Læsetid: 12 min.

Sådan ødelægger vi fremtiden

Fra den cubanske missilkrise over den umættelige udvinding af nye fossile brændstoffer til nye nukleare trusler ser USA ud til at være opsat på at vinde kapløbet om at bidrage mest til civilisationens undergang
Den skøre fjende. Nordkorea er muligvis det skøreste land i verden. Men det giver faktisk mening at forsøge at regne ud, hvad der foregår i hovedet på folk, når de opfører sig på skøre måder, skriver Noam Chomsky. Foto: Reuters/Scanpix

Den skøre fjende. Nordkorea er muligvis det skøreste land i verden. Men det giver faktisk mening at forsøge at regne ud, hvad der foregår i hovedet på folk, når de opfører sig på skøre måder, skriver Noam Chomsky. Foto: Reuters/Scanpix

15. juni 2013

Hvilken slags fremtid skal vi forvente os? Lad os se på menneskearten udefra. Forestil dig, at du er en iagttager fra det ydre rum, der forsøger at regne ud, hvad der vil ske med den menneskelige civilisation. Eller forestil dig, at du er en historiker om 100 år fra nu (hvis der findes historikere til den tid, hvilket ikke er givet), der ser tilbage på, hvad der hændte i vores tid. Du vil få bemærkelsesværdige ting at se.

For første gang i menneskehedens historie har vi udviklet en åbenlys kapacitet til at tilintetgøre os selv. Dette har været tilfældet siden 1945, men i dag er det omsider også ved at blive anerkendt, at mere langsigtede processer som miljøødelæggelser fører os i samme retning. Måske ikke ud i den totale ødelæggelse, men i al fald ud i ødelæggelsen af ethvert grundlag for en anstændig tilværelse.

Hertil kommer andre farer som pandemier, der har at gøre med globalisering og interaktion.

Så der er altså både processer i gang og etablerede institutioner såsom nukleare våbensystemer, som kan rette et potentielt og definitivt dødsstød imod vores velorganiserede eksistens.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mathias Mosekjær
  • Benno Hansen
  • Olaf Tehrani
  • Kristen Carsten Munk
  • Ib Christensen
  • Marianne Rosenkvist
  • Henrik Darlie
  • Mette Olesen
  • Søren List
  • Toke Andersen
  • Bo Stefan Nielsen
  • Niels-Holger Nielsen
  • Kirsten Kjellerup
  • Lucas P.
  • Gaderummet Regnbuen
  • Bill Atkins
Mathias Mosekjær, Benno Hansen, Olaf Tehrani, Kristen Carsten Munk, Ib Christensen, Marianne Rosenkvist, Henrik Darlie, Mette Olesen, Søren List, Toke Andersen, Bo Stefan Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Kirsten Kjellerup, Lucas P., Gaderummet Regnbuen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Noam Chomsky skriver:
"Operation Able Archer kaldtes programmet, der i al væsentlighed gik ud på at gennemføre skinangreb. Russerne blev usikre, og dele af ledelsen i Kreml frygtede, at disse manøvrer var et forvarsel om et atomart førstegangsanslag. Til alt held reagerede de ikke derefter, selv om det var lige ved. Og sådan er det gået gang på gang."

Og dog:

On September 1, 1983 the Korean Air Lines Flight 007 (KAL 007) was shot down over the Sea of Japan near Moneron Island just west of Sakhalin island over prohibited Soviet airspace. All 269 passengers and crew aboard were killed, including Congressman Larry McDonald (D), a sitting member of the United States House of Representatives from Georgia. In conjunction with the extremely secretive PSYOPs against the Soviet Union, the attack brought relations between the two superpowers to a new public low. Illustrating the historically antagonistic relations between the USA and USSR in the early 1980s, the Soviet attack on KAL 007 also lends several insights into Able Archer 83.
(wiki)

olivier goulin

Der findes dem, der prøver at sætte ind imod disse trusler. Og der findes andre, som handler for at eskalere dem.

Og så er der endelig dem, der for længst har indset, at undergangen er uomgængelig og skæbnebestemt, indskrevet i det verdenshistoriske plot og den vestlige kulturlogik. Det er "kultur frem mod døden".

Men undergang kan ske på utallige måder, fra social og økonomisk kollaps til altomfattende nukleart ragnerok - og alt derimellem. Vi skal faktisk gøre os ganske umage for at udradere det sidste meneske her på jorden. Mere sandsynligt er nok et scenarie, hvor vi får en cocktail af det hele, men ikke stærkere end, at der kan opstå noget nyt af asken.

Det korte af det lange er, at når først civilisationen dør åndeligt, så har den heller ingen fysisk eksistensberettigelse, og må gå til grunde - men som sagt - ikke nødvendigvis som det sidste punktum. Menneskehedens historie er fuld af kommaer, semikolloner, og tankestreger. Det unikke ved vor tid er imidlertid ikke blot omfanget af ødelæggelse, vi er konfronteret med og kan afstedkomme - men også, at vi rent åndeligt er ved at nå en mur - eller vendepunkt, hvis man vælger at se på det med dialektisk optimisme.

De fleste af de problemer vi står med i dag, har i sidste ende deres åndelige årsag i en diffusion af værdier, principper og dyder - hvis nogen kender det ord længere.

Den moderne civilisations undergang kan således også ses som en velsignelse i forklædning, i den udstrækning, man kan mønstre et bedre grundlag for en ny civilisation, hvilket ikke skulle være så svært. Og naturen er vores forbundsfælle i den sammenhæng. Den er lunefuld og grusom, men også trofast og barmhjertig.

Og når den har fortærret sit barn med ild og vand, kan det blive en kærkommen lejlighed til at begynde forfra, på et helt nyt grundlag.

/O

Henning Steen

Naturen skal nok overleve, ja.

Men Chomskys redegørelse for Able Archer aggressionsprogrammet mod Sovjetunionen vækker alligevel nogle tanker om den senere historieskrivning angående imperiets opløsning - hvordan Gorbatjov kunne 'få lov' til det, om man vil (selv om han er den leder i det 20. århundrede med størst 'transformativ kvalitet' ifølge Joseph Nye, diskuteret af Lykkeberg samme dag i Information).

At fredsbevægelserne i firserne var til nogen tillidsskabende gavn i den proces har de fleste borgerlige afskrevet for længst. Måske endda også socialdemokrater? Den gode historielatin i dag går vel på, at det var det massive økonomiske og militære pres fra Reagan og Thatcher m.fl. som fik røget russerne ud af reden.
Men hvis Khrustjov følte sig så truet af US missilerne i Tyrkiet, at han ville af med dem for enhver pris - endda uden at få en propagandagevinst med hjem fra Cuba - og når de reagerede på Able Archer ved at nedskyde KAL 007... må russerne have følt sig... truet?

Michael Andersen

@ Jesper Wendt

Nu kan det være jeg har misforstået dig, men hvis du mener proces som i "bedre udvikling" så tror jeg du tager meget fejl.