Læsetid: 5 min.

Selskaber, der opererer globalt, skal også beskattes globalt

Google, Apple og andre transnationale selskaber spiller den ene nations skatteydere ud mod den andens. Vi har brug for en global aftale, der kan stoppe deres systematiske skatteunddragelser
Smil. Applechefen, Tim Cook, fik verden til at smile med, da han fortalte, at selskabet nu havde betalt, hvad de skyldte i skat. Men hvad de skal, og hvad de bør, er ikke det samme, skriver Joseph Stiglitz.

Jason Reed

Moderne Tider
8. juni 2013

Verdensoffentligheden holdt vejret, da Tim Cook, topchef for Apple, erklærede, at hans selskab så sandelig havde betalt alle de skatter, man skyldte – og hermed syntes at sige, at Apple så også havde betalt alle de skatter, det burde. Men som bekendt er jura og moral ikke altid sammenfaldende størrelser, og der er intet overraskende i, at en virksomhed med så mange ressourcer og opfindsomhed som Apple vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at betale så lidt i skat som overhovedet muligt inden for lovens rammer. Og selv om juraen opfatter et selskab som et retssubjekt, der på lige fod med en person er udstyret med visse rettigheder, så ligger det ikke heri, at selskaber også besidder en persons fornemmelser for moralsk ansvar.

Ingen falsk beskedenhed

Apple har på samme måde som Google draget enorme fordele af, hvad USA og andre vestlige regeringer har stillet til rådighed: højt kvalificeret arbejdskraft uddannet på statsstøttede universiteter. Den grundforskning, disse selskabers produkter bygger på, er i vidt omfang betalt af skatteydermidler. Det samme gælder i øvrigt udviklingen af internettet, uden hvilket de slet ikke ville kunne eksistere.

Derudover afhænger disse selskabers velstand også af vores retssystem, herunder af en effektiv håndhævelse af love om intellektuelle ejendomsrettigheder. At selskaberne har været i stand til at udvikle så efterspurgte og forfinede produkter, beror naturligvis også på deres originale nytænkning og organisatoriske færdigheder, hvad de da også er blevet behørigt belønnet for. Men hvor Newton i det mindste var beskeden nok til at erkende, at han stod på skuldrene af giganter, har disse industrigiganter ingen betænkelighed ved at være gratister. Uden støtte fra offentlige midler, vil den kilde, hvorfra en stor del af innovationen og væksten skal komme, tørre ud. For slet ikke at tale om, hvad der vil ske med vores samfund, der i forvejen er præget af stedse større social opsplitning.

Se virkeligheden i øjnene

Det er ikke engang korrekt, at en højere virksomhedsbeskatning nødvendigvis vil resultere i faldende investeringer. Som Apple allerede har demonstreret, kan selskabet finansiere alt, hvad det vil, ved at optage gæld. Men rentebetalinger er fradragsberettigede, hvilket betyder, at i det omfang, investeringer finansieres ved gæld, bliver såvel udgifterne til kapital som afkastet ændret tilsvarende – uden negativ indvirkning på investeringerne.

Det er på tide, at det internationale samfund ser virkeligheden i øjnene: Vi har et uoverskueligt og uretfærdigt globalt skattesystem. Og det er skattesystemet, som er omdrejningspunktet i skabelsen af den stigende ulighed, der skæmmer de mest avancerede lande i dag med USA i spidsen og Storbritannien ikke langt efter. Det er udsultningen af den offentlige sektor, som er skyld i, at Amerika er ikke længere er de store muligheders land: I dag afhænger et amerikansk barns liv og fremtidsudsigter i højere grad af dets forældres indkomst og uddannelse, end det er tilfældet i andre højt udviklede lande.

De internationale selskaber er globaliseringens store vindere – ikke den enkelte arbejdstager, der har måttet se sin realløn falde uafbrudt. Vores multinationale selskaber har lært at udnytte globaliseringen i enhver forstand af dette ord, herunder at udnytte de skattemæssige smuthuller, som gør det muligt for dem at unddrage sig et globalt socialt medansvar.

Det store flyttecirkus

USA kunne ikke have et fungerende selskabsskattesystem, hvis vi havde valgt at få et overførselsprissystem (hvor virksomheder ’opfinder’ priser på varer og tjenesteydelser, som den ene part køber af en anden, hvorved overskuddet bliver bogført fra den ene stat til den anden).

Som systemet er indrettet nu, er Apple tydeligvis i stand til at flytte rundt med sine overskud for at undgå de californiske statslige skatter. Men der findes rigeligt med råderum til yderligere at finjustere systemet med henblik på at finde et modtræk mod, at det er blevet alt for nemt at flytte rundt på overskuddene, når den væsentlige kilde til reel ’merværdi’ er intellektuel ejendom.

Nogle har hævdet, at mens kilderne til produktion er vanskelige at identificere, er destinationen det ikke på samme måde, og har derfor foreslået et destinationsbaseret system. Men et sådant system vil ikke nødvendigvis være fair, i og med at det ikke vil generere nogen skatteindtægter til de lande, der har båret omkostningerne ved produktionen. Dog vil en destinationsordning være klart at foretrække fremfor den nuværende.

Trusler er ofte bluff

Selv hvis USA ikke blev belønnet for sine globale videnskabelige bidrag og den intellektuelle ejendomsret, der følger af dem, vil landet under alle omstændigheder blive belønnet for sin uhæmmede forbrugerisme, der udgør et stærkt incitament til en sådan innovation. Det ville være godt, hvis der kunne indgås en international aftale om beskatning af virksomhedernes overskud. Så længe vi ikke har en sådan aftale, vil ethvert land, der truer med at indføre retfærdige selskabsskatter, blive truet med straf, idet selskaberne jo blot kan vælge at henlægge produktion (og arbejdspladser) til andre steder. I nogle tilfælde vil landene kunne afsløre disse trusler som tom bluff. Men andre vil kunne vurdere, at risikoen er for høj. Det, som man imidlertid ikke kan flygte fra, er forbrugerne.

USA kunne selv gøre meget for at sætte skub i en reformproces: Ethvert firma, der sælger varer i USA, kan forpligtes til at betale en afgift af sit globale overskud – lad os sige til en sats på 30 procent – med fradrag for de selskabsskatter, der er betalt under andre nationale skattelovgivninger. Med andre ord vil USA kunne sætte sig selv igennem som en magt, der håndhæver en global minimumsskatteordning. Måske vil nogle virksomheder i givet fald fravælge at sælge i USA, men jeg tvivler på, at det vil være mange.

Selskaberne er medskyldige

Problemet med de multinationale virksomheders skatteunddragelse stikker dybere, og skal det løses effektivt, vil det kræve mere dybtgående reformer, herunder en indsats for at sætte ind imod de skatteparadiser, der giver ly til og hvidvasker skatteunddrageres penge. Der bør i systemet ikke være plads til lande, der er medskyldige i skatteunddragelse. Hvorfor skal skatteydere i f.eks. Tyskland finansiere redningspakker til borgere i et land, hvis forretningsmodel bygger på skatteunddragelse og et kapløb mod bunden?

At sige, at Apple eller Google jo blot profiterer af fordelene i det nuværende system er at lade dem slippe for let af krogen: Systemet har ikke udviklet sig til sit nuværende stade på egen hånd. Det er fra begyndelsen af blevet formet under indflydelse af lobbyister fra de store multinationale selskaber. Hvis Apple og Google repræsenterer de muligheder, globaliseringen har banet vej for, må vi omvendt også sige, at deres holdninger til skatteunddragelse står som symbolet på alt det, som kan gå galt og går galt med dette system.

Joseph Stiglitz er økonom og professor på Columbia University. Han fik Nobelprisen i økonomi i 2001

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristoffer Larsen

Hvorfor overhovedet pålægge selskabsskat der i bund og grund er skat på investeringer og giver lavere lønninger.

Artiklen nævner, at det er betaling for bl.a. uddannelser, men i USA er det oftest kandidaten der selv betaler for uddannelsen og virksomhederne betaler endvidere løn efter kvalifikationer og lønmodtageren betaler så skat af sin løn. Bedre uddannelser giver således højere løn og dermed et større skattegrundlag for staterne.

Endvidere betaler aktionærerne skat af udbytter eller ved salg af deres aktier. I Danmark betyder det, at en virksomhedsejers endelige skat er 56 % eller svarende til den højeste marginalskat.

En grundlæggende reform bør omhandle sikkerhed for beskatning af udbytter og aktiegevinster og ikke øget skat på investeringer.

Toke Andersen

@Kristoffer
Det er ikke helt sandt det du siger.

Som en generel tendens, nærmest uden undtagelse, har vi i de sidste 30-40 år set firmaer nedsætte deres investeringer til fordel for udbetaling til aktionærer.

Det gælder fx General Electric der i nævnte periode er gået fra at investere ca 50% af årets fortjeneste til i 2012 kun at investere 10%.

I sammen periode har selskabsbeskatningen og renteniveauet kun bevæget sig en retning. Og det er ikke opad!

Bill Atkins, Torben K L Jensen, Per Torbensen, randi christiansen, Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Toke Andersen

Det er korrekt, det jeg skriver, så du tager fejl.

Selskabsskat er skat på investeringer og overskud og dermed økonomisk aktivitet. Overskud skabes kun ved investeringer. Investerer man ikke, lukker virksomheden.

Din anekdote dokumenterer heller ikke noget.

Niels Mosbak

“This is a moral issue,” she says. “They benefit from being in this country. They profit from being in this country and they benefit from the services that tax provides. They want their staff to be educated, to be healthy. They use the roads, the infrastructure. That has to be paid for and they should pay their share.”

Citat Margaret Hodge.
http://www.independent.co.uk/news/people/profiles/margaret-hodge-compani...

