Bertel Haarder, Venstre
Undervisningsminister fra 1982-1993 og 2005-2010
— Er heldagsskolen en god ide?
»Jeg synes, det er en god ide, men ikke for alle. Der er nogle områder af landet – blandt andet i de såkaldte ghettoområder, hvor der er god fornuft i, at man har en betydeligt længere skoledag. Men jeg synes ikke, at man skal slæbe alle børn igennem det. De 35 timer om ugen, som Venstre har foreslået, har jeg ikke noget imod.«
– Er det svært som undervisningsminister at få ændringer gennemført på skoleområdet?
»Ja, for alle har en mening om det. Og man er oppe imod mange veluddannede og velformulerede folk, som er gode til at skrive læserbreve og lave kampagner. Det har vi også set i den aktuelle debat. Mange inden for skoleområdet har svært ved at forestille sig, at tingene kan være anderledes, end de er i dag. Jeg tror, at det skyldes en blanding af almindelig konservatisme og fagforeningsvælde.«
»De 27 ændringer, som man påstår skolen har været underlagt de seneste årtier, er jo ikke noget, der for alvor har generet lærerne i særlig stor grad. Ikke sat i forhold til, hvad privatansatte må finde sig i af forandringer. Det er, som om hvert eneste forslag og hver eneste folketingsdebat bliver set som en krænkelse. Måske ikke af den enkelte lærer, men i hvert fald af lærerforeningen. De føler sig konstant krænkede, og det har ført til en offerkultur, som er meget skadelig for skolen, og som desværre har fået endnu en tand med den aktuelle debat.«
– Er det særligt for skoleområdet?
»Jeg har også været minister for sundhedsområdet, og der har man en helt anden kultur. Sundhedspersonalet har borgernes respekt. Her optræder fagpersoner som fagpersoner. Nogen burde lave en analyse af, hvordan Anders Bondo argumenterer i forhold til, hvordan formanden for lægeforeningen argumenterer. Det betyder også, at man henvender sig til lægeforeningen med større respekt, fordi man tror på, hvad formanden siger.«
»Da Stinus Nielsen var formand for Lærerforeningen i slutningen af 50’erne, handlede det ikke om løn og arbejdsvilkår for lærerne. Det handlede om kvaliteten af undervisningen. Bondo henviser også til kvaliteten, når han argumenterer for sine faste forberedelsesbrøker, men det har vist ikke fremstået særligt troværdigt.«
– Hvem er modstanderen?
»Lærerne føler, at fagligheden er krænket, hver gang man foreslår at forbedre undervisningen, og det, synes jeg, er ufrugtbart. Den store interesse, der er for området, skulle man hellere labbe i sig. Den burde få lærerne til at føle sig betydningsfulde.«
– Hvis er skolen?
»Skolen er samfundets. Og samfundet er stat og kommune. Skolen er selvfølgelig ikke forældrenes eller lærernes. Men forældrene sidder jo i skolebestyrelserne, så alle har indflydelse.«
– Hvis er barndommen?
»Det er en af de mest forvrøvlede debatter, jeg kender, at man skulle tage barndommen fra børnene, fordi de får en dansktime i børnehaveklassen. Børnene elsker det. I stedet for at opstille en modsætning mellem skolen og livet, så skulle man hellere tænke det sammen. Livet er ikke noget, man går ud i, når skolen er slut. Skolen er en del af livet.«
– Hvad skal man gøre for at skabe en bedre folkeskole?
»Det allervigtigste bliver at få skabt respekt for lærergerningen igen. Både blandt politikerne, befolkningen og lærere selv. Jo mere man fremstår som almindelige fagforeninger, des mindre bliver respekten. Og den evige offerrolle skaber heller ikke respekt. Når man sammenligner med den finske skole, så er den vigtigste forskel, at man i Finland har respekt for lærerfaget. Nu er lærerne blevet kørt over, og man burde starte en lang march for at genvinde respekten.«
– Men er det ikke jer politikere, der har kørt dem over?
»At der er opmærksomhed og diskussioner behøver ikke ødelægge respekten, tværtimod. Men når man argumenterer ud fra egne interesser og vilkår, vil respekten falde.«
Knud Heinesen, Socialdemokratiet
Undervisningsminister fra 1971-1972 og 1978-1979
— Er heldagsskolen en god ide?
»Det er en god ide, at eleverne skal være længere i skolen og dermed bruge den tid, de faktisk er på skolen bedre ved at tilbringe den sammen med lærerne. Jeg er i den situation, at jeg har 14 børnebørn, så jeg har en vis erfaring med at hente dem i vuggestuer, børnehaver og skoler. Mange af dem, jeg har hentet, er jo på skolen til 16-16.30, der er de i SFO. Og frem for, at de bare går og spiller fodbold på den samme boldbane hele tiden, så synes jeg, det er bedre, hvis man kan udnytte de timer til, at man sammen med lærerne kan lave noget, der kan styrke undervisningen.
– Er det svært som undervisningsminister at få ændringer gennemført på skoleområdet?
»Det er svært, blandt andet fordi der er en rigtig stærk tradition for, at folkeskoleforlig gennemføres med et meget bredt flertal i Folketinget. Det er selvfølgelig en vanskelighed. Men da jeg var undervisningsminister i begyndelsen af 1970’erne, gjorde også jeg nogle erfaringer som har relation til Danmarks Lærerforenings aktuelle ageren. Den første var, at stort set ingenting kunne lade sig gøre i folkeskolen uden yderligere ressourcetilførsel. Den anden var, at Danmarks Lærerforening var en meget stærk fagforening med en ganske betydelig selvforståelse. De to ting hang sammen. Når Danmarks Lærerforening var – og er – meget stærke, så hænger det sammen med, at dens udmeldinger normalt indeholder en uadskillelig og finurlig blanding af pædagogiske synspunkter og krav om bedre vilkår for fagforeningens medlemmer. Dengang som nu stod pædagogikken normalt for hele musikken, som dermed meget blufærdigt kamouflerede de mere egennyttige krav. Ganske som de i dag forsøger at give befolkningen det indtryk, at det er for børnene og udelukkende for børnenes skyld, at fagforeningen agerer, som den gør. Den sammenblanding af pædagogik og faglig interesse gør Danmarks Lærerforening meget stærk og lejlighedsvis meget besværlig.«
– Har du et eksempel på, hvor svært det var?
»Det første jeg tog fat på, da jeg var undervisningsminister i begyndelsen af 1970’erne, var undervisningspligten. I alle andre europæiske lande bortset fra Grækenland og Portugal, som vi normalt ikke sammenligner os med, var undervisningspligten længere. Og i 40 år havde Socialdemokratiet forgæves forsøgt at få den forlænget. Jeg foreslog indførslen af ni-årig undervisningspligt og et stort flertal i Folketinget og Skole og Samfund var enige. Men Danmarks Lærerforening advarede kraftigt mod tidspunket for udvidelsen, fordi de ikke følte, der var tilstrækkelige ressourcer tilstede. Det er temmelig svært at forstå, for udvidelsen af undervisningspligten berørte kun ca. 2.000 elever af en årgang, så det svarede kun til, at der kom én elev mere ind i hver ottende klasse. Folketinget gennemførte selvfølgelig udvidelsen på trods af Danmarks Lærerforenings protester.«
– Hvem er den største modstander – er det lærerne, forældrene, eleverne?
»Jeg oplevede ikke eleverne og lærerne som modparter i min tid i Undervisningsministeriet. Det var de øvrige partier, og Danmarks Lærerforening, der spillede en meget central rolle.«
– Hvis er skolen?
»Formalistisk betragtet er det staten, som med Folketinget og KL er i deres gode ret til at bestemme, hvem der skal have ledelsen i skolen, herunder også bestemme, at det er skolelederne, der har retten til at lede arbejdet i Folkeskolen«.
– Hvis er barndommen?
»Barndommen er først og fremmest børnenes og forældrenes i fællesskab. Men når skolealderen nærmer sig, er skolen selvfølgelig også en klar medspiller.«
– Hvad mener du er det vigtigste, man i dag kan gøre, hvis man vil lave en bedre folkeskole?
»Det er meget afgørende, at Christine Antorini kommer igennem med så meget som muligt af sin reform, for jeg synes den indeholder nogle nye bud på, hvordan man kan gøre folkeskolen bedre. Og det er nødvendigt, at eleverne bliver dygtigere, end de er i dag.
– Er du ikke tilfreds med skolen, som den er i dag?
»Nej, det synes jeg ikke, man kan være med de oplysninger, der er om, hvor mange der har vanskeligt ved at læse og regne, når de forlader folkeskolen.«
Tina Nedergaard, Venstre
Undervisningsminister 2010-2011
— Er heldagsskolen en god ide?
