Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Mine hår bliver gloet af

En kvindelig 46-årig konsulent fra København har opdaget, hvor svært det er at lade sin kropsbehåring skille sig ud fra mængden
15. juni 2013

Konsulenten, 46, København

Så røg hårene under armene. Ikke af lyst; ikke fordi min mand synes om det; ikke fordi jeg synes hår er grimt eller ukvindeligt – men fordi jeg simpelthen vil være i fred.

I mit arbejde, som rummer mange foredrag og møder – ofte med folk, jeg ikke kender i forvejen – har jeg de seneste år bemærket, at det støjer, hvis jeg f.eks. har en ærmeløs kjole eller bluse på. Og det er ikke, fordi jeg ’drager mandfolkene’ som en anden Misse Møghe Matador. Nej, det er, fordi hårene under armene er synlige: Gisp! Hun har hår!! Ja, gu fanden har jeg hår – ligesom alle andre.

Jeg har hidtil nægtet at rette mig efter den udbredte kropsforskrækkelse. Men må konstatere, at det er en modstand, man kun kan blive taber af. I hvert fald, hvis man er mig.

Har jeres brevkasse et overraskende eller klogt syn på problemet?

Svar I:

Allerede da Ulla Henningsen i begyndelsen af 1990’erne optrådte på tv som Liva Weel med hår under armene, vakte det opsigt. Siden er hårfjerning blevet mainstream-konsensus, og det reagerer du – ligesom jeg selv, i øvrigt – imod. Det forhindrer bare ikke, at vi påvirkes. Når jeg tager en ærmeløs kjole på – endnu kun sket få gange i år – tænker jeg: ’Jeg må også se at få fjernet de hår’. Længere er jeg så ikke nået, men at tanken falder mig ind er – tidsånd.

Når problemet imidlertid for dit vedkommende antager proportioner, så du ligefrem taler om at være ’taber’ og at ’være i fred’, må du til at eksperimentere. Spørgsmålet er nemlig, om diskussionen ikke først og fremmest findes inde i dig selv. Kommer folk ligefrem med bemærkninger, eller er deres gisp noget, du selv fornemmer, at de udstøder? Jeg gætter på det sidste. Derfor: Fjern de skide hår og læg mærke til, hvordan du så har det, næste gang du holder foredrag. Hvis du føler dig tryg og lettet, ligger også du under for tidsånden, og hvad så? Problemet er trods alt overskueligt, og du har ud over hårene fjernet en konflikt i dit indre. Eneste alternativ er at promenere duskene med stolthed, men det er jo ikke sådan, du har det.

— Karen Syberg

Svar II:

Det er et interessant dilemma, og konkret forstår jeg både dig og dit kropsforskrækkede publikum. Personligt er jeg stærk fortaler for, at kvinder såvel som mænd skal gøre lige præcis, hvad de har lyst til med deres krop, og akkurat som jeg synes, det er herligt, at mænd barberer sig alle mulige steder på kroppen, synes jeg også, det er en lige så god idé, når kvinder lader det stå.

Faktisk synes jeg ligefrem, det er forfriskende og vidner om tyngde, når kvinder lader det stå, og her opstår dit problem: At det i det her samfund åbenbart kun kan være et statement for en kvinde at lade det stå. Det er helt underordnet, om jeg opfatter det som noget positivt, for ja, jeg bemærker det, når kvinder lader deres hår på benene eller under armene stå. Jeg beklager, men det er normafvigende, og da jeg er vokset op på landet, bemærker jeg alt, der afviger fra normen.

Du kunne vælge at tage det på dig og kæmpe en personlig kamp for et samfund, hvor det ikke var normafvigende, at en kvinde har hår under armene, men der er jeg af den overbevisning, at ingen er forpligtet på at bruge sig selv i kampen for et bedre samfund. Du stemmer mindst en gang hver fjerde år på det, du tror på, og du udbreder mundtligt til alle, der er omkring dig, når det er nødvendigt, og ellers må du gøre det, der er lettest for dig selv.

Man skal ikke være bange for dem, der ser hver eneste åbning, der er for at råbe dobbeltmoral. Man kan godt være imod sort arbejde på et strukturelt og samfundsmæssigt plan og samtidig få det foretaget; du kan godt sætte dine børn i privatskole, selv om du håber på en stærkere folkeskole; du kan godt arbejde for et bedre miljø og købe uøkologisk; du må gerne barbere dig under armene og synes, det er noget pjat, at du bliver nødt til det.

— Lasse Lavrsen

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Man kan godt være imod sort arbejde på et strukturelt og samfundsmæssigt plan og samtidig få det foretaget; du kan godt sætte dine børn i privatskole, selv om du håber på en stærkere folkeskole; du kan godt arbejde for et bedre miljø og købe uøkologisk; du må gerne barbere dig under armene og synes, det er noget pjat, at du bliver nødt til det.

Kan man virkelig det - og beholde sin integritet?

Majbritt Nielsen, Flemming Pedersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Jeg ved snart ikke, hvad der er værst. Hår eller en mur af tryksværte uden afsnitsdeling?

Jack Jönsson, Charlotte Harder, peter hansen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Jack Jönsson

Jeg har så det omvendte problem. Når jeg er i svømmehallen, så glor de andre mænd fordi jeg ingen hår har :-)