Læsetid: 11 min.

»Hvis det her fortsætter, er Ølgod død om 40 år«

Ude mellem den jyske højderyg og Vesterhavet bor vestjyderne. De snakker ikke så meget som dem ovre østpå, de stemmer på Venstre, og så klarer de sig selv, for det har de altid været vant til
Det er en kæmpe udfordring for os, når alt rykker mod øst, siger tidligere borgmester i Ølgod, Erik Buhl Nielsen. Vi er nødt til at skabe en udvikling, for den kommer ikke af sig selv.

Det er en kæmpe udfordring for os, når alt rykker mod øst, siger tidligere borgmester i Ølgod, Erik Buhl Nielsen. Vi er nødt til at skabe en udvikling, for den kommer ikke af sig selv.

Tine Sletting

11. maj 2013

»Her plejede jeg at stå og tælle køerne hver morgen.«

Erik Buhl Nielsen står i sin gård i forårssolen og kigger ud over marken. Han er fjerde generation, der bor her, siden hans familie overtog gården i 1864. I laden står stabler af halmballer og en stor traktor og vidner om, at landbruget på gården først for nylig er blevet nedlagt.

»Dengang vi startede med at have malkekøer i 1979, var der 17 eller 18 mælkeproducenter i lokalområdet,« fortæller han.

»Nu er der tre tilbage, men de leverer mere mælk, end vi gjorde tilsammen. Det betyder så også, at dem, der bor på de andre gårde, skal finde noget andet at leve af, og det giver os en udfordring i forhold til arbejdspladser.«

Erik Buhl Nielsen bor et par kilometer uden for Ølgod, en vestjysk by, som med knap 4.000 indbyggere er den næststørste i Varde Kommune. Han har været aktiv i lokalpolitik i mange år efterhånden og kender om nogen til situationen i byen efter krisen.

»Hvis udviklingen fortsætter, som den har været de sidste fem år, så vil Ølgod være død om 40 år. Det er en kæmpe udfordring for os, når alt rykker mod øst. Derfor er vi meget opmærksomme på, at hvis vi ingenting gør, så sker der heller ingenting. Vi er nødt til at være meget aktive og forsøge at skabe en udvikling, for den kommer ikke af sig selv,« siger Erik Buhl Nielsen.

En barsk natur

Erik Buhl Nielsen var borgmester i den daværende Ølgod Kommune fra 1998 til kommunalreformen i 2007, i dag er han byudviklingschef i byen, og så er han netop blevet valgt som Venstres spidskandidat i Varde Kommune til det kommende kommunalvalg. Og herude er det Venstre-land. Ud af de 25 medlemmer i Varde byråd er 13 i dag fra det gamle landbrugsparti.

»Venstre har en god tradition i Varde Kommune og i Vestjylland i det hele taget. Jeg tror, det skyldes, at der historisk har været en lidt mere egenrådig tilgang til tingene herude, hvor de fleste traditionelt har været selvstændige erhvervsdrivende. Der er en følelse af, at I skal altså ikke komme og bestemme for meget over os. Man skal jo heller ikke mere end et par generationer tilbage, før det var sådan, at man virkelig skulle slås for tingene.«

Det offentlige er en nødvendighed, for at det hele kan fungere, men der skal også være plads til individet, siger den 56-årige lokalpolitiker over kaffebordet i den gammeldags indrettede dagligstue med bornholmerur, kakkelovn og et broderet billede af Kristus på korset med teksten ’INRI’ i en ramme på væggen.

Selv om Ølgod ligger i Region Syddanmark, er vi ikke i Sønderjylland. Det her er Vestjylland, med heden mod øst og marsken, klitterne og det rå Vesterhav i den anden retning.

Herude omgås man vandet med ærefrygt. Forældre advarer deres børn mod Vesterhavets bølger, den lumske understrøm og hestehullerne, og hver sommer må flere turister reddes op af vandet.

Naturen herude er barsk, og det har sat sit præg på vestjydernei , siger lektor i æstetik og kommunikation på Aarhus Universitet, Hans Hauge, som for nylig har skrevet bogen Danmark.

»De er de eneste, der bor så tæt ved det store hav. Alle de andre bor ved sådan nogle små søer. Og nogle gange kan man godt tænke, at den ydre natur smitter lidt af på den indre natur, og de bliver lidt mere barske. Det er heller aldrig rigtigt lykkedes at integrere vestjyderne i resten af Danmark,« siger han. Hans Hauge er selv født i Ølgod, men flyttede derfra som treårig.

