Nyhed
Læsetid: 9 min.

’Alt er planlagt, alt er gennemtænkt – vi skal bare have lov’

Trods ventetiden tror det britiske mineselskab London Mining fortsat på succes i Grønland. Men det er tilsyneladende ikke så nemt at tiltrække investorer, som først antaget. Samtidig kan regeringsskiftet i Grønland yderligere forhale igangsættelsen af mineprojekter
Fra guld til jern. Guldminen her står til at få følgeskab af et gigantisk jerneventyr. Det eneste, der mangler, er tilladelser og kapital. Alt andet er klar, siger London Mining Group, som har arbejdet i Grønland siden 2005.

Joachim Adrian

Moderne Tider
27. april 2013

Skal det grønlandske selvstyre gøre sig forhåbninger om snart at kunne tjene penge på undergrunden, så er London Mining Group måske det bedste bud. Det er i hvert fald det selskab, der er tættest på at kunne realisere sit mineeventyr. Samtidig er det på papiret en af de bedre forretninger for både Grønland og mineselskabet.

London Mining Group lover således, at selskabet i mindst 15 år vil kunne bidrage med mere end to mia. kroner om året til Grønlands statskasse – hvis altså selskabet nogensinde kommer i gang med den planlagte jernmine.

»Jeg tror stærkt på, at det nok skal gå. Jeg er sikker på, at vi snart kommer succesfuldt i gang i Grønland,« lyder det fra selskabets direktør, Graeme Hossie, der møder Information i København.

Kort forinden har Graeme Hossie haft sit første møde med Grønlands nye politiske leder, Aleqa Hammond, som ifølge direktøren er både »åben, indstillet på dialog og meget positiv,« overfor London Minings planer.

»Mit indtryk af den nye grønlandske regering er, at de er meget åbne og imødekommende over for udenlandske selskaber. Og det er naturligvis et vigtigt udgangspunkt. At vi fra start af ser det her som et fælles projekt baseret på fælles værdier og mål.«

Nyt land for investorer

London Mining Group kom til Grønland i 2005, hvor de siden har gennemført alle forundersøgelse forud for en eventuel opstart af, hvad der bliver en af verdens største jernminer, ved Isua 150 km nordøst for Nuuk. I 2012 indgav London Mining deres endelige ansøgning til de grønlandske myndigheder.

»Vi har været i Grønland i mere end otte år, og brugt mere end 50 mio. dollar. Alt er gennemtænkt, alt er planlagt – alle høringer er gennemført. Vi venter bare på myndighedernes svar.«

At det ikke er helt nemt at etablere sig i et nyt og ukendt territorium, står dog i dag helt klart for London Mining Group. Grønland er absolut novice i minesammenhæng, og det skal både de grønlandske myndigheder og den verden af investorer, som mineindustrien afhænger af, vænne sig til.

»Grønland er et helt nyt område for den type investeringer, som vi kigger efter. Derfor kræver det en del forklaringer over for mulige investorer. Simpelthen fordi kendskabet til Grønland, de politiske forhold, risici etc., er så spinkelt,« siger Graeme Hossie, der dog mener, at »Grønland er et godt sted at starte op.«

Det skyldes ikke mindst, at der er orden i sagerne, strukturerne er gennemskuelige, og landet er ikke præget af de usikkerheder, som investorer kan have i eksempelvis visse afrikanske lande.

»Opfattelsen af risici betyder alt for at tiltrække langsigtede investeringer, som vores. På det område har Grønland en stor fordel i forhold til mange andre steder i verden, hvor investorer kunne vælge at placere deres penge,« siger Graeme Hossie, der mener, at hans selskab derfor kan være et døråbner-projekt for Grønland, der skal give andre interesserede selskaber tillid til de grønlandske myndigheder.

»Vi investerer jo med henblik på at skabe et afkast mange år ud i fremtiden, så det investorer kigger efter, er sandsynligheden for langsigtet politisk stabilitet. At man kan regne med at få det, som der aftales.«

Samtidig er minedrift ifølge Graeme Hossie et meget konkurrencepræget område. Mange potentielle miner rundt om i verden venter på kapital, og priserne på råstoffer betyder, at der ikke er en automatik mellem det, at sidde på gode forekomster af jern – som i tilfældet med London Mining Group – og så tiltrække investeringer. Markedet og råstofpriserne er »meget usikre« siger Graeme Hossie.

