Nyhed
Læsetid: 9 min.

Rigtige rigmænd kaster med dværge

Den saudiske prins, Alwaleed bin Talal Alsaud, er en af verdens rigeste. Men det er langt fra nok. Derfor har han gennem det seneste år ført en indædt kamp med magasinet Forbes for at blive rykket fra 26. pladsen og op i top ti på magasinets milliardærliste. Alt andet er ren racisme, siger han
Til modangreb. Som svar på fornedrelsen over at være den 26. rigest i verden, beskyldte prins Alwaleed magasinet Forbes for racisme. Forbes favoriserer vestlige rigmænd, sagde han og nægtede fremover at give magasinet adgang til informationer om ham og hans selskaber.

Fayez Nureldine

Moderne Tider
4. maj 2013

Han kaldes Mellemøstens mest magtfulde mand: Prins Alwaleed bin Talal Alsaud. Den rigeste i regionen er han unægteligt, men dét synes ikke at være nok for den saudiarabiske prins, mangemilliardær og storinvestor; der vil være blandt de 10 rigeste i verden.

Men ifølge magasinet Forbes, der hvert år udgivet milliardærlisten, er prinsen havnet langt fra top ti. Prins Alwaleed endte i år på en sølle 26. plads. Den, ifølge prinsen, pinagtige og falske placering har efterfølgende resulteret i en offentlig fejde mellem prinsens virksomhed Kingdom Holding co. og Magasinet Forbes med grove beskyldninger fra begge sider – om alt fra racediskrimination til oppustede aktier.

Kingdom Holding angreb straks Forbes på deres metoder. Diskrimination på baggrund af etnicitet var, hvad den dårlige placering handlede om, sammenfattede en pressemeddelelse fra Kingdom. Forbes metoder til at finde frem til verdens rigeste var »fejlagtige«, og lod til at være »specielt designet til at stille mellemøstlige investorer og institutioner dårligt,« lød det.

Forbes skød tilbage med en kulegravende artikel om prinsens økonomi, om overvurderede indeståender og oppustede aktier. Om voldsomme stigninger i beregningerne af prinsens indeståender, der sært nok steg markant lige netop i ugerne op til Forbes beregninger på milliardærlisten.

Og hvem er så manden, der midt i en krisetid finder det så forkasteligt at ligge nummer 26. på listen over verdens rigeste? Hvem er manden, der hårdnakket fastholder at ville lade verden vide, at han har ni milliarder dollar mere, end verden går og tror.

Dværgkastning og privatfly

Mest af alt er Prins Alwaleed kendt som en pompøs levemand. En kalorietællende arbejdsmaskine, der i sine gigantpalæer i Saudi Arabien lader sig underholde af dansende og syngende dværge – som det siges, han ved særlige lejligheder bruger som kasteskyts for at løfte stemningen til sine fester. Der er puder, dværgene kan lande på, som en tidligere medarbejder hos Prins Alwaleed har forsikret offentligheden.

Gennem de seneste tre årtier har Prins Alwaleed tiltrukket sig opmærksomhed på grund af sine massive investeringer i blandt andet skandaliserede foretagender som Citigroup, én af de banker, der klandres for at have forårsaget finanskrisen og Rupert Murdochs mediegigant News Corporation, der blamerede sig for verden med sine ulovlige aflytninger og politibestikkelse.

Ekstravagance er en livsstil for prinsen. Forskellen på prinsens og præsident Obamas privatfly er, at Prins Alwaleeds Boeing 747 angiveligt har en privat koncertsal med flygel, en parkeringsplads til hans Rolls Royce eller en af hans 300 andre biler. Og så har flyet en guldtrone, hvorfra den 58-årige lavstammede prins kan skue, når han tager vejen fra Saudi Arabien til USA, hvor de fleste af hans forretninger forgår.

Rygterne siger dog, at prinsen senere har solgt et af sine to privatfly til Kong Abdullah af Saudi Arabien, da hans aktier i Citigroup styrtdykkede efter 2008.

Og sådan falmer mange af de spektakulære fortællinger om prinsen, når medierne er gået hans altid aktive PR-tjenestes fakta efter i sømmene.

Opstart og satsninger

Det har altid været forventet, at Prins Alwaleed skulle klare sig godt. Prinsen er barnebarn af den første premierminister efter Libanons uafhængighed fra Frankrig på sin mors side. På faderens side af familien var bedstefaderen Kong Abdulaziz – grundlægger af det nuværende Saudi-Arabien. Født ind i verden af høje forventninger, politik og store penge var det forretningsverdenen, der tiltrak Prins Alwaleed, mens hans fætre gik ind i saudisk politik.

Med en opvækst i Libanon og en uddannelse på et stringent militærakademi i Riyadh blev det livsstilen på det amerikanske universitet Menlo College i Californien, hvor han studerede, som Prins Alwaleed tog med sig. I dag går han modsat mange af sine landsfæller ikke altid i de karakteristiske saudiarabiske klæder med lang hvid kjortel og palæstinensertørklæde om hovedet, men ses i stedet oftest vestligt klædt i dyre jakkesæt.

Da han kom tilbage fra opholdet på det amerikanske universitet, havde han allerede etableret kontakter i det amerikanske forretningsliv.

Ifølge prinsen selv var det disse kontakter, en gave på 30.000 dollar fra hans far og et 300.000 dollar stort lån og et hus, der kickstartede hans forretning og formue, der snart skulle vise sig at vokse betydeligt.

Hverken artikler eller hans egen biografi fortæller mere om, hvor stor økonomisk støtte Alwaleed dernæst modtog fra sin olierige familie i løbet af sin opstart som forretningsmand.

Med sikkerhed ved man dog, at han allerede i 1991 i en alder af 36 år var i stand til at investere 800 millioner dollar i Citigroup. En dengang farlig investering, der reddede virksomheden, og som han er blevet beundret for – et risikabelt sats, der ændrede hans liv. I 2005 var hans 800 millioner store investering 10 milliarder dollar værd, og Prins Alwaleed bin Talal al Alsoud en af verdens ti rigeste mænd.

Det var i disse år, han fik det tilnavn, han efter sigende selv ansporer folk at bruge: ’Mellemøstens Warren Buffett.’ Warren Buffett er en amerikansk storinvestor og filantrop, der i 2008 var verdens rigeste mand, og som er direktør og hovedaktionær i den gigantiske virksomhed Berkshire Hathaway.

11. september

Ligesom med Buffett er filantropien den sag, Alwaleed helst vil kendes for. Det blev en mærkesag for ham at redde næsten døde virksomheder, og han har samlet flere økonomiske underdogs op, herunder Michael Jackson og Donna Karans virksomhed.

Kendt for at sove kun fire timer hver nat, manisk tælle hver kalorie, han indtager (ifølge eget udsagn kun 1.100 kcal om dagen for at holde vægten nede) og ved aldrig at lade sine medarbejdere holde fri, arbejdede prinsen sig op i pengeverdenen. Han investerede i Apple i årene op til deres store kommercielle gennembrud. Og i den nu skandaleombruste medievirksomhed News Corporation blev han den største aktionær udover Murdoch-familien selv. Han har penge i Twitter, Ebay, AOL, Motorola og EuroDisney; han ejer George V Hotel i Paris og dele af Plaza Hotel i New York – og naturligvis ejer han også den højeste bygning i verden.

Hans hovedpalads i Riyadh i Saudi Arabien har 420 værelser og 500 fjernsyn, og hvis han får lyst til frisk luft, kan han fortrække til sin ranch med fem kunstige søer, en mindre zoologisk have og et mini Grand-Canyon.

Alwaleed blev et stort navn i pengeverdenen og den højest placerede araber på Forbes milliardærliste, hvor han første gang optrådte i 1988.

Men netop som alt gik, som det skulle, kom i 2001 den første rigtigt uheldige historie for prinsen. Efter en mindehøjtidelighed kun en uge efter terrorangrebet på Twin Towers i New York overrakte prinsen en konvolut til New Yorks borgmester. Sammen med andre vigtige mænd, var Prins Alwaleed på gåtur i Ground Zero’s ruiner med Rudy Giuliani. I konvolutten, der indeholdt en check på 10 millioner dollar, havde prinsen underskrevet et kortfattet kondolencebrev, hvori han på vegne af sit land, Saudi Arabien fordømte de tragiske og utilgivelige handlinger, der dræbte næsten 3.000 mennesker.

Senere på ugen udsendte Alwaleeds pressekontor dog en pressemeddelelse med et noget anderledes budskab. Nu lød det, at den amerikanske udenrigspolitik havde medvirket til angrebene, og at det var på tide, at USA engagerede sig i den palæstinensiske sag. Udmeldingen blev mødt med foragt, og borgmester Giuliani sendte checken retur.

Det er den splittelse, mange iagttagere omkring prinsen har bemærket. Behovet for både at behage i Vesten og i Mellemøsten.

Pengene blev i stedet brugt til at oprette en afdeling for amerikanske studier på et universitet i Libanons hovedstad, Beirut, som et forsøg på »at bygge bro over den kløft, der er opstået mellem USA og den arabiske verden,« sagde han ved åbningen af afdelingen, der bærer hans navn.

Krisen kommer

Og problemerne stoppede ikke her. Finanskrisen gav nye ridser i lakken, for Citigroup, som prinsen er den største aktionær i, lignede en af krisens største skurke – klandret for at forplumre hele den vestlige verdens økonomi – og aktierne faldt og faldt i værdi. Prinsen tabte seks milliarder dollar.

Men som upåvirket af krisen gik Prins Alwaleed bin Talal i 2008 på direkte fjernsyn for at forsvare Citigroup i den negative mediestorm. I Riyadh sad han med sit dyre jakkesæt, solbriller selv om det var aften, og i den ørkenfarvede baggrund af tv-billedet gik heste og kameler rundt.

Intet udadtil skulle afsløre, at det nye verdensbillede kunne påvirke prinsens formue og livsstil.

Men noget havde ændret sig. Hans investeringer varierede i kvalitet, og for omverdenen så det ud til, at hans held var ved at slippe op. Et billede, prinsen ikke ville finde sig i.

Og her vender vi tilbage til balladen om Forbes-ranglisten.

For det var 29,6 milliarder dollar, som prinsen selv mente at være god for – en formue der ville placere ham på omtrent en 10. plads på milliardærlisten. I stedet estimerede magasinet i år, at Alwaleeds værdier lå på 20 milliarder dollar. En sum, der placerede prinsen på en utilfredsstillende 26. plads.

Prins Alwaleed og hans virksomhed Kingdoms CEO, Sanbar, gik straks til modangreb, og anklagede Forbes for ufine metoder, der tilgodeså vestlige rigmænd. I vrede over placeringen nægtede Alwaleed magasinet adgang til sine informationer fremover. Hellere slet ikke være med end nedgjort til verdens 26. rigeste.

Skrøbeligt selvbillede

Historierne om fejden over den dårlige placering på Forbes liste kom kun et lille år efter, at historien om Alwaleeds fester med dværgkastning havde sat ham i et skidt lys over for den vestlige verden. Tilmed kom dværghistorien kun et år efter, at Murdochs News Corporation stod for fald. Ikke alene ramte det prinsen på pengene, men familien Murdoch var hans venner, især den unge CEO James, som han sms’ede med dagligt.

Alle tre historier ramte ham, hvor det gjorde allermest ondt – på hans omdømme.

Netop omdømmet har ifølge tidligere medarbejdere for prinsen styret Prins Alwaleeds liv. Han støtter kvinders rettigheder i sit hjemland, Saudi Arabien og opponerer imod, at det er ulovligt for kvinder at køre bil. Som en markering af sin pointe har han ansat en kvindelig pilot. Rygterne siger dog, at den kvindelige pilot aldrig har fløjet for ham – hun havde ikke engang en pilotuniform, da Alwaleed skulle imponere den tidligere britiske premierminister Tony Blair med sin kvindelige pilot. Hendes ansættelse har mere handlet om at indynde sig hos vestlige politikere og virksomheder, lyder det.

Flere journalister har kunnet berette om prinsens typiske arbejdsgang, når først de havde skrevet om ham i medierne. En bil ville ankomme til deres arbejdsplads og journalisten ville derefter modtage en grøn læderskoletaske fra prinsens virksomhed Kingdom Holdings hovedkvarter. Broderet på taskens front er Kingdoms logo, og tasken er fuld af magasiner, alle med Prins Alwaleed på forsiden. I forskellige poseringer er han på forsiden af Vanity Fair, Forbes og Time. Men ingen af forsiderne er ægte. De er konstrueret til lejligheden, for det er ikke nok at sende udklip fra artikler til nye samarbejdspartnere – forsiden skal helst være prydet af prinsen selv.

Det er ikke det eneste eksempel på Alwaleeds forfængelighed. Da han i 2005 udgav selvbiografien Alwaleed: Businessman, Billionaire, Prins, var bogens cover et billede af prinsen selv i front, bag ham stod dernæst den saudiske kronprins Abdullah, daværende egyptiske præsident Hosni Mubarak og til sidst daværende amerikanske præsident George W. Bush. Flere læsere synes dog at kende fotografiet i en lidt anderledes udgave. Senere har Alwaleed medgivet, at billedet var manipuleret. På det oprindelige billede stod Mubarak, Bush og Abdullah i front.

I baggrunden stod den lavstammede Prins Alwaleed.

 

Artiklen er skrevet på baggrund af artikler fra CNN, Forbes, Vanity Fair, CNN, New York Times, Huffington Post, businessinsider.com og The Guardian

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alexander Ildhøj

En person som kaster dværge i sin fritid, må have nogle seriøse mindreværdskomplekser.

John Vedsegaard, Torben K L Jensen, Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Kurt Jørgensen, Rune Petersen, Dennis Jørgensen, Karsten Aaen, Robert Ørsted-Jensen, lars abildgaard, olivier goulin og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

"Racisme", råbte dværg-kasteren. Det samme råbte Malagas stenrige ejer, Sheik Abdullah bin Nasser bin Abdullah Al Ahmed Al Thani, da klubben blev slået ud af Champions League på et tysk stadion, der var overklistret med UEFAs budskaber om Respect, Diversity og No To Racism.

Disse rige fjolser har deres helt egen måde at underminere kampen mod racisme på.

John Vedsegaard, Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Kurt Jørgensen, Rune Petersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvorfor er hele verden blind? Hvorfor accepteres det bare at nogle lever et liv i luksus og frås mens millioner dør af sult.Jeg spørger fordi jeg virkelig ikke forstår det.

Jeg ser ingen fremtid for mennesket som det ser ud nu,alt hvad vi er blevet lært er forkert.Vi kan ikke rette op på en verden når fundamentet er skævt,det må rives ned og bygges forfra.

John Vedsegaard, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Kurt Jørgensen, Torben Nielsen, Rune Petersen, Karsten Aaen, Jacob Jensen, Carsten Mortensen, n n, Mette Hansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Mette Hansen

Den mand er i virkeligheden fattig!

John Vedsegaard, Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Mette Olesen, lars abildgaard og Christian Harder anbefalede denne kommentar

ja der er vel sagtens et par lødige aspekter ved den her artikel, men det er vel alligevel mest "People Magazine"-materiale?

Carsten Mortensen

Historien om indianer-faderen med de to hunde rinder mig i hu :-)

Hvad er det dog vi fremmer?

Her hjemme har vi Lars Larsen som også liige syntes han havde behov for at fortælle samtlige 5,2 mille danskere om hans liv, levned og evner til at malke.
For arbejde, ...det kan de fleste jo.

olivier goulin

@Alex

En person som kaster dværge i sin fritid, må have nogle seriøse mindreværdskomplekser.

Artiklen beskriver prinsen som 'lavstammet' - så den psykologiske forklaring er jo helt nærliggende.

/O

John S. Hansen

Vi kunne jo kaste med arbejdsløse i Danmark, evt lade det tælle som nyttejob, at blive kastet.

Nå, men det kommer jo nok. Mette frederiksen er kreativ!

Torben K L Jensen, Torben Nielsen, Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Soren Andersen

Det er forKASTEligt

Kjeld Hansen

Når man læser sådant en artikel går det for alvor op for en, hvad kulturforskelle er for noget.

Majbritt Nielsen

Carsten Mortensen

05. maj, 2013 - 09:11#
Mon ikke den husstandsomdelte bog var en måde at lave reklame på. Det er hvad jeg kom frem til da jeg læste den.
Netop til at styrke hans renome som pålidelig og stovt jyde. Der er en troværdig mand at lave forretninger med.

Jeg kender ham ikke selv og hvordan han er som person. Så man kan mene hvad man vil, ikke?

Torben Nielsen

Den araber illustrerer, hvad der er galt på denne planet!

Søren Fosberg

Hvad snakker I om? Den mand er sgu da en rollemodel for os alle. Den ultimative superforbruger. Var der bare flere som ham. Rønnebærrene er sure. I er bare misundelige.

Helt ærligt, hvem har ikke drømt om at kaste med dværge? A dream come true!

John Vedsegaard

Ak ja, de stakkels, stakkels rigmænd. Hvad skal det hele ende med, hvis de ikke bare kan gøre som de vil. lol

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Man kan synes om ham hvad man vil...han er bedøvende...og sådan bliver vi alle opdraget...DET er skræmmende!

Bill Atkins

Er der en opposition i Saudi Arabien, der fordømmer at en sådan rigdom er knyttet til en person - og i givet fald - hvem er de?

Torben Nielsen

Hvis en opposition var kendt, Atkins, er jeg sikker på at den forlængst var druknet i blod. Naturligvis i al stilhed.

Benjamin Bach

@Bill Atkins
Der var engang et kommunistparti i Saudi Arabien... men det er meget lang tid siden, det var et meget lille parti, det var forbudt, og det blev meget hurtigt opløst. [Wikipedia]

Henrik Bjerre

Nu bruges formuleringen "...som det siges..." om dvaergkastningen.

Vi husker jo ogsaa hvordan Johanne Schmidt-Nielsen I TV haevdede overfor en politisk modstander, at han hanvde glemt at omtale, at hun spiser smaa boern til morgenmad.

Mon ikke der er tale om en gimmick der skal peppe historien lidt op?

En mand der vil noget i verden kaster med andre voksne maend - ikke med dvaerge. Det er da en boessesport.

Torben Nielsen

Hvad?? Spiser Johanne Schmidt Nielsen børn? Hun ligner ellers ikke en børnespiser.

Olaf Tehrani

At han er lavstammet får vi at vide hele to gange.
Men hvorfor synes Sofie Tholl, at oplysningen om hans statur er så vigtig?
Skulle vi have mere respekt eller sympati for ham, hvis han var høj og statelig ;-)

For øvrigt... Worldwatch Institute foreslår som bekendt indførelse af maksimallønninger. Indførte man dem, behøvede den stakkels prins ikke længere at gøre sig bekymringer om placeringen på Forbes' rangliste.

Henrik Bjerre

@Torben Nielsen

Nej det er jeg helt sikker paa hun ikke goer, men hun brugte det meget elegant som et gimmick argument i en TV-debat. Jeg antyder her at Alwaleed bin Talal Alsaud bruger samme trick.