Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Dur jeg til at være kritisk forbruger?

4. maj 2013

Stopperen,

København

Jeg er kunde i en af de store banker, som jeg er træt af, og gerne vil af med. Jeg kan ikke lide at deponere mine penge hos et firma, der både sætter gebyrerne op og samtidigt sikkert også investerer i al mulig elendighed. Problemet er, at da jeg så, hvad det krævede at skifte, gav jeg op: Printe lønsedler, skattekort og alt muligt, hvor jeg skulle bruge NEM ID og printe og sende med post osv.

Min kritiske forbruger blev dræbt ved første udsigt til besvær, og sådan er det sådan set hvergang. Jeg orker ikke at gå over i en anden butik, hvis den, jeg står i, ikke har økologiske varer – og jeg har også opgivet at skifte elselskab til noget mere etisk.

Måske er jeg bare ikke lavet til et samvittighedsfuldt liv – eller er der noget, man kan gøre for at komme ovenpå i kampen?

Svar I:

Fortvivl ikke. Der er i hvert fald én til, der har det lige som du. Nemlig jeg.

Jeg nærer den dybeste afsky over for Danske Bank, hvor jeg har været kunde, siden Handelsbanken blev fusioneret. Jeg foragter Danske Bank for, at den – via Mærsk-imperiet – sender sine indtægter fra mig til Dansk Folkeparti. Danske Bank prøvede også at narre min gamle mor til at investere sine penge i amerikanske it-aktier. Hvis ikke jeg havde forpurret det, var hun blevet ruineret. Da jeg på et senere tidspunkt anede uråd ved Danske Banks soliditet og ville sælge mine aktier i den, prøvede Danske Bank at snakke mig fra det – lige som den søgte at hindre mig i at sælge mine Danske Invest-papirer, lige inden de styrtdykkede.

Denne harme har jeg udtrykt over for de ansatte i den Dragør-filial, hvor jeg hører til. De sidder bare og trykker sig som høns i tordenvejr.

Alligevel har jeg ikke orket at flytte til en anden bank. Jeg tror nemlig, at de alle er lige skrækkelige. I Dragør ville det eneste alternativ have været: Amager Banken! Her åd og drak repræsentantskabet, lige til banken gik konkurs.

Det er ikke nemt at være kritisk forbruger.

David Rehling

Svar II:

Du er ej alene. Det tog mig fire tilløb spredt ud over flere år at sparke mig sammen til at poste en fysisk kuvert for at melde mig ud af Folkekirken. Hvis bare det hele var så nemt, som når hjælpeorganisationer ringer én op og tilbyder dagens samvittighedsrensning qua et ekstra månedligt musebid af indtjeningen. Hvis bare ...

Dertil er det svært at gennemskue hvad ’kritisk forbrug’ indbefatter, når ikke blot det er en symbolsk gestus (økohåndsæben på gæstebadeværelset osv.) Når du efterlyser et ’mere etisk’ elselskab og tænker, at din bank ’sikkert også’ er en værre bandit, lyder du lige så forvirret som jeg. Velovervejet stillingtagen er lige så krævende som det praktiske besvær, der følger. Tilsammen er de anstrengende forældre til forbrugerpassivitet.

Men gør bare én ting. Det ville være grænse-sociopatisk at leve et liv i evig god samvittighed. I stedet må man sutte lidt sne af toppen af isbjerget – uden at se på kolossen nede under vandet. Den skal der et jordskred(svalg, måske) til for at fjerne. Brug tid på at finde ud af, hvorfor du faktisk bør skifte bank. Sæt dig ind det. Hvis du ved, hvorfor det helt sikkert er en god idé, bliver det nemmere at gennemføre det praktiske. Tilløb, tænke, tilløb, bingo!

Katrine Hornstryp Yde

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu