Kampen om de klogeste i verden

Der er direkte sammenhæng mellem intelligenskvotient og livsindtægt - og mellem landes gennemsnits-intelligens og bruttonationalprodukter. Noget er genetisk bestemt, men miljø spiller også ind. Der er mange milliarder at hente, hvis vi i Danmark kan forhøje den gennemsnitlige IQ
8. juni 2013

En høj IQ er penge værd. Danske beregninger viser, at hvert ekstra point på IQ-skalaen i gennemsnit resulterer i en øget livsindtægt på omtrent 160.000 kroner. For samfundet er der mange flere penge på spil. Den gennemsnitlige danske IQ ligger ifølge forskerne bag bogen IQ and the Wealth of Nations på 98. Kunne man forhøje gennemsnittet til bare 99 eller 100 ville der være enorme gevinster at hente. Medforfatter til bogen, professor emeritus Tatu Vanhanen, er ikke i tvivl om, at der er en direkte sammenhængen mellem IQ og økonomi:

»I kampen om klodens knappe ressourcer, har de intelligente nationer større succes end de mindre intelligente. De individer og personer, som er bedst til at tilpasse sig de miljømæssige omstændigheder, har større chance for succes. Forskellen i IQ forklarer i vid udstrækning forskellen mellem rige og fattige lande,« siger Tatu Vanhanen.

Den amerikanske forsker Richard E. Dickerson har regnet videre på tallene fra IQ and the Wealth of Nations og fundet frem til, at en gennemsnitlig forhøjelse på 10 IQ-point vil resultere i en fordobling af bruttonationalproduktet. Det danske bruttonationalprodukt var på 1.755 milliarder kroner i 2012. Fremskrivningerne er forbundet med en vis usikkerhed, men at der er en direkte sammenhæng mellem IQ og økonomi – også når man korrigerer for andre variabler – er veldokumenteret:

»IQ er forbundet med uddannelsesniveau, som igen er forbundet med livsindtægt. Der er helt sikkert en sammenhæng,« siger Anders Gade som er lektor i Psykologi på Københavns Universitet. Han understreger, at det ikke kun økonomien, der er afhængig af IQ’en: »Vores IQ er afgørende for, hvordan det i det hele taget går os i livet,« siger han.

I 1994 fastslog 52 førende psykologer, at intelligens er defineret som »evnen til at ræsonnere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, lære hurtigt og lære gennem erfaring.« Samtidig slog de fast, at IQ hænger tættere sammen med vores »økonomiske, arbejdsmæssige og sociale udfald end nogen anden målelig menneskelig egenskab«.

Forhøjelse

Efter at være steget støt siden 1950’erne er kurven for den gennemsnitlige danske IQ imidlertid faldet en anelse siden slutningen af 90’erne – for så at flade ud. Det viser tal fra sessionsprøverne, hvor den samme test er blevet brugt siden 1958. Men hvad kan vi så gøre for at vende kurven igen og forhøje den gennemsnitlige IQ? Det spørgsmål er der mange holdninger til, og svaret afhænger af, hvor stor en del af IQ’en, der er genetisk bestemt og hvor stor en del, der er et resultat af miljøpåvirkning. Jo større del, der er miljøbestemt, jo mere kan vi gøre.

Bogen IQ and the Wealth of Nations er kontroversiel og er blevet mødt med stor skepsis, fordi den sandsynliggør en genetisk betinget racemæssig forskel i den gennemsnitlige IQ. I bogens sammenligninger scorer asiatiske lande som Japan og Sydkorea højest – herefter følger de vestlige lande og nederst ligger afrikanske lande syd for Sahara. At det forholder sig sådan er der nogenlunde enighed om blandt forskere. Men forklaringerne på, hvorfor det er sådan, kan imidlertid være mange. Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Erik Lykke Mortensen, hører til dem, der mener, at miljøet spiller afgørende ind:

»Det fremstilles ofte, som om det næsten kun er genetik, der er afgørende for IQ’en. Men miljøpåvirkninger er efter min overbevisning meget væsentlige, når vi ser på forskelle mellem lande og kulturer. Og måske skyldes det noget i den asiatiske kultur – og i den afrikanske – at man klarer sig henholdsvis bedre og dårligere i de lande,« siger han.

Modsat mener den finske professor Tatu Vanhanen, at der er en berøringsangst over for en genetisk forklaring:

»Det er bestemt ikke velset at forske i den slags, for det er i strid med det dominerende verdenssyn – ifølge hvilket der ikke kan være nogen form for genetisk baseret forskel på nationernes gennemsnitlige intelligens,« siger han.

»Jeg tror, at det handler om Anden Verdenskrig og Hitlers racepolitik. Naturligvis må man tage afstand fra Hitlers forstyrrede racedoktriner, men den skarpe modreaktion har ført til en forestilling om, at der ikke kan være nogen signifikant intellektuel forskel mellem de enkelte nationer og racer. Og at det er upassende bare at tale om eventuelle forskelle,« siger han. Hvor stor en del af vores IQ, der er genetisk bestemt, findes der ikke noget entydigt svar på. Et forsigtigt bud fra Tatu Vanhanen er, at omtrent 60 procent er genbestemt – et tal som går igen hos flere forskere.

