Baggrund
Læsetid: 7 min.

’Hvis forskningen er betalt af en virksomhed, så stoler jeg mindre på resultatet’

Forskningen skal kunne bruges til noget, og universiteterne skal i stigende grad skaffe midler hos private virksomheder. Mens politikerne generelt er begejstrede for patenter og kommercialisering, er danskerne imidlertid skeptiske over for forskere med tilknytning til industrien. Et paradoks, mener eksperter
Moderne Tider
25. maj 2013

Ikke begejstret. Jeg har ikke meget tiltro til forskere, som er betalt af industrien. Man hører jo om, hvordan de får rejser, store middage osv. Det bryder jeg mig ikke om, siger Ingrid Jensen.

Ingrid Jensen og Leif Hansen kommer gående side om side gennem den store, grå vandrehal på Hvidovre Hospital, da Information stopper dem for at spørge om deres tillid til forskere. I den seneste Eurobarometer-undersøgelse på området svarer 59 procent af danskerne, at de har svært ved at stole på forskere, der får penge fra industrien. Flere videnskabsteoretikere mener, at undersøgelsen peger på et paradoks. For mens politikerne på den ene side ønsker øget kommercialisering af forskningen og et tættere samarbejde med industrien, er befolkningen på den anden side skeptisk over for forskere, der modtager penge fra industrien. Ingrid Jensen hører til blandt de skeptiske, viser det sig:

»Jeg har ikke meget tiltro til forskere, som er betalt af industrien. Man har jo hørt om, hvordan de får rejser, store middage osv. Det bryder jeg mig ikke om,« siger hun og henviser blandt andet til historier i medierne om sundhedsvidenskabelige forskere, der har økonomiske relationer til medicinalindustrien:

»Hvis forskningen er betalt af en virksomhed, så stoler jeg mindre på resultatet end hvis det er betalt af det offentlige,« tilføjer hun. Leif Hansen er ikke enig:

»Jeg har stor tillid til forskere, og jeg er selv afhængig af dem, for jeg har diabetes og får insulin. Og uden den ville jeg ikke være meget værd,« siger han og tilføjer:

Paradoks

»Og jeg har ikke noget problem med forskning, som er betalt af industrien. Hvor skulle pengene ellers komme fra? Hvis ikke man tog imod penge fra private virksomheder, så ville der ikke blive forsket nok,« mener Leif Hansen.

Undersøgelsen fra Eurobarometer er lavet blandt mere end tusinde danskere, og svarene ligger helt på linje med de øvrige europæiske lande – tendensen til at være kritisk over for forskere, der får penge fra industrien er tilsyneladende udbredt. Undersøgelsen skal dog tages med et gran salt, understreger flere forskere. For når man beder respondenterne forholde sig til et så konkret et udsagn – i dette tilfælde, at man ikke kan stole på forskere, fordi de er betalt af industrien – vil mange være tilbøjelige til at svare ’enig’ eller ’delvis enig’. Derfor skal man være »varsom med at konkludere alt for meget ud fra resultatet,« siger leder af Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet, Niels Mejlgaard, som står bag den danske del af undersøgelsen. Han mener dog, at der generelt »er kommet mere opmærksomhed på de potentielle problemer, der kan være forbundet med eksternt finansieret forskning«, og han vurderer, at det også er derfor, så mange svarer, som de gør.

Claus Emmeche, som er biolog og videnskabsteoretiker ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, understreger også, at når man stiller spørgsmålet på den måde, som Eurobarometer har gjort, så er der stor chance for, at flere svarer, at de er enige. Men han er ikke i tvivl om, at stemningen i befolkningen generelt er kritisk, når det kommer til forskeres samarbejde med industrien:

»Det er en udbredt holdning, at det er uheldigt, hvis forskningen bindes mere op på industrien,« siger han. Blandt andet har de mange historier om lægers samarbejde med medicinalindustrien flyttet holdningen, siger han:

»Jeg tror, at befolkningen gerne vil have, at eksempelvis lægerne er uafhængige. Og man har hørt i medierne, at de bliver betalt for at tage til konferencer og har personlige fordele af deres samarbejde med industrien, og det finder man problematisk.« Claus Emmeche hører til de forskere, der mener, at der generelt er et misforhold mellem politikernes og befolkningens holdning. Særligt de seneste 15 år er den førte forskningspolitik gået entydigt i retning af øget kommercialisering, anvendelsesorientering og medfinansiering fra industrien:

»Problemet ligger indbygget i den forskningspolitik, der handler om, at al forskning over en kam skal være samfundsrelevant – og at man med samfundsrelevans mener industrirelevans. Jeg mener ikke, at der er politisk opbakning i befolkningen til konsekvenserne af de indgreb, der er lavet de seneste år,« siger Claus Emmeche, som vurderer, at der er tale om »to modgående strømninger.« Samme udlægning har David Budtz Pedersen, som forsker i humanistisk videnskabsteori på forskningscentret Humanomics ved Aarhus Universitet:

»I takt med at innovationsdagsordenen er blevet udbredt, er tilliden til forskerne i befolkningen dalet,« siger David Budtz Pedersen med henvisning til Eurobarometer-undersøgelsen. Og han er ikke i tvivl om hvorfor:

»Når du fra politisk side stiller store organisatoriske krav til videnskaben om innovation, teknologiudvikling, patentering og samarbejde med industrien, så mister du en anden samfundsfunktion, som videnskaben har i det traditionelle liberale demokrati – nemlig at være leverandør af evidensbaseret rådgivning.« Han vurderer, at især medicinsk forskning og dele af klimaforskningen er områder, hvor det efterhånden er svært at finde en uafhængig forsker, som kan give en såkaldt ’second opinion’ til politikere og befolkning:

»Bare det at finde en ekspert, som er i stand til at give uvildig rådgivning til det administrative system – hvad virker, hvad virker ikke? – kan være virkelig svært. Der er så store krav om medfinansiering fra industrien og krav om kommercialisering, at det inden for visse forskningsfelter er meget få, der kan betegnes som uvildige,« siger David Budtz Pedersen.

Politisk fodslag

Karen Siune er forhenværende leder af Center for Forskningsanalyse. Hun er i dag gået på pension, men har tidligere lavet undersøgelser af politikernes forhold til forskningen – også hun er enig i, at der er stor forskel på politikernes og befolkningens ønsker, når det kommer til samarbejde med industrien, patenter mm.:

»Mange almindelige danskere går ind for, at forskningen ikke skal være koblet op på industrien,« siger Karen Siune, som understreger, at danskerne ikke fuldstændig afviser et samarbejde: »men generelt er vi mere skeptiske over for den forskning, der er tæt knyttet til industrien,« siger hun. Og det gælder ikke i samme grad for politikerne, viser hendes undersøgelse:

»Fra politisk side er ønsket om at satse på øget økonomisk vækst gennem forskning, koblet tæt til industrien. Det bygger hele Helge Sanders (tidligere videnskabsminister, red.) tankegang ’fra forskning til faktura’ på,« siger Karen Siune. Der er naturligvis forskelle partierne imellem, siger hun, men tager man hele Folketinget samlet, er der en klar tendens:

»De fleste folketingspolitikere er interesserede i forskning, der kan skabe økonomisk vækst. Derfor er det også de tekniske videnskaber og sundhedsvidenskab og naturvidenskaberne, som man tilskriver den største betydning,« siger Karen Siune.

I trit med befolkningen

Videnskabsminister Martin Østergaard (R) afviser, at politikerne er et andet sted end befolkningen:

»Jeg tror ikke, at vi er ude af trit med befolkningens ønsker, når vi forsøger at se, om vi kan udnytte vores vidensmæssige forspring til øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Jeg oplever at befolkningen i almindelighed er ret optaget af, at der bliver skabt nogle arbejdspladser i Danmark,« siger Morten Østergaard. Han mener ikke, at vi i dag får nok ud af de store investeringer i forskningen herhjemme:

»Vi er blandt de lande i den vestlige verden, der investerer mest i forskning, og vi er efter manges vurdering en forskningsnation i verdensklasse. Men når vi kigger på, hvor innovative virksomhederne er, og hvor mange private investeringer vi tiltrækker, så er vi kun et gennemsnitsland. Det får mig til at konkludere, at vi ikke udnytter vores forskningsmæssige fortrin til at skabe vækst for dem, der betaler gildet, nemlig skatteyderne. Det synes jeg vi skal rette op på,« siger Morten Østergaard.

Når det kommer til forskning, der er finansieret af industrien, så mener Morten Østergaard, at »man skal passe på med at sige, at private penge per definition er mindre lødige end offentlige.« Han understreger dog, at man skal sørge for at opretholde samme høje standard i videnskaben, uanset hvem der betaler regningen:»Vi skal ikke gå på kompromis med vores position som førende forskningsnation, fordi vi kaster os ud i alle mulige gedulgte projekter. Høj kvalitet er efterspurgt, og det er i øvrigt også det, som virksomhederne efterspørger,« siger han.

Flere penge

I vandrehallen på Hvidovre Hospital er holdningen til spørgsmålet blandet. En yngre mand, Søren Friborg, fortæller, at han generelt har stor tillid til forskerne:

»Men hvis forskeren er betalt af industrien, er jeg ikke lige så positiv. Så skal man tage det med et gran salt,« siger han. Den medicinstuderende Dilay Fener er som udgangspunkt også positiv: »Jeg stoler generelt på forskere – men jeg er også medicinstuderende, og skal selv til at forske snart,« griner hun. Når det kommer til finansiering fra industrien, er tilliden dog mindre:

»Når det er forskning, som industrien helt selv laver om deres egne produkter, har jeg mindre tillid til resultaterne. Men hvis det er en forsker på Københavns Universitet, eller et andet sted fra, som selv tager initiativ til en undersøgelse og får det delvist finansieret af industrien, så har jeg mere tillid til det,« siger hun og tilføjer:

»Jeg er virkelig splittet i det her spørgsmål. For jeg ved jo godt, at støtte fra industrien kan være nødvendig – ikke mindst i sundhedssektoren. De har flere penge.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Fra faktura til skrotning af kloden.

Steffen Gliese

Det er jo meget enkelt, virksomhederne betaler skat, og deres penge bruges bl.a. til at finansiere forskning, som det står dem frit for efterfølgende at udnytte. Forskning, der bruger eksterne penge, er utroværdig, og det er som om, at politikerne glemmer, hvad samfundets aktiviteter skyldes - men det er altså at holde dem fri af kommercielle hensyn, hvadenten det gælder plejesektoren, undervisningen, forskningen eller kulturen.
Og hvor meget man end hævder, at kun privat virksomhed skaber værdi, så er det altså bluff. Blot fordi privat virksomhed opererer med udveksling af varer og tjenesteydelser for penge, bliver det ikke mere rigtigt af den grund - også det offentlige udveksler varer og tjenesteydelser for penge; men disse penge kommer ind gennem en generel opkrævning, der netop skal hindre afhængighed af betaleren.

Bill Atkins, Lars Dahl, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Tor Brandt, Anders Reinholdt, Hans Hansen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

"Problemet ligger indbygget i den forskningspolitik, der handler om, at al forskning over en kam skal være samfundsrelevant – og at man med samfundsrelevans mener industrirelevans."

»Det er en udbredt holdning, at det er uheldigt, hvis forskningen bindes mere op på industrien,« siger han. Blandt andet har de mange historier om lægers samarbejde med medicinalindustrien flyttet holdningen, siger Claus Emmeche:

Det er spørgsmålet om, hvilke betingelser man får penge af private, for der er altid betingelser, det handler om profit.

Igen demonstreres det, at Morten Østergaard og de fleste andre politikere på Christiansborg lever i en komplet alternativ virkelighed. Suk.

Bill Atkins, Olav Bo Hessellund, Rasmus Kongshøj, Mads Kjærgård, Lars Dahl, Jens Kofoed, Hans Hansen, Jens Lerdorf, Claus Jørgensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Private skal lyde virksomhed. 00.19

Niki Dan Berthelsen

Grunden til at vi har DR, er vel for at have en uafhængig meningsdanner?
Det samme må vel gælde for nogle af de nævnte områder?
Så er det bare at definere hvilke områder der er kritiske at holde uafhængige.
Det må jo være forskning som netop drejer sig om sikkerhed, grænseværdier, miljø, politik .... osv.

Mht. jobskabelsen ud fra innovation så kan jeg henvise til debatten om vækstfonden:
http://ing.dk/artikel/analyse-ivaerksaettere-udfordrer-vaekstfondens-str...

Hvor det tyder på at der skal justeres forventninger - der har været fokus på hurtig profit - hvor man iaftes, på DR1 apropos, kunne høre at Haldor Topsøes holdning var at det kan tage lang tid.

Disse lange seje træk som jobskabelse via innovation ofte kræver, det er ikke nemt forenet med fx. aktieselskaber, som kræver profit løbende. Derfor tror jeg ikke at der opstår nye virksomheder uden ildsjæle, der enten har egen formue eller en meget tålmodig investor.

Problemet er at de nicher, som de store produktionsvirksomheder sidder på i dansk erhvervsliv, er forskningstunge virksomheder og de kræver simpelthen tid for at modnes så at sige.

Lars Dahl, Claus Jørgensen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Olaf Tehrani

»Høj kvalitet er efterspurgt, og det er i øvrigt også det, som virksomhederne efterspørger.«
Mon ikke snarere det forholder sig sådan, at virksomhederne efterspørger den forskning, der er mest profitabel? Det kan være forskning af høj kvalitet, men behøver så sandelig ikke at være det.

Kristian Rikard

Olaf Tehrani,
"Mon ikke snarere det forholder sig sådan, at virksomhederne efterspørger den forskning, der er mest profitabel?" Joh selvfølgelig - elers ville de da være idioter.
Men medens du og jeg tænker måske eet år frem, tænker de 10-15 år frem for ellers bliver de nakket af konkurrenterne.
Og på 10-15 års sigt er PROFIT noget ganske andet, end næste års resultat eller
overskud!.

Dorte Sørensen

Tak for at tage den vinkel op.

En ting som OVK gjorde og som mudrede begrebet endnu var deres sammenlægninger af fx. DMU osv med et udvalgt universitet. Det var en STOR fejl

Derudover er faren større til at forsknings resultater blever bestilt til at underbygge vise områder som så lettere kan vedtages i Folketinget uden nogle uafhængige forsker ser kritisk på området.

Jens Lerdorf

Statens lykkepiller er de bedste

Eller hvad med en stats udviklet CO2 'klima' pille, nå nej der har de allerede ensrettet forskerne og befolkningen.

Måske en 'spis-mig' politisk parti orienteret sjov pille, nå nej den klare landets 3 største aviser.

Jamen hvad så med en tag-så-og-skrid 'indvandre og flygninge' pille, nå nej...

Så da et interessant Huxleys 'fagre nye verden' indlæg, for/imod chippet zombier.

Lise Lotte Rahbek

Nøglebegrebet er 'uafhængig'

Hvis forskningen er afhængig af,
at de resultater forskningen leder hen til
vil give et tilsvarende afkast i penge fra erhvervslivet, så vil der kun blive forsket i emner, som har en potentielt økonomisk afkast.

Og der vil være en tendens til, at en bestilt og betalt forskning lige som meningsmålinger finder frem til netop det resultat, som virksomhederne har bestilt og vil betale for.

Elisabeth Andersen, Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar
Hans Hansen

Sammenblanding af forskning og erhvervsliv, hvor forskningen er privat finansieret er dybest set korrumperende. Slet og ret. Forskeren er aldrig ligeså "kold" overfor genstandsfeltet, hvis forskningens resultat og dens midler er forbundne. Slet og ret.

