Tre svar fra osteklokken

Lars Andersen, direktør i Arbejdernes Erhvervsråd:
»Globaliseringen har ændret mulighederne for at drive politik på venstrefløjen i den forstand, at der er nogle håndtag, vi ikke kan bruge i samme udstrækning, som vi kunne engang. Når vi i Skandinavien – fra højre til venstre – har brugt de forebyggende håndtag for at fremme lighed for eksempel ved at give adgang til uddannelse, eller at vi har fælles sygesikring i stedet for at man går ud og køber forsikringer, så er det en god måde at fremme lighed på. Det er stadig et forebyggende redskab. Men hvis vi tror, vi kan beskatte millionærer og finansiel kapital og hindre kapitalens frie bevægelighed … det kan vi ikke gøre i samme grad som før. Det er derfor, internationalt samarbejde er blevet så vigtigt. Det er der, du kan se, hvordan tingene flytter sig, for eksempel i forhold til bankhemmeligheder og skatteunddragelse, det kan vi ikke regulere selv, og her har bl.a. venstrefløjen været for nationalistisk. Måske også fordi et samarbejde i f.eks. EU-regi er ekstremt besværligt.«

— Er det venstreorienteret politik at øge arbejdsudbudet?

»Det kan det være. Der er forskel på politik, der skaber job her og nu, og på politik, der på længere sigt skaber en større arbejdsstyrke. Der er to forskellige perspektiver. Når Carsten Koch taler om, at det er vigtigt at øge arbejdsudbuddet for på mellemlangt sigt at få en større arbejdsstyrke, er det ikke, fordi det vil give flere job på kort sigt. Men på langt sigt vil det gøre det. Det er bare svært at forklare for folk.«

Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører, Enhedslisten:

»Carsten Koch bærer et medansvar for en række af de angreb på vores velfærd, som vi har oplevet de seneste år. Han tilhører den gruppe af økonomer, som har presset på for at forringe efterlønnen, afkorte dagpengeperioden og andre asociale tiltag. Og så var han formand for den skattekommission, der inspirerede Fogh-regeringen til en af de mest asociale skattereformer i danmarkshistorien.«

»Jeg ser hans politiske og økonomiske position som nyliberalistisk mere end venstreorienteret eller socialdemokratisk. De teorier og modeller, han abonnerer på, har udgangspunkt i en opfattelse af mennesket som grådigt og økonomisk rationelt. Og i, at offentlig deltagelse i  økonomien sænker effektiviteten, og at ledighed i princippet er selvvalgt.«

»Der er ikke nogen tvivl om, at globaliseringen, som den ser ud i dag, har svækket demokratiet over for erhvervslivet. Skal vi så bare lukke og slukke som Carsten Koch foreslår? Nej, vi skal genetablere styrkeforholdet mellem demokrati og erhvervsliv, så virksomheder ikke bare kan true sig til ikke at bidrage til fællesskabet. Det kan vi f.eks. gøre ved mere internationalt samarbejde, det kan vi gøre ved en mindstesats for selskabsskatten eller ved at stille større krav herhjemme, når virksomheder skal levere varer eller ydelser til samfundet. Globalisering er ikke et naturfænomen, det er en menneskeskabt proces, og når vi har fået et så ureguleret kapitalmarked, som vi har, så er det, fordi vi op igennem 80’erne voldsomt deregulerede det område både i Danmark og internationalt. Det er jo en politik, man kan ændre på.«

»Ritt Bjerregaard sagde det meget fint for noget tid siden: politik handler ikke om nødvendighed, det handler om at træffe valg. Carsten Kochs holdning ville jo overflødiggøre politik. Økonomi er politik, og de prioriteringer, vi foretager, er et udtryk for, hvilke mål vi har for samfundet. Hvis man mener, at økonomisk lighed mellem mennesker er en politik, der er værd at tilstræbe, så er det en anden politik man skal føre, end hvis man mener, at økonomisk ulighed er fint og skaber dynamik.

Lars Olsen, journalist, forfatter og debattør

»Det er påfaldende, at Carsten Koch har fået den rolle, hvor han går ud og kritiserer mig og andre, der kritiserer Bjarne Corydon. Han er nærmest blevet en slags ghostwriter for Bjarne Corydon, både ved at forsvare ham og ved, at han forklarer, hvad der er Corydons politik. Det bemærkelsesværdige er, at han mener, at hensigten med regeringens politik er at øge arbejdsudbuddet, så lønningerne bliver presset nedad. Det er usædvanligt, at en, der har beklædt en central økonomisk ministerpost i en socialdemokratisk regering, skriver sådan. Det at slippe markedskræfterne fri med det formål at sænke lønningerne, måske især for de faglærte og ufaglærte, er et brud på den socialdemokratiske måde at tænke politik på. Socialdemokratiet har jo historisk været dem, der godt kunne gå ind for både løntilbageholdenhed og offentlige besparelser, men det er usædvanligt, at man lader hånt om den sociale balance. At de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, var socialdemokratisk hjerteblod, det er det ikke længere. Men det undrer mig ikke, at Carsten Koch er der, hvor han er politisk. Hvis man ser på, hvem der sad i 90’ernes regeringer  under Nyrup, så var de alle økonomer i arbejderbevægelsen. Men da Koch holdt op, blev han direktør i Danske Invest, mens f.eks. Nyrup og Lykketoft fortsatte i det politiske.«

— Er venstrefløjen i dag dårlig til at lave økonomisk analyse?

»Jeg mener ikke, at Enhedslisten altid præsterer meget overbevisende analyser. Men jeg mener, at Carsten Kochs gamle kolleger i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer med gode analyser, de kommer bare med et helt, helt andet resultat end Carsten Koch. Han er et andet sted, politisk og sikkert også menneskeligt, end dem, han tidligere arbejdede sammen med.«

»Jeg forstår ikke, at globaliseringen skulle være den store forskel, der gør, at man ikke længere kan bedrive venstreorienteret politik. Den regering, han selv sad i i 90’erne, præsterede netop at føre en venstreorienteret fordelingspolitik. Hvad adskiller situationen i dag og situationen dengang? Globaliseringen var der allerede dengang, de internationale finansmarkeder var der også, og derfor mener jeg, at Carsten Koch må ned fra den høje hest og droppe det højpandede sniksnak om globalisering. Hvorfor kan man ikke gøre det samme, som man kunne dengang? Det har han stadig ikke svaret på.«