Læsetid: 7 min.

Venstrefløjen har aldrig makket ret

Når Enhedslisten er imod regeringens reformer, kalder socialdemokrater dem for ’ekstreme kommunister’. Siden partiet meldte sig i opposition, er retorikken fra begge sider skærpet. Socialdemokraterne forventer støtte fra Enhedslisten, som omvendt forventer venstreorienteret politik fra socialdemokraterne. Fjendskabet er ikke nyt, det er historisk
Sammenstødet mellem Johanne Schmidt-Nielsen og Bjarne Corydon afslørede meget dårlig kemi, men lagde sig også pænt ind i den historiske tradition for slagsmål mellem socialdemokrater og oppositionen til venstre i billedet.

Sammenstødet mellem Johanne Schmidt-Nielsen og Bjarne Corydon afslørede meget dårlig kemi, men lagde sig også pænt ind i den historiske tradition for slagsmål mellem socialdemokrater og oppositionen til venstre i billedet.

Fra DR ’Debatten’

13. april 2013

Et møde mellem venstrefløjens stjerne og socialdemokraternes mest troværdige minister i et tv-studie viste hele Danmark forholdet mellem de to. Finansministeren Bjarne Corydon fra Socialdemokraterne angreb Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen for at være uansvarlig og useriøs. Han så på hende med foragt. Det var i Debatten på DR2, at han sagde:

»Der er en grundlæggende forskel på Socialdemokraterne og Enhedslisten – eller hvad I nu kalder jer. Vi tror ikke på, at man kan skabe lighed alene ved at sende en check til nogle mennesker og så lade det være ved det.«

Finansministeren så ud, som om han betragtede Johanne Schmidt-Nielsen som et forkælet barn, der ikke forstår den ansvarlige voksenverden:

»Hvis der skal træffes nogle beslutninger, som måske ikke er nemme, og som du jo ikke vil være med til, så må sådan en som mig tage ansvar for, at det bliver gjort, og det er derfor, jeg er socialdemokrat og ikke medlem af Enhedslisten,« sagde han, og tilføjede senere: »Vi investerer mere i den slags, du gerne vil have, end vi har gjort siden 1983. Var du født i ’83?«

Socialdemokraterne har længe været vrede på Enhedslisten, som til gengæld længe har været vrede på regeringen.

Kampen mellem Socialdemokraterne og Enhedslisten blev først rigtig åben og offentlig sidste sommer. Enhedslisten erklærede efter forhandlingerne om skattereformen, at de ikke længere var regeringens støtteparti. Johanne Schmidt-Nielsen kaldte reformen for en »svinestreg.« Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen svarede igen med en offensiv mod Enhedslisten: »Enhedslisten er et ekstremt, venstreorienteret parti, der ønsker sig et klasseløst, kommunistisk samfund. Vi kan ikke få al vores politik igennem med dem, for de vil jo ikke skrive under, når det begynder at gøre ondt. Og det er jo problemet: Man kan ikke få det danske samfund til at hænge sammen med fantasilliarder,« som han sagde til Politiken.

Den historiske kamp

Socialdemokraterne virker skuffede over Enhedslisten. De havde måske regnet med, at de kunne regne med venstrefløjen. Men historisk har venstrefløjen altid været i opposition til Socialdemokratiet:

»Lige efter Anden Verdenskrig var der en voldsom opblusning i den allerede igangværende rivalisering mellem kommunisterne og socialdemokraterne, om hvem der var den legitime repræsentant for arbejderbevægelsen,« fortæller Flemming Juul Christiansen, lektor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

Senere blev SF dannet af tidligere medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti med Aksel Larsen i spidsen. Men i starten var Socialdemokratiet heller ikke interesserede i at samarbejde med dem. Op til valget i 1966 afviste Jens Otto Krag (S) kategorisk den mulighed, indtil det viste sig, at Socialdemokratiet kun kunne komme til magten med SF som støtteparti. Samarbejdet mellem de to partier blev en realitet med Jens Otto Krags ord: »Man har et standpunkt, til man tager et nyt.«

Udvalgssamarbejdet mellem SF og Socialdemokratiet fra 1966 gik under navnet Det Røde Kabinet. Erik Sigsgaard er tidligere venstrefløjspolitiker for først SF og siden Venstresocialisterne. Som ung SF’er sad han i Det Røde Kabinet. Om den tid fortæller han, at forholdet mellem partierne dengang var dårligt. Selv havde han et godt praktisk samarbejde med nogle af socialdemokraterne, men det var undtagelsen. Som eksempel nævner Sigsgaard, at den daværende socialdemokratiske udenrigsminister, Per Hækkerup, aldrig sagde så meget som et ord til ham, selv om de begge sad i samarbejdsudvalget.

»Det var værre end konkurrence. Der var en tendens til, at socialdemokraterne anså SF for at være nogle forhenværende kommunister, hvad mange af dem jo også var, og det fjendskab overførte de til partiet. Men der var også folk som mig selv, der ikke havde været kommunister, og vi så godt nok ikke Socialdemokraterne som en del af venstrefløjen og en del af arbejderklassen. Vi kunne ikke se, at de bevægede sig i retning af en demokratisk socialisme. Vi mente slet ikke, at de bevægede sig, og det mener jeg egentlig heller ikke i dag. I dag er det næsten endnu mere tydeligt,« siger han og fortæller om især én hændelse, som illustrerede mistilliden mellem socialdemokraterne og SF.

»I dag er det jo alment kendt, at efterretningstjenesten på det tidspunkt registrerede venstrefløjen, men det var det ikke dengang, selv om vi havde en mistanke om det. Da vi tog en snak med socialdemokraterne om det, vendte Jens Otto Krag tilbage ved næste møde og sagde, at han kunne meddele, at vi, der sad i Det Røde Kabinet, ikke ville blive aflyttet, mens vi sad i udvalget. Det var en indrømmelse af, at der fandt registrering sted, og det er jo klart, at der er en vanskelig balance mellem to samarbejdende partier, hvor det regeringsbærende parti lader sin efterretningstjeneste udspionere dets samarbejdspartner,« siger han.

Samarbejdet i Det Røde Kabinet ophørte i 1967, hvor regeringens forslag om at en indefryse en dyrtidsregulering blev nedstemt i Folketinget, hvilket førte til valget i 1968. Socialdemokraterne mente, at det var en nødvendig økonomisk politik, mens venstrefløjen mente, at regeringen havde væltet sig selv ved at føre en politik, som var imod arbejdende menneskers interesser

»Det er i høj grad det samme, som i dag,« siger Erik Sigsgaard.

Kampen om arbejderne

Men misforholdet mellem Socialdemokraterne og venstrefløjen er ikke kun en dansk kamp. Den illustreres også i den svenske dokumentarfilm Palme. Her viser en scene, hvordan en gruppe af socialistiske studenterorganisationer besatte Studenterhuset i Stockholm i 1968 i en protest mod den siddende regering.

»De unge mente, at Socialdemokratiet havde forrådt arbejderklassen, at de var venstrefløjens største fjende,« fortæller journalisten Annette Kullenberg til kameraet, inden der igen klippes tilbage til de historiske billeder, hvor daværende undervisningsminister, socialdemokraten Olof Palme, ankommer til Studenterhuset for at debattere med de unge. Mens han taler, bliver han flere gange afbrudt, og han bliver synligt mere og mere irriteret, inden han udbryder.

»Der står en ved siden af og råber ’Hold op! Hold op!’. Det har jeg oplevet før, når jeg har debatteret i Østeuropa, men der blev jeg afbrudt af folk, der råbte »Stalin! Stalin!«.«

Scenen skriver sig ind i den historiske kamp mellem Socialdemokratiet og venstrefløjen, som ifølge historieprofessor og tidligere medlem af både SF og Venstresocialisterne, Claus Bryld, er en kamp om arbejdernes og senere både offentlige og private lønmodtageres stemmer.

»Indtil 1990 havde Socialdemokratiet nærmest monopol på arbejderbevægelsen og kunne derfor ikke tolerere partier til venstre for sig, der ville trænge ind på det monopol. Efter 1990 brød fagbevægelsen og Socialdemokratiet det formelle bånd, og socialdemokraterne skulle forsvare sig over for partier både til højre, især Dansk Folkeparti, og til venstre for midten. I dag er det ikke længere SF, for de er jo nærmest smeltet sammen med Socialdemokratiet. Nu er det mere Enhedslisten, der presser dem fra venstre,« siger han.

I 1971 blev socialdemokraten Knud Heinesen medlem af Folketinget og blev undervisningsminister i Jens Otto Krags sidste regeringsperiode og siden budgetminister og finansminister i det meste af Anker Jørgensens regeringsperiode.

Han fortæller, at han i sin tid som undervisningsminister havde et godt samarbejde med SF i skikkelse af Morten Lange, som i hans øjne var »et ordentligt, begavet menneske«. Men da hans ressortområde blev økonomisk politik, blev samarbejdet med SF’erne sværere.

»Sagen var den, at alle forlig blev lavet mellem Socialdemokratiet og de mere fremkommelige partier, ofte de mindre, i midten af dansk politik. Bolden kunne aldrig spilles ud på fløjene, for der var ingen til at modtage den. På den ene side var Glistrup og hans tilhængere, på den anden var SF’erne, som heller ikke ville lægge ryg til en upopulær, men nødvendig økonomisk politik. Det er den største forskel på situationen dengang og i dag, hvor SF også er med i de økonomiske forlig,« siger han og fortsætter:

»Man skal altid være forsigtig med at drage historiske paralleller, for det er jo vidt forskellige situationer. Men det er da klart, at nogle af de vanskeligheder, som vi havde i forhold til SF, dem ser man i dag genspejlet i forholdet mellem det nuværende S-SF og Enhedslisten.«

En sensationel bedrift

Claus Bryld tror, at skellet mellem Enhedslisten og Socialdemokratiet i fremtiden vil blive endnu større, til skade for venstrefløjen.

»Jeg tror, at der vil ske et næsten katastrofalt nedbrud, først og fremmest for Socialdemokratiet. Ved næste valg vil de jo rasle ned i stemmer og miste den sidste rest af hegemoni i forhold til både arbejderklassen og lønmodtagerne. Det betyder, at det vil blive svært at danne et alternativ til de borgerlige partier i mange år efter. Måske vil Enhedslisten blive det store parti på venstrefløjen, men de kan jo ikke gøre ret meget alene.«

Knud Heinesen betegner det dog som en sensationel politisk bedrift, der især kan tilskrives Henrik Sass Larsen, at det har været muligt for Socialdemokraterne og SF at lave et program sammen inden sidste valg. Noget, der aldrig ville være sket, i den periode, hvor han selv var minister.

»Tidligere har hele SF’s eksistensberettigelse som parti jo været at bekæmpe socialdemokratiet, selv om de måske selv vil betegne det anderledes. Men det har været et hovedsynspunkt, at de ville prøve at påvirke Socialdemokratiet i en mere venstresocialistisk retning,« siger han og peger på, at den politiske situation i dag viser, hvordan der er sket et brud i forhold til SF’s tidligere politik i og med, at partiet er villige til at forhandle med både Socialdemokratiet og De Radikale.

Men Enhedslistens fremgang ved sidste valg betød, at Socialdemokratiet nu i stedet for SF skulle forholde sig til dem som protestpartiet på venstrefløjen, der ønsker at trække dem i en mere venstresocialistisk retning.

Spørger man Enhedslisten i dag, har der bestemt ikke været mangel på velvilje til at forhandlinger.

»Jeg synes, at Enhedslisten har vist vilje til både at forhandle og indgå kompromis, men det kræver, at regeringen vil føre en politik, hvor de ønsker at styrke velfærden, mindske uligheden og styrke det grønne fokus. Det var den fællesmængde, vi sammen gik til valg på. Men den er svundet ind på grund af de store holdningsændringer, der er sket i den socialdemokratiske top,« siger partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Falkesgaard
  • Søren List
  • Ervin Lazar
  • John Vedsegaard
  • Benny Larsen
  • Niels Mosbak
  • Lasse Kold
  • Steffen Gliese
  • Erik Jensen
Jens Falkesgaard, Søren List, Ervin Lazar, John Vedsegaard, Benny Larsen, Niels Mosbak, Lasse Kold, Steffen Gliese og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det, som socialdemokraterne opfatter som ansvarlig politik, er det modsatte.

Jens Falkesgaard, Peter Ole Kvint, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Jens Kofoed, Anders Kristensen, Steffen Nielsen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Torben Nielsen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Hvis nu Socialdemokratiet levede op til den første del af deres navn, så ville problemet ikke være så stort. Men det er svært når de tager fra de fattigste og uheldige, og giver til de de der har i forvejen.

Skal de igen have succes som parti, så skal de stoppe deres forsøg på at kapre vælgere i blå blok, og i stedet føre en klassisk politik som partiet huskes for: Den lille mands beskytter.

EU-harmonisering forklædt som krisepolitik er ikke acceptabelt.

Torben Nielsen, Malan Helge, Jens Falkesgaard, John S. Hansen, Michael Kongstad Nielsen, peter fonnesbech, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Claus Oreskov, Morten Lind, Mette Hansen, Esben Maaløe, Merete Jung-Jensen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

I indledningen af artiklen nævnes to citater, som finansminister Bjarne Corydon nedladende fyrer af til Enhedslistens ordfører Johanne Schmidt-Nielsen. Hvad hun svarer tilbage, for man ikke at vide. Man kan jo ikke se tv hele tiden. Sagde hun som det er:

"Bjarne, du er ikke en rigt socialdemokrat! Du har været med til at ødelægge partiet, men også ødelagt det for dem som I ellers gjorde et stort nummer ud af, at forsvare: nemlig de fattige. Nu fedter I for de rigeste ved at stjæle de fattiges penge og give dem til de rige, som dårligt gider at sige tak, fordi de ikke har brug for dem. Tror du ikke, at I skulle tage navneforendring til "Det Nye Venstre!"

Eller hvad? Sad hun bare og smilede og snakkede om regnbuemødres problemer med at finde ud af, hvem der skal have forældreretten til et barn, i et lesbisk storkollektiv? Det tror jeg ikke på.

Jens Falkesgaard, Peter Ole Kvint, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Morten Lind, Steffen Nielsen, Benny Larsen, Rasmus Knus, Rasmus Kongshøj, Esben Maaløe, Steffen Gliese, Lars B. Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Lad sosserne forsvinde som støv fra gamle historiebøger, der fortæller perioden 2000 - 2020.Om hvordan danskerne straffede den svigefulde Helle Thorning, der afstod Danmark til Tyskland.

Karsten Aaen, Janus Agerbo, Morten Lind, Rasmus Kongshøj og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Claus Bryld siger bl.a. ..»Jeg tror, at der vil ske et næsten katastrofalt nedbrud, først og fremmest for Socialdemokratiet. Ved næste valg vil de jo rasle ned i stemmer og miste den sidste rest af hegemoni i forhold til både arbejderklassen og lønmodtagerne.«

Det er utroligt at en professor også kan være synsk - det er det lille ord "jo", der skiller ham ud og gør ham til en afhængig forsker. Det er jo et håb, han udtrykker med dette lille biord. Og det er ganske sigende fra den front.

Videnskab er det i hvert fald ikke.

Malan Helge, Kristian Rikard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke rigtig forstår, hvad det er tidens mennesker stresser så meget med. Der er ikke så meget at lave nu om dage som tidligere, hvor koen skulle malkes, før børnene kunne få mælk med i skole. Ikke desto mindre bliver forældre stressede, hvis de ikke skal på arbejde, fordi de skal passe deres syge barn. Det er måske også en dårlig idé, når forælderen tydeligvis er mere syg end barnet.

Esben Maaløe

Citaterne er ikke helt korrekte - jeg kan ikke huske dem, men jeg er ret sikker på at Corydon ikke sagde "eller hvad i nu kalder jer" - men "hvad er det nu i hedder".

Havde han sagt det første ku' det have været en giftighed (alle jer Internationale Socialister, Socialistisk Arbejder Parti osv) - men en sådan finesse er Corydon vist ikke i besiddelse af.

Det andet indikerer tom arrogance, som om han ikke kunne huske navnene på partierne i folketingssalen, og jeg er ret sikker på at hvad han end sagde så ligger det tættere på den arrogante version.

Johanne-Schmidt Nielsen gjorde det hun gør hver gang hun bliver mødt med den slags totalt sludder: Gentog spørgsmålene ...

Dorte Schmidt-Nielsen, Vibeke Rasmussen, Claus Oreskov og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Esben Maaløe

"»Enhedslisten er et ekstremt, venstreorienteret parti, der ønsker sig et klasseløst, kommunistisk samfund."

hvorimod Socialdemokraterne er et moderat højreorienteret parti der ønsker sig et klasse-inddelt kapitalistisk samfund???

Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen, Peter Ole Kvint, Janus Agerbo, Jens Kofoed, Morten Lind, Claus Oreskov, lars abildgaard, Anders Kristensen, John Vedsegaard, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

I Spanien faldt der regerende socialdemokrati, PSOE, fra 44 % af stemmerne i 2008 til 29 % i 2011, og mistede regeringsmagten til det konservative PP. Derimod gik det venstreorienterede Izquierda Unida (IU), der svarer lidt til vores Enhedslisten, frem og blev parlamentets tredjestørste parti (dog stadig et lille parti, men i Andalusien står det stærkt).

Det græske Socialdemokrati, PASOK, var i årevis største eller næststørste parti med op til 30-40 % af vælgerne bag sig. Efter krisen faldt partiet sammen rent vælgermæssigt, og fik kun 12 %, hvorimod Enhedslistens pendent, Syriza, fik ca. 27 %, og er Grækenlands næststørste parti.

Niels Mosbak, Janus Agerbo og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Der tager du fejl Esben Maaløe.

Han sagde:" Enhedslisten, eller hvad det nu er i kalder jer". Og det var en bevidst provokation.

Vibeke Rasmussen, Janus Agerbo, Anders Feder, lars abildgaard, John Vedsegaard, Lykke Johansen, Esben Maaløe og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det var, Torben Nielsen, en kodet meddelelse: I er kommunister, vi ved det godt, sagde han for de rette indforståede øren.

Niels Engelsted

Michael, problemet er, at når venstrekræfterne i et land bliver stærke nok til demokratiskat true de herskende kræfter, så venter militærkuppet, (med mindre man er så heldig at have soldaterne på sin side, som det skete i Portugal og Venezuela.) Er der nogen eksempler på det modsatte?

At være klar til det er formentlig en af Nato's vigtigste opgaver i Europa, og noget man har planer for, jvnf. Gladio, hvis det skulle mislykkes at diskreditere venstrefløjen ved hjælp af propaganda og false flag-terroroperationer, som det med succes skete i Italien.

Oberstkuppet i Grækenland i 1967 brugte sådanne Nato-drejebøger. Det fulgte efter voldsomme sociale spændinger, der truede eliten, og repeterede undertrykkelsesmønstret fra Metaxas halvfascistiske militærdiktur fra 1936 til 1941, der også var et svar på udfordringer fra venstrekræfterne, forbød kommunister og indførte censur m.m.

Hvis Syriza skulle vinde, kan man meget vel se mønstret gentage sig. Det er ikke noget den politiske elite skammer sig for at udtale åbent:

http://www.express.co.uk/news/uk/302634/Fears-of-army-coup-as-Greece-hit...