Søskende

At generne ikke er det eneste afgørende, er imidlertid bevist af blandt andre nordmanden Petter Kristensen, som er professor på Nation Institute of Occupational Health i Oslo. Han har ud fra de norske sessionsprøver, som svarer til de danske, sammenlignet søskendes IQ. Det viser sig, at den ældste i en søskendeflok generelt har højere IQ end de yngre søskende, hvilket også blev påvist af en forskergruppe i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Journal of Epidemiology Community Health i 2005.

»Det er familiemiljøet, der har betydning. Det handler om forældrenes støtte og ressourcerne i familien. Det er den eneste plausible forklaring, som passer med vores data,« siger Petter Kristensen. Når det ikke kan være biologiske forskelle, skyldes det blandt andet, at han også har medtaget data fra familier, hvor en søskende er død:

»Personer, som er født som nummer to i en søskendeflok, hvor den ældste søskende er død, har omtrent samme IQ som den førstefødte normalt vil have. Og én, som er født som nummer tre, vil have samme IQ som en normal nummer to. Man rykker med andre ord en plads op,« siger Petter Kristensen og tilføjer:

»Derfor er det ikke en biologisk rangorden. Det er en social.« Samme udlægning har Erik Lykke Mortensen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab. Han mener derfor også, at der er noget at gøre, hvis man gerne vil øge et barns IQ:

»Intelligens udvikles i de første 20 år af tilværelsen, så er løbet kørt. Derefter har man ligesom den intelligens, som man har. En fem-årig kan påvirkes mere end en 10-årig, som igen kan påvirkes mere end en 15-årig, så hvis man sætter ind tidligt, kan man påvirke barnets udvikling mere,« siger han og henviser til den norske undersøgelse:

»Alt tyder på, at det er psykologisk. Man ved, at sproglig stimulering er vigtig, og barn nummer ét bruger forældrene en masse tid på at tale med og stimulere. Inden for to år kommer så barn nummer to, som ikke får lige så meget opmærksomhed,« siger han og tilføjer, at »det kan småbørnsforældre da tænke over«.

Også i livet i institutionerne kan man sætte ind, mener han:

»Vores børn tilbringer mange timer i institution, så samfundet kan også gøre noget. Vi er jo meget tilbageholdende med undervisning i de tidlige år. Men hvad kan man gøre for at optimere den stimulering, som børn får i vuggestuer og børnehaver?« spørger han og drager en parallel til den aktuelle folkeskoledebat:

»Vi har i Danmark en tradition for, at børn skal lege og have meget fritid – det ser vi også i debatten om heldagsskolen. Børn skal have lov til at være børn, siger man. Vi starter også sent i skole sammenlignet med mange andre lande, og det kan der være gode grunde til. Men hvis fokus er på børnenes intellektuelle udvikling, er det noget, man burde se kritisk på,« siger Erik Lykke Mortensen, som mener, at et anderledes syn på børn og barndom kan være en af grundene til, at de asiatiske lande klarer sig så godt i de nationale IQ-sammenligninger.

Bly og kviksølv

En anden ting, der med sikkerhed har betydning for den gennemsnitlige IQ er udbredelsen af bestemte infektioner og parasitter. Når små børn har en infektion, bruger de alle deres kræfter på at bekæmpe den – og kan derfor ikke udvikle deres hjerne samtidig. Også mængden af pesticider, som kvinder er i kontakt med under graviditeten, har betydning. Professor på Harvard University, David Bellinger, har regnet ud, at pesticider koster det amerikanske samfund 2,8 millioner IQ-point for hver ny årgang, der bliver født. Det svarer til 50 milliarder dollar i tabt livsindtægt efter amerikanske regnemetoder – for hver eneste årgang. Også bly og kviksølv har stor betydning, og der er en direkte sammenhæng mellem et menneskes IQ og mængden af bly og kviksølv i blodet. Derfor er forurening et oplagt sted at sætte ind, mener Philippe Grandejean, som er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet:

»Hvis man tager bly, kviksølv og opløsningsmidler samlet, så kan det blive til ganske mange milliarder kroner, når man tager højde for den øgede indtægt, vi som samfund kunne have fået,« siger Philippe Gradejean. Ofte er det økonomisk langt mere fornuftigt at rense jord og luft end at lade være, understreger Philippe Gradejean.

Han beklager, at der er så stor politisk fokus på at skabe bedre uddannelse, men ikke på at skabe bedre hjerner:

»Man taler om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Men måske egner mange sig slet ikke til undervisning på det niveau, fordi de har nogle kemiske belastninger i hjernen, som gør, at den ikke fungerer, som den skal. Så er det spild at bruge penge på sådan en uddannelse, for man får ikke nok ud af det,« siger Philippe Grandejean:

»Vi har den mest komplicerede hjerne i dyreriget. De enkelte hjerneceller skal under udviklingen bevæge sig hen til bestemte områder af hjernen for at udøve de rigtige funktioner. Det er et ekstremt sårbart system, hvis du er udsat for stoffer, som kan afkoble bestemte processer. Og forudsætningen for, at du kan lære noget – dvs. lave nye forbindelser mellem hjernecellerne er, at de i forvejen ligger på det rette sted. Du har kun én chance for at udvikle den hjerne, du ender med at have resten af livet,« siger han.