Danmarks skotter

Med fiskerne fra Esbjerg mod syd og købmændene fra Herning mod nord, er Ølgod en by båret frem af landmænd, der har opdyrket den ellers ufrugtbare jord. Byen ligger i det danske bibelbælte, hvilket viser sig i en tilslutning til folkekirken på omkring 90 procent. Det er en af de byer, hvor finanskrisen har gjort ondt, og hvor det nu gælder om at fokusere på det positive – lave huspriser, frisk luft og et aktivt lokalsamfund – for at lokke nye indbyggere og nye virksomheder til.

Men det er ikke noget nyt for vestjyderne at skulle klare sig selv. Der har traditionelt været et misforhold mellem Østdanmark og Vestdanmark, som varede ved, indtil Danmark i 1800-tallet mistede både Norge og Slesvig. Så gik arbejdet med at opdyrke heden og indtørre fjordene for at få mere landbrugsjord i gang. Samtidig begyndte man også i litteraturen at beskrive Jylland og jyderne.

Det er i denne proces, at billedet af vestjyderne bliver skabt, fortæller sociolog og forfatter Henrik Dahl, der selv er vokset op i det vestlige Sønderjylland.

»I den proces er Steen Steensen Blicher en enormt vigtig person, for han skriver på jysk om sin hjemstavn. Så bliver vestjyderne skabt ligesom Danmarks skotter. De er lidt sejere, lidt mere hårdføre, og de siger ikke så meget. Der er en anden forbindelse til noget historie og noget oprindelighed,« siger han.

Billedet af vestjyderne som Danmarks skotter hænger ifølge ham til en vis grænse stadig ved, især hos vestjyderne selv.

»De er den befolkningsgruppe i Danmark, der kommer tættest på at tænke som de frihedselskende amerikanske republikanere. De ser deres eget område som sådan et land of the free, og det er de meget stolte over. Det skyldes nok også, at man har været henvist til sig selv derude,« fortæller Henrik Dahl.

Ifølge forfatter og kunsthistoriker, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, har forholdet mellem Østdanmark og Vestdanmark rod i dengang, limfjordsjyderne forfulgte den daværende konge Knud Den Hellige til Odense, hvor de slog ham ihjel i 1086.

»Der blev slået mange konger ihjel. Men vestjyderne ville ikke fortryde det. Ikke tale om. De syntes, at de havde sat kronen på hovedet af ham under nogle betingelser, som han ikke havde overholdt. Da de så ville tage kronen fra ham, kom de til at tage hovedet med ved samme lejlighed,« fortæller han. Hans Edvard Nørregård-Nielsen er selv opvokset i det nordlige Vestjylland og har skrevet flere bøger om sin hjemstavn.

»Drabet på Kong Knud kommer til at spille en vigtig rolle. Saxo taler om jyderne ovre fra Limfjorden, som hvis vi andre holdt en rotte i halen. Der var en vis mistillid, som holdt sig op igennem tiden, og som gjorde, at da man fik enevælde, så ville folk slet ikke være ovre i Jylland længere. Jeg vil ikke sige, at man har forfulgt dem, men man gjorde livet besværligt for dem på mange måder,« siger han og fortsætter:

»Man betragtede det som en straf at være i Jylland, og for de jyder, der flyttede til København, gik der en generation eller to, før de havde arbejdet sig ind blandt det, der blev betragtet som tilregnelige folk. Ikke ulig den bevægelse gennem systemet, som mange fremmedarbejdere oplever i dag.«

I et værksted i et hønsehus

Efterhånden som nogle af landbrugene i Vestjylland blev stadig større og mere industrialiserede, mistede mange landmænd på de omkringliggende gårde deres arbejde. Derfor var der rigeligt med arbejdskraft at finde herude, da industrialiseringen tog fat efter Anden Verdenskrig.

I Ølgod skete det særligt i kraft af to brødre, Hans Henning og Tonny Haahr, der i 1966 etablerede HTH Køkkener i et værksted i et hønsehus, som de lejede sig ind i lidt uden for byen. I dag er det Nordeuropas største køkkenproducent, og den udvikling blev i høj grad båret frem af den vestjyske ’vi kan klare os selv’-mentalitet:

»Kommunen var meget venligt indstillet over for erhvervslivet, men den gjorde sådan set ikke så meget for at få industrierne hertil. Det initiativ kom et helt andet sted fra. Der var en tømmerhandel, der gik ind og støttede brødrene økonomisk. Da autoforhandlerens kone hørte om det, gik hun ind og kautionerede for dem. Senere fulgte andre borgere, og sådan kom de i gang,« fortæller Søren Manøe Hansen. Han har blandt andet været skolelærer i byen og leder af byens museum, han har skrevet flere bøger om egnen, og på intet tidspunkt i løbet af sine 79 år har han overvejet at flytte fra Vestjylland.

»Jeg har altid befundet mig godt herovre og med hensyn til det, jeg har lavet, så er opgaverne jo kommet, og de har været spændende at løse. Mine forældre er her fra egnen, og jeg har altid sagt, at når én af os dør, så flytter jeg til Varde,« siger han med et smil og fortæller, hvordan den vestjyske mentalitet også blev startskuddet til andelstanken i Danmark. Lidt uden for Ølgod startede landets første andelsmejeri i 1880’erne. Før det producerede de fattige bønder smør af den absolut ringeste kvalitet, ’vestjysk bøndersmør’. Men de slog sig sammen, købte materialer til at producere smør af højere kvalitet og oprettede andelsmejeriet, hvor hver bonde havde lige meget at sige på generalforsamlingen, uanset om man havde én ko eller 20 køer.

I dag har industrialiseringen af Vestjylland mistet momentum. Mange fabrikker afskediger, og fokus flyttes igen til Østdanmark.

For Ølgod er situation den, at der er lidt for langt til de store uddannelsesbyer og lidt for langt til den nærmeste motorvej, og selvom byen kan lokke med både billigere huse og frisk luft, så flytter mange af de unge væk, og de færreste kommer tilbage igen.

Lidt mere pli

»Som barn var min største drøm at blive politibetjent,« fortæller Louise Nielsen på 28, da vi møder hende i et lyst mødelokale ved den lokale ejendomsmægler på torvet.

»Men det fravalgte jeg, for det kunne man kun blive i København, og der ville jeg ikke bo. Hvis det var i Aarhus, kunne jeg måske have valgt det. Men jeg har aldrig set det store lys i København. Aarhus er jo stadig jysk. Der er lidt en anden mentalitet, og selv om det måske bliver en kliché, så tror jeg, folk har lidt mere pli herovre.«

Hun var en af de unge, der valgte at flytte tilbage til byen igen. Efter hun havde taget en uddannelse som finansøkonom i Esbjerg, fik hun en elevplads som ejendomsmægler i Ølgod.

»Jeg kan godt lide, at der er ro herude. I kraft af mit arbejde, snakker jeg meget i telefon. Jeg knevrer hele dagen. Så jeg synes, at det er meget rart at have en base, hvor der er ro, når man kommer hjem,« siger hun.

»Men jeg er ikke helt indgroet vestjyde. Jeg kan for eksempel godt lide sushi. Det er ikke så meget egnen som det, at min familie bor her, der tiltrækker mig. Egentlig kunne jeg lige så godt bo i Trekantsområdet eller på Fyn.«

En af dem, der flyttede fra byen for at få en uddannelse og ikke er kommet tilbage igen, er økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (R). Hun flyttede til Skovlund lidt uden for Ølgod som femårig, men flyttede væk igen, da hun havde taget sin studentereksamen.

»Jeg ser stadig mig selv som vestjyde, dog med den tilføjelse, at min far er sjællænder, og vi flyttede til byen, da jeg var fem. Det betyder, at jeg aldrig lærte at tale rigtig jysk. Jeg blev set på som en tilflytter, og det ville jeg nok stadig blive, hvis jeg boede der endnu. Men jeg tror, at det sted, hvor man har sin opvækst, sætter nogle spor. Hvert år, man tilbringer i barndommen, skal matches af flere år som voksen,« siger hun og fortæller, at hun ikke kunne finde på at flytte tilbage, da hun godt kan lide at bo i byen med både over-, under-, og naboer. Men den vestjyske mentalitet, taler hun stadig varmt om.

»Det er måske banalt, men dem, der i sin tid opdyrkede heden og kunne leve på nogle barske jorde og nogle små brug, har ligesom givet en kulturel genetik videre, som handler om, at det kræver noget at kunne være her, men hvis det lykkes, så er det også et godt sted at være,« siger hun.

Noget særligt dansk

Selv om det regionale præg stadig kan spores i vestjyderne, bliver det mere og mere udvisket, i takt med, at bredbånd, smartphones og billige indenrigsfly gør Danmark mindre. De unge tager ikke dialekten med sig, når de flytter til storbyerne, kun få vender hjem igen, og den vestjyske identitet er for de flestes vedkommende ikke noget, man koketterer med.

»De regionale identiteter har jo været væk en overgang,« siger Hans Hauge. »Det er ikke noget, man har talt så meget om, og der har været en tendens til, at man ville udviske regionale tilhørsforhold blandt andet ved at udrydde dialekterne. Da jeg gik i skole, havde vi udtaleøvelser, så vi kunne lære at tale pænt dansk. Den tendens til ikke at ville fastholde dialekter er noget særligt dansk. I Norge ser vi jo for eksempel, at de fastholder deres dialekter og dermed også deres sproglige identitet, også på skrift, selv i doktorafhandlinger har jeg set det,« siger han og påpeger, at jeg jo heller ikke i udpræget grad har taget min vestjyske dialekt med mig til København.

»Vendelbomål for eksempel er jo også kun noget, man bruger i underholdningen. Det er noget, Allan Olsen og Niels Hausgaard bruger, når de optræder. På samme måde skilter man heller ikke med sin vestjyske identitet. Det er stadig sådan noget, man gør lidt grin med,« siger han.

Også han peger på, at man efter 1864 begyndte at genopdage Vestjylland, opdyrke heden og anlægge fiskerihavne mod England. Nu har resten af Danmark imidlertid ikke længere brug for området i samme grad, og derfor trækker de sig tilbage til metropolen igen, og udtryk som ’den rådne banan’ og ’Udkantsdanmark’ opstår.

»Det er jo heller ikke til at komme til eller fra Vestjylland, hvis man ikke har kørekort. Det har jeg ikke, og nogle gange har jeg simpelthen været nødt til at takke nej til at holde foredrag derude, fordi det tager så lang tid med offentlig transport. For vestjyderne virker det jo også helt ufatteligt, når man siger, at man ikke har kørekort,« siger han og fortæller en vittighed om vestjyden, der ville begå selvmord og lagde sig ud på togskinnerne.

»Han frøs ihjel, fordi der ikke kom nogle tog,« pointerer han grinende.

Det er også et problem, Erik Buhl Nielsen kender til.

»Det har jo altid været et problem i Vestjylland,« siger han over kaffen i dagligstuen.

»Jeg synes, det er en flot vejplan, der er blevet lavet, men den binder jo kun de store byer sammen. Det er selvfølgelig også der, de fleste er, men hvis vi tænker sådan hele tiden, så ender vi med et A- og et B-Danmark. Måske endda også et C-Danmark,« siger han.

»Men jeg synes jo, vi har nogle helt fantastiske muligheder herude. Naturen og roen. Hvis man tager en tur ned ad vestkysten, så det jo noget helt unikt. Og så synes jeg, det er en rigdom, at der i så lille et land som Danmark, både er den vestjyske idyl, det pulserende liv i København og alt, hvad der er derimellem. Det synes jeg da, at man skal værne om i stedet for at prøve at udligne det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Skov
  • Morten Ø. Hansen
  • Flemming Andersen
  • Kristian Rikard
  • Viggo Okholm
Jens Skov, Morten Ø. Hansen, Flemming Andersen, Kristian Rikard og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Landmændene og deres parti vil stadig væk gerne bilde os ind, at de altid har klaret sig selv og været 'selvstændige'.
Men i virkeligheden er de konstant og vedvarende på offentlig bistand.
Meget mere end de sociale klienter, de til hver en tid ynder at lægge for had.

Så lad os nu få den virkelige, gennemarbejdede historie!

Jesper Frandsen, Anders Feder, Niels-Holger Nielsen, Torben Nielsen, Reda Ammari, Verner Nielsen, Vivi Rindom, John S. Hansen, Peter Nielsen, Per Torbensen, Keld Sandkvist, Rasmus Kongshøj, Torben K L Jensen, Alan Strandbygaard og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

Jo - og så var der manden der blev borgmester derude, og stadig var momsregistreret - for det var jo rart at kunne trække momsen fra en boremaskine.

Å' de' æ 'engång løwn

Tak for kaffe

@Bo Carlsen ja kildekritikken har det med at fordampe når det kommer til udsagn fra venstrebønder om deres økonomi.

lars abildgaard, Torben Nielsen, Reda Ammari, Verner Nielsen, Carsten Mortensen, Per Torbensen, Bo Carlsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Vestjylland skal vel mod nord og øst afgrænses ved isens hovedstilstandslinje, og ikke ved Limfjorden og den jyske højderyg, som her foreslået. For Limfjorden samler mere end den splitter, og de gamle byer og købstæder på begge sider var mere nordjyske. Vestjylland bliver det først, når man kom ned af randmorænen og ud på det flade, f. eks. ved Holstebro. De samme gælder mod øst. Man skal ned på det flade med læbælter, sandjord og det hele, før det er Vestjylland, efter min mening. Jeg tror også gamle sproggrænser (dialekter) bakker dette op, men det er et gæt.

lars abildgaard, Torben Nielsen, Jens Thorning, Rasmus Kongshøj, Jens Christensen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den puritanske, vestjyske mentalitet har bredt sig som en pest til de øverste politiske cirkler, og resten af landet skal lide af den grund - uden kompenserende billige huse og frisk luft.

Anders Feder, Torben Nielsen, Verner Nielsen, Janus Agerbo og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Ja nu kan jeg jo så læse at de der her skriver ikke kender så meget til den beskrevne by.
Artiklen er ret så rammende men mangler selvfølgelig nuancer.
Men jeg kan jo så tilføje at jeg er en af dem der forsvandt efter soldaterriden, men jeg er opvokset på en lille landejendom på 17 tønder land som var klemt inde mellem to gårde.En nabo kom og fortalte min far:nå du bor i stærekassen,hvortil min far replicerede; stæren kan også fløjte.Men jo Ølgod er ikke min kop te mere,men HTH er kernen sammen med landmændene og jo der er et selvstændigt bryghus og mange missionsfolk,så Vorherre er agtet hos mange,men med forskelligt alvor. Livsformen hos nogen lader ikke meget tilbage i forhold til bl.a troende muslimers fravalg af alkohol og anden "synd". Iøvrigt har min far aldrig stemt venstre.Nå slut,jeg kunne blive ved.

lars abildgaard, Verner Nielsen, Per Torbensen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Det er fuldstændigt rigtigt at, det er en katastrofe man ikke sørger for at overlevelsesmulighederne er tilstedeværende i hele landet, i stedet for at affolke hele egne.
Den flothed og arrogance har intet samfund råd til og det er i øjeblikket ufattelige summer der spildes, fordi ting forfalder og ikke benyttet.

Dumheden med koncentrationer af både virksomheder og befolkning vil, som altid, være mindst lige så dyr at rette op på ved decentralisering, når det atter bliver aktuelt.

Bob Jensen, lars abildgaard, Per Torbensen, Bo Carlsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, J. A. Hansen, Jens Christensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Overskriften siger: "De snakker ikke så meget som dem ovre østpå".
Ejendomsmæglereleven i Ølgod siger: "Jeg knevrer hele dagen".

Verner Nielsen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Flemming Andersen

Ja, vi kunne lære meget af f.eks. nordmændene der. Men vi danskere lærer nødigt af andre (vi er jo så kloge, at ingen kan hamle op med os).

Reda Ammari, Jette Abildgaard, Per Torbensen, Rune Petersen, Michael Kongstad Nielsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Samtidigt med at vore komplekser over vor lidenhed, får os til at blande os i alt uvedkommende, med en bedrevidende indstilling. Så har du ret i at vi hverken evner at lære af nordmænd, franskmænd eller andre der bedre forstår et samfunds helhedsstyrke og fordele derved.

lars abildgaard, Reda Ammari, Jette Abildgaard, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, ja, Norge kan sagtens, de flyder jo i oliepenge, men franskmænd ved jeg nu ikke rigtig, for de hylder da om nogen centralisering og pariserdominans, men de tilgodeser sikkert gerne provinsen, bare den holder sin mund.

Nic Pedersen

Ja, også mht. olie og penge var/er nordmændene sgu klogere end os ;-)

Bob Jensen, lars abildgaard, Reda Ammari, Per Torbensen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, J. A. Hansen, Michael Kongstad Nielsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Michael Kongstad Nielsen

Mig bekendt har Frankrig valgt at støtte deres unge og mindre landmænd, for at prøve at beholde mangfoldigheden i produktionen og dermed modvirke industrialiseringen af landbrugssektoren, med affolkning af yderområderne til følge.
Kompensation for centralisering er vel også et forsøg på samme.

Ret mig , hvis jeg tager fejl??

lars abildgaard, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jo, det skal nok passe, Flemming Andersen, men husk også, at Frankrig har været forkæmper for EU´s landbrugsstøtteordninger gennem alle årene, så næsten halvdelen af EU´s budget går til at opretholde små u-konkurrencedygtige landbrug, og det er da fint nok med den charmerende franske provins og alle deres oste, men vi betaler for dem to gange, og hvad værre er, så har landbrugsunderstøttelsen været med til at skævvride dansk landbrug, der ellers godt kunne konkurrere uden støtte. Nå, men det er en anden historie.

Nic Pedersen

Det kan der være noget om, Paris´ rygte til trods.
I forhold til resten af landene "fylder" Kbh. vel relativt også meget mere end Paris (om Kbh. så nok så meget er beboet af jyder).

I hvert fald er det noget federe at komme på et fødevaremarked i Frankrig end her.

Jette Abildgaard, Christel Gruner-Olesen, Per Torbensen, Flemming Andersen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Det har vel så netop været vort valg at benytte støttekronerne til ikke at fremme kvaliteten i fødevarerne, mangfoldigheden og dermed yderområderne, men industrialiseringen og dermed fraflytningen og centraliseringen.
To forskellige indgange og to forskellige resultater og vi betaler sgu stadig to gange, blot skal vi også betale for opførsel af ny infrastruktur i byerne og for nedlæggelse af endnu ikke opslidt, men kasseret, struktur i yderområderne oveni.

I tillæg for vi så kedelige og på sigt mere standardiserede produkter, der på sigt vil få det sværere i konkurrencen til en lavere pris, fordi forbrugerne vil have bedre og mere spændende tilbud.
Et studium i dårlig ledelse og eks. på at vi ikke vil lære af andre.

Tror jeg nok

Lone Trunte, tine koed thomsen fragkiskatos, Verner Nielsen, kim jensen, Jette Abildgaard, Per Torbensen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det er jo dumt at fortælle pressen for meget, når nu pressen er bedst kendt for sine nære relationer til Folketinget.

David Wedege

Om grænsen mellem Nord- og Vestjylland, så kan man sige, at det er en lidt kunstig inddeling, da det er temmelig nyt at inddele Jyllandskortet efter de fire verdenshjørner. Der er indbyrdes forskelle mellem thybomål, hardsysselmål, hanbomål, vendelbomål og så videre. Nordjylland er jo også en kunstig sag, hvor man med amtet i 1970 sammenlagde det østlige Han Herred og Vendsyssel samt det gamle Himmersyssel - nu kendt som Himmerland. Indbyrdes er der store dialekt- og mentalitetsforskelle. Og Aalborg er så et nordjysk Bruxelles, som er en bastardagtig hovedby lige på grænsen. Aalborg ligger definitivt ikke i Vendsyssel, fordi det er syd for fjorden, og i gængs forstand begynder Himmerland først, når man er kørt forbi det sydligste byskilt med rød streg over, og ligeledes begynder Vendsyssel også først for alvor, når man forlader Nørresundby. Kendere vil vist påpege, at der er en sproggrænse midt på Harboøre Tange mellem Haboøre og Thyborøn, som stammer helt tilbage fra den gang, hvor Thyborøn var landfast med Thy. Trods dagens geografi, så er Thyborøn - som navnet antyder en historisk del af Thy, som først administrativt er blevet tilknyttet de sydlige naboer i det gamle Hardsyssel, efter at Limfjorden brød igennem og skabte en vestlig åbning.

Jan Nygaard, Torben Nielsen, erik mørk thomsen, Michael Kongstad Nielsen, Jens Thorning, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Thorning

"Selv om Ølgod ligger i Region Syddanmark, er vi ikke i Sønderjylland". Man skulle ikke tro, at Region Syddanmark kun har eksisteret i seks år og er et produkt af københavnske DJØF'eres sygelige fantasi. Det ville være vidunderligt, hvis de gamle egnsbetegnelser og -grænser kunne blive genindført, og hvor jeg misunder tyskere og svenskere, der ikke tvinges til at leve under et hyperrationelt statsligt centralstyre, der afskaffer alle traditioner til fordel for supersygehuse og så de latterlige regionale FC-fodboldklubber og indfører mærkelige nye områder: Sydøstjylland og Nordøstjylland. Og jeg fatter ikke, at jyderne finder sig i det, men lydigt løber stærkere og smartere, sparer og sparer og prøver at gøre en forskel og siger, at vi må blive dygtigere. Få dog gang i et bondetog til København og forlang ligestilling og Danmark reetableret!

Karsten Aaen, Dan D. Jensen, Lone Trunte, Christel Gruner-Olesen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Jeg er selv halv vestjyde, hvis man kan sige det sådan. For nogle år siden syntes, at jeg ville se min jyske afdelings område igen. Der var intet tilbage ud over en lille 'fremmearbejder' kiosk og kirken med dens kirkegård. Her kunne jeg så stå og hilse på min familie. Jeg var helt flov.