Olav Bo Hessellund, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Morten Lind og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Engang fandtes julemanden, det gør han ikke mere. Alle os tidligere børn lærer at erkende dette.

Vi skal også lære at erkende, at det billede vi har af Socialdemokratiet er fra vores barndom. Dette Socialdemokrati findes ikke mere. Forvandlingen skete engang i halvfjerdserne og efterfølgende, hvor neoliberalisme, monetarisme og konkurrencestat slog socialdemokratisme, keynesianisme og velfærdsstat af pinden af neokonservate statsledere og med demokratiske præsidenter som Carter og Clinton (og nu Obama) og socialdemokratiske statsministre som Blair, Nyrup, Brown og Schröder (og nu Thorning) som meget aktive partnere.

Det har forvirret de fleste af os, og når man er forvirret, mister man let sit overblik. Men læs eventuelt det link, som Ulrik Mortensen bragte i en anden tråd. Det er et undervisningspapir fra Økonomi KU, hvor monetarismen forklares, inklusive de forandringer, den og neoliberalismen allerede har forårsaget i Danmark. Det er nemt læst men hård kost at blive mindet om. Men det forklarer bedre end noget andet det nuværende Socialdemokrati, og er iøvrigt, hvad alle de unge håbefulde politiker- og djøfspirer går til bacheloreksamen i.
http://www.econ.ku.dk/axelmossin/Internet%202005-2009/Neoliberalismen%20...

Når vi derfor raser over, at finansminister Bjarne Corydon siger, at Socialdemokratiet ikke er et venstreorienteret parti, så er det ligesom at rase over, at den onde onkel fortæller os sandheden om julemanden.

Inger Sundsvald, Alan Strandbygaard, Jens Falkesgaard, Søren List, Niels Duus Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Morten Lind, Claus Oreskov, Grethe Preisler, Pia Nielsen, Dorte Sørensen, Rasmus Knus, Holger Madsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Det er altid en glæde at læse noget skrevet af en fagøkonom. Han må da være op i årene den gode Mossin, men evner åbenbart stadig at udtrykke sig klart og koncist vedrørende den økonomiske del af udviklingen.
Især er jeg glad for at han som en af de sjældne fugle faktisk skelner mellem markedssøkonomi og (Neo)liberalisme!

Michael Kongstad Nielsen

Niels Engelsted (08.47)
Den tid er forbi. Verden forandrer sig. Jeg tillader mig at kopiere er del af mit svar fra i går (20.30) til Mark Thalmay i debatten om Preben Wilhjelms forslag til systemforandringer:

- "Bill Atkins nævner bl.a. Chile 73. Men den tid er heldigvis ved at være slut. Se på Sydamerika og se, at demokratiet kan overvinde kapitalen. Se, at den ikke giver sig frivilligt, men at den bliver nødt til det alligevel. Brasilien, Argentina, Ecuador, Venezuela, hele vejen rundt har kapital- og ejendomsbesidderne måttet give sig, og de udenlandske selskaber har måttet genforhandle deres kontrakter, eller tage hjem, USA´s indflydelse er en saga blot, deres baser må lukke etc. Det sidste kup eller forsøg på kup var Zelaya i Honduras, Chávez i Vezuela og Correa i Ecuador, de sidste to mislykkedes.

Verden er en anden i dag, og demokratiske samfundsændringer vil næppe længere kunne kuppes, som i Chile 73.

Med hensyn til EU er risikoen, at EU for at holde sammen på sig selv må opgive demokratiet, men det er jo den modsatte vej. Hvis landene ad demokratisk vej melder sig ud af EU eller euroen, eller vedtager en ny model med kun handelssamarbejde, så ville heller ikke det kunne udløse opløsningsvold, det er utænkeligt. De politiske ledere må tage nederlaget, som det måtte komme."

Dan Johannesson

'socialdemokraternes mest troværdige minister' Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha...Tak til informations udsendte for et herligt formiddags grin, ha ha ha ha. Fantastisk! :-)

Jens Falkesgaard, Niels Mosbak, John Vedsegaard og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

Enhedslisten behøver ikke 21 grunde til at vælte regeringen.

Alan Strandbygaard, lars abildgaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Lykke Johansen

@Dan Johannesson

Skyd IKKE på Information.... !
De agerer blot ud fra den meningsmåling, der blev foretaget for et stykke tid siden, hvor et stort flertal udpegede Corydon som den mest troværdige toppoltiker ud af ialt 19.

Det er faktisk ikke sjovt, at et flertal af vælgerne stadig ikke har fattet, at Corydon er den mest luskede, utroværdige og (efter min mening) og farligste toppolitiker, Damnark har været belemret med i årtier.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/03/31/0331234106.htm

Jens Falkesgaard, Olav Bo Hessellund, Karsten Aaen, Vibeke Rasmussen, Niels Mosbak, Dan Johannesson, Steffen Gliese, lars abildgaard og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

"Knud Heinesen betegner det dog som en sensationel politisk bedrift, der især kan tilskrives Henrik Sass Larsen, at det har været muligt for Socialdemokraterne og SF at lave et program sammen inden sidste valg".

Det er rigtigt, at S og SF i fællesskab lavede valgprogrammet "Fair løsning". Men problemet er, at intet er blevet gennemført. Betalingsringen blev droppet og på skatteområdet er det helt grotesk, idet forslaget i "Fair løsning" om en millionærskat er blevet til en millionærskattelettelse.

I regeringens skattereform fra 2012 fik samtlige højtlønnede, der tjener over ca 0,5 mio. kr, en lettelse i topskatten på ca 12.000 kr årligt, og er dermed den gruppe, der har fået mest ud af skattereformen. I alt koster topskattelettelsen staten 5 mia. kr. årligt.

Omvendt medførte skattereformen, at samtlige overførselsindkomster skulle reguleres med lavere satser, hvilket giver staten et merprovenu på 5 mia. kr.

Man havde håbet at skattereformens omvendte Robin Hood var en sørgelig engangsforestilling. Men det aktuelle forslag om en vækstpakke fortsætter desværre vanviddet. Selskabsskattelettelser skal nu finansieres via nedskæringer i den offentlige sektor og nedskæringer i SU og kontanthjælp.

S og SF er på vej ud over en afgrund, der er lige så brat faldende som S of SF's opinionstal.

Jens Falkesgaard, Olav Bo Hessellund, Niels-Holger Nielsen, Rasmus Kongshøj, John Vedsegaard og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Den dag Venstrefløjen makker ret, er det ikke mere en Venstrefløj men en spytslikker fløj!!!

Lykke Johansen

PS. Har lige i den trykte udgave af Ekstrabladet set denne udtalelse fra "geniet" Corydon:
- "Tingene er helt rundtossede."

Om det er den igangværende lockout-konflikt mellem lærerne og Kl, han hentyder til, eller om han hentyder konsekvenserne af hans og regeringens samfunds- og menneskeligt nedbrydende politik står hen i det uvisse.

Steffen Gliese, lars abildgaard, Ervin Lazar og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Michael, jeg abonnerede gerne på dit lyssyn. Hvis jeg bare kunne. Der er sket for meget i min levetid, der bare aldrig kunne ske igen.

Jens Falkesgaard, Niels-Holger Nielsen, Lykke Johansen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Bjarne Corydon er vel demokrat, eller hvad han kalder sig? Så længe der er penge i lortet, er der ingen grænser for hvor ansvarlige neodukse gerne vil være.

Jens Overgaard Bjerre og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Niels Engelsted,

Tak for linket til Mossins letlæste artikel om den fagøkonomiske totem, neoliberalisterne danser om og tror på som børn, der tror, at julemanden kommer med gaver til dem den 24. december, når bare de er artige og gør, hvad de får besked på af 'far og mor' og 'læreren og politiet' resten af året.

For knap så 'tal-religiøse' og mere prosaisk anlagte naturer med kætterske tilbøjeligheder kan det anbefales at supplere læsningen med den amerikanske adfærdsteknolog B.F. Skinners pamflet fra 1971 'Beyond Freedom and Dignity' (på dansk: Har vi råd til frihed). En eksemplarisk og letlæst a jour-føring af den florentinske renaissance-spindoktor og landsforviste diplomat Niccolò Machiavellis berømte (og blandt fromme og 'rettroende' socialister med urette bandlyste) hovedværk 'Fyrsten'.

Søren List, Karsten Aaen, Janus Agerbo og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rygterne om et muligt nyt centrum-venstre parti, som næsten må blive det, vi mangler mest: ét for funktionærer. Jeg vil opfordre alle, der overhovedet kan lokkes til at bakke op, når initiativet tages. Det er 40 år siden, småborgerskabet til modstand, og samfundet har været præget af en slikken et vist sted lige siden. Nu er det på tide, at de, der opretholder dette samfund, i medbør og modvind, at samle sig, inden det hele braser sammen i proletarisk revanchisme.

Karsten Aaen, Marianne Christensen, Lykke Johansen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Den ene dag postulere socialdemokraterne at klassesamfundet er afskaffet og den anden dag beskylder de enhedslisten for at ville indfører det klasseløse samfund. Konsekvens mine herre, det er hvad de mangler og så ledt rygrad.

Jens Falkesgaard, Karsten Aaen, Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

@ Lykke Johansen, det lyder foruroligende. Tak for info. Men hvad stiller vi dog op, hvis dansken vitterligt opfatter manden som troværdig? Suk. Der er vist lang vej endnu..

Selv om jeg ikke er enig med Bjarne Corydon, vil jeg da også betegne ham som troværdig: Troværdighed har jo intet at gøre med, om den tro- eller uværdige mener det samme som en selv, men om vedkommende spiller med åbne kort. Og af alle ministrene er han vel den mest troværdige, idet han adrig har lagt skjul på det, vi ikke kan lide at høre.
En anden ting er udtalelser som, at EL ikke vil tage ansvar osv. osv. Sådanne udtalelser fyger den landspolitiske debat jo med, og den er ikke begrænset til én side i Folketinget.
Nogen hævder, at et parti, der ikke stemmer for en lovgivning, ikke vil tage ansvar og bare ligger i hængekøjen. Men hvis det selvsamme parti nu har brugt en hulens masse kræfter på at udarbejde ændringsforslag og forhandle med andre partier om den lov og alligevel "bliver kørt over" og forbigået til sidst, så er der vist ret langt til uansvarligheden i hængekøjen. Det er jo netop et udtryk for ansvarlighed, at man vil deltage i lovgivningsarbejdet og ikke være ligeglad.
Og dette gælder i øvrigt alle partier i Folketinget - også dem jeg aldrig nogensinde kunne finde på at sætte mit kryds ved.

PS. Er jeg bare for naiv, eller er det omvent....?

Hmrpf: ikke "omvent", men "omvendt" (der burde være mulighed for at redigere, for trods ihærdig stavekontrol overser man tit en fejl EFTER indsendelsen)

Grethe Preisler

Erik Karlsen,

Ang. Bjarne Corydons troværdighed eller mangel på samme)er den svær at tage stilling til, da Corydon ikke mælede et muk om 'fair forandring' (og hvad Helle Thorning ellers gik til valg på) udenfor socialdemokraternes lukkede inderkreds, før han ukendt af offentligheden dukkede op som finansminister i Helle Thornings kabinet.

Han var der bare lige lige pludseligt efter et mellemspil, hvor Sass Larsen, som alle havde forventet at se på posten som finansminister, på mystisk vis var blevet en national sikkerhedsrisiko, der ikke kunne godkendes af efterretningsvæsenet.

Nogen publicityhungrende linselus er Bjarne Corydon i hvert fald ikke, den ros skal han have. Og Herrens veje i Christiansborgs partilokaler og korridorer er i sandhed ikke blevet mindre uransagelige efter regeringsskiftet i 2010.

Inger Sundsvald, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Vibeke Rasmussen, Lykke Johansen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
jens sørensen

Det kan godt være, at regeringen er løgnagtig og uvederhæftig.
Det samme kan man til gengæld sige om venstrefløjen, for hvem løgn og bedrag er en del af svaret på at kunne tiltuske sig magten her i landet.
Det vil aldrig ske. Vi har set, hvordan det gik i Sovjet-tiden.
- Kun en tåbe frygter ikke havet!

Grethe Preisler

P.S.Trange tider langsomt skrider, sommetider føles et år som en evighed.

Men der skulle selvfølgelig have stået efter regeringsskiftet i 2011 og '"efter ikke regeringsskiftet i 2010".

Lykke Johansen

@ Dan Johannesson
@ Dan Johannesson

Jeg stemte PERSONLIGT på Corydon ved folketingsvalget, hvilket jeg bittert har fortrudt. Dengang han trådte frem fra Thornings "baglokale" opfattede jeg ham som kompetent, veltalende og socialt ansvarlig - og nærmest som en stensikker afløser for Thorning.
Men du godeste, hvor var han et blændværk! Faktisk burde man allerede på den luskede måde han dukkede op af intetheden og med en helt blank og ubekendt politisk fortid lige op til valgkampen (intet at klandre ham for og intet at mistænke ham for)have fornemmet en form for fusk og at han, når han fik magt ville vise sig at blive en kombination af hensynsløs og utroværdig politiker.
Joh ... han siger da mange ting lige ud, men han skjuler endnu mere. Bare husk på tilbageholdelsen af det dobbelt så store dagpengetal og på det "skuffecirkulære" der eksisterer mellem ham og KL med hensyn til lockoutkonflikten og det resultat, der ER forudbestemt.
Og så er han en mester i at lyve uden at blinke og fordrejer tingene og får hans falske postulater til at lyde som sandhed. Som når han beklager, at lærerne ikke er forhandlingsvillige. Desværre ved han, at når en falsk påstand gentages tilstrækkelig mange gange, så oplever gennemsnitsvælgeren det som sandhed. Han udnytter, at der er alt for få, der dagligt følger med i politik – og at alt for mange derfor falder for politisk plat og spin.
Jeg tror, der er ved at ske noget med folks opfattelse af Corydon. Og her hjælper lockout-konflikten ham ikke, fordi stadig flere vil opfatte ham som den kyniske arkitekt bag slagtningen af lærernes overenskomst og ”Den Danske Model”. Og gennemskue, at lærerne blot er de første i rækken af alle dem, han vil have ”moderniseret” til at gå ned i indtægt, så der kan blive flere skattelettelser til ham selv og hans allierede på højrefløjen.

Måske går det ham sådan her inden længe: ”En krukke kan gå så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem”.

Inger Sundsvald, Jens Overgaard Bjerre, Jens Falkesgaard, Dan Johannesson, Steffen Gliese og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Erik Karlsen.

Jeg mener ikke Corydons ageren i lærerkonflikten er troværdig.
Jeg mener heller ikke, at ovenstående udtalelser om Johanne Smidt Nielsen og EL er sandfærdige.
Jeg skal ikke kunne vurdere, om han er mere eller mindre sanddru end de øvrige ministre {hvis han er mere står det sløjt til) , derimod er mit indtryk at han er et hardcore magtmenneske, der ikke sover dårligt om natten fodi hans politik sender nogle tusinde familier på gaden.

Vibeke Rasmussen

Uanset deres angiveligt solidariske makkerskab, ville jeg, hvis jeg var i Helle Thorning-Schmidts stiletter, være meget varsom med at vende ryggen til Bjarne Corydon.

Inger Sundsvald, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Jamen herregud da, Lykke Johansen - er du fra Esbjerg?

Kunne du så ikke - bare for sjov - fortælle lidt om, hvad et var, der fik en vælger i Esbjerg til at stemme personligt på Bjarne Corydon. Manden som på det tidspunkt for resten af befolkningen var et blankt og ubeskrevet blad i socialdemokraternes medlemskartotek?

Hvad sagde han til jer i Esbjerg under valgkampen, som lød så tilforladeligt, at I ikke gennemskuede hans sande hensigter? Bortset fra, at han var en gør-det- selv-mand, som havde en stensikker opskrift på, hvordan man bærer sig ad med at 'renovere et håndværkertilbud' uden at gøre hytten komplet ubeboelig for kvinder, børn og oldinge, så længe renoveringen står på.

Sagde han virkelig ikke et ord om, hvor længe 'resten af familien Danmark' måtte affinde sig med at logere i hønsehuset og leve af junk-food fra 7-eleven, før det drømmeslot med glaseret tegltag, wellnes-badeværelse, dobbelt carport og spritnyt samtalekøkken, han havde på tegnebrættet, var klar til indflytning?

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torleif Hansen

Bjarne Corydon er både troværdig og en dygtig finansminister. Måske kan man ikke lide hans syndpunkter, men det forhindrer da ikke, at man kan respektere ham som politiker.

ulrik mortensen

Djøf bladet havde et fint portræt af Bjarne Corydon for et år siden. Hele artiklen giver et godt billede af hvordan dansk politik er blevet djøfiseret. Forfatteren Lars Olsen siger bl.a. i artiklen: "Miljøet omkring Slotsholmen er blevet et parallelt miljø, hvor djøferne isolerer sig i måden at tænke politik på. Bjarne Corydon er et brændende aktuelt eksempel på den udvikling."

http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2012/6/danmarks-m-aa-ske-kedeligste-po...

Synspunkterne er vel en del af et sandhedsserum, og dygtig vil tiden vise.
Hvis man er ideologisk polær - må det nødvendigvis fremstå som utroværdigt.

Når man så samtidig, havde bestilt en anden menu - må det være uspiseligt.

Han er såmænd troværdig, på lånte mandater, men han havde aldrig fået dem - hvis han var troværdig.

"Det samme kan man til gengæld sige om venstrefløjen, for hvem løgn og bedrag er en del af svaret på at kunne tiltuske sig magten her i landet."

Jens,
kan du underbygge det synspunkt? For mig at se virker det som grebet ud af en fantasiverden, da venstrefløjen jo aldrig har nærmet sig magten her i landet. Ok, du nævner Sovjet-tiden, men tænk nu på, at bortset fra DKP, så var den danske venstrefløj yderst kritisk over for de udemokratiske statskapitalister derovre mod øst.

Marianne,
jeg indrømmer, at BC´s ageren i lærerkonflikten lugter lidt af utroværdighed, men på den anden side har han vel aldrig lagt skjul på, at han holder med KL, har han?

Steffen Gliese

Jeg bliver altid lidt bekymret, når mine ellers på mange punkter meningsdelende foretrækker bestialske diktatorer.

Marianne Christensen

Erik Karlsen.

NÆH.
Men hvis man åbenlyst erkender at man uanset tilgængelige oplysninger tilgodeser den ene part i en konflikt er man vel ikke troværdig.

Man er loyal ovee for den part som har ansat en. M en man ved vel godt selv at man er ansat som manipulator - og det gælder også hr Corydon.

Undskyld fejlene - det er ikke den bedste forbindelse jeg har.

...Jeg tror de danske ministre, er blevet opslugt af den europæiske ideologi, at færre skal lave mere,( det hedder at spare). En ideologi, der er ulogisk. ...regeringen er forsvundet ind i de europæiske gemakker, hvor "større" interesser er på spil, end de hjemmelige skærmydsler. Regeringen vil for enhver pris have, at vi bliver fuldt ud integreret i EU. Men jeg er lamslået over regeringen, og dens manglende evne til at agere i det politiske Danmark.
Skal vores velstand omsættes til bedre skoler, sygehuse, osv, eller til mindre skat for de rigeste? Jeg trænger til en nærværende regering, der arbejder for ligeværdighed uanset års indkomst. Ellers vil jeg ønske alle en fortsat god LOCKOUT.

Sider