»Foruden at skulle overbevise investorerne om, at de kan have tillid til det politiske system, så skal projektet selvfølgelig se fornuftigt ud på papiret. Der skal være en god tilbagebetalingsrate,« siger han, og peger på, at projektet ved Isua præcis tilbyder de fordele:

»En gennemskuelig og stabil politisk administration i Grønland, og udsigten til et godt afkast på grund af den høje kvalitet af den jernmalm, der eksisterer. Samtidig er det et godt planlagt projekt, der giver mange fordele til Grønland.«

Mineselskabers dårlige ry

Debatten om de tusinder af udenlandske arbejdere, der skal deltage i arbejdet med at anlægge miner i Grønland, og som vil blive placeret langt væk fra al civilisation, har skabt bekymring. Ikke mindst hos flere oppositionspartier i Danmark. For hvordan håndterer man op mod 3.000 bygnings- og anlægsarbejdere placeret midt i ingenting?

Men det ser man hos London Mining Group slet ikke som et problem. Sådan er minesdrift, og sådan foregår det over hele jordkloden fra Afrika til Australien, fra Canada til Sydamerika.

»For det første så ligger miner aldrig downtown. De befinder sig i reglen langt væk fra alting. For det andet, så er der ikke noget unormalt i at ansætte op mod 3.000 medarbejdere i forbindelse med anlægningen af en mine. Det er jo dét, der kræves, og det er derfor også en situation, som mineselskaber er vant til at håndtere,« siger mineselskabets direktør, der samtidig gør opmærksom på, at London Mining Group i det vestafrikanske land Sierra Leone havde 2.600 ansatte under anlægsfasen af deres jernmine.

»De fleste er kun ansat under selve konstruktionsfasen. Men der har vi vores egen sundhedsklinik og alle nødvendige faciliteter. Det er sådan det foregår alle steder i verden, hvor der er miner. At gøre det til et problem, er slet ikke et tema for os som mineselskab.«

Men mineselskabers generelt dårlige ry bevirker, at der altid vil være en modstand. Sporene fra mange katastrofale mineprojekter med grov udnyttelse af lokale og ringe bidrag til statskasserne skræmmer.

»Ja, men ikke alle selskaber er ens. Hverken inden for mineindustrien eller nogen anden industri. Vi tager hånd om vores medarbejdere, og ønsker at involvere så meget lokal arbejdskraft som muligt. Vi er jo også afhængige af, at det går godt for Grønland, og vi ønsker at opbygge en på alle måder bæredygtig minedrift, der samtidig understøtter den ønskede grønlandske udvikling,« siger Graeme Hossie, der gerne vil holde fast i selskabets egne erfaringer fra Sierra Leone.

»Sidste år var vi en af de største bidragydere til bruttonationalproduktet i Sierra Leone. Vi var også en af landets største arbejdsgivere, og har qua vores minedrift bragt 30.000 mennesker ud af fattigdom. Jeg siger det bare for at pointere, at mineindustrien ligesom alle andre sektorer kan bidrage meget positivt til et lands udvikling, når bare det hele gøres rigtigt og i respekt for det enkelte lands love og regler,« siger Graeme Hossie.

Han mener modsat, at netop mineindustrien i mange tilfælde er en af de nemmere veje til udvikling, da den bidrager med infrastruktur, uddannelse og job til områder, der ellers ofte overses eller negligeres.

Kritik af ny regering

Det er ikke kun London Mining Group og andre ventende mineselskaber, der er utålmodige efter at komme i gang i Grønland. Både det tidligere og det nuværende grønlandske selvstyre har igen og igen understreget, at Grønland har mere end travlt med at få gang i nye økonomiske aktiviteter. Men også at Grønland skal passe på og sikre det bedste udgangspunkt over for de udenlandske selskaber, der ønsker at operere i Grønland.

Vi »skynder os langsomt,« som Aleqa Hammond siger. Hun pointerer dog, at det med at skynde sig er helt reelt. For blandt de største udfordringer for hendes nye regering er at sikre økonomien og velfærden. Og lige nu er der et kæmpe hul i statskassen. Grønland modtager hvert år knap fire mia. kroner i direkte støtte fra henholdsvis Danmark og EU. Det svarer til godt en tredjedel af den grønlandske økonomi.

»Vi står med mange store udfordringer. De største er i første omgang økonomien og at sikre vores velfærd. Derfor skal vi finde nye indtægter til landsstyrekassen, og vi må arbejde med os selv. Vi skal hæve uddannelsesniveauet, og vi skal dyrke vores entreprenørånd. Vi skal sørge for, at alle er godt forberedte på den proces, vi er i gang med.«

— Hvornår vil det første større mineprojekt kunne påbegyndes?

»Mellem nu og et år frem i tiden vil vi behandle de ansøgninger, der er kommet ind. Det siger sig selv, at der er meget fokus på hele området lige nu, men vi må tage det stille og roligt og sørge for at gøre arbejdet ordentligt, så vi i Grønland får så meget ud af situationen som muligt.«

Der har ellers været en heftig kritik af den nye grønlandske regering, der igennem hele valgkampen lovede, at de både vil gøre op med den beskatningsform af udenlandske selskaber samt den nye Storskalalov, der begge blev vedtaget under den tidligere grønlandske regering. Mange kritikere peger på, at uro omkring den grønlandske lovgivning og dermed netop spillereglerne for de selskaber, der ønsker at tjene på den grønlandske undergrund, skader mulighederne for at udenlandske selskaber begynder at etablere sig i den nærmeste fremtid.

Den usikkerhed kan mærkes hos London Mining Group:

»Det er klart, at for at tiltrække så stor en kapital – og vores budget er på 2,3 mia. dollar (knap 13,5 mia. kroner, red.), så skal der være klarhed om lovgivningen. Så vi ønsker selvfølgelig, at alle usikkerheder ryddes af vejen hurtigst muligt,« siger Graeme Hossie, London Mining Groups direktør.

— Er der usikkerhed omkring rammerne på nuværende tidspunkt?

»Jeg ved, at andre har sagt, at der med den nye regering er opstået usikkerhed om rammebetingelserne. Men jeg vurderer situationen ud fra mit indtryk af den nye grønlandske regering. Og med deres attitude og ønske om samarbejde ser jeg ikke, at der skulle blive nogle problemer,« svarer han diplomatisk.

Produktion om fire til fem år

Ikke desto mindre skal altså både en ny skattelovgivningen falde på plads, ligesom den meget omdiskuterede Storskalalov fra december sidste år skal revideres. Alt sammen noget der både tager tid og som skaber usikkerhed omkring de fremtidige indtjeningsmuligheder i Grønland.

»Hæves skatteprocenten, ja så bliver der mere til Grønland og mindre til os. Falder den, så er det naturligvis omvendt. Men jeg vil egentlig ikke forholde mig til det regnestykke endnu. Vi venter og ser, hvad myndighederne kommer frem til,« siger Graeme Hossie, der dog erkender, at »hvis skatteprocenten ændrer sig, så ændrer det naturligvis forudsætningerne,« og dermed også mulighederne for at sælge projektet til potentielle investorer.

Aleqa Hammond har været stor kritikker af den tidligere IA-regerings arbejde med Storskalaloven, som hun mener, blev gennemført alt for hurtigt. Men hvor hurtigt kan hendes egen regering så være klar med en ny lov?

»Til efteråret kan vi have en ny tekst færdig og klar til lovbehandling. Så hele processen skulle kunne være afsluttet til foråret 2014.«

— Og hvad med selskaber som London Mining Group, der lige nu afventer nogle klare retningslinjer?

»London Mining Group vil være underlagt den aftale, som de allerede har indgået med Selvstyret.«

— Altså de gamle sæt af love; den allerede eksisterende Storskalalov?

»Ja,« lyder det fra Aleqa Hammond.

Det er naturligvis – hvis det lovede holder – en god nyhed for et selskab som London Mining Group. Direktøren håber, at selskabet ikke vil støde på problemer med deres projekt, der netop afhænger af, at Storskalaloven tillader massiv import af arbejdskraft. Men hvis alt falder på plads inden for det igangværende kalenderår, så kan selskabet sætte anlægsarbejdet, der tager tre et halvt år at gennemføre, i gang. Og dermed kan selskabet sandsynligvis hente den første jernmalm op engang i starten af 2018.

»Men først skal vi have finansieringen på plads,« siger direktøren, der dog holder fast i, at der fortsat ikke er kommet en eneste dollar, yuan eller krone i selskabets kasse.

»Det ikke er nogen nem opgave at skaffe investorer til så stort et projekt. Men vi er åbne over for alle investorer – også danske pensionsselskaber,« siger Graeme Hossie, der understreger, at selskabet bare vil i gang så hurtigt som muligt.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jae, det lyder jo helt vidunderligt. besnærende vidunderligt

Marianne Abeille

Har man fulgt med i den politiske udvikling i Grønland, så får man det indtryk at den politiske elite er mere end ualmindelig umoden og slet ikke har begreb om hvordan politik foregår på et internationalt plan.

Alt ære værd for at man gerne vil være selvstændig deroppe (selv om det vidst kun er en mindretalsgruppe af især politikere) men hvis man tror at man ville få bedre vilkår end man har haft værende en del af Rigsfællesskabet, så er jeg bange for at man bliver mere end ubaehagelig overrasket.

For det er ganske få steder i verden hvor den såkaldt "originale" befolkning har haft fordele af at fremhæve sig som en speciel gruppe inden for et land og de fleste steder er det faktisk gået ganske galt. Canada og USA´s native har slet ikke i samme omfang som grønlænderne samme selvbestemmelse eller mulighed for at kunne frigøre sig, hvis de ville.

Noget andet er, at til trods for at visse inuitiske (hedder det det??) nationalister gerne vil gøre det til et spørgsmål om race og sprog, så er det jo faktisk forsvindende få grønlændere der er rene inuitter for de fleste er faktisk i et eller andet led blandet med skandinavere (danskere/nordmænd/islændinge) og de såkaldte skrællinge kom vidst til øen på nogenlunde samme tid som nordboerne og derfor kan de ikke rigtig gøre krav på at være det som man kalder et "historisk folk" i.f.t skandinaverne.

Derfor vil jeg mene at det bedste man kan gøre i Grønland er, at søge det fortsatte samarbejde indenfor Rigsfællesskabet til fælles bedste, for sammen er vi stærkere end hvis vi står alene.

Benjamin Bach

Sjovt navn, "London Mining".. det minder om et afsnit af Peep Show, hvor Mark udgiver sin bog om parallellen ml. egyptiske faraoer og den økonomiske krise... til forlæggeren "British London", som self. er et fake firma, der pga. papirs-krisen i Danmark skal have Mark til selv at betale for hele optrykket. Til gengæld får han 2% af alle eksemplarer solgt efter de første 1 mio.

London Mining giver indtrykket af et firma, der mest af alt befinder sig i Downing Street og er lige glade med, om de sætter en mine op i Sierra Leone eller på Grønland... man kunne her spørge sig selv, om deres erfaringer dermed ikke også implicit fuldstændig begrænser sig til det tekniske, og de er uden kapacitet til at tage stilling til den kulturelle, sociale og miljømæssige kontekst, de navigerer i. De er garanteret nogle glubske matadorer, der har set en nem forretningsmulighed i den stakkels forsvarsløse ø.. intet andet.

Graeme Hossies egne ord kunne være deres slogan: At gøre det til et problem, er slet ikke et tema for os som mineselskab. Ingen kvaler, vi er et mineselskab -- WHAT COULD POSSIBLY GO WRONG!!

Benjamin Bach

Rettelse: The City of London, ikke Downing St.

Kirsten Stausholm

Så vidt jeg har hørt, er London Mining et kinesisk selskab, som har valgt London som sit hovedsæde grundet metalbørsens beliggenhed der.
"London Mining-direktør stopper | Sermitsiaq.AG Nyheder
sermitsiaq.ag/node/151841
10/04/2013 – Af 'personlige grunde' træder Xiaogang Hu overraskende tilbage som direktør for London Mining Greenland."
Og der er ugler i mosen, kan man se af http://londonminingnetwork.org/