Læsetid 7 min.

Empatien forsvinder sammen med rynkerne

Botox reducerer ikke kun uønskede rynker. Det muskellammende stof hæmmer også evnen til at afl æse og forstå ansigtets udtryk. Det gør det sværere at føle empati, og det kan få konsekvenser for det sociale liv, lyder advarslen
Klar, parat ... Du må godt bande, siger Poul Harboe, inden han påbegynder sin serie af nålestik omkring øjnene. Poul Harbo er læge på Kysthospitalet i Skodsborg og anslår, at der i år i Danmark vil blive foretaget 10.000 Botox-behandlinger.

Klar, parat ... Du må godt bande, siger Poul Harboe, inden han påbegynder sin serie af nålestik omkring øjnene. Poul Harbo er læge på Kysthospitalet i Skodsborg og anslår, at der i år i Danmark vil blive foretaget 10.000 Botox-behandlinger.

Sigrid Nygaard
25. maj 2013

Hun var næsten altid glad, men det var ikke altid, man kunne se det. Så det fik sociologen Emilia van Hauen lavet om på:

»90 procent af tiden er jeg glad, så når jeg gik rundt og så sur eller afvisende ud, stemte det ikke overens med den grundstemning, jeg har,« fortæller hun.

At hendes ansigtsudtryk ikke matchede humøret, blev så stor en irritation, at hun begyndte at bruge Botox. Nu finder Emilia van Hauen det »hyklerisk«, at mange danske kvinder får »noget lavet«, men ikke tør stå ved det efterfølgende.

»Det er meget negativt, at vi kan leve i et så frit og oplysende samfund, hvor det er tabubelagt, at man bruger Botox,« siger Emilia van Hauen. »Hvorfor skal det være skamfuldt? Vi får jo også lavet extentions i håret, ændret personlighed gennem terapi og alt muligt andet. Vi skal simpelthen ud over at skamme os over at modellere på os selv,« siger hun.

Udglattede følelser

De seneste år er der registreret en stor stigning i Danmark i brugen af nervegiften, som plastikkirurger bruger til at lamme musklerne i ansigtet og derved glatte rynkerne ud. Der findes dog ingen officielle tal på, hvor mange danskere, der bruger Botox, fordi der ikke eksisterer et centralt register. Men næstformand i Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi Poul Harboe anslår, at der i år vil blive lavet i omegnen af 10.000 Botox-behandlinger.

Det glatte look er med andre ord blevet trendy. Kritikere vil måske hævde, at der er tale om det forstenede look. Og nu tyder forskning på, at det ikke kun er rynker, der udglattes med Botox. Også evnen til at mærke ens egne følelser dulmes. Og hvad mere er: Nervegiften gør det desuden sværere at aflæse andres følelser.

At Botox-brugere har vanskeligere ved at mærke egne følelser, har været kendt længe. Men at brugere af nervetoxinen også bliver dårligere til at aflæse andres ansigter, er nyt.

Sammen med psykologiprofessor Tanya L. Chartrand fra University of Southern California har socialpsykolog David Neal undersøgt stoffets indvirkning på vores følelsesliv. Og han fandt, at det havde betydelig indflydelse på evnen til at opfatte følelser hos andre.

»De personer, der havde fået Botox-indsprøjtninger, var signifikant dårligere til at finde ud af, hvilke følelser personer på fotografier oplevede,« siger David Neal, der leder forskningsenheden Empirica Research. Det påvirker os altså mere, end vi nogensinde har troet, når vi lægger vores ansigt i folder, som ikke nødvendigvis harmonerer med de følelser, vi har.

Fra ansigt til hjerne

David Neal undersøgte nervegiftens sløvende effekt på vores emotionelle reaktioner ved at måle testpersoners evne til at læse andres øjne. De fik forevist et sæt fotografier af øjne, der udtrykte forskellige følelser, og skulle derpå aflæse den givne sindstilstand. Men for de Botox-behandlede vanskeliggjorde ansigtslammelsen opgaven.

