– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?
»Den romerske filosof Senecas essays om vrede, mildhed og sindsro. Jeg læste Villy Sørensens oversættelse i gymnasiet, hvor man er alt andet end stoisk, men de prægede mig så meget desto mere med den humanisme, der går ud på at nedtone sig selv og finde integritet i tilbagetrækningen og moderationen, i tolerance og tålmodighed. De eneste relevante idealer er jo dem, man ikke kan leve op til.«
– Hvilken bog har haft største betydning for dig?
»Det ved jeg forhåbentlig ikke endnu. Men er der ikke også noget i litteraturen, der modsætter sig rangdeling? Det er jo ikke bare dén, der er eklektisk. Den er også en invitation til læseren om at være det. Jeg kunne sige Camus’ Den fremmede på grund af de første kapitlers cool registrering af det liv, der er. Og på grund af de sidste sider, hvor den dødsdømte afviser præstens trøst. Af kærlighed til det liv, der er. Men på en varm og fugtig sommernat som denne vil jeg måske hellere nævne Marguerite Duras’ Elskeren. Det bedste eksempel, jeg kender, på at stil er noget eksistentielt hinsides al ironi. Og den mørkeste historie, jeg kan huske, om kærlighed som viljen til at slippe viljen. Om hengivelsen som total kontakt med et bestemt sted og et bestemt tidspunkt, med stemmerne i natten, langs floden. Med den andens uhyrlige fremmedhed.«
– Hvad er den værste bog, du har læst?
»Jeg kan ikke huske, at jeg har læst en dårlig bog færdig. Derfor ved jeg heller ikke, hvor dårlig den er, eller om jeg tog fejl. Men jeg har meget lidt tålmodighed med søgte prosadigte om unge kvinders kvababbelser med deres krop. Det er simpelthen for lidt om endnu mindre. Med alderen overgiver man sig til Descartes’ dualisme. Hvis krop og sjæl har noget at sige hinanden, er det fordi de ikke er ét.«
– Hvilken type læser er du?
»Utålmodig med stilen. Og efter at blive bjergtaget. Altid sulten, men kræsen alligevel. Hvis magien ikke indtræder efter en side, er der så mange andre bøger.«
– Hvornår læser du?
»Sent om aftenen når børnene sover, og byen bliver stille. Indtil jeg falder i søvn med bogen på maven.«