Også professor Mikael Skou Andersen, Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, er opmærksom på forureningens betydning:

»Vi ved, at det er meget, meget lidt bly-eksponering, der skal til, før at der opstår varige kognitive skader på små børn,« siger Mikael Skou Andersen, som har rådgivet Miljøministeriet om den økonomiske værdi af tabte IQ-point – set i forhold til blyforurening. I byområderne i Danmark er der stadig temmelig meget bly i jorden – blandt andet fra dengang der var bly i benzinen. Og denne forurening har en samfundsøkonomisk afsmitning tilføjer han:

»Da jeg først så en udenlandsk beregning af, hvor meget blyforurening løber op i økonomisk, var jeg noget tvivlende. Men efter at have regnet på det, må jeg bare konstatere, at det er et problem, der skal tages alvorligt,« siger Mikael Skou Andersen.

Dertil kommer det etiske i det, mener Philippe Gradejean:

»Økonomien er jo kun en side af det. Det handler også om livskvalitet og den fornøjelse, der er i at have et godt hoved. Så det er også en etisk overvejelse, om vi overhovedet kan være bekendt ikke at gøre alt, hvad vi kan, for at sikre vores børn en høj IQ,« siger han.

Faldende Flynn-effekt

Det er ifølge Mikael Skou Andersen påfaldende, at opbremsningen i stigningen i den gennemsnitlige IQ ved sessionsprøven falder sammen med udbredelsen af masse-bilismen baseret på blyholdig benzin :

»Det er jo den generation, der var børn i 70’erne, og som for alvor voksede op med eksponeringen for den blyholdige benzin, der kom til session i 90’erne. Jeg siger ikke, at det er hele forklaringen, men det er dog en plausibel teori, at der kan være en sammenhæng,« siger han

Tendensen til, at den såkaldte Flynn-effekt – at IQ’en er stigende fra generation til generation – er aftaget, ses også i mange andre vestlige lande. Så det er ikke et isoleret dansk problem. Faldet kan også skyldes noget mere jordnært, vurderer Thomas William Teasdale, som er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og står bag undersøgelsen af den danske IQ ved sessioner:

»Stigningen gennem 50’erne, 60’erne og 70’erne er kommet, samtidig med at det generelle uddannelsesniveau er steget. Og vi ved, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og IQ. Så det kan være en del af forklaringen,« siger Thomas William Teasdale. Samme udlægning har Anders Gade:

»Måske er det de lavthængende frugter, der er blevet plukket – tidligere gik man kun i skole i syv år, og det må nødvendigvis smitte af,« siger han. Skal man op til nogle af de lidt højerehængende frugter, er buddene fra eksperterne alt fra sproglig stimulering af vuggestuebørn til bekæmpelse af blyforurening og begrænset indtag af kviksølvholdige fisk – især tun. Anskuer man IQ ud fra et mere genetisk perspektiv, er også migrationspolitikken et centralt bud:

»Den gennemsnitlige intelligens er ikke stigende i Danmark, og den vil sandsynligvis falde en anelse, ligesom man har set det i andre vestlige lande,« siger Tatu Vanhanen og kommer med en tilføjelse, som igen er i den kontroversielle ende af skalaen: »Den øgede immigration fra lande med lav IQ har en negativ effekt på den gennemsnitlige IQ i Danmarks befolkning,« siger han. Ønsker man at udligne rigdommen i verden er en sådan immigration – og en migration fra høj-IQ-lande til lav-IQ-lande imidlertid yderst effektfuldt, mener eksperter. En sidste og meget effektfuld måde at sikre en forhøjelse af den gennemsnitlige IQ, er ved at forsøge at begrænse antallet af børn af forældre med lav IQ. Der er en stærk sammenhæng mellem uddannelse og IQ, og flere forskere har peget på, at der er en tendens til, at lavtuddannede kvinder og mænd får flere børn end veluddannede. Kunne man ændre det mønster, ville man formentlig kunne påvirke IQ-gennemsnittet:

»Så er vi ude i noget så kontroversielt som statslig familieplanlægning og den slags. Det ville være en mere effektiv måde at styre det på end de fleste andre muligheder, men det er selvsagt uacceptabelt,« siger Erik Lykke Mortensen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Intelligens-erklæringen

Der har gennem årene været adskillige diskussioner om begrebet intelligens og intelligenskvotient. Blandt andet talte man i 80’erne og 90’erne om ’de syv intelligenser’ – anført af den amerikanske psykolog Howard Gardner – en teori, som de fleste gået væk fra i dag. Som en reaktion på de mange debatter og definitioner, gik 52 psykologer i 1994 sammen om en erklæring, som lyder:

1. Intelligens findes som en helt generel mental evne, der drejer sig om evnen til at ræsonnere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, lære hurtigt og lære gennem oplevelse. Hjerneprocesserne bag er endnu ikke forstået.

2. Intelligens kan måles, og IQ-test er et godt mål. Ikke-mundtlige test kan bruges, når sprogfærdighederne er dårlige.

3. IQ-test er ikke kulturelt fordomsfulde.

4. IQ hænger tættere sammen med uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, økonomiske og sociale forhold, end noget anden målelig menneskelig egenskab.

5. Arv spiller en større rolle end miljø for intelligensen, men miljø har en stærk effekt.

6. Mennesker fødes ikke med en uforanderlig IQ, men den stabiliseres i barndommen og ændrer sig kun lidt derefter.

 

Prisen på et IQ-point

Udregningen af værdien af et IQ-point stammer bl.a. fra Mikael Skou Andersens rapport ’Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner’. I rapporten regnes med kroner i 2006. Via Danmarks Statistiks forbrugerindeks er beløbet regnet om til kroner i 2012.

 

Fordeling af IQ-point:

Op til 70: Meget lavt

70-90: Lavt

90-110: Normalt

110-130: Højt

Over 130: Meget højt

 

Gennemsnitlig IQ for 10 udvalgte lande fra ’IQ and the Wealth of Nations’:

1. Hong Kong 107

3. Japan 105

7. Tyskland 102

10. Sverige 101

19. Danmark 98

22. USA 98

28. Rusland 96

42. Tyrkiet 90

61. Ecuador 80

77. Zimbabwe 66

Kilder: dr.dk, Wikipedia og IQ and the Wealth of nations

 

Helmuth Nyborg-sagen

At forskning i forskelle i intelligens kan være kontroversiel, er sagen om den danske psykolog Helmuth Nyborg et eksempel på. I 2002 blev Nyborg fritstillet fra sit job på Aarhus Universitet efter at have argumenteret for, at mænd i gennemsnitligt er mere intelligente end kvinder. Siden vurderede Uvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, at Nyborgs forskning ikke var uredelig, og Nyborgs fritstilling blev ophævet, selv om universitetets ledelse fastholdt kritikken af hans forskning. Nyborg har siden sagt, at den gennemsnitlige danske IQ vil falde som et resultat af indvandringen fra lav-IQ-lande – samt påpeget det problematiske i, at kvinder med lav IQ får flere børn end kvinder med høj IQ. De fleste internationale forskere, der har beskæftiget sig med området, er blevet mødt med en lignende skepsis, blandt andre nobelprisvinderen James Watson og forskerne bag bogen ’IQ and the Wealth of Nations’, Richard Lynn og Tatu Vanhanen.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Hans Hüttel

Det kommer af artiklen til at se ud som om IQ and the Wealth of Nations er en ny bog. Det er den ikke - den udkom i 2002. Hvad der heller ikke fremgår, er at bogen har været ekstremt kontroversiel og er blevet flittigt kritiseret i forskerkredse. Allerede i 2003 publicerede Thomas Volken en meget kritisk analyse af bogens data (se http://hsmt.history.ox.ac.uk/courses_reading/undergraduate/authority_of_... for artiklen) og den piller stort set konklusionerne fra hinanden.

Den ene forfatter, Tatu Vanhanen, er far til Matti Vanhanen, der på udgivelsestidspunktet var finsk statsminister. Han udtalte dengang at hans far "var lidt forvirret"!

Derfor er det desto mere ærgerligt at artiklen i Information forholder sig så gennemgående ukritisk som tilfældet er.

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Vanhanen påstår at det kun er pga. Hitler, at nogen skulle have noget mod teorier om race og IQ -- racismen døde dog ikke med Hitler. En artikel, der kommer så langt rundt i krogene, kunne godt have nævnt den Bell Curve-formede elefant i rummet. I ved, bogen The Bell Curve, som blev gennemheglet og pillet fra hinanden på dårlig statistik og anden metodisk dårligdom.

I tryk-udgaven er der også en lille lovsang til Helmuth Nyborg, for at det ikke skal være løgn.

Brugerbillede for Jan Weis

Det forholder sig sandsynligvis på en sådan måde, at den reciprokke værdi af IQ følger entripilovens ubarmhjertige dom over den menneskelige tilværelse i dette univers på vej mod varmedøden – når IQ falder stiger entropien – et Danmark, ramt af denne form for selvforskyldt uorden, afskaffer sig selv - frit efter germaneren Thilo Sarrazin – hr. Tatu Vanhanen må være en åndsbeslægtet proselyt – eller omvendt – d’herrer står i hvert fald til at blive morgendagens videnskabeligt stuerene sandhedsapostle – selv om vi er en hel del, der stadig ikke giver fem flade ører for alt dette psykolog-mambo-jambo …

For en generation siden havde de samme betændte psykologkredse fundet ud af – sådan rent videnskabeligt – at børn fra den engelske arbejderklasse var dummere en børn fra up-stairs – det blev naturligvis straks forsøgt omsat i reaktionære politiske forslag – så kan det jo ikke nytte noget at lade dem gå længere i skole blev menneskesynet degenereret til …

Men man skal nu ikke have studeret folk ret længe i gadebilledet – eller stukket hovedet inden for i den danske folkeskole - for umiddelbart at kunne konkludere – den er helt gal – hvad så end årsagerne er …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Her starter frermtiden.

Der er jo fakta man bør holde skjult for almenheden.
Muligvis ...
Og så er der fakta man burde skjule for magten, -
På en eller anden måde 'dristigt' overhovedet at skrive den artikel. Det må man tage hatten af for. Men den mere reale implikation af dens indhold ?

Her slutter den frie kønnede multiplikations-forplantning.
Formelt naturligvis allerede da Jesus opsagde menneskets aftale derom med Jehova. På det tidspunkt var der 1 milliard mennesker på kloden.
Men nu bliver det nok snart lov-sat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Krestian Villesen skriver frejdigt, "...Danske beregninger viser, at hvert ekstra point på IQ-skalaen i gennemsnit resulterer i en øget livsindtægt på omtrent 160.000 kroner". Ja, sådanne beregninger kan laves i enhver garage. Skal vi tro på dem, Villesen? Eller benyttes her "tillidsfaktoren", at danskerne tror på, hvad der står i avisen. Danskerne scorer meget højt på den scala, måske fordi vi har så relativ lav IQ.

Jeg vil mene, man skal fokusere mere på en anden faktor, nemlig evnen til at narre de andre. Fup-faktoren kalder vi den. Den burde der laves et tv-program om. Den, der er bedst til at tage de andre ved næsen, scorer en øget livsindtægt. Det kan gøres op i point og antal artikler, der publiceres om emnet. Måske er det det, Villesen har gang i lige nu.

Brugerbillede for Henrik Jensen

Jamen - hvis indbyggerne i Sub-Sahara Afrika er lavere frankeret end gennemsnittet i verden, så vil det da ikke overraske mig. Jeg har en teori om, at under- og fejlernæring i barndommen er noget rigtigt snavs. (Det er måske også derfor folk på Haiti ikke scorer så højt som cubanerne).

Og så er der en diskussion vi bør tage.

En del af indvandrerne kommer til Danmark fra lande og regioner, hvor der er en lang tradition for fætter-kusine-ægteskaber - som f.eks. pakistanerne.

En gang kan måske gå, men når man formæler en fætter og kusine, hvis forældre også var fætre og kusiner, ligesom deres bedsteforældre, oldeforældre og tipoldeforældre - så er det noget rigtigt, rigtigt snavs.

I England er pakistanerne kun tre pct af befolkningen, men leverer 1/3 af de alvorlige gendefekter, som opdages hvert år i landet.

Det går ikke - og det bedste, Danmark kunne gøre, ville være at forbyde slægtninge-ægteskaber helt...

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1015484/

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3419292/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Michael Kongstad : ''Jeg vil mene, man skal fokusere mere på en anden faktor, nemlig evnen til at narre de andre. Fup-faktoren kalder vi den'..

Jae.... men det er en del af samme faktor. Intelligente er bedre til afkodning, planlægning og gennemførsel, men dette har ikke noget med moral at gøre.
Det er således et adedenda du fremfører mere end den kritik, du præsenterer det som, ikke ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Odd Bjertnes - jeg ved ikke, hvad intelligens er, men hvis det ikke indbefatter følelser og moralforståelse, hvad er det så? Tom kombinationsevne i hjernen? Skulle den intelligente forbryder være mere værd end den enfoldige? Hvem tjener mest gennem livet, den kolde, intelligente forbryder, eller den medmenneskelige retfærdige halvdumme.

Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Intelligens er udmærket defineret i artiklen, Michael. Den er aldeles ikke 'tom kombinationsevne' og kan alt efter følelser og moral føre til smarte forbrydelser (sjældent) eller store opfindelser, men generelt er der de sammenhænge, der også fremgår af artiklen: Højere uddannelsesniveau og større velfærd.

Overordnet synes jeg Villesens artikler peger i en interessant retning: At vi skulle satse mere på at behandle de mindre børn ordentligt. Noget vi har vidst længe, at tidlig stimulation er afgørende for menneskers funktion. Det er for sent at sætte ind med styrket ungdomsuddannelse. Indsatsen skal starte i vuggestuen og med de ringeste forældre, hvor der er mest at vinde både menneskeligt og intelligensmæssigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Jeg er chokeret over forskellen i mellem nationer. Der maa dog vaere noget der halter - Japan ligger f.eks. hoejt paa artiklens IQ skala, men landet har jo staaet i stampe i 25 aar og er foerst begyndt at komme i gang efter Tsunamien?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen

Om det uredelige som politisk propaganda.
Flere ting i denne artikel er dybt problematiske. Det kan være utroligt svært at få overblik over hvad der er afgørende for den måde vi former vores intelligens på. Man nævner i artiklen, at man former sin intelligens på et tidligt tidspunkt og derefter ikke nævneværdigt efterfølgende, derefter nævnes det at uddannelse er afgørende for vores intelligens. Hvordan kan det så hænge sammen når intelligensen i princippet skulle være svær at ændre på, allerede inden, vi starter på en uddannelse?

Noget andet der er dybt problematisk er den snært af racehygiejne der ligger i at nævne at indvandring har en negativ påvirkning på det gennemsnitlige intelligensniveau.

En tredje ting der er problematisk er, at man nævner at cellernes trafik i hjernen er afgørende for vores intelligens. Man ved at psykofarmaka regulerer cellernes trafik i hjernen, er det så en skjult reklame for at vi bare skal bruge mere psykofarmaka for så er alle problemer løst og BNP begynder at stige?

En fjerde problematisk ting er at man aldrig får nogen viden om hvor mange faktorer der kan have indflydelse på dannelsen og vedligeholdelsen af vores intelligens.

Ens sidste ting der er dybt problematisk er, at man nævner en sammenhæng mellem intelligens og BNP, for det betyder jo at vi må konkludere, mellem linjerne, at en naturlig følge for udvikling af intelligens og dermed BNP betyder begrænsning af indvandring, indlæring på et langt tidligere tidspunkt, mere brug af psykofarmaka, alt sammen på et yderst spinkelt grundlag, hvor man dybest set må konkludere at vi fortsat ved meget lidt om alle de faktorer der, spiller ind når vi danner vores intelligens i og med vi ikke kan skelne mellem det helt grundlæggende omkring, hvad der er genetisk bestemt og hvad der er adfærdsbestemt.

Brugerbillede for steen nielsen

Ja, man kunne jo sætte sig til at undersøge om der er sammenhæng i Japans BNP og intelligensniveauet og gøre tilsvarende andre steder, det er jo også dårligt dokumenteret i artiklen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

Sjovt nok er vores virkelighed i dag; at mere vækst er rigtigt dumt.
Det er derfor kun folk med relativt lav intelligens eller håbløst urealistiske forestillinger om "grønvækst" der sætter lighedstegn mellem IQ og økonomisk vækst.

Danmark er allerede blandt verdens værste miljøsvin. Om vi er nr 4 eller nr 10 er ikke rigtig vigtigt.
Vi bruger ufatteligt mange resurser i DK. Mange flere end det ville være os forundt hvis jordens samlede resurser skulle fordeles med noget der bare lignede rimelighed og langt langt flere end selv de mest konservative beregninger anser for bæredygtigt.
Og det er ikke bare vores ekstremt høje forbrug af fosile brændsler. Befolkningen i Danmark har verdens højeste forbrug af høj-tek produkter, der udover at kræve et enormt energiforbrug i produktionen indeholder store mængder sjældne miljøskadelige elementer.
Det er derfor kun de dummeste eller evt mest usympatiske, der forestiller yderligere dansk vækst, og specielt i et niveau som anført i artiklen, som andet end en katastrofalt uintelligent.

Dertil er de fleste menneskers ureflekterede drøvtygger-agtige vandren i flok mod en klam borgerlig tilværelse der, med den udbredte hjernedøde forbrugsfetish og absurde tryghedsidealer næppe heller kan siges at være udtryk for nævneværdig intelligens.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

Det er nok ikke tilfældigt, at vi efterhånden er helt enige om at børn med Downs syndrom og andre handicap, ikke skal fødes, fordi vi er intelligente nok til at udrydde dem.

Jeg er bestemt ikke fan af, at der skal fødes flere mennesker, som har en sygdom, der kan gøre deres og deres pårørendes liv hårdt og smertefuldt. men det er da tankevækkende at vi er så optagede af IQ, som jo er en af de parametre, der ofte begrænser børn med Downs (blandt andre helbredsudfordringer).

Hitler slog dem selvfølgelig ihjel efter deres fødsel, og en abort og mord er ikke det samme i min bog. Men det bør mane til eftertanke hvor meget Hitlers ideer om det perfekte menneske går igen i nutiden, når vi taler om idealer.

Der er altså ikke langt fra hans overmenneske og til nutidens maraton-løbende, superintelligente, strategisk begavede og følelsesmæssigt fortrængende arbejdsnarkoman, der ofte fremstilles som markedsøkonomiens våde drøm af en samfundsborger.

Ja jeg ved, at jeg nu får hug for denne sammenligning, men det er en ubekvem sandhed, som kun få taler om. Undskyld på forhånd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Jeg er et fremragende eksempel på manglende sammenhæng mellem IQ og livsindtægt, men går da ud fra, at disse fantast-statistikere vil sende mig en check på det manglende beløb, så deres "beregninger" går op. Til gengæld er det godt, at den ellers lamt ukritiske artikel finder plads til en Petter Kristensen, der definerer IQ som en social, og ikke en biologisk rangorden. Jep, Sherlock - endelig en der kan tænke klart. I modsætning til den øvrige flok elitære æggehoveder, der har fundet sig en målestok, som de selv skorer højt på - og så bruger resten af livet på at regne baglæns efter forskruede sammenhænge, der gør lige præcis den faktor til den altafgørende. Et godt gæt er, at deres tissemænd er tilsvarende små, så de må finde andet at prale med...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

Men det er selvfølgelig også kun fordi jeg selv har haft en søster med Downs, at jeg, da jeg lærte om 2. verdenskrig i skolen, har tænkt tanken til ende: Hvad var der sket med hende, hvis vi havde levet i nazityskland?

http://www.annefrankguide.net/dk-dk/bronnenbank.asp?oid=16746

(kig på link for at se plakaten)
Nazi-propaganda plakat, der fortæller, hvor langt 5.50 tyske mark kan strækkes. Det koster det samme at brødføde én person med en arvelig sygdom, som det koster at brødføde en hel familie af sunde tyskere.
Nazisterne ønskede at skabe et samfund af sunde individer, som kunne gøre Tyskland til den stærkeste stat i verden. I denne vision var der ikke plads til de svage og skrøbelige. Tyskere, der havde et handicap og ikke var i stand til at yde noget for samfundet, var en byrde, der skulle løftes af det tyske folk. Mere end 100.000 handicappede tyskere blev myrdet under det såkaldte eutanasi-program.

Nazisternes massemord på handicappede har en forhistorie i den eugeniske videnskab. Eugenik var meget populært i det sene 19. århundrede. Den centrale idé var, at sunde individer skulle have ret til at få familie, mens syge individer skulle forhindres i at få børn.

Tyske læger og videnskabsmænd var ikke så begejstrede for eugenikken, før nazisterne kom til magten. Men nazisterne mente, eugenikken var et vigtigt videnskabeligt værktøj. I modsætning til andre lande som USA og Storbritannien var nazisterne villige til at slå folk ihjel. Andre steder var sterilisation den foretrukne metode. Nazisterne anskuede samfundet som en krop – enhver del af denne krop, der ikke var sund, måtte fjernes.
Eutanasiprogrammet blev startet i Tyskland i oktober 1939. Det blev opstartet lige da krigen var begyndt, så ingen lagde rigtigt mærke til, hvad der skete med de handicappede. Læger undersøgte hospitaler og klinikkers arkiver for patienter, de mente var uhelbredelige. De markerede journalerne med et x, der betød, at patienten skulle slås ihjel.

I de første år af programmet blev ofrene fortalt, at de skulle have et bad forud for en undersøgelse. Men stedet for vand var det giftgas, der kom ud af bruserne. Ligene blev hurtigt brændt i krematorier, der lå i forlængelse af bygningen, hvor de blev myrdet. Mellem 70.000 og 100.000 tyskere blev slået ihjel mellem 1939 og 1941.
Som regel fik familien til den handicappede et brev om, at deres barn, søster eller mor var død af naturlige årsager, f.eks. en voldsom omgang influenza. De fik også en regning på de omkostninger, der havde været ved at ”tage sig af” den syge. (Kig på ovenstående link for at se plakaten)

Det er ikke en rar tanke at forestille sig at ens uskyldige og meget naive søster, som var uden mulighed for at forsvare sig selv, ville blive sendt i et gaskammer.

Det virker som om, at mange i nutidens samfund fortrænger, hvad det betyder for "de svage", "de kriminelle", "de syge", "de handicappede" at vi har den retning i samfundet og de normer, som udfolder sig lige nu i fuldt flor. Det er faktisk ikke lovene og handlingerne imod disse gruppers rettigheder, der er det mest urovækkende lige nu. For nej, jeg kan godt se, at det er en grov sammenligning, i forhold til de meget humane og gode forhold der heldigvis stadig findes i vores land.

Men der er et stort MEN.

For menneskesynet som ligger bag disse tiltag, som fratager de svage deres rettigheder, er åbenbart så usynligt, at ingen kan få øje på det. Eller nærmere, vi vil ikke se det, for så må vi stå ved, at vi intet har lært af historien, ergo er vi SNOTDUMME og ikke spor intelligente.

Vågn nu op og se hvad det er for et kynisk samfund vi er i gang med at virkeliggøre! Det er vores menneskesyn, der er blevet helt forskruet. Kompasset vender den forkerte vej...

Hvorfor er der ingen, der taler om visdom og erfaring?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Mette - jeg kender nok mere til eutanasi-programmet end de fleste. (Gennem min tyske svigerfamilie).

Når det gælder børn med svære sygdomme, jeg ved ikke om Downs hører til her, så er mit udgangspunkt, at en evt. abort efter en fosterdiagnostik må være en HELT FRIVILLIG sag. Helt frivillig. Den beslutning kan kun være forældrenes - og kvindens.

MEN....hvis vi kan forhindre, at børn med svære lidelser overhovedet bliver undfanget, så er det noget, jeg godt vil være med til at diskutere. Der er simpelthen for mange fra det pakistanske community, som har ganske alvorlige skader. Så mange, at debatten endelig føres i Pakistan selv:

http://www.pakistantoday.com.pk/2012/02/21/city/lahore/marrying-a-cousin...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

Det er netop problemet, hvornår er en sygdom "slem" nok til at retfærdiggøre "udrensning"? Naturen har selvfølgelig sin egen måde at sørge for at de stærkeste overlever, men det er vi jo begyndt at pille ved. Så derfor har vi alle disse problemer.

http://www.youtube.com/watch?v=snDQe3tWwRQ

IQ og genforskning er måske/måske ikke brugbart i det lange løb. Men det er provokerende at vi ikke vil vedkende os, hvor meget vi leger med ilden ved at påstå at genetikken afgør hele vores livsforløb på forhånd. Desuden er det utroligt arrogant at vi til stadighed ophøjer alle nye forskningsresultater til sandhed, når alle ved at der findes fejlmarginer, bias og at forskningsresultater viser en meget begrænset og midlertidig sandhed - indtil vi bliver klogere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Nu var det regimet/Hitler der personligt beordrede det at stoppe. At det så ikke gjorde, er en del af den Eigendynamik tingene ofte udviklede i den tid.

I det mindste stoppede den brat og absolut i 1945. Her i Danmark fortsatte man med racehygiejnen indtil 1956...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

På en måde bekymrer det mig mere, at denne tankegang overhovedet begyndte og at den overlever til den dag idag, omend i modificeret udgave. Hvem der fik det stoppet dengang, kan ikke hjælpe os nu. Vi står overfor de samme etiske dilemmaer, som vi nægter at forholde os til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby

Det lyder lidt uhyggeligt.

Man ved at den sociale arv har mere at sige, end intelligens, når det gælder om hvor godt man klarer sig i livet.
Man kan være nok så intelligent, men hvis man har haft en dårlig barndom, med følelsmæssige svigt og ingen opbakning, ja så får man ikke altid den anerkendelse man kunne have haft.

Der kan være meget intelligente mennesker, som ikke har den sociale intelligens, og ikke rigtig kan begå sig og charmere sig ind de rigtige steder.
Nørderne med det fedtede hår og krøllede skjorter.

Der er gået meget intelligens til spilde i samfundet, fordi de ikke blev taget ind og accepteret i virksomhederne fordi de simpelthen bare er lidt for underlige - men meget intelligente.
Jeg har selv mødt nogle stykker, de ikke fik taget en høj uddannelse, eller droppede ud, men de var lynende begavede.

Man skal også lige tage højre- og venstre hjernehalvdel med i betragtning.
Det, den højre hjernehalvdel står for er ikke så anerkendt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jane Heebøll

Jeg synes det er dybt kritisabelt, at artiklen ikke inddrager det faktum at under- og fejlernæring har stor betydning for udviklingen af hjernens funktionsduelighed! Især når den påstår der er lavere intelligensniveau på det afrikanske kontinent. Det burde føges op af en ny artikel om dette aspekt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Garp

I Information fredag 7/6 om det højreekstremistiske Gyldent daggrys fremmarch i Grækenland, som tilsvarende i Ungarn og andre steder, hedder det:
"Gyldent Daggry er ikke opstået i et vakuum, siger idéhistoriker Spyros Marchetos, men må forstås i sammenhæng med en stadig mere udbredt accept af højreorienterede værdier i Europa inden for de seneste 20 år. Ligesom i Ungarn er dele af medierne gået foran i Grækenland. Voldsomme angreb på ’politisk korrekthed’ og krav om at turde fortælle ’sandheden’ om indvandringen har rokket ved grænserne."
At denne 'pest' breder sig som en steppebrand over det ganske Europa til snart sagt ethvert hjørne af det politisk/kulturelle spektrum, kan man forvisse sig om, når en artikel som 'Kampen om de klogeste i verden' (Moderne tider 8-9/6-13) går nærmest uredigeret igennem også på Information, således at Tatu Vanhanens åbenlyst racistiske synspunkter blot omtales med det neutrale 'kontroversielle synspunkter'!
Hvorefter avisen med Vanhanen m.fl. tager udgangspunkt i den såkaldte IQ måling/test, som enhver ’idiot’ i dag burde vide, hvis ikke reaktionen også her havde taget over, i sig selv, og helt modsat hvad der påståes i artiklen, i høj grad er kulturelt bestemt, som den højere vestlige (og siden også asiatiske!) middel- og overklasses version af og definition på intelligens.
Heraf ses let, som det hed i fortidens matematik timer, at nationer som Zimbabwe er uintelligente sammenlignet med vestlige og asiatiske lande, og at hvide og gule racer er de sorte og formodentlig røde (abe?) racer langt overlegne! OG tilføjer vor ven Vanhanens: »Den øgede immigration fra lande med lav IQ har en negativ effekt på den gennemsnitlige IQ i Danmarks befolkning,«!
Forbeholdet overfor ”Hitlers forstyrrede racedoktriner” kan man tage sig helt let, også al den stund hundredvis eller nærmere tusinder af ’Vanhanen og psykolog konsorter’ befolkede hele Europa og USA i starten af forrige århundrede, og hvor nazister og racister svømmede som fisk i vandet og traf de absurde men logisk mulige konklusioner heraf, som spydspidsen på den generelle og dominerende racistiske snak og holdning i Europa og USA, født og næret af den vestlige kolonisering, slaveri, folkemord og imperialisme, som ’den hvide mands byrde af indfødte idioter’ – og som nu står overfor sin renæssance, også i Information!?
Rendyrket racisme snak er, hvad det er, pakket ind i pseudovidenskab og garneret med miljøpåvirkningers bly og kviksølvs 40% indflydelse, hvor også det sociale aspekt forputter sig, reduceret til den nødvendige ’stimulering af børn’, mod genetikkens 60%, som i realiteten blot er et fuldstændigt vilkårligt, udokumenteret, pseudovidenskabeligt og racistisk betinget postulat.
At Information måske aner, der her er ugler i mosen, kan vel tydes af, at lederen af Kristian Villesen dagen efter (10/6) KUN omtaler den miljømæssige 40% (sic!) bly, kviksølv og børnestimulering som anbefalet politisk aktion, men helt fortrænger det racistiske 60%’s grundlag hele den såkaldte pseudoanalyse er inficeret af og hviler center tungt på!
Historisk – igen, igen, samtidig med man så helt uafhængigt heraf udsteder advarsler fra Grækenland og Ungarn om fascismens marcheren og hærgen hos og i disse vel også relativt uintelligente og ’sortsmudskede’ folkeslag og nationer!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Kære Jørgen Garp, man kan glæde sig over, at dette synspunkt faktisk er "so last year" allerede, og at man nu tværtimod har fået en fremsynet diskussion, vi faktisk ikke har haft, men som bunder i den moderne hjerneforskning og psykologi: at intelligens påvirkes af sociale omstændigheder og derfor kan forbedres, endog livet igennem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Ahh Peter Hansen, hvis du er over 20 og holder dig til nogenlunde accepterede teorier og tests, er der vist ikke meget at stille op. Det går jævnt nedad bakke, men hvis man holder dampen oppe og bruger det man nu er udstyret med flittigt, behøver det ikke gå så hurtigt.

anbefalede denne kommentar