Min far havde jo i mange timer fortalt om de mange eventyr han og hans 11 søskende og utallige fætrer og kusiner havde oplevet i området. Som nu lå dødt hen, men en bred vej, der brutalt skar igennem landskabet. Død som en sild. Trist at det skulle ende sådan. Den eneste måde, at komme ud af denne elendighed, er at forære de danskere, som vil prøve et ' andet liv', et stykke af jorden. Et lot, som blandt andet kendes fra Asien. Altså et jordstykke, og så give mennesker frie hænder og lov til at bruge fantasien.

Men det er jo i mod Venstres syge tankegang, hvor den private ejendomret vælter ud af øjnene på dem, sammen med en mærkværdig idé om at ødelægge en af verdens bedste vandressourcer og det behagelige ved lugten af lort og tristhed. Og så er landbruget den mest forgældede forretning i landet. Og mange af den offentlige støtte milliardstøtte (mange, mange), er spillet op på spekulationsgevinster. Men som de selv siger derovre: 'man ligger jo som man har redt'. Så bare vi andre ikke skal trækkes ind i den sag. Så det kunne jo være, at de skule stemme på et andet parti og ikke være så forbenede indremissionske.

Kim Houmøller, Karsten Aaen, Henrik Rude Hvid, Verner Nielsen, kim jensen, Carsten Mortensen, Rasmus Knus, Flemming Andersen, Jette Abildgaard og Niels Ingemann anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Som pendant til debatten om forvaltning af yderområder her og i Frankrig kan nævnes, at Frankrig mig bekendt aldrig har haft en kommunesammenlægning. Der findes i dag ca. 37.000 kommuner i Frankrig, hvilket med 60 millioner indbyggere giver i gennemsnit på ca. 1600 indbyggere pr. kommune. De mindste kommuner består stort set ikke af andre end borgmesteren og kassereren - det er den samme.

I Danmark har vi som bekendt sammenlagt fra ca. 1260 sognekommuner før 1970 til 277 efter, og fra 2007 har vi kun 98 kommuner, hvilket med 5,4 millioner indbyggere giver ca. 55.000 indbyggere pr. kommune. Regionerne er noget forfejlet miskmask, men det er nok håbløst at gå tilbage, når først tingene er rullet ud.

Karsten Aaen, Per Torbensen, Nic Pedersen, Verner Nielsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Ingemann

@Jens Overgaard Bjerre. Meget enig i dit forslag om et stykke jord til de arbejdsløse på landet.
Landsbyerne er tomme og faldefærdige. Kan man ikke ekspropriere markerne omkring landsbyerne og så lade arbejdsløse danskere overtage landsbyerne og opdyrke jorden mod at de bliver selvforsørgende og altså ikke skal modtage offentlig forsørgelse. Lad dem producere sunde gode økologiske fødevarer til de nærliggende større byer og dermed skabe sig et eksistensgrundlag. Lad dem udvikle lokalsamfundet og oprette små skoler som i de gode gamle dage. Nogen gange skal man bare tilbage til fremtiden.

Jens Overgaard Bjerre, n n, Per Torbensen, Verner Nielsen, kim jensen, Michael Kongstad Nielsen, Flemming Andersen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Niels Ingemann,

En rigitg god ide...blot tror jeg at det ''oeverste'' Danmark er bange for baade fortid og fremtid....

Nye ideer er i hvert fald ikke velset......specielt ikke hvis de ikke kan kontrolleres og overvaages i doegndrift!

Men helt korrekt.....lige netop i de smaa triste flaekker i det vestjyske, der kunne laves et utal af smaa selvforsynende samfund og, jeg haaber saa meget at der snart er nogle Danskere der ganske enkelt bare goer det...UDEN at blande det offentlige og regeringen i landet ind i det, for med det samme det sker, da er det oedelagt...som altid.....

Jens Overgaard Bjerre, Niels Ingemann og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Man kunne faktisk med ganske simple midler opnå to ting på een gang.

Hvis man nu fraveg de meget strenge krav til godkendelse af hustandsvindmøller, bortset fra de miljømæssige, og igen gjorde det attraktivt at opstille disse og ikke kun satse på store monstermøller fordi de letter kontrol med både energi og befolkning.

Hvis nu man så sikrede boliger i det åbne land og den små landsbyer retten til at etablere disse mindre møller på nært tilstødende jorder, så naboer ikke blev belastet.

Det ville med stor sikkerhed give alle de små "Ole opfindere", der altid har været dansk erhvervslivs virkelige styrke, ude omkring gang i hjernevindingerne i første omgang og arbejdspladser i anden.
Ny vækst til andre håndværkere og forretninger, ny tilflytning af beboere, der kan se fordelene i at være uafhængige af energitilførsel og oveni miljørigtige.

Man ville dermed både kunne hjælpe yderområderne og forøge andelen af miljørigtig energi.

Mulig sidegevinst vil være at man ved at styrke yderområderne, vil være at fremme det skabende erhvervsliv derude, hvor innovationen og skabertrangen tidligere har skabt nogle af vore største virksomheder Grundfos, Danfoss, Vestas.
Virksomhederne på Kgs Nytorv skaber ikke mange industriarbejdspladser og nytænkning, men har alene deres styrke i, som finansielle industrier at sutte både virksomheder og lønmodtagere tomme for kroner.

Jens Overgaard Bjerre, Karsten Aaen og Niels Ingemann anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det kan godt være at der mange små søde kommuner i Frankrig, men deres uafhængighed af Paris får danske kommuner til at virke som selvstændige stater. Selvfølgelig er der en masse her på tråden, der hader de der dumme venstrebønder, som skovler penge ind og i Frankrig ja der kan man få gode varer, ok ja. Hvis ikke Frankrigs landbrug styrede fransk politik og dermed EU's så ville landbrugsstøtten være nul og niks. I Danmark kan man få masser af eksotiske varer, der er bare ingen der køber dem. Burhønseæg bliver foretrukket af de fleste. Måske ligner de fleste danskere de vestjyske puritanere ret meget. Det må ikke koste noget.

Nic Pedersen, Per Torbensen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Erik Buhl Nielsen, Ølgod, skulle nok se at få lidt mere gang i drivhuset, ellers dør det før Ølgod.

Marianne Christensen

At man via kommunalreformen har centraliseret alting er et politisk valg.

Det er ikke en naturlov at alle skal leve i kæmpebyer.

Men når politikerne fjerner alt fra sygehuse, skoler, politi, busser, biblioteker, posthuse fra landdistrikterne dør de. Det er et politisk valg at det skal være umuligt at leve på Langeland eller i Ølgod.

Et eksempel jeg kender til- bibliotekerne i de små kommuner var landets billigste pr. Indb. De havde en meget høj grad af brugertilfredshed - aligevel er det dem politikerne har lukket. Gud bevare Danmark.

Torben Nielsen, Karsten Aaen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Til gengæld får vi supersygehuse, der kan helbrede alt med en strålekanon, selvom den har svært ved at helbrede den mangelsygdom, der opstod, da de fjerne det lokale bibliotek.

Kim Houmøller, Karsten Aaen og Marianne Christensen anbefalede denne kommentar
Dan D. Jensen

Det sker sjældent, ja det er vel første gang:
Når man læser hvad mange metroegomennesket tillader sig i deres ophøjede elitære selvforståelse sig at skrive om vestjylland, så er det lige før jeg virkelig kaster op !!!!

Det er simpelthen så usmageligt og vederstyggeligt at læse Føj Føj Føj !!!!!!

Marianne Christensen

Dan Jensen

Undskyld.

Jeg har selv boet lige syd for Ringkøbing Fjord i 10 år og forstår din irritation over den nidkærhed fra storbyerne, der bevirker at der ikke tages hensyn til andet end storbyerne.

Vores kære politikere har nedlukket resurserne til alt uden for storkøbenhavn. Eksempelvis burde Mette Frederiksen ikke ødelægge livsvilkårene i den egn hun kommer fra.
Men sådan er magtmennesker jo - ligeglade med alt andet end dem selv.

Viggo Okholm

Ølgod er et eksempel og reelt har mennesket jo en fri vilje og ret til at leve og etablere sig hvor man vil Lægekonflikten handler også lidt om det.
Holdninger og kultur har vi også slev ret til at ændre,men det vi vokser op med vil jo sætte spor.Jeg må jo erkende at Ølgod og omegn har sat spor i mig,men alligevel blev mit hjemstavn Odense,tilfældighedernes spil.
Men nu er stedet vi her skriver om så heller ikke landets mest idylliske. Men gode togforbindelser,en fabrik, svømmehal og bibliotek og så et rigt trosliv er så det der
holder liv i byen og dets omegn.
Iøvrigt så ligger Grindsted,Skern og Varde jo indenfor rimelig afstand.