»Det tyder virkelig på, at vores menneskelige evne til at efterligne en anden persons ansigtsudtryk er meget vigtig, fordi den hjælper os til at forstå folks følelsesmæssige tilstand. Den evne gør os mere overbevisende, mere sympatiske, og det hjælper os til at opbygge forhold til andre mennesker,« siger David Neal. Det lyder jo som en svækkelse af empatien, og socialpsykologen finder det da også »meget plausibelt«, at netop denne egenskab forringes i takt med muskellammelsen. Det er naturligvis vanskeligt at bevise objektivt, men David Neal advarer imod de menneskelige konsekvenser af nervetoksinen:

»Der er en samlet negativ effekt ved Botox, fordi det forringer folks evne til at forstå andre menneskers ansigtsudtryk,« siger han.

Netop vores ansigtsudtryk sender stærke signaler om vores indre tanker og følelser, og vi bruger vores ansigt til at aflæse andre menneskers følelser. Det sker ubevidst og intuitivt, at vi imiterer, efterligner og gentager andres signaler. Helt ureflekteret. Men når man lægger ansigt til Botox, risikerer man altså at svække evnen til at opfatte andres følelser – og reagere på dem.

I sin ny bog Vær Nær beskriver forfatteren Tor Nørretranders, hvordan ansigtets muskler forstærker de følelser, hjernen oplever. »Men hvis der ikke er nogen reaktion i det pletvist lammede ansigt, forstærkes følelsen ikke. Derfor har Botox-behandlede sværere ved at mærke følelser,« skriver Tor Nørretranders.

Hypotesen om en tilbagekobling fra ansigt til hjerne kaldes facial feedback og er en gammel ide, som Charles Darwin vat inde på allerede i 1800-tallet: Vores følelsesmæssige liv er forbundet med vores ansigtsudtryk i en slags feedback-sløjfe. Vi føler os triste, vi viser det på vores ansigt, og netop den proces styrker den triste følelse. Det kan også være en glad følelse eller en helt tredje, for det gælder alle følelser.

»Vi ser en bjørn, vi løber væk, og derfor bliver vi bange. En følelse opstår altså som en reaktion på en kropslig bevægelse,« filosoferede en af psykologiens forfædre, William James. Sammen med danskeren Carl Lange udviklede han det, man kalder James -Langes teori, hvis grundlæggende præmis er , at fysiologisk ophidselse ansporer oplevelsen af en bestemt følelse. Men data viser, at forbindelsen mellem sind og krop måske er mere kompleks, end William James nogensinde havde troet.

Fra gift til skønhed

På Kysthospitalet Skodsborg bliver en sprøjte gjort klar af kyndige hænder.

»Vi gør, som vi plejer,« siger kirurgen til kvinden på briksen.

»Og jeg må godt bande?« spørger hun og folder hænderne, så knoerne bliver hvide.

»Du må som sædvanlig godt bande,« svarer kirurgen i et roligt tonefald. Han spritter kvindens ansigt af og forklarer, at der kan komme lidt blod og rødmen ved indstiksstederne. Men det er »ganske normalt«.

»Av!« Nålen borer sig længere ind i de fine rynker ved kvindens øjne. De er lukkede, men sitrer en smule. Hænderne bliver knyttet endnu hårdere. Der kommer et stik mere og et mere, hele vejen ned lands øjet og over brynene.

»Der er ikke ret mange, der oplever det som skønt,« siger plastikkirurg Poul Harboe og ser ud ad vinduet, hvor Øresund ligger og gråskvulper på denne regnfulde eftermiddag.

»Men i går blev jeg vokset – altså fuldvokset – og det gjorde meget mere ondt,« siger kvinden og sætter sig op på briksen. Behandlingen er færdig, og kun nogle små røde buler rundt om øjnene afslører, at hun netop har fået sprøjtet for 3.600 kr. Botox ind i huden.

’Vi skilter ikke med forfængelighed’

Den 38-årige kvinde har ikke fortalt nogen i sin omgangskreds, at hun jævnligt bruger Botox.

»Som det er i Danmark lige nu, er der en masse mennesker, der reagerer negativt på Botox,« siger kvinden. Alligevel oplever hun ikke Botox som et tabu, men »den danske filosofi er sådan, at vi ikke er vant til at skilte med vores forfængelighed.«

Og det er ikke kun i Danmark, at brugen af Botox typisk benægtes.

Selv om Hollywood er kendt for sine dresserede ansigter på den røde løber, har for eksempel skuespilleren Nicole Kidman hårdnakket afvist brugen. Senere har hun dog indrømmet at have fået behandlinger, men samtidig understreget, at det er slut nu. Også kollega Gwyneth Paltrow og sangerinden Cher har offentligt indrømmet brugen. Og mange kunne sikkert føjes til listen, for Botox er en verdensomspændende og særdeles indbringende industri. Derfor er det ikke overraskende, at hver en glat pande analyseres af såvel medier som offentlighed. Hemmelighedskræmmeriet om stoffet botulinumtoksin, der er et af verdens farligste, er simpelthen globalt. Det er godt 10 år siden, at nervegiften blev introduceret som middel til at lamme udvalgte ansigtsmuskler og eliminere rynker. Før stoffet blev en del af skønhedsindustriens arsenal, var det kendt som pølsegift, fordi det opstår i fordærvede kødprodukter.

Stoffet, som skal have været brugt i attentatforsøg mod både Fidel Castro og den højtstående nazist Reinhard Heydrich, gik fra at være gift til skønhedsprodukt, da plastikkirurg Richard Clark fra Californien dokumenterede effekten på rynker i 1989. Derefter gik der ca. 10 år, før den amerikanske lægemiddelkontrol FDA godkendte brugen af giften til ansigtsløftninger, og siden er det blevet meget udbredt at få rettet på pande, øjne, kindben eller noget helt fjerde.

Usynlig sprøjte

Nogle af indgrebene er foretaget på klinikken ved Øresund.

Her kender man godt til offentlighedens interesse for Botox-behandlingerne, og derfor værnes der om patienternes ret til privatliv. Især for dem, der ofte optræder i nyhedsstudier eller på talerstole.

Poul Harboe lægger vægt på, at »det er en personlig ting at få Botox«.

»For mig er det ikke som at gå til frisøren, for mig er det en personlig ting, som man gør for at få større selvfølelse,« siger den 53-årige plastikkirurg, der ikke selv bruger Botox.

»Jeg har prøvet det engang, hvor der var brug for en forsøgskanin, men jeg synes ikke, at det passer til mig nu,« siger han og kigger atter ud ad de store panoramavinduer. Udenfor siler regnen ned og slører udsynet.

Kvinden, der har rejst sig fra briksen, har overvejet konsekvenserne af ansigtslammelser, og derfor vil hun ikke længere have Botox i panden.

»Jeg har en lille søn, og han skal kunne genkende mit ansigt,« siger hun og betragter resultatet af indsprøjtningerne i et stort spejl på væggen. Forsigtigt rører hun ved de røde områder med fingerspidserne.

»Mit ansigt skal være levende, så min søn kan spejle sig og forstå min mimik; om jeg er vred, glad eller overrasket. Derfor vil jeg kunne løfte mine øjenbryn fuldstændigt,« siger hun.

Imens pakker Poul Harboe nålen væk, tager plastikhandsker af hænderne og kigger en sidste gang på kvindens ansigt med et tilfreds nik.

»I min verden skal man ikke kunne se, at jeg har været der med sprøjten.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anna Holmgaard
    Anna Holmgaard
Anna Holmgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Jongberg
Per Jongberg

Jeg kender faktisk ikke nogen,der bruger poelsegift, tror jeg da (?), saa maaske tager jeg helt fejl, hvis jeg gaetter paa, at mennesker med behov for giften naeppe interesserer sig stort for empati ?

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Alt hvad vi gør med vores kroppe og psyke har en konsekvens.
Når man lammer sine ansigtsmuskler, har det en effekt. At man nok samtidig med kroppen påvirker psyken og vice versa, det er ikke underligt.
Det er lige s indlysende som hvis man mister et lem, så vil det - positivt eller negativt eller begge dele - påvirke psyken. Hvis man fr en hjerneskade, så påvirker det kroppen.

Det jeg til ikke forstår er mere tankegangen bag, at hvis man bare viser en blank facade frem, så ser man godt ud.

men ok - det er slet, slet ikke i min økonomiske formåen at smide tusinde af kroner ud til facade-behandling.
Måske er jeg bare misundelig. ;-)

Alan Strandbygaard, Per Jongberg, Verner Nielsen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Jesper Frandsen, Lone Christensen, Niels Jørgensen og Dennis G. M. Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

"Det muskellammende stof hæmmer også evnen til at aflæse og forstå ansigtets udtryk." står der i manchetten.

Troede jo sådan set, at den manchet gik på, at det ansigtsudtryk, der ikke kunne aflæses, tilhørte botoxansigtet, men artiklen siger jo det modsatte. Botoxansigtet kan ikke læse andres ansigtsudtryk.

Stakkels Emilia van Hauen. Hvis alle holder op med at skamme sig og får et botoxansigt, kan de måske ikke se, hvor glad hun er (for sit).

Verner Nielsen, Karsten Aaen, Lone Christensen, Torben Nielsen, Peter Plesner og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Jensen
Brian Jensen

Det havde været interessant hvis de også havde testet botox-patienterne INDEN de fik botox.

Måske mister man ikke empati men folk, med mindre empatisk sans, synes måske ikke det er så alvorligt at lamme sin mimik? Det er et spørgsmål om ægget og hønen.

Per Jongberg, Simone Bærentzen, Elisabeth Andersen, Brian Pietersen, Bo Carlsen, Dennis Laursen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Tænk hvis vi bare kunne acceptere den naturlige aldringsproces – inklusive hvad den gør ved vores ansigter.

Og tænk hvis plastikkirurger i stedet ville koncentrere sig om at bruge deres evner til at hjælpe mennesker, for hvem kosmetiske operationer virkelig ville gøre en forskel: Børn født med misdannelser, ofre for trafikulykker, krigsskader, rekonstruktioner efter operationer osv, osv.

Verner Nielsen, Rose Munk, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Jesper Frandsen, Brian Pietersen, Lone Christensen, Niels Jørgensen, Anne Eriksen, Heidi Larsen, Jette Abildgaard, Torben K L Jensen, Henrik Rude Hvid, John S. Hansen og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Jeg kunne sige meget af det samme om noget så tilforladeligt som sminke.

Jeg bliver altid grebet af en blanding af pinlighed og usikkerhed, når jeg konfronteres med en stærkt sminket person (kvinde som oftest). Jeg synes de fremstår mærkeligt 'umenneskelige', som en slags dukker, eller tilmed sminkede lig. Jeg føler det meget svært at have en afslappet og naturlig relation til personer, der skjuler sig selv bag en sådan maske. Men måske forstærkes det også af, at mennesker med den trang ofte har en temmelig lav selvrespekt.

Om sminken så også hæmmer deres empati skal jeg ikke kunne sige, men det ville da ikke undre mig.

/O

Thomas Elle, Verner Nielsen, Jesper Frandsen, Brian Pietersen, Niels-Holger Nielsen, Henrik Rude Hvid og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen
Dennis Laursen

"Det gør det sværere at føle empati, og det kan få konsekvenser for det sociale liv[...]"
Skyldes det ikke bare, at folk, der får foretaget sådanne behandlinger, bare af natur er uempatiske, overfladiske, egoistiske og elitære?
Jeg mener, folk der fokuserer på åndelige, frem for materielle værdier, og som er kærlige mennesker, har jo ikke behov for at kompencere med sådanne behandlinger.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

"Men for de Botox-behandlede vanskeliggjorde ansigtslammelsen opgaven."

At det skyldes ansigtslammelsen, føres der dog ikke noget bevis for. Ligesom der i det følgende også tages vældig mange forbehold:

"Det tyder på […] det lyder jo som en svækkelse af empatien, og socialpsykologen finder det da også »meget plausibelt«, at netop denne egenskab forringes i takt med muskellammelsen. Det er naturligvis vanskeligt at bevise objektivt,"

siger David Neal … hvilket dog ikke afholder ham fra alligevel at fastslå som 'fakta', at:

"Der er en samlet negativ effekt ved Botox, fordi det forringer folks evne til at forstå andre menneskers ansigtsudtryk."

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er utroligt, at denne nyhed, der blev omtalt i Weekendavisen for 3-4 år siden, nu også når Information. Det er faktisk ganske interessant, at vores relation til andre mennesker baserer sig på iagttagelse og gentagelse - ikke mindst i en forklaring på tilfredsstillelsen ved æstetiske oplevelser, både sanseligt og intellektuelt. Ikke mindst i forhold til ikke-naturalistisk kunst giver det jo pludselig mening, at man i abstrakte figurer og bevægelser alligevel kan opleve en før-sproglig intensitet.

Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Fantasien om det frie valg er med botox en materialiseret drøm, mareridt - stadig en løgn.

Brugerbillede for Tor Nørretranders
Tor Nørretranders

Det mest tankevækkende ved at BOTOX-brugerne uforvarende kommer til at forvilde sig ud i en følelsesmæssig ørken i forsøget på at se ud som om der ingenting er sket i deres liv, er jo hvad det fortæller om os andre. Vi udveksler hele tiden spandevis af information mellem vores ansigter, helt uden at være bevidst om det. Vi hænger meget mere sammen, end vi anede. Vi er mere stedt hinandens humør, end vi troede. Det er trist at nogle melder sig ud med BOTOX og sminke (og falske smil), men det vigtigste er at resten af os er med i den store klub. Det betyder noget for menneskesyn og politik. Det har jeg skrevet om i bogen "Vær nær", der udkom i torsdags. Se mere på tor.dk Og hør mere om BOTOX i denne lille video: http://youtu.be/-E6r9SIKxZs

Niels P Sønderskov, Rose Munk, Karsten Aaen, Lone Christensen, Henriette Bøhne, Dennis Laursen, Anette Gatzwiller, olivier goulin og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rolf Larsen
Rolf Larsen

Dem om det. Jeg kan godt nok føle mig forudrettet hvis jeg skal betale for det, hvis de bliver syge af at kunne lide sit eget spejlbillede. Andet er det jo ikke.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Jo, Rolf Larsen, det er langt alvorligere, fordi det angriber selve de relationer, der holder mennesker sammen i samfund.

Rose Munk, Sabine Behrmann og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

For at forstå, hvor skræmmende perspektiver brugen af botox kan have, er det vel ikke helt uvæsentligt at kigge på en af de mere moderne udviklingspsykologer Daniel Stern og hans teori om spædbarnets udvikling og identitetsdannelse. Specielt er fasen 2-6 måneder, dannelsen af "kerneselvet" interessant, her grundlægges nemlig anlæggene for empati og evnen til at fungere socialt gennem et samspil med moderen eller omsorgspersonen gennem kommunikation og gensidig stimulering og udveksling af mimik og ansigtsudtryk. Ansigtsduetter kalder Daniel Stern begrebet.

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvilken ravage og ødelæggelse i et spædbarns følelsesmæssige udvikling en mor, som er stiv i fjæset af botox, kan anrette.

Thomas Elle, Peter Andersen, Rose Munk, Slettet Profil, Andreas Trägårdh, Karsten Aaen, Simone Bærentzen, Lykke Johansen, Brian Pietersen, Søren List, Lone Christensen, Vibeke Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Nu kommer jeg til at tænke på, hvor belastende det må være at være kæreste med en person, som ikke kan vise sine følelser i mimik..

"Skat, vi skal lige tale sammen.."
Stoneface.

"Louise, nu skal du bare høre en god historie.."
Stoneface.

"For faen en skøn dag jeg har haft på arbejde. Jeg er blevet forfremmet og min bedste kollega følger med mig opad."
Stoneface.

:-|

Andreas Trägårdh, Thomas Krogh og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen
Torben Nielsen

Ja. Rynkerne i panden gør at hatten ikke flyver af. Den er nærmest skruet på ;O)

Niels-Holger Nielsen og Lone Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nu skal man ikke tage fejl af, at botox jo ikke strammer udtrykket, tværtimod bliver det mild og venligt, og en del af problemet anskues at være, at vi mister evnen til at føle og udtrykke et spektrum af de mere dynamiske følelser. Vi får simpelthen sværere ved at forholde os kritiske og sige fra.

Brugerbillede for Majbritt Nielsen
Majbritt Nielsen

Åh, hva faen. Det siges at flere mænd bruger viagra, selv om deres dikkeværk ikke ville kunne klare det.

Det er da være, end botox.
For det kan da godt være barnet bliver forvirret, i den der 2-6 måneders alder. Pga mangelende ansigtsmimik.
Hvis farmand bruger enten for meget viagra eller bare ikke burde have haft det. Så kan han dø og det er da være for barnet.

Iøvrigt kan ejg tænke mig at de mennesker der har råd til botox, nok også har råd til en botox-fri au pair kvinde. Og så kan hun vel veje op for morens fravær af hende selv og hendes ansigtsmimik? ;)

Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

nu forstår jeg pluseligt den udviklingen der er sket her i danmark . :-)

Niels-Holger Nielsen, Andreas Trägårdh, Per Jongberg, Pia Madsen, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Kofoed
Jens Kofoed

Empati er som bekendt en forudsætning for intelligens. Botox må naturligvis anses for at være fordummende da effekten af det åbenlyst giver et mentalt "handikap".

Andreas Trägårdh, Pia Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

Fænomenet spejlneuroner giver os god forklaring på hvorfor det er fra let til svært socialt invaliderende for et menneske at afføre sig/habituelt fordreje sin ansigtsmimik - hvad enten dette sker via botox eller et på anden måde meget stressende/angst liv. Spejlneuronerne, der som fænomen harmonerer udmærket med Stern og andre udviklingspsykologers teorier om ansigtsduetter, resonans o.a., spiller en vital rolle for vores selvoplevelse, oplevelse af omverdenen samt vores evne til at udvikle tillidsfulde og solidariske relationer.

Fænomenet er også konstatérbart bland børn og unge, som qua tidlig truamatisering/frustration, lav tillid og høj omverdensangst, udvikler dét som populært kaldes stoneface, eller coolness. Og vi ved at sådanne fænomener i sig selv virker forstærkende på risikoen for at udvikle socio- og psykopatiske træk, hvilket igen virker socialt afsondrende på et menneske og dermed depraverende.

Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

>i>" ... for så kan man jo udlede, at eksempelvis en politikers heftige anvendelse af botox ikke kun vil fungere som camouflage for såvel følelser som intentioner, men at det faktisk vil påvirke politikerens egen dømmekraft og dermed også beslutningerne, der træffes."

I princippet kan en politikers meget vanebetonede 'læggen ansigtet i rette folder' betegnes som en glidebane mod emotionel blokering - og dermed også nivellering (for nu at bruge en såkaldt pæn term) af den empatiske refleks.

Søren Jørgensen, Niels-Holger Nielsen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Man kan også nemt spore en sammenhæng mellem botox, silicone m.m. og krisen i kunstverdnen.
Kunstbilledet er idag flyttet ind i kroppen. Hjernen og sanse apparatet er flyttet ud af den biologiske krop ( Internet, tv, pc, mobiler, medier m.m.)

Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Giver det overhoved mening længere, hvis man hævder at være imod dødsdom ;) eller terror, for at med på noderne!

Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

Gad vide, hvad den samlede effekt af Botox indsprøjtninger mon gør ved et menneskes lever. For det er vel der, giften skal nedbrydes, ikke?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Har ikke meget forstand på BOTOX, men forklaringen her virker nu lidt tynd (at man forhindres i at føle empati fordi ens eget ansigt er delvist lammet). Men der er hundredevis af andre måder, hvorpå man kan blive en dårlig empatiker (hedder det det?) eller være fjern på (modsat Nørretranders "Vær nær").
Jeg skal bare nævne nogle få:
- man kan tale i mobiltelefon mens man er sammen med andre mennesker.
- man kan sidde med fødderne oppe på sædet i toget.
- man kan være så selvoptaget, at andre ignoreres.
- man kan cykle imod færdselsretningen.
- man kan lade narcis køre af sted en én.
- man kan hykle så energisk, at man selv begynder at tro på det
- man kan lade sig kommercialisere
- man kan ikke få øje på mennesket, kun udbyttet.
. nu vil jeg ikke nævne flere.

Brugerbillede for Bob Doody

@Michael Kongstad Nielsen
Jeg har cyklet modsat vej af pilen i ensrettede gader utallige gange og alligevel sker det forbavsende ofte at folk smiler tilbage til mig når jeg smiler til dem ;-)

@John Fredstad
Ifølge internettet nedbrydes botox efter 3-4 måneder, så jeg tror ikke at toksinet ophobes i kroppen over tid. Det kunne ellers være interessant at se hvad folk ville vælge hvis man kun kunne tåle et vist antal doser. Bliv rynket eller dø...

Det er tankevækkende at manglen på ansigtsmimik skulle kunne påvirke empatien.
Spørgsmålet er bare hvilket niveau empatien ligger på før behandling. Kunne det tænkes at mennesker som bekymrer sig så meget om udseende at de ikke tåler lidt rynker ikke har så meget empati til at starte med?

Brugerbillede for Rose Munk

"Stoffet, som skal have været brugt i attentatforsøg mod både Fidel Castro og den højtstående nazist Reinhard Heydrich, gik fra at være gift til skønhedsprodukt, da plastikkirurg Richard Clark fra Californien dokumenterede effekten på rynker i 1989. Derefter gik der ca. 10 år, før den amerikanske lægemiddelkontrol FDA godkendte brugen af giften til ansigtsløftninger, og siden er det blevet meget udbredt at få rettet på pande, øjne, kindben eller noget helt fjerde." (Citat fra artiklen)

Det burde være nok til at ingen frivilligt ønskede at få det sprøjtet ind i kroppen, og så ovenikøbet betale for det. Jeg undres stadig over de menneskers valg og synes at det er synd at de ikke lære at elske sig selv som de nu engang ser ud. Jeg har svært ved at se sammenligningen med personlig udvikling eller terapi, det tror jeg derimod mange af disse mennesker ville have godt af.

"»Det er meget negativt, at vi kan leve i et så frit og oplysende samfund, hvor det er tabubelagt, at man bruger Botox,« siger Emilia van Hauen. »Hvorfor skal det være skamfuldt? Vi får jo også lavet extentions i håret, ændret personlighed gennem terapi og alt muligt andet. Vi skal simpelthen ud over at skamme os over at modellere på os selv,« siger hun." (Citat fra artiklen)

Brian Pietersen, Per Jongberg og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Bob Doody, det har jeg også - i en snæver vending, men jeg taler om den totale ignorance, når folk cykler på cykelstien i den forkerte side. Når de der møder andre, bliver de nødt til at cykle op på fortovet, og uden om de fodgængere, der af bare skræk træder til side eller ind i hækken. Det giver ikke mange smil. Det er den manglende anerkendelse og respekt for andre mennesker i "sammenfundet", som Tor Nørretranders kalder samfundet i sin nye bog, jeg ser et eksempel på her.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Rose Munk, dét at Emilia van Hauen er så opsat på at få af-tabuiseret brugen af botox, opfatter jeg nærmest som et behov for at få accept af sit eget brug, ved at andre vedstår deres. En form for moralsk støtte om man vil.

I øvrigt ser hun nydelig ud, men det gjorde hun nu også inden brug af pølsegiften. Mon ikke det i det hele taget som oftest kun er brugerne selv, der mener, at de har brug for en opstramning? Hjulpet på vej af en forventning, fra dele af det omgivende samfund, om at man aldrig, synligt, må ældes? Den nye 'trend', at helt unge kvinder får foretaget 'præventive' botox-behandlinger, finder jeg således både trist og skræmmende. Hvordan kan man overhovedet tale om 'forebyggende' i den sammenhæng? Behandlingen skal jo gentages jævnligt, da effekten forsvinder over (forholdsvis kort) tid. Denne 'forebyggende' behandling gavner da vist kun de udøvende læger – og andre der foretager den – og deres bankkonto.

Hvis man vil se skræmmende eksempler på, hvad et overforbrug af botox, med mere, kan føre til, og hvordan nogle undervejs tilsyneladende fuldstændig mister realitetssansen og opfattelsen af, hvad et naturligt udseende er, kan man prøve at google billeder af enten Donatella Versace, Burt Reynolds eller Kirk Douglas – for blot at nævne nogle få af de meget extreme, meget sørgelige eksempler på 'misbrug'. At det overhovedet er lovligt at gøre sådan ved andre menneskers ansigter, kan undre.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

For øvrigt er 'Botox' et 'registered trademark', som jeg burde have skrevet med stort begyndelsesbogstav. Oh well …

Brugerbillede for Søren Jørgensen
Søren Jørgensen

@Michael Kongstad

Alle du ting du nævner, er ting du gør bevidst. Du tager en bevidst beslutning om ikke at adlyde din empati, ved at cykle i den forkerte kørebane, men de fleste er formentlig klar over at det de laver er forkert. Hvorfor man så alligevel gør noget forkert vedvidende er det er forkert, synes jeg er en anden diskussion. Der er selvfølgelig også mange andre grunde til at ens sans for empati kan være svækket og nedbrudt. General egoisme.
Botox lammer din sansers mulighed for at udtrykke, opfatte og måske til sidst føle empati, og så vidt jeg ved er det permanente skader. Altså cyklister der cykler i den forkerte retning uden nogensinde at opdage at den var gal, og uden mulighed for nogensinde at kunne lære at opdage det.. Altså sammen for forfængeligheds skyld.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Søren Jørgensen - det er rigtigt, men meget af det, jeg nævner, svækker folks evne til at leve sig ind i andre menneskers situation og følelser. Det vil sige, at hvis folk havde evnen før, kan en mentalitetsændring i samfundet og i tidens ånd påvirke dem til at miste den.

Brugerbillede for Søren Jørgensen
Søren Jørgensen

Jo, vi kan hurtigt blive enige om at ego kulturen svækker vores empati med andre, men det er en kultur man kan udleve i større eller mindre grad. De fleste cykler jo rigtigt nok. De her mennesker tager på klinik og bliver klinisk "egoiseret". Det det hvide snit..

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Tor Nørretranders - det er nu stadig væk lidt søgt at sige at man som BOTOX-bruger ikke kan forstå, hvordan andre mennesker har det, fordi men ikke kan gentage deres ansigtsmimik, og derfor ikke kan sende de signaler til ens egen hjerne, der forklarer, hvordan det andet menneske har det. FORDI: Erindringen klarer sagen for BOTOX-brugerne. Erindringen om, hvad et ansigtsudtryk betyder, erstatter fuldt ud (næsten i hvert fald) egen gentagelse af mimikken. Ikke fordi jeg på nogen måde vil forsvare BOTOX. Men man kan læse ansigter på erindringen om, hvad de betyder.

Brugerbillede for Alan Strandbygaard
Alan Strandbygaard

Tankevækkende at vi menensker har en trang til at være mere og andet end det vi rent faktisk er. Men det ligger måske i vores agressive natur som overlever at ville mere. Spørgsmålet er om vi reelt har brug for det alt sammen?

Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

"Erindringen om, hvad et ansigtsudtryk betyder, erstatter fuldt ud (næsten i hvert fald) egen gentagelse af mimikken. Ikke fordi jeg på nogen måde vil forsvare BOTOX. Men man kan læse ansigter på erindringen om, hvad de betyder."

Pointen er jo netop at denne erindring aktiveres når vi på mikrosekunder spejler/reproducerer den andens mimik/udtryk. Erindringen om hvad andres emotionelle udtryk handler om/tilsiger, er ikke et stationært bibliotek, hvorfra viden om andre(s tilstand) kan hives frem. Erindringen arbejder dynamisk og indebærer at vi selv skal så at sige situeres tilsvarende den anden/omverdenen, hvis vores empatiske refleks skal fungere.