»Jeg mener ikke, at det er en god idé centralt at disponere så meget over lærernes, elevernes og ledernes tid. Og tilmed også over den ressource, der er frigjort nu. Skolen skal tilrettelægges lokalt, mener jeg, så jeg er meget skeptisk. Virkelig skeptisk.«
– Er det svært som undervisningsminister at få ændringer gennemført på skoleområdet?
»Omgivelserne reagerer meget voldsomt på ændringer. Det betyder også, at det er attraktivt for oppositionspolitikere at sige, at man vil lade tingene være, som de er. Det er også et område, der kalder på mange følelser. Og mange ministre har følt sig misforstået, ved jeg. Det er ikke klynk og ynk det her, men jeg ville gerne sætte skolen fri, blandt andet ved at lade det være op til den enkelte kommune at afgøre, hvor mange elever, der skal være i en klasse. Det blev misforstået. Man sagde, at jeg ville indføre megaklasser, selv om jeg overhovedet ikke mener, at det er en god idé at proppe mange ind i en klasse. Men hvis man vil give frihed, så må man også være klar på at acceptere, at nogen måske bruger den frihed til noget, man ikke selv er enig i.«
– Hvem er modstanderen?
»Jeg tror, det er mere komplekst end bare at pege på en enkelt gruppe. Meget af dialogen om skolen foregår gennem medierne, og det er fint, men ulempen er, at det lange rationale, der ligger bag en idé, ikke altid kommer med. Og så hedder det pludselig, at jeg går ind for megaklasser. En anden grund til, at der ofte er modstand i befolkningen, er, at de fleste forældre har fantastiske oplevelser med deres børns skoler. Og når lærerne som fagforening er skeptiske over for et tiltag, så er man nok mere tryg ved, hvad lærerne siger, end ved, hvad ministeren, som nok bare er ude på at spare nogle penge, siger.«
»Den folkeskole, jeg gik i, var måske god nok til min generation, men den er ikke god nok til den generation, som min datter tilhører, fordi kravene på arbejdsmarkedet er blevet større. Men et politisk ønske om forandring, fordi man kan se, at det er nødvendigt, bliver ofte opfattet som en kritik af den måde, man gør det i dag. Men det er en misforståelse.
»Man bliver bekymret og betvivler, at ændringerne kommer ud fra et ønske om noget godt. Men hvis man sagde, at nu vil vi lave en bedre kræftbehandling, så ville man ikke straks tænke det som en kritik af den nuværende kræftbehandling, men som en god mulighed for at gøre tingene bedre.«
– Hvis er skolen?
»Den er i første omgang til for eleverne. Men man bliver nødt til at sige, at det også er fællesskabets skoler, og at det er de folkevalgte, der repræsenterer både forældrene og eleverne. Derfor mener jeg, at alle interesser skal inddrages, når man diskuterer skolepolitik, men da det er politikerne, der skal stå på mål for det, når det ikke fungerer, så må det også være os, der træffer beslutningerne.«
– Hvis er barndommen?
»Den er det enkelte menneskes. Men vi kan ikke spørge hver enkelt barn og forælder, hvordan de synes, at skolen skal tilrettelægges. Mange forældreorganisationer er vrede over ændringer i skolen. Men jeg har aldrig accepteret idéen om, at forældreorganisationerne repræsenterer os forældre bedre, end vi politikere gør.«
– Hvor skal man sætte ind, hvis man vil forbedre folkeskolen?
»Man skal sætte mål op, som er realistiske. Tydelige klare mål for enkelte fag. Og så skal man have en stærkere evalueringskultur og så ellers overlade ansvaret til kommunerne. Det er kommunernes skoler, og derfor må man overlade et rum til det lokale niveau. Hvad man har brug for på skolerne i Mariager Fjord Kommune, hvor jeg bor, er noget helt andet end det, man har brug for på mange af de skoler, jeg har besøgt i København. Så med store frihedsgrader og benhårde krav til fagligheden, kan vi komme langt.«
Dette fortæller kun én ting: hold folketinget længst muligt væk fra skolen.
Sålænge 'det markedskonforme demokrati' styrer miljø-og socioøkonomien kan det kun gå galt - de dynamiske effekter er uundgåelige, dog ikke adekvat kontrollerbare som isoleret faktor i fordelingsnøglen.
Fundamentets svagheder vil uundgåeligt vise sig, hvorfor detailregulering er kortfristede lappeløsninger. Der er ingen vej uden om miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed, hvis ikke konstante ubalancer skal afløse hinanden
Hvis ikke den ene ubalance konstant skal afløse og overlappe den anden
Egentligt underligt at vi, når vi skal beslutte noget så vigtigt som folkeskolen er, spørger tre afdankede og forhenværende folketingspolitikere, der med skiftende held har været undervisningsministre, om fremtiden.
Eks. vis vil spørgsmålet om heldagsskolen være fin at stille til et par forskere, men de giver nok ikke det svar man ønsker at høre.
Utallige reformer af både folkeskole og læreruddannelsen har fundet sted.
Glad har man indført den næste, før resultatet af den første var en realitet.
Sammenlægninger til skade for pris, kvalitet og lokalsamfund.
Hvorfor spørger man dog de samme tosser igen og igen??
Det store, gode skridt ville være at begrænse folkeskolens opgaver til det rent oplysende og færdighedsudviklende - uden diverse ideologiske opdragelsesprojekter.
Det politiske system har i Danmark en dyb foragt for videnskaben.
Og derfor nære befolkningen en dyb foragt for de dumme politikere.
Hvorfor skal det være sådan? Hvordan forandre vi det? Eller kan det være anderledes så længe at man har politiske partier?
Vi havde en ganske udmærket folkeskole i dette her land, lærerne var respekterede og fagligt dygtige, og børnene lærte noget. Især i den skole jeg i 1970erne gik i; så kom Haarder, Bertel, i 1982 som undervisningsminister. Og begyndte straks at råbe højt om det manglende faglige niveau, den manglende historiske viden hos børnene, den manglende viden om danske forfattere, især Litteraturen med stort L. Bertel Haarder ændrede selv i bekendtgørelserne for historie og dansk - og fik slettet det udvidede tekstbegreb. Børnene i skolen skulle nu kun (næsten) lære at læse gode, danske opbyggelige skønlitterære forfattere i dansk. Og i historie skulle man næsten kun lære om dansk historie og om hvordan danskerne kæmpede heltemodigt mod prøjserne osv. & mv. (dette er lidt fortegnet med meningen er klar nok: Bertel Haarder ville gøre op med hvad han anså som folkeskolens problem i 1980erne.....slaphed og inkonsekvens, og det han kaldte manglende faglighed (a la manglende information og data om hvornår Christian den fjerde levede og hvor Nakskov ligger mv). Hvorfor nogen skulle lytte til Bertel Haarder nu, aner jeg ikke....Bertel Haarder har om nogen været med til at ødelægge den danske folkeskole...
Og det er altså en værre gang ævl, at de 27 ændringer som folkeskolen har været udsat for de seneste årtier ikke er værre end det som de privatansatte i industrien har været udsat for. For jo, det er de: ingen dansk erhvervsmand i dag ville drømme om at lave større organisatoriske ændringer i sin virksomhed uden at inddrage medarbejderne.
Og uden at forklare hvad meningen er - og uden at afsætte resurserne til det. Evt. først opspare nogle penge til at gennemføre ændringen. I den skole jeg gik; det var i 1970erne, var der ingen teammøder, intet samarbejde med PPR, SSP, ingen elevplaner(tm)individuelle(tm), forældremøder var en gang hvert år, hvis ikke hvert andet år, ingen nationale tests(tm), og forældrene havde dengang pli og anstændighed nok til ikke at ringe til læreren kl. 19.00 eller 21.00 om aftenen. Der var heller ikke årsplaner, månedsplaner, ugeplaner, som skulle ud på forældreintra og der var heller ikke lærerintra mv. Konkludere kan jeg derfor kun dette: Bertel Haarder lyver, måske ikke om det hele, men bestemt om hvad de 27 ændringer indenfor de sidste 15-20 år? har betydet for folkeskolen.....
Og må jeg så bede samtlige politikere at læse Danmarks Riges Grundlov......og især § 76 hvori der står dette: "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen." Dette betyder normalt eller udlægges normalt sådan, at børnene i Danmark er forældrenes. Og at de kan, hvis de vil, vælge at lade deres børn gå i folkeskole; de kan også vælge en friskole, en lille-skole, en privatskole eller at undervise deres børn hjemme.
Og det er decideret uhyggeligt at læse, mener jeg, at to politikere fra Venstre, Danmarks Liberale Parti, med rødder hos Grundtvig (og Kold), ikke har fattet eller forstået dette. Med Knud Heinesens udmelding om hvem skolen tilhører eller hvem der ejer skolen, ser jeg meget klarere nu; forstår meget bedre, hvor Antorini mv. kommer fra.
Det ændrer stadigvæk ikke på det der står i Danmarks Riges Grundlov § 76...
De har glemt at spørge Ulla Tørnæs (2001-2005), Margrethe Vestager (1998-2001), Ole Vig Jensen (1993-1998), jovist, folkeskolen altid været en kampplads. En ideologisk kampplads, så poderne kunne få den rette indoktrinering, og aldrig igen blive kulturradikale, socialister, fællesskabsdyrkere, rundkredsbørn, men derimod selvstændige individer og vindere over alle de andre selvstændige tabere, og skolen skulle undervise i fine kanons, som Brian Mikkelsen og fru Tørnæs havde fået skruet sammen, så børnene kunne lære, hvad der var den bedste danske kultur, nemlig Jellingestenene og kristendommen, og ikke det, de røde socialister gik rundt og sagde. Jo, skolen er kampplads til skade for eleverne, de stakkels. De nye er, at forældrerne ved bedre end alle andre. Bedre end lærerne, cand. pæd.-erne, skolelederne, politikerne, alle - ingen over eller ved siden af forældrerne, de er gud.
Systemfejlenes dynamiske effekter fornægter sig ikke - de er også selvformerende - så hvor skal vi starte hovedrengøringen, i hovederne?
Karsten Aaen, jeg forsøger for tiden at finde frem til nogle af de bøger, vi brugte i skolen i de år, hvor du og jeg gik i den (men ikke sammen skole) - bl.a. havde vi hos os nogle ret flotte, nye historiebøger, der netop gik fra Danmarkshistorie til Verdenshistorie; men jeg er ikke stødt på nogen bogserie, det kunne være.
Ligeledes med de bøger til dansk grammatik, vi brugte i de små klasser - jeg husker deres udseende, men ikke forfatteren.
Tina Nedergaard, Venstre siger bl.a. -
»Jeg mener ikke, at det er en god idé centralt at disponere så meget over lærernes, elevernes og ledernes tid. Og tilmed også over den ressource, der er frigjort nu. Skolen skal tilrettelægges lokalt, mener jeg, så jeg er meget skeptisk. Virkelig skeptisk.« -
Men så må TN ,da gå ind for Mette Frederiksens kattelem, der giver mulighed for lokale arbejdstidsaftaler mellem den lokalelærerforening og den pågældende kommune.
Bertel Haarder, Venstre siger bl.a. om helhedsskolen -
»Jeg synes, det er en god ide, men ikke for alle. Der er nogle områder af landet – blandt andet i de såkaldte ghettoområder, hvor der er god fornuft i, at man har en betydeligt længere skoledag. Men jeg synes ikke, at man skal slæbe alle børn igennem det. De 35 timer om ugen, som Venstre har foreslået, har jeg ikke noget imod.«
Hvad mener manden egentligt. - hvordan adskiller 35 timer egentligt fra regeringens forslag . En anden ting for børn der bor i fattigghettoområder er en helhedskole godt men IKKE for rigmandsghettoområderne.
Ligeledes bliver lærerforeningen kritiseret af Knud Heinesen, Socialdemokratiet for at varetage lærernes arbejdsvilkår alt for meget og det skolepædagogiske for lidt eller som kamouclese for deres egen intereser . Men er det virkeligt sandt at beskylde lærerforeningen for det? Er det ikke vigtigt at der er engagerede lærer med vilje til at tage ansvar for egen timer og forberedelse. Husk lærerforeningen gik ikke efter mere i løn mv. Men for at bevare deres ansvar for deres egne timer og en fleksibel mulighed for foreberedelse i eget hjem.
Det nye forslag kan fratage lærerne mulighed for forebredelse i eget hjem samt ansvaret for egne timer - det bliver nu helt op til de enkelte skoleleder om lærerne skal forberede sig på skolen eller ej - mon det bliver bedre undervisning? Hvis ikke lærerne har en egen faglig stolthed og ikke vil pudse sin undervisning af eller gøre det som læreren ikke nåede på skolen, blever det så ikke en discount undervisning som lærerne advarede mod. Ligeledes kan der opstå mange konflikter mellem skolelederen og lærerne, som ikke kunne opstå da lærerne havde ansvaret for egne timer og forebredelse hertil.
PS: Det må huskes at skolelederen har hele tiden har haft bestemmelsen af hvilke timer, klasser osv. den enkelte lærer skulle have til næste år.
Jeg forstår ikke al den snak om at lederen skal lede og fordele, det har de da i høj grad gjort hele tiden
En ting som der nu blever trådt under fode er den kollektive aftale ret, som også blev indført i 1899.
Briterne vil nu det samme som man vil her i Danmark:
http://arbejderen.dk/udland/britisk-skolereform-v%C3%A6kker-vrede
Dog er de mere ærlige omkring deres motiver:
"Skolen skal uddanne børnene til en global verden: - Vi ser, at Hong Kong, Singapore og andre lande i Asien på alle skoletrin stiller krav om matematisk og videnskabelig viden på et højere niveau, end vi gør her i landet, sagde undervisningsministeren på en konference i London i sidste uge."
Og et citat mere:
"I sit oplæg på konferencen brugte Michael Gove den såkaldte kartoffelferie, som britiske skolelever har i oktober, som eksempel:
- Vi har ikke råd til et undervisningssystem, som i sin kerne blev skabt i det 19. århundrede, sagde Michael Gove. Han lægger op til at udvide skoledagen, så den går til 16.30, og han vil gøre det muligt at skære sommerferien ned til fire uger fra i dag seks uger. Desuden vil han have åbnet flere private skoler med statstilskud og give mere magt til skolelederne - herunder retten til at forhandle løn med lærerne. Den gældende overenskomst med nationalt aftalt lærerløn skal afløses af en fast grundløn og lokalt forhandlet løn, hvor lærerens resultater kan indregnes i lønaftalen. - I dag starter en lærer med en fast grundløn og får derefter faste årlige tillæg, forklarer Jerry Glazier fra de britiske læreres største fagforening NUT til Arbejderen."
Siden 2001 har der været masser af eksperter, der har udtalt sig om folkeskolen. I en OECD rapport fra 2004 hedder det:
"Manglende evalueringskultur
171. I vores møder med de mennesker, der er involveret i skolernes arbejde, bemærkede vi ofte, at der manglede informerede diskussioner af betydningen af begrebet "standard". Der var tilsyneladende forholdsvis lidt debat, selv blandt lærere og pædagoger, om hvad der – i vore dage – ville udgøre en acceptabel standard inden for læsefærdigheder (eller færdigheder i matematik eller naturfag). Når vi spurgte, hvordan lærerne og forældrene vidste, hvor godt de enkelte elever, eller grupper af elever, udviklede sig, havnede vi tilsyneladende i et tomrum. Nogle af de adspurgte fortalte os, at "det vidste lærerne bare", men de kunne ikke pege på kilden til denne viden bortset fra dagligdagens erfaringer."
Når udlandet ser på folkeskolen. så bemærker de altså, at det politiske system, der har formuleret skolens opgave ikke har gjort det klart, hvad man egentlig ønsker at eleverne skal kunne (Når vi spurgte, hvordan lærerne og forældrene vidste, hvor godt de enkelte elever, eller grupper af elever, udviklede sig, havnede vi tilsyneladende i et tomrum.....). I et sådant system, hvor man ikke kan afgøre om eleverne har lært "nok" er der altid grundlag for kritik af, at elever ikke er dygtige nok. Hvis man ikke får rettet denne fejl, så vil skolen vedblive med at være en kampplads, hvor politikere kan kloge sig på, hvordan lærerne skal undervise og skolelederne skal lede.
Dette er, Niels Christoffersen, et andet eksempel på, at de mange gode år i dansk folkestyre, hvor forståelsen af interesserne og målene var fælles, desværre efterlod os blottede for de ulve, der senest har søgt magten.
Peter, at holde folketinget væk fra skolen, er vi ikke helt enige i.
De burde netop gå der igen, måske kunne de lære noget regning og ikke mindst samfundsfag, meget tyder på de ikke har hørt efter i netop de timer. lol
Hmm.... ?
http://arbejderen.dk/udland/britisk-skolereform-v%C3%A6kker-vrede
Jeg kan godt li' ulve, Peter Hansen. Kan vi ikke kalde dem vampyrer eller noget andet ækelt?