Læsetid: 14 min.

Inde i din hjerne bliver bly til vold

Bag kriminalitetsstatikkerne kan gemme sig et metal. Forskning viser en overraskende forbindelse mellem bly og voldelig kriminalitet. Og det er billigere at finde en løsning på spredningen af bly end at ignorere det, lyder appellen fra eksperter
Tegning: Rasmus Fly Filbert/iBureauet
25. maj 2013

I et laboratorium i København sidder en mand og analyserer knoglemarv fra en stenaldermand. Året er 1973, og den unge medicinstuderende vil finde ud af, om det virkelig kan passe, at bly forekommer naturligt. Det er nemlig påstanden fra især bilindustrien, der har proklameret, at vi lever på en blyrig planet, hvor selv folk på Ny Guinea har bly i kroppen. Pointen er selvklart, at bly har fundet vej ind i vores organismer på naturlig vis og ikke som et resultat af forureningen fra tidens blyholdige benzin.

Men den 23-årige mand med fingrene i de gamle knogler – hans navn er Philippe Grandjean – tror ikke på argumentet om blyets naturlige vej ind i vores kroppe, og han vil undersøge, om der kan findes en anden årsag. Det bliver til bogen Bly i danskere i 1973, og svaret er klart: At have bly i kroppen er ikke naturligt. Og vi er i langt højere grad udsat for det skadelige tungmetal end vores forfædre, fortæller Philippe Grandjean.

»Jeg kunne se helt tydeligt, at nutidens danskere indeholdt meget mere bly end stenaldermanden,« siger han, der i mellemtiden er blevet professor i miljømedicin ved både Syddansk Universitet og Harvard School of Public Health.

I sin nye bog Only One Chance sender professor Philippe Grandjean et nødråb: Vi skal tage stilling til en lang række hjernegifte – især bly.

»Bly er brain drainer nummer 1. Det har ødelagt hjerneceller i en hel generation af børn verden over, og metallet har ødelagt den menneskelige intelligens mere end noget andet forurenende stof,« siger Philippe Grandjean om stoffet, der i 2011 fik WHO til at konkludere, at bly er så giftigt, at der ikke findes nogen sikker grænse for eksponeringen af metallet.

»Bly er skadeligt for hjernens udvikling. Så skadeligt, at vi ikke kan levere en grænseværdi. I princippet bør niveauet være på 0, fordi vi ikke kan levere et tal, der beskytter befolkningen,« siger Philippe Grandjean.

Det har været et kendt faktum i mange årtier, at selv et meget lavt niveau af bly i kroppen kan give kognitive skader, der permanent påvirker IQ’en. Hos må børn forringer blyforurening udviklingen af de dele af hjernen, som regulerer adfærd og humør. Effekten er stærkere hos drenge end hos piger, og blyforurening er sammenkædet med både opmærksomhedsforstyrrelser, ukontrolleret impulsivitet og aggression. Og det er her, at miljøgiften, der ikke kan nedbrydes, synes at have den mest kuriøse sammenhæng; nemlig med voldelig kriminalitet.

I sin bog stiller professor Philippe Grandjean et for danske forhold aparte spørgsmål: Kan det virkelig passe, at blyforurening kan være en del af grunden til, at nogle børn vokser op og bliver kriminelle?

Hos professoren, der har arbejdet med påvirkninger af bly i over 40 år, er der ingen tvivl:

»Det er helt klart min mening, at det må være rigtigt. Vi ved, at bly rammer følelseslivet, og de data, der findes om sammenhængen, er efter min mening stærkt overbevisende.«

Det kan lyde vanvittigt, men alligevel ser det ud til, at blyforurening faktisk kan være en hovedårsag til voldelig kriminalitet. Netop det afsindige i forbindelsen har fået talrige forskere igennem årene til at gøre sig stor umage for at korrigere for de variable, der åbenlyst komplicerer en sammenhæng mellem bly og voldelig kriminalitet.

Bly og kriminalitet

Kurven er næsten den samme i alle de lande, som de forskellige undersøgelser beskæftiger sig med. Bly blev først fjernet fra maling og så fra benzin på forskellige tidspunkter på forskellige steder. Men på trods af de forskellige tidspunkter og omstændigheder er mønstret det samme: Voldelig kriminalitet topper ca. 20 år efter, at blyforurening topper.