Brian Pietersen, Anders Reinholdt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Uafhængig forskning" findes vist udelukkende som idealiseret begreb.
Det skulle undre mig meget, om der nogensinde er foregået et forskningsprojekt, hvor forskeren ikke har haft det ene eller andet incitament for at nå til et bestemt resultat - om ikke andet, så blot personlige fordomme.
Dette skal man altid holde sig for øje, når man vurderer forskningsresultater. Man kan aldrig - og jeg gentager: ALDRIG - tage forskningsresultater for 100% gode varer. Ligesom i alle andre sammenhænge, er man nødt til at bruge sin egen kritiske sans. Bevidstheden om dette burde være oplysningens gave til os alle, selvom mange har til gode at lære det endnu.

Med det sagt, skal vi selvfølgelig til enhver tid forsøge at gøre forskningen så uafhængig som overhovedet mulig. I mine øjne er forskning fuldstændig utroværdig, så snart der overhovedet blandes nogen form for økonomiske interesser ind i den. Det burde sige sig selv.
For at forskning kan leve op til idealet om videnskabelighed, må den aldrig være instrumentalt motiveret, men må udelukkende være motiveret af ren og skær nysgerrighed. Og selv da bør man som sagt være kritisk.

Der synes at være en tendens til at forskningen i højere og højere grad drejes over mod instrumentale formål. Dette gør både, at forskningens videnskabelige status går fuldstændig fløjten, men også at vi sandsynligvis vil blive snydt for nogle af de allervigtigste resultater. Rigtig mange af de opfindelser, som er helt grundlæggende for vores nuværende samfundsform, er opstået på baggrund af forskning, som i første omgang har været helt blottet for instrumental vinding, men udelukkende handlet om menneskelig nysgerrighed.

Elisabeth Andersen, Brian Pietersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hvis forskning er betalt af en virksomhed, kan man ikke stole på den. Længere behøver den ikke være, den diskussion.
Anvendt forskning forstået som at man kun forsker i noget, man tror man kan anvende er en dødssejler. Der går ganske ofte lang tid før et forskningsresultat viser sig anvendeligt f.eks. i forbindelse med andre meget senere forskningsresultater. Mere vrøvl behøver man heller ikke udgyde om den sag.
Og om politikere finder jeg det helt rigtigt, at mange ministre, som f.eks. Morten Ø. og Margrethe V. helt basalt fører landet i armod, fordi deres horisont ikke rækker ud over forsimplede økonomiske kalkyler og modeller, som videnskabeligt allerede for længst er droppet pga. af deres manglende troværdighed.
Det, der adskiller Østergaard og Vestager fra videnskabsfolk, er, at de har en magtposition, hvorfra de kan få S og SF til at springe rundt i frygt og benovelse. Længere er den heller ikke.
Desværre.

Søren Dideriksen

Jeg fatter ikke denne diskussion. Private virksomheder har eet hovedformål. De skal tjene penge. Hvis forskning kan hjælpe dem med det, så forsker de. Hvis reklamer kan hjælpe dem, så reklamerer de.
Hvis deres forskning viser at det de laver er "dårligt", så er jeg sikker på at de ikke offentliggør forskningen. Hvorfor forsker tobaksindustrien ikke helt vildt i hvor skadeligt rygning er?

Det handler ikke om at private forskere er "dårligere", det handler udelukkende om de motiver der ligger bag. Det er - undskyld udtrykket - "sgu da klart" at folk har mere tiltro til "uafhængig" forskning.

Esben Lykke

Man kan jo tage et eksempel som selv radikale politikere burde kunne forstå:

Er det i Novos langsigtede interesse at opfinde et billigt præparat der kurerer diabetes 100%?

Er det i befolkningens interesse?

Børge Rahbech Jensen

Emnet er lidt kompliceret. Der er forskel på tilknyttet og ansat af. Jeg mener, debatten er interessant, fordi Danmarks private sektor ikke er risikovillig nok til selv at stå for egen forskning, men kræver, staten løser den opgave. Der er formentlig intet i vejen med forskning, private virksomheder som Novo har ansat forskere til. Derimod bliver det nemt noget rod, når statslige universiteter udfører forskning for private virksomheder.