Interview
Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Ida Marie Hede

»Det giver ikke mening at lave en adskillelse mellem ’virkelighed’ og ’forfatterskole’. Jeg var jo levende, mens jeg gik der. Der var øl, pik og hornmusik ...«
Moderne Tider
1. juni 2013

– Kan du forstå, hvis man synes, at din nye bog er 70'er-syret?

Det kemiske bryllup er afgjort inspireret af en litterær tradition, der er hallucinatorisk. Samtidig leger bogen tematisk med fantasier om 1970’erne. Men bogen har ikke røget en bon, den er ikke en flipper. Den er præcis i både sprog og tematisk flow.

– Hvilken tradition forholder du dig til, når du skriver, og hvordan vægter du den danske litteraturtradition i forhold til og i modspil med en mere international tradition?

Jeg føler indimellem et stærkere slægtsskab med en international tradition end med en dansk. I Danmark har realismen altid udkonkurreret surrealisme, sci-fi, det symbolistiske og spekulative. Den engelsksprogede tradition er mere åben. Lige nu giver det mig modspil at læse Reza Negarestanis Cyclonopedia – en blanding af knaldroman og vild filosofi.

– Er der nogle film, der har inspireret dig i bogarbejdet?

Det kemiske bryllups filmiske rum er bl.a. inspireret af John Cassavetes Faces og A Woman under the Influence. Og Werner Herzogs Aguirre. De film bruger alle en gestik, der virker stiliseret – sårbart desperat, grotesk og kunstig.

– Er det ikke lidt fortænkt, at de der tvillinger bliver født af en højttaler? Helt ærligt?

Helt ærligt: Så er det i hvert fald ret gennemtænkt – og her kan man vel aldrig tænke for meget? – at de ikke bliver født af hverken en kvinde/livmoder, en bengalsk tiger eller ud af Rundetårn. Højttaleren tager pladsen som fødselsmaskine for at kickstarte bogens temaer: Ideerne om ophav, reproduktion samt spørgsmålene om, hvad samhørighed og fællesskab kan tage form som, når de konventionelle familiestrukturer ikke længere findes.

Højttaleren peger på, hvordan det teknologiske allerede er en integreret del af både nuets og fremtidens reproduktionsmetoder. Samtidig er højttaleren en teknologi, der (på esoterisk vis) rummer kulturelle erindringer, f.eks. rester af pop og punkmusik, der sætter sig som genetiske prægninger i tvillingerne. Vi er aldrig afgrænsede fra verden. I samtiden er vi måske endda i fuld øjenhøjde med objekter og subjekter, lyde og billeder, iTunes-playlister og hollywoodstjerner. Derudover giver det ingen mening for litterære figurer i min form for spekulativ prosalyrik at agere psykologisk, og den kunstighed understreger højttaleren.

– Laver du slægtsforskning?

Nej, for jeg har ikke tålmodigheden til at rejse rundt mellem jyske byer og tjekke sognebøger ud. Men jeg lytter til familiemedlemmer med vibrerende erindringer. Tanken om slægt og dna er så abstrakt, at den har noget dragende over sig. Hvordan kan nogen/noget egentlig hænge sammen? Hvordan pirker den viden til selvopfattelsen, ens mod eller uformåen? Hvad fortæller slægtshistorier om forskellige tiders taktile rum?

– Hvad betyder kønnet for dit arbejde?

Jeg er altid bevidst om mit køn. Så det kan som regel ikke holdes ude af teksterne.

– Er der en særlig feminin måde at skrive på?

Jeg vil gerne væk fra opdelingen feminin/maskulin, for de egenskaber, man har tillagt forestillingen om et feminint sprog, er lige så nærværende hos mandlige forfattere. Der er måder at skrive på, man kunne kalde ornamenterede, cykliske, vakkelvorne, uafsluttede.

– Hvad lærte du på Forfatterskolen, som du ikke kunne have lært af livet?

Den adskillelse mellem ’virkelighed’ og ’forfatterskole’, der ligger i spørgsmålet, giver ikke mening. Jeg var jo levende, mens jeg gik der! Der var øl, pik og hornmusik.

– Var du blevet forfatter, selv om du ikke havde gået på skolen?

Det er ikke sikkert, jeg havde haft modet til at fortsætte med at skrive på det tidspunkt i mit liv, hvis jeg ikke var blevet både revset og opmuntret til det på skolen.

– Hvad er der galt med et godt gammeldags plot?

Ikke så meget. Et plot kan være mange ting. Det gode gammeldags af slagsen kunne man dog iklæde almuedragt og anrette fint i en montre på Nationalmuseet. Det har stor historisk betydning, det skal ikke undervurderes, og det vil tiltrække mange børnefamilier og turister.

– Hvad synes du om de danske anmeldere?

Jeg synes, der er nogle rigtig skarpe hoveder iblandt. Og jeg kunne virkelig unde kritikerne mere spalteplads og mere i løn, for de arbejder under hårde vilkår. I Danmark er kunstens områder ret adskilte; litterater er ikke også eksperter på samtidskunst eller eksperimenterende filosofi, og kuratorer læser sjældent svensk lyrik. Måske er der ikke tid? Det gør selvfølgelig, at der er nuancer, der falder bort i anmeldelserne. Det ville være fantastisk med en tværdisciplinær kritikerskole, hvor man kunne få ro til at udvikle en kritikerpraksis sammen med andre. Og en legatpulje, så kritikerne kunne styrke research og udsyn.

– Hvad er et rimeligt krav at stille til dansk litteratur?

At den findes. Og ikke viger tilbage for noget. Og ikke bliver magelig.

– Hvorfor skal vi have en kunststøtte?

Fordi Danmark er skidedyrt, og fordi vi skal arbejde røven ud af bukserne, så det er umuligt både at skrive godt og have et fuldtidsjob (og et par børn). Og fordi litteratur fra politisk hold nedprioriteres. Fordi litteratur og kunst tager tid, sænker hastigheden og giver generøse hjerner og energi til verden.

– Synes du, du skriver ’svære’ bøger?

Nej, men de er udfordrende. Det handler om at gå med på bogens præmisser og når man gør det, tror jeg, at læsningen opleves som både let og intens.

– Hvilke menneskelige dilemmaer optager dig?

Mange. Om det er muligt at begribe, at materialer er levende og autonome. Hvordan vi interagerer med objekter, teknologier, billeder, lyd, og hvordan det påvirker vores måde at indgå i nye fællesskaber på. Hvad solidaritet kan være i dag. Om nye reproduktionsteknologier vil ændre vores leveformer, kroppe, køn og selvforståelse.

– Hvorfor er der så mange kvindelige forfattere og så få kvindelige komikere?

Er der ikke også ved at komme flere? Sjove kvinder er fantastiske. Og det håber jeg, at de selv ved.

– Går du op i finere madlavning?

Åh, bare jeg gjorde. Jeg er alt for klodset. Men jeg kan bygge komplicerede smørrebrødsmadder.

– Hvad skal din næste bog handle om?

Et forlag har inviteret mig til at genskrive et litterært værk efter eget valg. Måske når jeg at blive tilfreds med teksten, inden jeg skal føde i august! Det handler bl.a. om olie som jordens smørelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her