Læsetid: 4 min.

Asien tager globalt førergreb på bioteknologien

Asiatiske storbyer er ved at rejse sig som globale bioteknologiske centre, og multinationale virksomheder som Novartis, Eli Lilly og Amgen investerer massivt i produktion i blandt andet Singapore. Asien vil ikke længere være afhængig af Vestens biomedicinske videnskab, siger professor Aihwa Ong
Fremtidstro. Den asiatiske udvikling har vinden i ryggen. Mens Europa og USA har en stærkt kritisk tradition over for teknologi og biovidenskab, fremstår den i Asien tværtimod som noget rent, innovativt, fleksibelt og alsidigt. Som noget noget, der kan skabe en bedre fremtid de stadigt befolkningsgrupper, siger Aieha Ong.

Fremtidstro. Den asiatiske udvikling har vinden i ryggen. Mens Europa og USA har en stærkt kritisk tradition over for teknologi og biovidenskab, fremstår den i Asien tværtimod som noget rent, innovativt, fleksibelt og alsidigt. Som noget noget, der kan skabe en bedre fremtid de stadigt befolkningsgrupper, siger Aieha Ong.

Munshi Ahmed

18. maj 2013

I marts åbnede Eli Lilly and Company, en af verdens 10 største medicinalvirksomheder, et nyt laboratorium i millionbyen Dalian i Kinas Liaoning-provins. Samtidig er verdens største bioteknologiske virksomhed, Amgen, ved at bygge nye produktionsfaciliteter i den sydøsasiatiske bystat Singapore. I år bliver også den multinationale virksomhed Procter & Gamble’s nye mega-hub innovation centre færdig i Singapore, der bliver kaldt hele verdens Biopolis. Her er medicinalvirksomheden Novartis også netop begyndt at bygge nye state of the art-faciliteter.

De fire eksempler udgør investeringer i bioteknologisk produktion på flere milliarder dollar. Og de nye faciliteter bliver placeret i netop Asien, fordi det i stigende grad er her, den urbane vækst og innovation går hånd i hånd med ambitiøse satsninger på bioteknologi som svaret på fremtidens globale udfordringer. I 2011 forudså det internationale analyseinstitut RNCOS, at det bioteknologiske marked ville vokse med 19 procent årligt frem til i år, og at det i løbet af det kommende årti vil være lande som Malaysia, Indien og Singapore, der fører an i udviklingen.

»Den bioteknologiske vækst er udtryk for et nyt fokus på at ’optimere livet’ i de befolkningstætte byregioner i Asien,« siger Aihwa Ong, professor ved Sydøstasien Studier på University of California, Berkeley, og redaktør af antologien Asian Biotech – Ethics and Communities of Fate.

Sputnik-moment

Da det amerikanske handelskammer i midten af april aflagde visit i verdens Biopolis, opmuntrede bystatens handels- og industriminister på vegne af Singapores Agency for Science, Technology and Research (A*STAR) de amerikanske virksomheder til yderligere at udvide deres aktiviteter i Singapore inden for bioteknologi, molekulær biologi, kemi og high performance computing.

Mange af de penge, som bliver pumpet i Asiens bioteknologiske tigerspring, kommer imidlertid ikke fra private virksomheder, men fra staterne.

»Dette er Asiens sputnik-moment,« siger hun med henvisning til den eksplosion i forskningsudgifter, det sovjetiske ’sputnik-chok’ udløste i 1960’erne. »Det er historisk store summer, som bl.a. Kina, Sydkorea og Singapore investerer i videnskab i disse år,« siger Aihwa Ong, der sidste år talte ved konferencen Rising Asia, Anxious Europe i København under overskriften Science as the Heart of ’World-Class’ Cities in Asia.

Bioregime

Singapore har f.eks. afsat en milliard dollar, der frem til 2015 skal investeres i øget samarbejde mellem videnskab og teknologisk produktion.

Leder af biomedicinsk videnskab ved Singapores økonomiske udviklingsagentur (EDB) Kevin Lai sagde i januar til in-Pharma-Technologist.com:

»EDB’s vision er at udvikle Singapore til et knudepunkt for international biomedicinsk videnskab, hvor virksomheder kan udvikle, kommercialisere og producere medicinske stoffer og anordninger, services og løsninger, som kan påvirke den globale sundhedssektors fremtid. For at virkeliggøre den vision, vil vi tiltrække investeringer fra globale og asiatiske virksomheder og understøtte samarbejdsrelationer mellem industri, universiteter og regering.«

Ifølge Aihwa Ong handler de asiatiske satsninger på bioteknologi dels om megabyernes kamp for global anerkendelse og dels om, at ’biosikkerhed’ er blevet svaret på nye trusler. Asien har f.eks. været hårdt ramt af epidemier de senere år – bl.a. fugleinfluenza, der igen i april ramte Kina. Men Asiens ’Sputnik-moment’ handler også om opkomsten af en ny form for »politisk vitalisme«.

»Bioteknologi er et regime, der sigter på at vende Asiens udfordringer med f.eks. enorme befolkninger og fortættet urbanisering til en fordel. De stadigt mere velstående bybefolkninger i Asien skal gøres biomedicinsk kyndige og indstille deres opmærksomhed på, hvordan livet hele tiden kan gøres mere fremgangsrigt,« siger Aihwa Ong.

Nedarvede biomarkører

Der ligger også et antikolonialt opgør i Asiens opkomst som global bioteknologisk aktør, siger Aihwa Ong.

»Asien vil ikke længere være afhængig af Vestens biomedicinske videnskab, men selv føre an, og dermed også definere, hvad der skal forskes i – herunder sygdomme, som asiatiske befolkninger er særlig hårdt ramt af, som f.eks. leukæmi.«

Med til det fokus hører også en »uundgåelig racialisering«, siger Aihwa Ong, fordi små genetiske variationer befolkningsgrupper imellem kan have stor betydning, f.eks. når behandlingsmetoder skal finjusteres. »Den racialisering findes også i vestlig bioteknologi, man taler bare ikke højt om den,« siger Aihwa Ong.

Det nye fokus på bioteknologi, der er skræddersyet til behov i Asien, bidrager også til at »forstærke eller genoplive« forestillinger om racemæssig eller etnisk forskel: »Ideen er, at ’nedarvede biomarkører’ har betydning for, hvordan man kan påvirke kroppen. Det gælder i forhold til både sygdomsbehandling og fysiske ’forbedringer’,« siger Aihwa Ong.

I antologien Asian Biotech beskriver Ong bl.a., at de nye internationale blod- og vævs-banker tilbyder velhavende eksilasiater, f.eks. kinesere i USA, en »materiel og symbolsk tilknytning til hjemlandet«.

»Der bliver skabt en biomedicinsk kode for dybtliggende forestillinger om en fælles kinesisk essens,« skriver Aihwa Ong.

De forestillinger har ifølge Aihwa Ong ikke mindst fået nyt liv i takt med, at asiatiske stater og storbyer bliver globale storspillere. Forhåbningerne til bioteknologien er i den sammenhæng præget af en fremtidsoptimisme i stil med den, der strømmede gennem Vesten under industrialiseringen i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede.

»Den angst for teknologi og for biovidenskab, som Europa og USA har været plaget af særligt siden Anden Verdenskrig, findes stort set ikke i Asien,« siger Aihwa Ong.

»Her opfattes videnskaben generelt ikke dystopisk. Bioteknologien fremstår tværtimod som noget rent, innovativt, fleksibelt og alsidigt – som det, der kan skabe en bedre fremtid for Asiens nyrige befolkninger.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu