Klumme
Læsetid: 5 min.

Den danske model

Der er en hemmelig ingrediens, som holder den fejrede danske model sammen. Bare en skam, at denne hemmelige ingrediens nu er gået tabt
Moderne Tider
4. maj 2013
Tegning: Ib Kjeldsmark

Tegning: Ib Kjeldsmark

I Enhjørningens kvababbelser fra 1979 skrev Per Højholt en af sine ekstremt præcise og vittige monologer kaldet Fælles overenskomst. Denne gang talt ud af munden på en jysk virksomhedsejer i en mellemstor produktionsvirksomhed med en del folk under sig. Monologen beskriver i detaljen den ånd, som man kan forestille sig, hører til den danske model, vi i de forgangne uger har hørt så meget om. Den danske model er en model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere stille og roligt finder ud af, hvordan tingene skal køre, uden alt for meget ballade og konflikt. Det tolker vores ven i Højholts monolog, virksomhedsejeren, på den måde, at han er ligesom faderen i en familie, mens alle andre står under hans vinger.

»I mi’ firma er vi een stor familj’. Mig og mi folk har funden ud af at det går bedst så’n, for alle parter. Herregud, behøver vi al den postyr? Vi er jo alle sammen interesseret i at mi bette virksomhed går godt, det i alles interess’, folken’s, byens, og ja, landets interess’.«

I den lille virksomhed arbejdes der mange pæng’ hjem til landet, fortsætter monologen. Alle yder deres, og det går næsten af sig selv, så hvorfor skal nogen komme og blande sig og sige store, politiske ord?

Dansk uden model

Ved første øjekast er der noget i Højholts ’diagnose’ af den rolige og joviale omgangstone på de danske arbejdspladser, som modsiges af den nyligt overståede lærerkonflikt. Viser det sig ikke netop her, at der rent faktisk er klassekampe? At arbejdsgivere og arbejdstagere tilhører to lejre, den ene interesseret i produktivitet, den anden i rettigheder? Som baggrund for den påstand kunne man henvise til den ophedede måde, hvorpå Ziegler og Bondo angreb sagen.

Alligevel var der også noget delvist apatisk over den måde, hele konflikten forløb på. Det var, som om både lærere og forældre på forhånd havde set, hvor det hele ville ende. Tavsheden fra forældrenes side var nærmest larmende. Med andre ord: Selv her, hvor den danske model klart blev løbet over ende – efter en ekstremt stejl stil fra den ene af forhandlingsparterne og siden med et regeringsindgreb – bestod den danske model alligevel. Det, vi fik, var på en måde alligevel den danske model, men bare uden selve modellen – til gengæld med masser af den danske rolighed og besindelse (som sagt, grænsende til apati).

Den danske model blev i de forgangne uger til en slags hyggelig undtagelsestilstand, som flere kommentatorer sagde. Som om alle var enige om, at så vigtig er folkeskolen vel heller ikke? De løber alligevel fra os i Kina, uanset hvad vi gør. Nu kan lille Valdemar og Ea i stedet komme med mor og far på arbejde, familien rykker tættere sammen – og så kan vi tage en lockout-ferie til at runde det hele af med. Herregud, behøver vi al den postyr?

Aluminiumsdrivhuse

Højholts lille fine monolog forsætter med en beskrivelse af, hvad vores virksomhedsejer siger til dem, som gerne vil tale store ord, og hvordan han overbeviser folken’, som han kalder dem, om at den stille og rolige løsning er bedst for alle.

»’Hør nu her’, siger jeg så, ’vi har’et jo godt, ik’ og? Og det vil vi gern’ bliv’ ved med. I har hus de flest’ af jer, og bil, ik’ og, og det har vi alt sammen funden ud af han a’ vejen på den en’ eller den anden måde, – og de farvefjernsyn, det fandt vi da også ud af, og alle dem drivhus’, af aluminium, ik’ og’«.

Det er her, det viser sig, at der er en hemmelig ingrediens, som effektivt får den danske model til at hænge sammen, og som er meget mere universel, end den er dansk. Er det ikke netop væksten, der er den hemmelige ingrediens? Er det ikke netop den helt uhørte forbedring i levestandard, som er pågået op gennem det 20. århundrede – med kun få tilbageslag her og der – der har muliggjort den fredsommelige kræmmerforhandling om løn og arbejdsforhold, vi kalder den danske model, hvor alle altid kan føle sig som vindere?

Normalt angribes en universel model med det argument, at den i virkeligheden er partikulær; f.eks. kan man argumentere mod de højt besungne menneskerettigheder, at de altid passer til humanitære interventioner der, hvor Vesten har interesser på spil. Her er det omvendte tilfældet: Den højt besungne partikulære model, den danske model, dækker over det universelle forhold, at der altid er en glæde i at få lidt mere med hjem, som man siger. Virksomhederne får lidt mere arbejde for pengene, og arbejderne lidt flere penge for arbejdet. Mere arbejde, flere biler, flere aluminiumsdrivhuse. Blev løsningen i tilfældet med lærerne ikke netop også en lønforhøjelse (hvor smal den end var)?

Model uden dansk

Men samtidig er det netop her, at det afgørende nye i forhold til den danske model skal findes: Den hemmelige ingrediens er væk. Der er ikke mere vækst, og som økonomerne siger, er det eneste ansvarlige at spare på de offentlige udgifter. Godt nok fik lærerne en lønforhøjelse, men den var decideret latterlig i forhold til det, som de afgav. Med andre ord: Den danske model fungerer i medvind, i vækst og velstand, og hvor alle er enige om, at der skal være lidt mere til dem, der smører leverpostejsmadder. Men nu har vi kun en stram, neoliberal model tilbage, der ønsker kapitalen på erhvervslivets hænder, og som helst ser en arbejdsstyrke, der er styret med hård hånd – se bare på Grækenland eller de tyske ’Hartz’-arbejdsmarkedsreformer.

Og så er det jo pludselig, at man skal være glad for bare at have et arbejde og tilhøre en lille familie med en virksomhedsejer (eller en skoleleder) på toppen. For som han siger, vores ven fra Højholts monolog, så drejer det sig om at stå sammen, især i svære tider, hvilket betyder at gi’ den »en ekstra skall’, lidt mer hver arbejdstim’, lidt hurtigere her og der, en minut mer her, en minut der«. Det er det, der skal til. For »det er og blir nu en skam og væ’r arbejdsløs«.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristian Rikard

Er det ikke sådan, at den danske model er skabt på det private arbejdsmarked oprindeligt?

Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jo, Kristian Rikard, offentligt ansatte var beskyttede af tjenestemandsansættelser og funktionærlov.

Jesper Wendt

Økonomi, burde ikke influere på rettigheder, det undergraver de offentlige institutioners ligitimitet, når konkurrencestaten - vægter €tik.

Det samme dogme omkring miljø.

Begge eksproprieret, til Asien, i hastigt omfang. Nu kan det så bruges til at fjerne rettighederne med i industrilandene, hvis der ikke gribes ind politisk.

Det bliver interessant, at se om EU - følger op på truslen om told. Hvis ikke, så bliver det en massakre, med leverpostej i hele femøren.

Jens Overgaard Bjerre

Den danske model hænger sammen med den ideologiske inddoktrinering vi har været udsat for i skolen og i tv. Om at vi er verdens bedste land med de lykkeligste mennesker. Det er jo en sandhed med modifikationer, men man hiver lige en 'den dansk (verdens bedste) model' om køb og salget af arbejdskraft med ind i billedet.

Det er desværre ikke rigtigt. Norge, som ikke solge og garanterede deres olie til amerikanerne eller ødelagde fiskeriet ved at indføre kvoter, har en langt bedre model. Og Sverige såmænd også, hvis kunne få sig selv til at se modellerne efter i sømmene. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at vi har verdens største overvågning af borgerne. Detso lavere på rangstige, jo stærkere overvågning. Firmaer er sluppet for denne overvågning, selvom man skulle mene, at penge var der.

Det er en en enestående dansk model og man burde prøve at sælge den til andre lande. Derudover har vi verdens dyreste tv-licens. Og derfår få vi kun lykke-nyheder og idiotprogrammer, så vi kan gå og nikke lykkeligt i takt. Eller Ghetto-modellen, den er jo også helt dansk. Måske er navnet af polsk oprindelse, men man lavede det lynhurtigt om til at være et dansk fænomen, da man ike gad at gøre noget ved skyderierne. I de kvarterer, hvor der bor så og så mange med baggrund fra muslimske lande, det var Ghettoer. Tak skal du have siger Hansen og Nielsen, nu er vores liv blevet til en ghetto.

Eller Den Danske model om Regnbuefamilies adobtions- og kunstig befrugtningsmuligheder. Det er da oså så dansk, at det slet ikke findes i andre lande. Og så den nedsatte kontanthjælp, som der ikke er nogen, som kan leve af. Også en dansk opfindelse, selvom den konstant fortrænges i de radikales royale rækker.

Den danske model er en model, som ligner alle andre kapitalistiske modeller: det gælder om at forklare, at de besiddelses- og arbejdsløse er nogle dovne skiderikker og bare kunne tage et arbejde med at sprøjte gift på markerne til 50 kr. i timen og så ellers holde deres kæft. Vi skulle måske indføre den svenske model, hvor man kan se hvor meget den enkelte arbejder betaler i skat og dermed tjener ved sit arbejde. Det ville selvfølgelig være et demokratisk tiltag og nok give lange øjne ved spisebordet.

Den danske model, handler om, hvordan det er lykkedes at holde en hel befolkning hen i uvidenhed om deres egen og hele den europæiske situation. Hvornår har tv f.eks. bragt en udsendelse om det enorme spanske slumkvartér uden for Madrid. Og hvad hører vi egentlig om Belgien, Portugal, Rumænien (hvis levefod arbejderne skal harmoneres med) og andre lande, f.eks. Norge?

Jens Falkesgaard, Flemming Andersen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Jens Overgaard Bjerre,

Ja...en rigtig ''fin'' model...denne Danske....og, proev ikke paa noget tidspunkt, at komme her og fortaelle den ikke er perfekt....sammenlign aldrig nogensinde med hvad der bliver gjort i andre lande....goer du, saa er det UD!

Den Danske model, som jeg ser den:

Paa mandage:

1. Staa op om morgenen og hold din kaeft!

2. Gaa til dit job....hvis intet job, gaa til dit jobcenter, hvor du vil blive svinet til i 7.5 time....og hold din kaeft!

3. Gaa direkte hjem...BLIV hjemme bag dine ejede eller lejede 4 vaegge og hold din kaeft!

4. Gaa i din seng og sov!

Paa tirsdage, onsdage, torsdage, fredage:

Gentag hvad du gjorde om mandagen og, hold din kaeft!

Paa loerdage:

Ryd op, goer rent hjemme og i kolonihaven og, naar klokken bliver 19 - drik saa meget alkohol, at du ikke vil vaere i stand til at opleve soendagen....

Paa soendage:

Sov eller gaa i kirke og hold kaeft!

Velkommen til verden ''lykkeligste'' model...og,

Husk altid....hver dag 24 timer i doegnet...glem det ALDRIG: ''Vi'' kontrollerer dig 24 timer i doegnet...for du er DUM....''vi'' er kloge!

Leif Højgaard, Jens Overgaard Bjerre, Rasmus Kongshøj og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

For så vidt angår gymnasielærerne har den netop vedtagne overenskomst i praksis medført at man for at afskaffe overarbejde har givet seks procent lønforhøjelse. Den medfører sjovt nok at alle vil undgå at lave for meget for der betales ikke for overtid. Gymnasielederen vil dermed stå med et lærerkorps, der vrangvilligt skal skubbes i gang med selv almindelige opgaver. De gode lærere forsvinder og de der bliver tilbage bliver modløse.
Alt dette for seks procent og intet overarbejde. Samtidig giver man rigeligt med SU, så alle kan komme i skole/universitet og opleve de lærere der blev tilbage.....

Døm selv.

Med venlig hilsen
Lennart

Emil Eiberg-Jensen

Det bør ikke undre at det har taget Dansk Folkepartis vælger-gruppe,
114 år at fatte,
at Den Danske Model,
er baseret på arbejdstagerne og arbejdsgivernes fælles interesse i at etablere et velfungerende arbejdsmarked som kan være til god stabil nytte for begge parter...

Per Højholdts figurer fra 1979,
har været lidt på forkant med udviklingen,
for det tog dem kun 80 år at fatte den sammenhæng,
mens det stadig kniber for Dansk Folkeparti at få øje på meningen.

Den Danske model blev grundlagt med Septemberforliget i 1899,
da Arbejdsgiverforening og det der i dag er LO indgik et forlig om,
hvordan spillereglerne på det danske arbejdsmarked skulle være.

Aftalen er grundlag for Hovedaftalen.

Septemberforliget 1899 anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet.
Og indeholdt regler for hvordan overenskomster skal indgås og opsiges,
og hvordan konflikter skal iværksættes, heriblandt sympatistrejke og sympatilockout.

Kristian Rikard

Sådan havde jeg også mere eller mindre forstået det!

Stephan Paul Schneeberger

man opgiver den "social kontrakter" sidste gang skete dette i 30'erne på grund af en økonomisk krise nu gør man det igen. Hvad siger det om politik i markedsøkonomien?

Olav Bo Hessellund

"Den hemmelige ingrediens er væk. Der er ikke mere vækst,..."
Der er til gengæld meget mere EU - finanspagt, bankpakker, Lissabon-traktat.