Baggrund
Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Ella Annelise Jensen (1921 - 2013)

Det var i stigende grad kærligheden, der holdt Ella og Evald i live. Så da Evald døde, mistede Ella gnisten og lysten til at blive ved. Fire uger efter var hun død
Moderne Tider
18. maj 2013
Forandring. Ella levede på Fejø sammen med Evald i knap 60 år. I den periode faldt indbyggertallet, butikslivet døde næsten ud, og øens mange landbrug blev til tre-fire stykker. Privatfoto

Forandring. Ella levede på Fejø sammen med Evald i knap 60 år. I den periode faldt indbyggertallet, butikslivet døde næsten ud, og øens mange landbrug blev til tre-fire stykker. Privatfoto

Det var, som om Ella og Evald Jensen blev mere og mere forelskede i hinanden for hver dag, der gik i deres 58 år lange ægteskab. Jo mere tid de fik sammen. Da børnene flyttede hjemmefra, da de afviklede gården, da de fik tid til hinanden. De var groet helt sammen og blevet hinandens forlængede arm. Fuldendte hinandens sætninger, tænkte de samme tanker, kommunikerede med små usynlige bevægelser. Sådan var det blevet efter et langt og slidsomt liv som gårdejere på Fejø i Smålandshavet, så da Evald i foråret døde efter kort tids sygdom, ville Ella heller ikke mere. Hun stoppede med at spise, kunne ikke se meningen med at blive ved og døde knap en måned efter.

Ella blev født i 1921 i Gødding lidt uden for Vejle i en søskendeflok på ni. En rødhåret pige så mild, at hun nærmest virkede konfliktsky. Hendes far var smedemester og moderen hjemmegående, og selv om kårene var beskedne, led familien ingen nød. Drengene i familien skulle have en uddannelse, mens pigerne kom ud at tjene. Så Ella var 14, da hun stod på en gård i nærheden med sin kuffert. Senere rejste hun til Strynø for at hjælpe sin bror, der havde en brugs på øen. Her hjalp hun til og stod i forretningen. Men hun blev også gravid og fødte en datter. Forholdet til faderen holdt dog ikke, så hun og datteren rejste til Lolland, hvor hun blev husbestyrerinde for to ungkarle, der kørte en gård sammen. Det var i starten af 1950’erne.

Hårdt arbejde

Da manden på nabogården døde, blev gårdens sønner på skift kaldt hjem for at hjælpe moderen med at afvikle bedriften – også den unge Evald, der havde været en tur i garden efter krigen og nu arbejdede på en gård på Fejø. Han var 12 år yngre end Ella, men med hans modenhed og Ellas ungdommelighed blev de to forelskede og giftede sig i 1958. Ellas datter, Tove, var 10 år på det tidspunkt, men blev hurtigt Evalds datter, et ansvar han ikke havde nogen problmer med at påtage sig. De følgende år fik Evald og Ella yderlige tre børn og slog sig ned på et lille husmandssted på Fejø i tilknytning til den gård, Evald tidligere havde arbejdet på.

Fejø var et lidt lukket samfund, hvor man lige skulle ses lidt an, før man blev accepteret. Fiskeriet fyldte meget på øen, men da klimaet er lidt mildere end i resten af landet, ernærede man sig også i udtrakt grad med frugt og grøntavl, der skulle være særligt godt på øen. Det gjorde Evald og Ella også. Udover det traditionelle landbrug med, korn, roer, svin og malkekvæg havde de en større produktion af løg og frø, som de hver uge leverede til Grønttorvet inde i København.

Det var et arbejdsomt liv at være landmand med blot 24 tønderland. Hver morgen stod Evald op klokken fire for at gå i stalden eller i marken, og efter en middagslur midt på dagen blev han ved derude, til han ikke kunne se mere. Ella stod for alt, hvad der foregik indenfor, og fik efterhånden også skabt sig et lokalt ry for sin madkunst og tog ofte i weekenden og om aftenen ud og lavede mad til fester. Hun blev en slags kogekone for øens godt 1.400 beboere.

I de knap 60 år, Evald og Ella boede på Fejø, faldt øens indbyggertal til 500. De mange købmandsbutikker blev til en enkelt, som med tiden blev øens eneste butik overhovedet. De mange landbrug blev med tiden til tre-fire stykker. Verden gik videre, regeringer, krige og kriser kom og gik, og selv om særligt Evald fulgte med i verdens omkring ham gennem bøger og aviser, var der ikke noget, der ophidsede ham særligt.

Ud i verden

Det, der foregik på naboøen Femø, hver sommer siden 60’erne, var de også fint informerede om, men selv om de synes, det var lidt underligt, hørte man dem aldrig fordømme verdens udvikling. De levede deres eget liv. Stilfærdigt, og næsten altid udenfor – også, når de havde fri. Det var først da de afviklede gården og og trak sig tilbage, at de begyndte de at rejse lidt ud i verden. De tog på busture sammen til Tyskland, Østrig og Polen og vendte begejstrede hjem hver gang.

Evald og Ella blev boende på gården indtil de i sidste vinter måtte flytte til en ældrebolig. Også det var de meget meget begejstrede for, men efter få måneder faldt Evald og brækkede lårbenet. Han havde allerede fået konstateret en prostatakræft, og den havde sat sig i knoglerne, inden lægerne havde fået bugt med den. Desuden havde han levet et hårdt liv – røget, siden han var otte år gammel, og puklet i marken – og han så på mange måder mere slidt ud end de fleste 80-årige.

Ella havde altid troet, at hun ville dø før ham. Men da han så døde den 24. marts i år, så hun ingen grund til at blive ved. Hun holdt op med at spise, og døde den 20 april.

 

Ella Annelise Jensen.

Født 16. september 1921 i Gødding ved Vejle.

Kom ud at tjene som 14-årig.

Gift 1958 med Evald Jensen. Sammen levedede af landbrug på en gård på Fejø. Mor til fire heraf de tre med Evald.

Kendt på Fejø som en usædvanlig dygtig kogekone og præmie-whist-spiller.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her