Kriminalitetsraterne i USA, der engang var vidt forskellige, har nu konvergeret – også ca. 20 år efter udfasningen af bly. Intet andet synes at forklare tendensen. Men måske er det heller ikke så overraskende, at en højpotent nervetoksin forårsager adfærdsændringer?

Så forskellige fag som psykiatri, økonomi og jura har testet blyets sammenhæng. Psykiatriprofessor Herbert Needleman rapporterede første gang om fænomenet i 1996. Over syv år havde han fulgt mere end 300 skoledrenge i Pittsburgh. Needleman samlede information om drengenes adfærd fra deres lærere, forældre og fra drengene selv – samtidig med at han bestemte omfanget af bly i deres kroppe ved at måle koncentrationen i knoglerne. Her kom Needleman frem til, at de drenge, der havde de højeste niveauer, var mere tilbøjelige til at mobbe og lave hærværk. Sammenhængen var også tydelig, efter at der var justeret for variable såsom race, uddannelse og kriminalitetsrater i drengenes nærområde. Og deres adfærd blev grovere, jo ældre de blev. I 2002 sammenlignede Needleman blyniveauer hos 194 unge, der sad i ungdomsfængsel, med 146 unge i high school: De fængslede unge havde blykoncentrationer, der var fire gange højere.

Herbert Needlemans psykiatriske forskning bliver understøttet af økonomen Rick Nevin, der formentlig bidrager med den mest spektakulære teori. Han har undersøgt korrelationen mellem langsigtede tendenser i kriminalitet og ændringer i miljømæssige koncentrationer af bly og mener at kunne forklare stigninger og fald i voldelig kriminalitet i anden halvdel af det 20. århundrede ud fra – ja bly. Voldelig kriminalitet i USA, der ellers var steget i årtier, viste et brat fald i begyndelsen af 1990’erne. Og i slutningen af 2004 var alle voldelige forbrydelser faldet med 32 procent. Og inden da var blyforureningen faldet. Senere har Nevin påvist sammenhængen i ni lande. Han påstår ikke, at bly er den eneste faktor bag kriminalitet, men at det er den største faktor. Og ifølge psykiatriprofessor Herbert Needleman er teorien troværdig.

»Impulsivitet betyder, at du ignorerer konsekvenserne af, hvad du gør,« har Needleman tidligere sagt for at forklare, hvorfor Nevins teori er plausibel. Bly formindsker evnen til at sige til dig selv, »hvis jeg gør det her, kommer jeg i fængsel.«

Samme opfattelse har juraprofessor Deborah Denno, der med mere end 3.000 variable har testet årsagerne til voldelig kriminalitet og har fundet frem til, at eksponering for bly i barndomsårene er hovedårsagen til voldelig ungdomskriminalitet.

Bevisets stilling

Amerikanerne har været hurtigere end os til at spotte sammenhængen mellem bly og kriminalitet, fordi de har haft langt mere detaljerede databaser. Siden 1990’erne er der via offentligt betalte programmer lavet store befolkningsundersøgelser for at måle børns udsættelse for bly. Efterfølgende har man kunnet koble blyindholdet i børnenes blodprøver med andre registre – for eksempel kriminalitetsstatistikker. Dermed forbinder man to helt uafhængige registre. Herhjemme har vi ikke haft den type data, og af den grund har vi ikke kunnet bidrage til konklusionen, vurderer professor Philippe Grandjean.

»Amerikanerne havde den force, at de kunne koble bly til konkrete målinger,« siger han.

Igennem sin karriere har Philippe Grandjean og hans kolleger mødt modstand mod deres teorier fra flere sider – især lobbyvirksomhed for selskaber, der ser et indbringende marked for bly.

»Hver gang, man fremlægger sine resultater, bliver der fremhævet en eller anden svaghed, så industrien ikke behøver at gøre noget ved det alligevel,« siger Philippe Grandjean. Han kalder det ’bevisets stilling’, som for forskere har været noget nær umuligt at ændre. Det er ifølge professoren vanskeligt at vurdere, hvor stor en rolle lobbyvirksomhederne har spillet i denne forbindelse, fordi »meget foregår bag kulisserne.« Men noget, der ikke er foregået bag kulisserne, er blyindustriens ansættelse af den unge amerikanske læge Robert Kehoe tilbage i 1924. Han arbejdede som rådgiver for blyindustrien og talte med stor lægelig vægt i offentligheden. Kehoe gjorde det klart, at industrien selvfølgelig ville standse anvendelsen af bly – hvis der vel at mærke forelå tilstrækkeligt bevis.

»Vi går naturligvis ind for forebyggelse, men det skal jo ske på veldokumenteret grundlag,« var Kehoes budskab, hvilket senere er blevet kendt (og berygtet) som Kehoes ’show me rule’.

»Det betød på almindeligt dansk, at bly pr. definition var uskadeligt, med mindre det modsatte var bevist,« siger Philippe Grandjean. »Den tradition, som er blevet etableret af blyindustrien og en læge, som sikkert fik fyrstelige honorarer, er vi nødt til at revurdere,« mener professoren og peger på, at det bl.a. har resulteret i, at vi i meget længere tid end nødvendigt havde den vrangforestilling, at børn ikke var mere sårbare over for giftstoffer end voksne, og at et foster blev beskyttet mod giftige stoffer igennem moderkagen. Blyindustriens evne til at rejse tvivl har også afholdt myndigheder fra at gribe ind med regulering.

»Man vil jo være overordentligt forsigtig med at gribe ind over for et vigtigt skattegrundlag og en vigtig indtægtskilde, hvis det ikke er bevist, at det går ud over noget eller nogen,« siger Philippe Grandjean og fastslår, at »økonomiske interesser har forgiftet videnskaben på det her felt.«

’Man bliver mærkelig i hovedet’

I Danmark er bly for længst fjernet fra benzin, bly i vandrør er forbudt, og der er strikse begrænsninger i maling og legetøj. Men selv om det giftige metal er ved at være udfaset, er der eksempler på det modsatte. Mange bygherrer undlader at tjekke for bly, før de sender håndværkere ind for at renovere gamle bygninger. Sådan lyder kritikken fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-bus), der formidler god praksis om arbejdsmiljø på byggepladser.

»Vi ser, at man starter på et byggeri, og så først langt inde i processen opdager man blyet. Og dér er det jo for sent, for så er byggepladsen blevet forurenet,« fortæller arbejdsmiljøkonsulent Jesper Nielsen, mens han smækker døren til miljøbussen. På siden af den står »Få arbejdsmiljøet til at fungere«. Hver uge kører Jesper Nielsen rundt til byggepladser i København for at vejlede om miljøregler. Straks bemærker miljøkonsulenten, at fodtøjet på Informations udsendte så absolut ikke er reglementeret, men en hvid sikkerhedshjelm retter lidt op miseren. Dagens første besøg er en byggeplads på Østerbro, hvor der tidligere er fundet bly. Jesper Nielsen vil se, hvordan arbejdet med at fjerne det skrider frem.

»Bly er mange steder, og det er desværre ikke altid, man får taget ordentligt vare på det,« siger Jesper Nielsen og inspicerer nogle grønne vægge. Støvet hænger i luften, og overalt ligger ledninger og byggegrej. Blyet, der har været i malingen, er flere steder blevet fjernet og ligger i røde sække, men Jesper Nielsen er synligt utilfreds med arbejdet.

»Når blyet skal fjernes derovre, hvorfor skal det så forblive på den her væg? Det går ud over min fatteevne,« siger han. Det er tydeligt, at den blyholdige maling kun er slebet væk på udvalgte steder. Bly er ikke farligt, så længe det males over – det sundhedsskadelige opstår, når man river det ned eller på anden vis bearbejder det.

»Den billigste løsning er jo bare at male det over, men det er vigtigt, at man fjerner det på de områder, hvor håndværkerne skal ind og arbejde,« siger miljøkonsulenten. »Bygherrerne har en tendens til at følge en strategi, hvor man tager nogle få prøver fra ét sted og så generaliserer i forhold til resten. Det er en nem måde at komme om det, og jeg bliver helt træt af at se på det.«

Vi går videre på byggepladsen, og Jesper Nielsen småsludrer med elektrikere, murere, svende og mestre, mens han forsøger at prikke til dem med miljøets lange pegefinger.

»Var det ikke en idé med en maske, når I står dér og sliber?« spørger han en af håndværkerne. Et løft med skuldrene og et «jo, men …« er svaret. Men da snakken falder på bly, er byggearbejderne langt klarere i mælet.

»Så snart nogle smadrer en vinkelsliber ind i væggen, skrider vi,« siger de bestemt. De skal ikke nyde noget af det farlige støv.

»Man bliver jo mærkelig i hovedet af det stads,« siger en anden. Flere af dem har fået taget blodprøver for bly, og de har alle hørt om de udfordringer, luksushotellet D’Angleterre har haft med gammelt bly. Her har en murer ophobet bly i blodet, selv om han ikke arbejdede direkte med saneringen.

Jesper Nielsen tager billeder af de steder, hvor blyet ikke er ordentligt fjernet, og lægger nogle brochurer i frokoststuen om håndteringen af bly.

Ind med drikkevandet

Vi fortsætter ned ad gaden til et andet byggeprojekt. Afspærringerne ses på lang afstand. Gul tape med skriften BLY er klistret tværs over indgangsdøren, som er spærret af store træplader. ’INGEN ADGANG’ står der. Selv om blyet bliver suget ud, er støvet ikke til at styre fuldstændigt. Miljøkonsulenten konstaterer, at han må komme tilbage senere på ugen og se, hvordan arbejdet skrider frem.

»Min pointe er, at bly kan være alle vegne – også her i en almindelig beboelsesejendom på Østerbro,« siger han og børster lidt støv af sikkerhedshjelmen.

Også musikstedet Pumpehuset og mange offentlige institutioner har kæmpet med det genstridige metal. Senest er bly fundet på Rigshospitalet, hvilket skaber store problemer med et milliardbyggeri til et nyt super-sygehus.

Miljøsaneringen ventes at udskyde det storstilede byggeri med mindst ni måneder, og det kommer til at koste i omegnen af 40 millioner kroner.

Størst har forekomsten af bly dog været i Tønder. I 2011 opdagede man, at drikkevandet nogle steder indeholdt alt for høje koncentrationer af bly. Problemet skyldtes de private stikledninger og forbindelsesrør, der er koblet til vandhanerne. Nok har Danmark meget tidligt været opmærksom på blyets skadevirkninger, men da Tønder i 1864 kom under tysk herredømme, var praksis en anden. Embedslæge Henrik L. Hansen måtte indover.

»Vi var meget chokerede over, hvor høje niveauer af bly, der blev fundet. Og vi måtte direkte fraråde folk at anvende vandet. Bortset fra ved mikrobiologiske forureninger er det ikke sket i nyere tid,« siger Henrik L. Hansen. I dag er forureningen dog under fuld kontrol.

På Justitsministeriets Forskningskontor har kriminolog Britta Kyvsgaard også hørt om blyteorien og kalder den »meget interessant.« Forskningskontoret har netop lavet en undersøgelse af udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2012, og den viser et overraskende stort fald i kriminaliteten. Alene i Københavns Politikreds er ungdomskriminaliteten faldet med 56 procent siden 2006, det gælder dog ikke alene vold, men også andre former for kriminalitet. Britta Kyvsgaard ser flere mulige forklaringer på kriminalitetsfaldet, »men en mindre eksponering for bly kan muligvis også forklare noget af faldet,« siger hun.

Justitsministeriets Forskningskontor har kun haft data om kriminalitet og ikke andre individuelle forhold, hvilket begrænser mulighederne for at finde en årsagsforklaring, »men vi er åbne over for alle forklaringer, og vi skal selvfølgelig diskutere blyteorien som mulig faktor,« siger Britta Kyvsgaard.

»Alt muligt kan jo påvirke os, og man skal ikke være snæversynet og kun søge strukturelle, sociologiske eller socialpsykologiske forklaringer. Der kan være mange andre forhold, der spiller ind.«

Dyr hjernegift

Første gang, de danske forhold blev undersøgt, var i 1983, hvor specialist i neuropædiatri Troels Lyngbye skrev disputats om blys virkning på børn. 1.300 børn i Aarhus blev undersøgt, og Troels Lyngbye fandt en tendens til, at de børn, der havde høj udsættelse for bly, havde brug for ekstra hjælp i skolen. Opfølgningen fortsatte dog kun til 12-13 års alderen, og derfor nåede Troels Lyngbye ikke at registrere dem, som måtte komme i konflikt med loven, men resultaterne peger alligevel i samme retning som de amerikanske undersøgelser.

»Det var chokerende, at vi fandt en sammenhæng. Det havde vi ikke troet, da vi startede,« siger Troels Lyngbye. Han mener, at »ethvert samfund skal have en strategi for at minimere effekten af bly.«

Det er samme ærinde, professor Philippe Grandjean er ude i med sin nye bog, hvori han forsøger at påvise, at nok koster forebyggelse penge, men det er en profitabel investering. Hvis man tager udgangspunkt i beregninger fra Frankrig og USA kan blyforgiftningens ødelæggelser på næste generations hjernekapacitet meget vel koste en milliard om året i Danmark, vurderer Philippe Grandjean. Ét IQ-point er mindst 100.000 kr. værd, og jo flere IQ-point, der ryger, jo mindre er ens chancer for at få en uddannelse og efterfølgende et indtægtsgrundlag. Det er med andre ord en dyr forretning for samfundet at svine med hjernegifte.

»Og så må man også spørge, om vi ikke har en etisk forpligtelse til at gøre noget for næste generation?« spørger Philippe Grandjean. Det er vanskeligt at placere et ansvar, mener han, fordi ingen har haft et overblik over det giftige stof. Udsættelse for bly kan komme fra flere forskellige kilder, som igen hører under forskellige ministerier og styrelser. Godkendelse af kemikalier hører under Miljøstyrelsen, fjernelse af ’gamle’ og forbudte gifte ligeså. Når det handler om rester af giftstoffer i fødevarer, ligger ansvaret hos Fødevaredirektoratet, grundvandet sorterer under Naturstyrelsen, og godkendelse af vandhaner (som kan afgive bly) hører til i Erhvervsministeriet. Og sådan kunne man blive ved. En indviklet affære med andre ord.

Men i sidste ende er det ifølge Philippe Grandjean »en politisk sag, fordi de mange involverede myndigheder har arbejdet på et forkert grundlag.« Og hvis samtlige de offentlige myndigheder ikke har taget skadevirkningerne tilstrækkeligt alvorligt, må det skyldes manglende politisk bevågenhed, lyder professorens konklusion.

»Den nuværende regering ønsker at satse på uddannelse. Det er en rigtig god idé. Men det virker kun, hvis hjernerne er velfungerende og parate. Derfor må den satsning styrkes ved at beskytte hjernens udvikling.«

Så sent som i 2011 blev bly brugt som tilsætningsstof i benzin i Afghanistan, Irak, Nordkorea, Myanmar og Yemen. Også lande på Balkan og i Nordafrika bruger fortsat både blyholdig og blyfri benzin.

Men står det til Philippe Grandjean skal bly overhovedet ikke anvendes.

»Jeg tror ikke, at næste generation vil se tilbage på os med milde øjne. Vi har været naive og ladet, som om at vi ikke vidste nok og derfor ikke havde ansvar for noget som helst. Men det holder altså ikke. Vi er nødt til at beskytte næste generations hjerner.«

 

Bly

Bly er en farlig miljøgift. Det virker skadeligt ved meget små koncentrationer, det nedbrydes ikke, og det kan ophobes i levende organismer.

Hos små børn forringer blyforurening udviklingen af de dele af hjernen, som regulerer intelligens, adfærd og impulsivitet.

Indtil begyndelsen af den industrielle revolution var forurening med bly centreret om de områder, hvor bly blev udvundet, anvendt og deponeret. Med den øgede afbrænding af fossile brændsler og tilsætning af bly til benzinen blev blyforureningen et globalt problem.

Det skønnes, at tabte IQ-point forårsaget af bly og andre miljøgifte koster Danmark mindst en milliard kroner om året.

Kilder: Philippe Grandjean ’Only One Chance’, Miljøstyrelsen, styrpaastofferne.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu