– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?
»At alle skal læse samme bog, synes jeg er en smule totalitært. Som at alle skal læse Den lille røde eller Bibelen. Jeg ville ønske at flere læste mere og forskelligt.«
– Hvilken bog har haft størst betydning for dig?
»Det skifter lidt, men der er en håndfuld bøger, som jeg bliver ved med at tænke på med glæde. Der er Célines Død på kredit, Lyn Hejinians My life, og Gertrude Steins digt As a wife has a cow: A love story. De har i høj grad virket euforiserende på mig, både at læse op af og at tænke over, og på hver deres måde – måske særligt Céline og Stein – er de morsomme, kloge og vidt forgrenede. Der er en særlig dybde materialet, de kan så mange ting samtidigt. Der er humor og klogskab og krop, det en helt utrolig fysisk oplevelse at læse de her forfattere, man kan mærke det i hele sin krop.«
– Hvad er den værste bog, du har læst?
»Jeg har ikke nogen ’værste bog’, men jeg kan godt nævne den værste læsesituation, og det var, da jeg var anmelder for Fyens Stiftstidende, selv om jeg egentlig har ret stor fidus til kritik. Man kan ofte se på de første fire-fem sider, om det kommer til at blive en interessant oplevelse eller ej. At kunne se det og så få ret er det værste – at bruge så mange læsetimer, når man kunne nævne de første 30 bøger, som jeg ikke har læst endnu og som jeg ved, ville være en livsforandrende oplevelse.«
– Hvilken type læser er du?
»Jeg læser så meget som muligt, alle steder og alle slags forfattere og genrer – poesi, romaner, noveller og faglitteratur – samtidigt. Jeg har typisk gang i 10 bøger og af dem er der 2-3 bøger som jeg læser mere intenst. I øjeblikket er jeg på barsel, så de sidste måneder har jeg læst alt for lidt. Jeg forestillede mig, at jeg ville få tid til at læse mere krævende teoretiske bøger, når jeg bare gik derhjemme. I stedet var det en succes, hvis bare jeg fik læst avisen.«
– Hvornår læser du?
»Når jeg kan komme til det. Det værste tidspunkt er om aftenen, lige før jeg går i seng. Det bedste tidspunkt er om formiddagen, når jeg er helt frisk i hovedet, men det er svært. Jeg har fire børn.«
Læser du bøger?
Hver uge spørger vi en ny kulturpersonlighed om deres læsevaner.
Seneste artikler
Katrine Marie Guldager: Gabriel García Márquez tryllede for mig, da jeg var 18
14. august 2021Forfatteren Katrine Marie Guldager tager ikke bøger med i seng. Det ville være uanstændigt, siger hunMikas Lang: »Alle skal læse James Baldwin!«
12. juni 2021Forfatter og oversætter Mikas Lang anbefaler alle at læse James Baldwin. Og så vender han hvert år tilbage til bogen ‘Incognegro’ af den afropessimistiske tænker Frank B. Wilderson IIINy ’Kender du typen?’-vært Anna Lin Lundsgaard: En god bog er som et horoskop
17. april 2021MGP-, DR Ultra- og kommende ’Kender du typen’-vært Anna Lin Lundsgaard læser efter ting, hun kan spejle sig i. ’Fagre nye verden’ er blandt favoritterne, mens hadet til ’How to Be Parisian’ tændte hendes indre feminist