Håndtrykket: En ganske særlig hilsen

Forhandlingseksperten: »Jeg har selv eksperimenteret lidt med krammere«

Mikkel Gudsøe – chefadvokat og konsulent med fokus på og speciale i forhandling:

»Oprindeligt mener man, at håndtrykket var et spørgsmål om at signalere, at man ikke havde våben, at man kom med ’bare’ hænder – uden våben – og var åben og modtagelig. Og i vores tid har det også været knyttet til ære og troværdighed, en gestus, der forsegler, men også bekræfter forbindelsen. Håndtrykket kan bruges som en social perceptuel indikator. En indikation af, hvordan du opfattes socialt, når du giver hånden, hvis du gør det rigtigt – eller forkert. Her skal man koble den model på, som jeg kalder ØBS: Øjenkontakt, Berøring og Smil. Hvis de tre faktorer kobles sammen, så får det den mest positive effekt – hvis det er det, man ønsker.«

»Det ønsker de fleste – men er ikke opmærksomme på virkemidlerne. Du bruger håndtrykket, når du mødes, men også når du afslutter noget. Selv hvis man ikke har lavet en aftale, så giver man hånd, hvis man har haft et fornuftigt møde. Man har ikke kunnet mødes, men vil ikke ’slå hånden’ af hinanden. I en forhandling, hvor parterne slet ikke kan enes, hvor man ikke kan separate people from the problems, der vil folk rejse sig og gå uden at give hånd. Det er en nonverbal indikator på, at man – i hvert fald midlertidigt – har slået hånden af den anden. Det er en voldsom, subtilt fjendtlig handling. Spejl hurtigt modpartens håndtryks-styrke (blødt, fast, hårdt) – så I matcher hinanden.«

– Hvornår giver man dobbelt håndtryk?

»Det med at give håndtryk med to hænder giver meget sjældent mening. Så er vi ovre i familierelationen og måske endda kun ved de helt ældre generationer. Det er ikke den måde, vi almindeligt har lært at give håndtryk på, og vi kan jo godt lide rutiner mellem mennesker. Hvis noget ændrer sig for meget, så giver det os noget at tænke over: Hvorfor det? Hvad var det? Skal jeg også lægge min hånd ovenpå? Desuden kan det føles omklamrende og intimiderede med den ekstra hånd. Det ser fint ud hos politikere og til pressekonferencer, men det er generelt noget, man skal afholde sig fra – de færreste bryder sig om det.«

– Giver man hånd til internationale forhandlinger?

»’When in Rome, do as the Romans do’. Det, jeg anbefaler folk, er at finde ud af, hvad kutymen er i den pågældende kultur, det kan man google sig til ved at skrive f.eks. »handshake + Japan.« Er der noget om, at det ikke er i orden at give hånd til en kvinde, kan der opstå en modstand, hvis man alligevel gør det – uanset om man er enig i etiketten eller ej.«

»Når det er sagt, så er der mange kulturer i verden, hvor man har gået på internationale skoler og har taget en MBA eller i øvrigt rejst internationalt, der gør, at man har lært at bruge hinandens etiketter. Men man skal ikke være alt for forskrækket. Håndtryk plejer at være internationalt accepteret. Og så skal man ikke overfortolke de andres signaler. Vi er sociale venner, og de fleste bliver grundet bl.a. vores spejlneuroner i hjernen positivt stemt af venlig øjenkontakt og smil.«

– Hvornår er det passende at kramme?

»Det har jeg faktisk eksperimenteret lidt med selv. Hvis man f.eks. en varm dag ved, at man har svedige hænder, og synes, at det ville være lidt ubehageligt at give hånd, så kan man måske have mere lyst til at give en krammer. Det kan godt være, at det er lidt mere intimt, men man undgår den der lidt klamme oplevelse – men generelt er det risky business i business.«

»Der er dog kulturer, hvor man simpelthen bare giver en krammer. I Frankrig, eksempelvis, giver man to til fire kindkys. Jeg er selv faldet i nogle gange, hvor jeg tænkt at jeg bare skulle give et kys på hver kind, men så vil vedkommende gerne have tre, og så støder man næsen ind i hinanden eller tror, man skal fortsætte med endnu flere.«

»En almindelig tæt krammer er reserveret familie og venner og utroligt nære samarbejdspartnere.«

»Det er ikke ved første møde, at man skal kramme, medmindre det hele har været helt oppe at flyve, men så løber man stadig en vis risiko. Der skal man have lidt mavefornemmelse for at vide, om der har været en kemi på mødet, der gør, at krammet ikke bliver en grænseoverskridende sær oplevelse.«

Hygiejneeksperten: »Teoretisk set ville det være mere hygiejnisk at give et kram«

Elsebeth Tvenstrup Jensen, overlæge ved Statens Serum Institut i Central Enhed for Infektionshygiejne:

»Generelt har mange et godt immunforsvar, men har man ikke husket at vaske hænder, når man har været på toilettet, eller er man forkølet og pudser næse i ét væk, så er det ikke en god idé at røre hinanden.«

»Forkølelse og influenza, hvor man har infektion i luftvejene, og diverse diarrésygdomme smitter typisk på grund af håndhygiejne og blandt andet gennem håndtryk. Der skal meget lidt virus til, før man risikerer at blive syg af Roskildesyge. Det vil sidde i opkast eller afføring, og hvis man ikke vasker hænderne ordentligt, så overfører man det til den person, man trykker i hånden. Den eneste situation, hvor du ikke har ret mange bakterier på dig, er når du lige har desinficeret hænderne.«

»Men et håndtryk er også en del af vores kultur og en måde, man viser imødekommenhed på, for eksempel på et sygehus, og det synes jeg, at man skal blive ved med at gøre. Som personale skal man stadig give hånd – og så bare sørge for at spritte af bagefter.«

– Efterlader det en dårlig følelse hos patienten, hvis lægen afspritter sine hænder umiddelbart efter håndtrykket?

»Ikke længere. Tidligere gav folk udtryk for, at de kunne føle, at den anden syntes, at man var uren. Men samtidig får alle patienter vejledning om håndhygiejne, når de indlægges.«

»Derfor tror jeg, at patienter nu er begyndt at forstå, at man gør det rent teknisk for at forebygge smitte fra patient til patient via personale. Der har også været meget offentlig debat om håndhygiejne, så jeg tror, alle forstår, at man gør det af hensyn til de øvrige patienter.

– Er det mere hygiejnisk at kramme end at give håndtryk?

»Måden, du bliver syg på som person, der har haft kontakt med en, der har smitte på sig, er ved at klø dig i næsen bagefter eller rense dine tænder eller gnide dig i øjnene,Og som syg person vil mikroorganismerne være mere koncentrerede på hænderne end på tøjet. Så teoretisk, ja, ville det være mere hygiejnisk at give et kram.«

»Men man kan også bare tænke på ikke at pille sig i øjne og sår, når man er syg, og at vaske hænder regelmæssigt.«

Kongehuset: »Man siger heller ikke ’du’«

Bjarne Erbo Grønfeldt, Kabinetssekretariatets kontorchef:

»Det, jeg instruerer folk i, når de skal i audiens, er at de skal koncentrere sig om indholdet. Formen kommer helt af sig selv. Det ligger næsten i situationen. Ved audienser i dag er det således, at der ikke er andre til stede end den audienssøgende og så dronningen og ved enkelte audienser også kronprinsen. Man kommer ind i lokalet. Man har dronningen siddende fire meter fremme eller så. Herfra er der ikke en bestemt løsning. Folk er formet på forskellig vis. Det, de har lært af deres mor, på danseskolen, som værnepligtig, livet igennem, er jo forskelligt for alle. Der er ingen firkantede regler. Nogle hilser med et dybere nej end andre. Måde nummer ét er lige så god som løsning nummer 1.000. Det vigtige er, ja, hvis jeg må sige det, at få en oplevelse ud af samtalen, for det er så sjældent, at man ellers får chancen for at møde majestæten.«

»Jeg vil personligt gøre det således, at når jeg kommer ind af døren, vil jeg bukke umiddelbart inden for døren. Så jeg vil gå hen til majestæten og give hånd, og idet jeg siger »goddag Deres Majestæt.« Så bukker jeg én gang til. Når audiensen er slut, siger jeg også farvel per håndtryk. Så vender jeg mig simpelthen om og går, sådan har man gjort det de sidste 20 år. Henne ved døren ville jeg dreje mig 180 grader, bukke og så gå ud af døren. At gå baglæns væk fra majestæten er en historisk ting. Det gjorde man kun indtil 1992-93.«

– Er der nogen, der krammer Dronningen?

»Nej. Det kan jeg ikke forestille mig. Det hører ikke med. Hvordan man gør internt i familien, det kan jeg ikke vide. Men nej. Det gør man ikke. Jeg har aldrig set eller hørt om det. Man siger heller ikke ’du’. Så moderne er vi ikke blevet. Om det ændrer sig, vil jeg ikke gisne om. Efter min opfattelse er det rimeligt, at der er en grænse mellem at være mig selv, en almindelig borger, og så statsoverhoved eller medlem af den kongelige familie. Det er noget andet.«

– Hvordan hilser du på Dronningen?

»Naturligvis bukker jeg og siger goddag. Der må være en vis kant. Sådan er det.«

Performancerådgiveren: »Den, der har hånden øverst i bunken, har magten«

Mette Rix, kommunikationsrådgiver med speciale i personlig fremtræden til bl.a. jobsamtaler:

»Jeg træner folk i at give et fast håndtryk uden at kvase hinandens hånd til jobsamtaler. Vi aflæser hinanden inden for de først syv sekunder, og her er håndtrykket vigtigt. Det er en indikator på, hvordan man står i forhold til personen. Hvis nogen glemmer at give hånd, bliver det noteret. Så man skal altid give hånd hele vejen rundt om bordet. Hvis jobsamtalen er uformel, så gør man det uformelt. Hvis man er på Mærsk og skal slå hælene sammen, så gør man det. Bliver du nervøs, så tør hånden af. Og sørg så for at kigge folk i øjnene, for så er det øjenkontakten, de tænker på. Det virker stærkt. Det, der forsvinder, når man ikke trykker hænder, er det personlige ved at røre ved hinandens hud. Det er en tilkendegivelse af, at man vil hinanden på et plan, der betyder noget.«

– Hvordan er magtforholdet, når man trykker hænder?

»Teknisk set siger man, at den, der har hånden øverst i bunken, har magten. Så det skal man bevidst sørge for at have, hvis man vil vise, at man er førerhunden i forholdet. Men i en jobsamtale skal man vise, at man er på samme gren. Så skal man vejre stemningen. Man kan også bruge det stærkt overlegne håndtryk, som præsidenterne bruger: Man tager den anden i hånden med højre hånd og holder om albuen med venste. Det er et førerhunds-signal, der siger, ’jeg har set dig, hørt dig, forstået dig, og jeg takker dig, fordi du støtter mig’.«

– Må man kramme til en jobsamtale?

»Kvinder krammer mere end mænd, men hvis jeg skal til jobsamtale, hvor jeg kender nogen meget godt og ikke kender de andre, så vil jeg tage den, jeg kender, i begge hænder og signalere, at vi kender hinanden godt. Det hedder det dobbelte håndtryk. Men jeg ville ikke kramme.«