Læsetid: 7 min.

Den forbandede (uprofessionelle) ungdom

Med alle fire stjernespillere i topform skal der noget særligt til for at vinde mændenes Wimbledon-turnering. Næste generation venter tålmodigt i kulissen – det har nok aldrig været sværere at slå igennem som ung tennisspiller
Bare en knægt. 17 år var Boris Becker, da han i 1985 vandt på græsset i Wimbledon. Den slags opkomlinge er der ikke plads til længere. Gennemsnitsalderen i toptennis stiger støt, og der er i dag ikke en eneste teenager blandt de 100 bedste spillere.

Bare en knægt. 17 år var Boris Becker, da han i 1985 vandt på græsset i Wimbledon. Den slags opkomlinge er der ikke plads til længere. Gennemsnitsalderen i toptennis stiger støt, og der er i dag ikke en eneste teenager blandt de 100 bedste spillere.

Rüdiger Schräder

22. juni 2013

Tennisfans af en vis alder vil højst sandsynlig huske sommeren 1985 for en rødhåret tysk knægt ved navn Boris Becker, der i en alder af 17 år servede og flugtede sig til sejr på Wimbledons græsplæner i den mest prestigefyldte af alle turneringer. De vil sikker også huske, at han året efter gentog bedriften.

Det var dengang, teenagere havde noget at skulle have sagt i toppen af tennisverdenen. Det var dengang, 1982, at Mats Wilander – efter at have vundet juniortitlen året forinden – stillede op i seniorrækken ved De Åbne Franske Mesterskaber, slog fire af de fem topseedede spillere og vandt turneringen, 17 år gammel. For så at vinde Australian Open året efter.

Det var imponerende, men ikke usædvanligt. Björn Borg havde vundet sin første grand slam-titel som 18-årig i Paris i 1974. Stefan Edberg var 19, da han vandt i Melbourne i 85. 17-årige Chang i Paris i 89. Året efter Pete Sampras, 19, i New York.

På mandag begynder årets Wimbledon-turnering. Det bliver med garanti ikke en teenager, der om to uger løfter trofæet. Teenagere vinder ikke grand slam-titler længere.

Det er der flere gode forklaringer på. Den ene har ikke så meget med alder at gøre. Den handler om, at ingen, hverken unge eller gamle, uden for den dominerende kvartet Federer, Nadal, Djokovic og Murray vinder grand slam-titler længere. Tilsammen har De Fire Store vundet 32 af de seneste 33.

Deres niveau er lige så afsindig højt, som det er stabilt, hvilket stiller nærmest umenneskelige krav til deres udfordrere. En almindelig dødelig spiller kan på grund af de fire topseedede spillers placering i lodtrækningen være sikker på at møde en af dem senest i kvartfinalen. Skulle vedkommende spille sit livs kamp og slå for eksempel den syvdobbelte Wimbledonmester Roger Federer på græs, så venter sikkert verdensetteren Novak Djokovic i semifinalen.

Lad os sige, at lynet slog ned to gange, og opkomlingen på mirakuløs vis kæmpede sig videre til finalen, så ville det med al sandsynlighed være Rafael Nadal, der stod på den anden side af nettet og således tvang vores hypotetiske ven – som ikke er så hypotetisk endda, for det var præcis hvad tjekkiske Tomas Berdych præsterede ved Wimbledon i 2010 – tvang ham til at besejre tre af tennishistoriens dygtigste spillere. I træk. I bedst af femsætskampe. På den allerstørste scene. Det er, hvad der skal til for at kunne løfte et grand slam-trofæ. Stort set utænkeligt.

»Du er død, hvis du gør det,« som den tidligere franske topspiller Fabrice Santoro sagde til New York Times for nylig.

»Fuldstændig død. Bare at vinde én af de kampe er en kolossal bedrift.

Berdych var da også løbet tør for kræfter til finalen, som han tabte i tre sæt.

Talent er ikke tilstækkeligt

Men problemet for unge tennisspillere i dag er ikke, at de taber finaler eller semifinaler. Problemet er, at de end ikke har niveau til at deltage i de store turneringer. I skrivende stund er der ikke en eneste teenager blandt verdens 100 bedste tennisspillere.

For ikke så mange år siden hed det sig ellers, at kun spillere, der nåede top-100, inden de fyldte 20, havde en chance for nogensinde at komme i topti. Den tommelfingerregel gælder ikke længere i en sport, hvor gennemsnitsalderen stiger støt, år for år, og har gjort det længe, så den nu er oppe over 27. Det er to år ældre, end Björn Borg var, da han stoppede sin karriere.

En af grundene til, at de unge ikke kan begå sig, er at talent ikke længere er tilstrækkeligt. Alle kunne se, hvor rent Bernard Tomic ramte bolden, da han for to år siden som 18-årig sensationelt slog sig frem til kvartfinalen ved Wimbledon (hvor han tabte til Djokovic). Alle har siden kunne se, hvordan den unge australier har boltret sig med modelkærester og hurtige biler, fået fartbøder (tre på én dag) og efter sigende også tæv af sin far og træner, John Tomic, der er forment adgang til dette års turnering efter at have brækket næsen på sin søns træningsmakker.

Tomic, nu 20 år og nummer 64 på ranglisten, slog Novak Djokovic tidligere på året, men er kendt for at spille blændende den ene dag, håbløst den næste. Og det er måske den afgørende forskel på før og nu. At der ikke i samme grad er plads til den slags udsving. Djokovic selv havde tidligere i karrieren en tendens til at opgive midt under store kampe i store turneringer. Så fik han kvalme eller hedeslag, havde ikke sovet nok, blev ramt af svimmelhed, kramper, muskelømhed, rygsmerter eller åndedrætsbesvær. Den gik ikke, hvis han ville konkurrere med Rafael Nadal. Spanieren, der med sine svulmende overarme og sit uopslidelige løbepensum har sat helt nye standarder for, hvor fysisk velfunderet, man skal være for at begå sig. Efter syv måneders skadespause gjorde han comeback i februar og har siden spillet ni turneringer, er nået frem til ni finaler og har vundet syv af dem, senest De Åbne Franske Mesterskaber. Han er så stærk som nogensinde.

Eller Roger Federer, der efter nogle temperamentsfulde ungdomsår nu fremstår som indbegrebet af stabilitet – han har i ni år ikke tabt før kvartfinalen ved en grand slam-turnering. Den 31-årige schweizer ankommer til Wimbledon fra Halle, hvor han vandt sin 77. titel efter sejre i semifinale og finale over henholdsvis 35-årige Tommy Haas og 30-årige Mikhail Youzhny.

Djokovic har lært lektien. Forrige uge spillede han sig frem til sin 12. grand slam-semifinale i træk. Det er tre år uden at tabe til andre end de allerbedste.

At opføre sig professionelt

Det er måske det mest imponerende ved De Fire Store: De har ikke bare løftet tennisspillet til et hidtil uset niveau. De har også redefineret betydningen af at være konsistent. At præstere vedvarende på et højt niveau er ikke længere en kvalitet på linje med ’boldføling’, ’hurtighed’ eller ’god serv’. Det er præmissen for overhovedet at være med.

Selv i challenger-turneringer – niveauet under ATP-touren – støder unge spillere ofte ind i erfarne, fuldvoksne mænd, der for længst har affundet sig med den disciplin, der kræves. Af samme grund er tennisakademier for fremtidens elitespillere begyndt at fokusere mindre på det rent slagtekniske og mere på de mange elementer omkring spillet med den gule bold: diæt, restitution, udholdenhed, mentaltræning. Som tennisagent Olivier van Lindonk har sagt om Nick Bolletieri, den berømte træner med base i Florida, hvor han har udklækket store navne som Andre Agassi, Jim Courier og Maria Sharapova.

»Nick plejede at snakke med alle de unge spillere om forhånds- og baghåndsslag. Nu snakker de om, hvordan man opfører sig professionelt fra en tidlig alder.«

Samme konklusion nåede Nick Kyrgios, 18-årig australier med en placering som nummer 215 i verden, frem til efter sit andenrundenederlag til 24-årige Marin Cilic under de nyligt overståede Åbne Franske Mesterskaber.

»Jeg var ret overvældet fra begyndelsen af,« sagde han til New York Times. »Fra det øjeblik, jeg trådte ind på banen, virkede han bare så professionel.«

Øjeblikke af inspiration

Når første serv sendes af sted på Centre Court mandag sidder Boris Becker klar ved mikrofonen. Den efterhånden 45-årige tennislegende sætter ord på begivenhederne for BBC. Og han skal nok få masser af ungdommeligt mod at se. Der bliver flabede stopbolde fra Polens Jerzy Janowicz, smældende forhåndsslag langs med linjerne fra litauiske Ricardas Berankis og mere end et enkelt servees fra Canadas tårnhøje Milos Raonic. Mon ikke også Grigor Dimitrov får kastet sig rundt på banen i forsøg på at udføre et af sine trickskud.

Så kan Becker tænke tilbage på sine egne flyvende flugtninger og sin boom-boomende serv. Han kan glæde sig over brudstykker af inspireret spil fra den kommende generation. Men han kan også hvile trygt i visheden om, at ingen – inden for den nærmeste fremtid – kommer til at gøre ham kunststykket efter.

 

Wimbledon 2013

Årets tredje grand slam-turnering finder sted, som den har gjort siden 1877, på græsbaner i det sydvestlige London.

Hos mændene samler opmærksomheden sig omkring briternes egen Andy Murray, der for alvor har vænnet sit til det grønne underlag: Sidste år nåede han frem til finalen, hvor han tabte til Roger Federer, som han så fik revanche mod på samme bane i OL-finalen blot en måned senere. Murray er netop vendt tilbage efter en kortvarig rygskade og vandt straks græsturneringen i Queen’s Club.

Forsvarende mester Roger Federer varmede også op til Wimbledon med turneringssejr på græs i tyske Halle, nøjagtig som han gjorde i 03, 04, 05 og 06, hvor han hvert år tog videre til Wimbledon og vandt.

Den nykårede vinder af De Åbne Franske Mesterskaber, Rafael Nadal, er nede som nummer fem på verdensranglisten, så lodtrækningen afventes med spænding for at se, hvem af de fire topseedede spillere spanieren kan møde allerede i kvartfinalen.

Endelig er der verdensetteren Novak Djokovic, der vandt årets første grand slam-turnering i Australien og for to uger siden kom så tæt som nogensinde på at slå Nadal på grus i Paris. Serberen tabte 9-7 i afgørende sæt – et nederlag, han vil være mere end almindelig opsat på at revanchere.

Hos kvinderne er det helt store spørgsmål: Hvem kan slå Serena Williams? Den forsvarende mester spiller tennis på et niveau, der synes at høre til på sin egen planet. Hun har ikke tabt i sine seneste 31 kampe. Sidst hun stod på Centre Court ved Wimbledon var i OL-finalen i august, da hun slog Maria Sharapova 6-0, 6-1.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu