Læsetid: 3 min.

Argumenter i lægedebatten

Lægekonflikten har nu kørt en måned og i denne uge blev fronterne trukket endnu skarpere op med regeringens lovforslag og lægernes stormøde i Odense. Vi kortlægger her konfliktens argumenter – mellem holdninger og fakta, læger og regioner
1. juni 2013

Hvis man vil have malet sit hus rødt og betaler en maler for at få det gjort – så skal det også være rødt. Men når man køber den røde maling, kan man ikke selv bestemme prisen. Nogenlunde den type metaforiske argumentation er den seneste måneds tid fløjet gennem medierne mellem Regionerne og de privatpraktiserende læger.

Aftalen mellem lægerne og regionerne, der fastlægger lægernes arbejdsvilkår, udløb 1. april, og parterne har siden sidste år forhandlet om en ny aftale. I starten af maj brød forhandlingerne endeligt sammen, og regionerne opsagde aftalen med lægerne. Opsigelsen træder i kraft 1. september og regeringen med sundhedsminister Astrid Krag i spidsen har overtaget forhandlingerne.

Objektivt set kan det gøres ret klart op: De praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende, der leverer ydelser, som regionerne betaler for. Indtil i dag har lægerne har haft stor indflydelse på udviklingen og planlægningen af deres praksis: hvor den skulle ligge, hvornår den skulle have åbent og hvor mange patienter, den kunne tage ind. I det såkaldte praksisudvalg, der har tilrettelagt disse forløb har lægerne været stærkt repræsenteret og har desuden haft vetoret, hvis et nyt forslag fra regionerne ikke faldt i god jord.

Kamp om indflydelse

Det har fået regionerne til at kræve lægerne helt ud af udvalget og skærpet deres indrapporteringspligt af data fra de patienter, de har i behandling. Med de øgede beføjelser ønsker de at kunne tilrettelægge programmer for forløb. Det kunne være at pålægge lægerne flere hjemmebesøg for at aflaste hospitalerne, indføring af regulativer på antallet af lægebesøg, antallet af læger i de enkelte enheder, og hvor i landet de skal placeres. Indrapporteringen af patientdata sker hovedsagligt for bedre at kunne vurdere de enkelte lægers succesrate i forhold til effektivitet og behandling. Hovedargumentationen for denne ændring af aftaler har – ud over et ønske om at skabe et effektivt og billigere sundhedssystem – været, at staten selv vil bestemme, hvordan skattekronerne bliver brugt. På den måde ligner lægekonflikten forårets lærerkonflikt, hvor staten ønskede i højere grad at kunne bestemme, hvad der sker på de enkelte skoler. Vi betaler, vi bestemmer.

Omvendt mener lægerne ikke, at der følger ressourcer med til nye opgaver, og argumenterer med, at man ikke både kan bestemme vare og pris, når man køber en ydelse. De vil have plads i praksisudvalget og vetoretten bibeholdt for at beholde deres indflydelse, ligesom de mener, at den plads i udvalget vil give politikerne en kontakt til virkeligheden. De frygter at få mindre tid til den enkelte patient, at lægehusene bliver større, og at borgerne mister den såkaldte ’familielæge’, og de frygter, at det er en større opgave at indsamle personfølsomme data på patienter, som de i øvrigt frygter vil have større risiko for at sive. Resultatet er, at der bliver længere ventetid i almen praksis, og derfor har Praktiserende Lægers Organisation, PLO, truet med helt at opsige samarbejdet med det offentlige og således kræve brugerbetaling ved lægebesøg.

Truslen om brugerbetaling

I mandags offentliggjorde sundhedsminister Astrid Krag det lovforslag, som skulle sikre danskerne lægehjælp, efter at regionerne har opsagt aftalen med de praktiserende læger.

Men selv om lægerne over lange stræk fik indrømmelser i forlaget, skød de det tirsdag ned på et stormøde i Odense, hvor PLO igen opfordrede deres medlemmer til at opgive samarbejdet med regionerne. Konsekvensen for patienterne bliver i værste fald, at de selv skal betale for at gå til lægen fra 1. september. Herefter kan patienterne så formentligt få refunderet pengene fra det offentlige ved lægebesøg. Men regionerne har på forhånd meldt ud, at de ikke vil garantere fuld dækning. Det afhænger af, hvor meget lægerne vil tage for konsultationer og behandling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu