... som på Jorden, således også på nettet

Der er sket noget med Denise Bovee. Hun tager stadig billeder af sine to døtre med krøllet hår og sommerkjoler, af sit hus og sin have med de kulørte lamper og gardiner, der flagrer i vinden, af kaktusserne i ørkenen i det sydlige Californien, som hun kører igennem med vennerne i autocamper, af et solstrejf gennem vinduet og af hunden, der ligger på et tæppe ved havet. Det er ikke, fordi der egentlig er sket et skift i billederne på Instagramprofilen, der tilhører den 30-årige Denise Bovee, amerikansk fotograf, der mest arbejder med at undervise sine børn derhjemme. Alligevel er der en fornemmelse af, at noget er galt.

Det ved man, når man som jeg er en af hendes 44.000 følgere og dermed ser det liv, hun lægger op på det sociale billeddelingsmedie Instagram.

Hun er begyndt at tage billeder af sit ansigt – med lukkede øjne og solen, der rammer hendes hår – hvor hun pludselig skriver citater som »Keep your head up, keep your heart strong« og »Vi kender den ægte død, den vej, alt levende skal gå«. Et enkelt billede fortrød hun. Det var et billede af hende selv – en såkaldt selfie – hvorunder hun havde skrevet: »Selfies are my therapy right now«. Flere hundrede havde kommenteret det. At de tænkte på hende, at det måtte være en hård tid og at hun nok skulle klare det, uanset hvad det var, hun gik igennem. At hun var smuk og god. En af hendes barndomsvenner skrev, at hun håbede, at hun havde taget billedet i bilen på vej til hende, men de fleste andre var mennesker, der kun kender Denise Bovee ved at følge hende på Instagram, og som derfor ikke aner, hvad der er galt.

Billedet er der ikke mere, måske blev det for privat. Så privat, som hendes mand, Jbovee, aldrig ville blive på sin profil. Der er der kun billeder af fugle, flere hundrede billeder af fugle kun afbrudt af en lille håndfuld billeder af de krøllede døtre. Han kommenterer ikke billederne, og der er ingen, der siger, han er smuk. Jbovee er naturfotograf, og det er det eneste, han viser på Instagram.

Kvinder fylder

Sådan bliver ægteparret Bovee ganske ufrivilligt eksempler på den mandlige og den kvindelige bruger af sociale medier.

»Der er generelle forskelle i kommunikationsmønstre mellem mænd og kvinder, og de slår også igennem i de sociale medier,« siger Jakob Linaa Jensen, der er lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet, hvor han både har set på sociale medier specifikt og netdebatter generelt.

Selvfølgelig gælder det ikke alle kvinder, ligesom det heller ikke gælder alle mænd, understreger han, men »generelt kan man sige, at kvinders kommunikation har en mere forhandlende karakter, mens mænds er mere resultatorienteret. Mænd har den assertive, lidt selvhævdende kommunikationsform, mens kvinder er mere interesserede i, at samtalen skal glide og i at pleje sociale relationer. Det ser man også på nettet.«

Det gælder både i forhold til de sociale medier, vi bruger, og den måde, vi bruger dem på. For eksempel viste en undersøgelse fra 2013 fra amerikanske Pew, at kvinder dominerer på de sociale medier: 72 procent af kvinderne er på Facebook, mens 62 procent af mændene er det, 16 procent af kvinderne er på Instagram, mod 10 procent af mændene og 25 procent af kvinderne er på Pinterest, en slags opslagstavle, hvor man kan lægge billeder ud, mod fem procent af mændene. Til gengæld var der langt flere mænd end kvinder på LinkedIn, der er et erhvervsorienteret socialt netværkssite, hvor man knytter kontakter med tidligere og nuværende arbejdsrelationer. Kvinder var altså mest på de sociale medier, der handlede om debat og kommunikation, mens mænd dominerede i de foraer, der havde et jobmæssigt eller interessemæssigt sigte. Så det ser ud til, at vi tager de kønsroller, der er i virkeligheden, med os på nettet.

Facebook er virkelighed

Eller som internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen påpeger, så er de sociale medier virkeligheden.

»Når vi har gjort det på Facebook, har vi jo gjort det. Jeg kan ikke komme med en racistisk bemærkning eller springe ud som bøsse og så bagefter sige, at det jo kun var på Facebook,« siger han og understreger, at det vil ske på en lidt anden måde. Anatomien i Facebook er anderledes, der hersker andre regler, og når der bliver skrevet noget på Facebook eller Instagram, er der flere hundrede, der ser det, du skriver, som de så kan kommentere på eller ’synes godt om’. På den måde bliver hverdagens forhandlinger overført til de sociale medier, der igen bliver brugt i en daglig praksis.

»Det sociale medie tilføjer altså ikke så meget nyt i hverdagskommunikationen. I stedet bliver det enormt tydeligt, hvordan mænd og kvinder kommunikerer i hverdagen, fordi det foregår online, og fordi der er tale om en permanent form for kommunikation,« siger Jakob Linaa Jensen, der er i gang med forskningsprojektet Offentlighedens nye grænseflader.

»I vores surveys kan vi se, at kvinder i højere grad bruger de sociale medier som en forlængelse af hverdagen, og derfor er der ofte en mere umiddelbar emotionel kommunikationsform, hvorimod mænd – og nu generaliserer jeg – oftere kommunikerer med et ironisk tvist. Man kan som mand ikke bare sige ’nej, hvor er du smuk’; det kan man som kvinde,« siger han og påpeger, at kvinder også har en tendens til at bakke hinanden mere op på Facebook eller Instagram med kommentarer om, hvor smuk man er, hvor søde børn man har, og hvor lækker maden ser ud.

»Det nye er ikke kommunikationsmønstrene. Det nye er, at man kommunikerer med publikum, og der er mænds tilbøjelighed til gerne at ville vise sig fremherskende, måske også fordi de virker mere bevidste om, at de netop kommunikerer med publikum. De ser det som et sted, hvor de skal være sjove eller kommunikere med en ironisk distance. Det afspejler i meget høj grad, hvad vi generelt ved om kønsforskelle i kommunikation.«

Mænd snakker

Hans Ladegaard offentliggjorde i 2005 resultater fra en stor undersøgelse, der punkterede myten om, at kvinder generelt taler mere end mænd. Sociolingvisten, der i dag er professor på Hong Kong Baptist University og arbejder med sprog, identitet og magtrelationer i forhold til migrantarbejdere, optog samtaler ved middagsbordet hos danske børnefamilier og kom frem til, at mænd optager 65 procent af taletiden i familien.

»Kvinderne var dem, der faciliterede samtalen, og dem, der holdt samtalen gående ved ofte at spørge ind til begivenheder – hvordan børnene havde haft det i skolen for eksempel,« siger han og understreger, at det selvfølgelig ikke altid forholder sig sådan, og at kvinder selvfølgelig ikke altid taler på én måde, mens mænd taler på en anden.

»Men generelt synes manden at være mere resultatorienteret. Hvis han stiller et spørgsmål, skal han typisk bruge en konkret oplysning som eksempelvis: Hvornår er der fodbold i morgen. På den anden side er det også mændene, der står for de længere narrativer, de optager altså en langt større del af taletiden, hvor kvindernes bidrag ofte er langt kortere,« siger han. Kvinder stiller altså hyppigt spørgsmål, hvilket kan give det indtryk af, at hun taler meget, men når manden så endelig tager ordet, har han det ofte i meget længere tid. Til gengæld peger begge køn på kvinden ved spørgsmålet om, hvem der taler mest.

Frygten for det seksuelle

»Jeg tror, det handler om, hvordan vi opfatter hinanden og om, hvordan vi vil opfattes. For eksempel fremgik det af en spørgeskemaundersøgelse om sprog, høflighed og køn, at mænd og kvinder giver komplimenter på meget forskellige måder. Hvis du skal sige noget pænt som mand, skal det optræde som en joke. Da vi for eksempel spurgte, om en mand kunne sige til en anden mand, at han havde en flot frisure eller en pæn bluse, så svarede de nej, hvis ikke det var formuleret som joke. Man kunne kun sige noget pænt til en mand, når det handlede om præstation, ikke når det handlede om udseende eller væremåde,« siger han og forklarer det med, at mænd måske er bange for at blive opfattet som feminine og følelsesladede. Deres udtalelser tyder på, at de er bange for ikke at virke tilstrækkeligt maskuline.

»Dybest set tror jeg, det handler om frygten for at blive set som homoseksuel. Mænd vil ikke opfattes som feminine og bløde, og det samme gør sig måske gældende, når mænd kommunikerer på de social medier. Kvinder behøver ikke at bekymre sig på samme måde. For dem er det helt ufarligt med intimitet, nærhed og forståelse, det har ikke de samme potentielt farlige seksuelle implikationer. Kvinder får måske oven i købet bonuspoint, fordi de er modige og udstiller deres svagheder,« siger han og pointerer, at kvinder generelt har større frirum til at indrømme fejl og svagheder, når de eksempelvis kommunikerer på Facebook, mens mænd ofte er mere konkurrencebetonede.

»Mænd vil ikke opfattes som svage eller underlegne, netop fordi det som regel betyder meget for mænd at kommunikere kompetence og magt. Magt er i de fleste sammenhænge langt vigtigere for dem.«

Som i klasseværelset

De mønstre ser man allerede i teenagealderen, siger Malene Charlotte Larsen, der er adjunkt på Insititut for Kommunikation ved Aalborg Universitet. Hun har skrevet ph.d.-afhandling i unges brug af sociale medier i aldersgruppen 12 til 18.

»Jeg spurgte dem om, hvad den bedste besked de havde fået var og hvorfor de var blevet glade for den, og et flertal af både piger og drenge nævnte ’jeg elsker dig’ som den bedste besked, de have fået,« siger hun. Men hvis der var en forskel, så var det den, at drengene bliver nødt til at være seje.

»Drenge krydrer beskederne med slang og sejt sprog. De kan ikke bare sige ’jeg elsker dig’, de bliver nødt til at skrive ’jeg elsker dig homie’ eller ’jeg elsker dig bro’. De har en mere maskulin måde at kommunikere på, men samtidig bekræfter de også hinanden. Det er gennemgående, at det er vigtigt at bekræfte hinanden for begge køn. Meget af det, der sker på Facebook handler om, hvor meget man kan lide hinanden,« siger Malene Charlotte Larsen, der i sit nyeste projekt interviewer drenge og piger separat.

»Piger er meget mere orienterede imod at holde fællesskabet kørende og er mere bekymrede for konflikter, mens drengene er mere ubekymrede. Pigerne klør hinanden lidt mere på ryggen, og det gør de vel i virkeligheden også, når de er sammen i klasseværelset. Det gælder også mellem kvinder, vil jeg mene. De er mere orienterede mod samværet,« siger Malene Charlotte Larsen, der så, at pigerne i syvende klasse var enormt optagede af sociale medier, mens drengene mere så det som noget, man er på af nødvendighed.

»Pigerne går også mere op i, hvem der er deres bedste venner end drengene, og de skriver typisk mere om veninderne end om sig selv for på den måde at bekræfte sig selv. De siger, at det er vigtigt ikke at være selvfed, så i stedet hjælper de hinanden ved at uploade billeder af veninden, så andre kan se, hvor fantastisk veninden og dermed hun selv er. Man udstiller sine fællesskaber og at andre kan lide hende.«

Både Malene Charlotte Larsen og Hans Ladegaard forklarer kønnenes forskellige kommunikative adfærd med samfundsnormer. Det handler om at konstruere os selv som mænd og kvinder, identiteten er ikke en given størrelse, men skabes i interaktion med andre mennesker, siger Hans Ladegaard. Men netop her sker der i disse år et skred, ifølge Malene Charlotte Larsen.

»Jeg har set på den her gruppe i mange år, og der er sket noget, jeg ikke så i begyndelsen, og det er, at kærlighedskulturen også har ramt drengene. Den er kommet snigende.«

Nu kan drengene også sige ’jeg elsker dig’ til deres venner. Det kan godt være, der er hægtet et bro’ på. Men det er der.