Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Frede V. Nielsen (1942 - 2013)

Frede Viggo Nielsen levede hele sit liv i to forskellige verdener: Som musikprofessor og landmand forenede han den intellektuelle verden med naturen
Sammenhæng. Kunsten, naturen og sproget fulgte Frede Nielsen gennem hele livet og blev forenet i arbejdet med gården og arbejdet på universitetet. En sammenhæng, andre end han selv og familien kunne have svært ved at forstå. Privatfoto

Sammenhæng. Kunsten, naturen og sproget fulgte Frede Nielsen gennem hele livet og blev forenet i arbejdet med gården og arbejdet på universitetet. En sammenhæng, andre end han selv og familien kunne have svært ved at forstå. Privatfoto

1. juni 2013

Det var Fredes ide. Han ville gerne væk fra byen og ud at bo med mere natur omkring sig. Og selv om Annette til at begynde med var mere forbeholden, sprang de ud i det og købte en gård i Langstrup i Nordsjælland. Året var 1978, og de havde levet sammen i to år. Lundegård hed gården, og på det tidspunkt havde den små 80 tønder land og en grisebesætning på 50 søer. Det fik Frede Nielsen hurtigt lavet om på, så de kom til at dyrke 120 tønder land og en stor svineavl. Skulle der drives landbrug, skulle det også gøres rigtigt. Med stor omhu og ihærdighed. Og på trods af, at han ved siden af landbruget havde fuldtidsarbejde som musikprofessor, kunne han ikke drømme om at gå i seng uden at have set til alle grisene.

Musikkens verden

Det var karakteristisk for ham. Når først han var optaget af noget, skulle det gøres ordentligt og grundigt. Aldrig bange for udfordringer og med et enormt arbejdshjerte kastede han sig ud i det nye med stor energi.

Sådan havde det været siden opvæksten på gården på Falster. Frede Nielsen havde et godt hoved, sprang en klasse over i landsbyskolen og kom som den første i landmandsslægten på gymnasiet i Nykøbing. Et ikke helt uproblematisk valg, eftersom familien havde en forventning om, at han skulle blive landmand og overtage gården.

Men han var ikke færdig med at suge nye input til sig, og på gymnasiet mødte han et helt nyt miljø med musikken som omdrejningspunkt. På Katedralskolen oplevede han en forunderlig verden åbne sig, og musikken begyndte at optage ham mere og mere. Hver uge tog han toget fra Nykøbing ind til København for at få klavertimer, og det var derfor heller ingen tilfældighed, at han endte med at blive optaget på konservatoriet.

Men på et tidspunkt voksede hans interesse for den musikvidenskabelige dimension fra den praktiske, så han skiftede til universitetet, hvor han blev cand.mag.

Derefter gik det hurtigt. Rigtig hurtigt. Frede Nielsens doktorafhandling Oplevelse af musikalsk spænding blev inspiration for musikpædagogisk forskning i Danmark og resten af Norden, og hans bog Almen Musikdidaktik har i to årtier været fast pensum ved musikpædagogiske uddannelser i hele Skandinavien. Igennem hele sit virke havde han en stærk faglig engagement i musikfaget, og han udtrykte sig altid med sproglig præcision. Hvis nogen var lidt for smarte i vendingen, kunne han for eksempel finde på at sige, at »det er besynderligt, at man som professor kan udtale sig om noget uden at have publikationer bag sig.« Man skulle ikke smykke sig med lånte fjer i Frede Nielsens optik. Man skulle gøre sig fortjent til dem.

Arbejdsiver

Ægteskabet med Annette var meget lykkeligt, og de fik to døtre sammen, Pernille og Mia. Fra et tidligere ægteskab havde Frede også datteren Nina Maria, og Frede lagde vægt på at være der for alle sine piger. Selv om han var opslugt af sit arbejde, var han god til at inddrage dem i det, og pigerne var tidligt med til at samle sten på markerne og køre i traktoren. Han hjalp til med skolearbejdet, kunne forenkle kompliceret stof og lærte pigerne, at man skal arbejde flittigt for tingene.

Arbejdet var Frede Nielsens liv, og mens svineavlen voksede hjemme på gården, skrev han sin doktordisputats, som han forsvarede i 1994. Nætterne op til forsvaret blev brugt på traktoren, hvor han kørte og pløjede markerne. Naboerne tænkte deres, men sådan måtte være, for det fysiske arbejde var hans hjernegymnastik. Dér tænkte han bedst, og det var denne vekselvirkning mellem den intellektuelle verden og den fysiske landbrugsverden, der drev ham. I den akademiske verden hed han Frede V. Nielsen, blandt sine studerende blev han kaldt Frede V, og i landbruget var han slet og ret Frede Nielsen.

Når Frede Nielsen var sammen med landmændene i Griselogen, hvor verdenssituationen blev vendt og sat på plads, kunne de ikke forstå, hvad han lavede på det der universitet. Og venner i universitetsverdenen havde svært ved at begribe, hvordan Frede og Annette kunne overkomme at drive gården ved siden af deres arbejde. Men det var sådan, det skulle være.

Ved sin afskedsforelæsning fortalte Frede Nielsen om de tre mest betydningsfulde grunderfaringer i sit liv; kunsten, naturen og sproget. De tre ting fulgte ham gennem hele livet – selv under det langvarige sygdomsforløb til sidst, hvor han arbejdede med at samle en række af sine publikationer. De ligger nu klar til at blive udgivet.

 

Frede V. Nielsen

Født 10. maj 1942 i Idestrup på Falster.

I 1971 ansat ved den tidligere Danmarks Lærerhøjskole og sidenhen musikprofessor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Aarhus Universitet.

Gift med Annette Bruun, far til tre døtre.

Død 21. marts 2013 og begravet fra Asminderød Kirke d. 26. marts 2013

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Juellund Jensen
Jesper Juellund Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu