson

Piratpartiet kom ind med 3 mandater og 5,1% af vælgerne. De ser ikke umiddelbart ud til at få synderlig indflydelse, men vi får se.