Kristoffer Larsen

Danske virksomheder - hvoraf der er ca. 160.000 skattepligtige - har udviklet sig til en usund forretning for Danmark som nation. Der er kun 52.000 skattebetalende virksomheder i Danmark.
Det er et forhold der betyder, at de virksomheder som f.eks. Carlsberg A/S, der betaler deres direktør 17 mio. og kun betaler 13 mio. i skat, nasser på det danske samfund og landets institutioner og altså ikke betaler deres del, men hvad direktøren og selskabets revisorer mener de kan slippe afsted med.
Jeg har som skatteyder svært ved at se, hvorfor denne ulyst hos virksomhederne til at betale skat er noget at berømme - de er nassere på vores fælles goder.

Maja Skov, Bill Atkins, kim jensen, Thomas Borghus, Simon Olmo Larsen, Sabine Behrmann, Morten Lind, Olav Bo Hessellund, randi christiansen, Tue Romanow, Torben Nielsen, Jens Kofoed, Per Jongberg, Steffen Gliese, Anders Kristensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det minder mig om denne tegning fra Business Week:
http://www.businessweek.com/articles/2013-04-04/u-dot-s-dot-taxes-vs-dot... .

En morale er, at USAs befolkning har forholdsvis lave skatter, men har forholdsvis svært ved at få lov til at betale dem.

Torben K L Jensen, Niels Mosbak og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Man kunne pålægge en omsætnings skat for multinationale selskaber ganske enkelt,så kommer de også til at betale skat til samtlige lande hvor de afsætter deres produkter.

Bill Atkins, Torben K L Jensen, Morten Lind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Man kunne pålægge en omsætnings skat for multinationale selskaber ganske enkelt,så kommer de også til at betale skat til samtlige lande hvor de afsætter deres produkter.

Så skal forbrugerne betale mere i skat. Med hvilken begrundelse - grådige offentlige sektorer og inkompetente politikere?

Omsætning er heller ikke lig overskud og dermed beskatningsgrundlag, En bilforhandler tjener f.eks. kun få tusind kroner på salg af en mikrobil i Danmark. Skulle skatten så afhænge af hans omsætning?

Børge Rahbech Jensen

Kristoffer Larsen,

"Selskabsskat er skat på investeringer og overskud og dermed økonomisk aktivitet.
Overskud skabes kun ved investeringer. Investerer man ikke, lukker virksomheden. "

Jeg mener ikke, det er helt korrekt. Jeg er sådan set enig i, at overskud skabes ved investeringer, men overskud er det økonomiske resultat, efter investeringer er betalt. Så vidt jeg ved, beskattes de penge, der bruges på investering, ikke fuldt ud, hvis de overhovedet beskattes. Renteomkostninger og afskrivninger fratrækkes for beskatning.

Et off-topic sidespring er, at påstanden om, virksomheden lukker, hvis man ikke investerer, modsiges af dansk erhvervslivs modvilje mod netop investeringer (og ansættelser), som regeringen pålægges ansvaret for. Mange virksomheder lever åbenbart fint uden investeringer.

Morten Lind, Jens Kofoed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Toke Andersen

Pointe er, at der ikke er nogen grund til, at pålægge virksomheder skat, når man kan beskatte aktionærerne og slet ikke i en lille og åben økonomi som den danske. Her viser det sig, at lavere selskabsskat giver højere vækst på sigt og at skatten dermed er en ineffektiv måde at finansiere det offentlige forbrug på.

Skat skal ikke opkræves af følelsesmæssige årsager, men sådan at den bedst mulige efficiens nås.

Kristoffer Larsen

Så vidt jeg ved, beskattes de penge, der bruges på investering, ikke fuldt ud, hvis de overhovedet beskattes. Renteomkostninger og afskrivninger fratrækkes for beskatning.

Skattegrundlaget er indtægter fratrukket udgifter, dog ikke udgifter til etablering. Dermed sker skattebetalingen af den forbrugsmulighed aktionæren har.

Helt på samme måde som en lønmodtager beskattes af sin løn. Forskellen er, lønmodtageren som udgangspunkt ikke har nogen udgifter forbundet med sit arbejde.

Dermed er der som udgangspunkt symmetri mellem skatten uanset om kilden er virksomhedsindkomst eller lønindkomst. Den eneste fordel ved "at sætte sig på aktier" som visse selvstændige kan, er en eventuel periodeudjævning af skatten.

Toke Andersen

@kristoffer

Som mine indlæg gerne skulle vise, er jeg ikke helt uenig i alle dine betragtninger.

Men du springer (for)let henover nogle ret centrale problemstillinger.

Først og fremmest kan jeg ikke forstå hvordan du bare kan afvise udviklingen i forholdet mellem investeringer og udbetaling af udbytte i den koorporative økonomi.

Dette beskriver, i mine øjne, en tydelig bevægelse mod kortsigtet udbytte, hvilket indiskutabelt pålægger samfundet større risiko, og derved legitimt beskatningsgrundlag.

Børge Rahbech Jensen

"Skattegrundlaget er indtægter fratrukket udgifter, dog ikke udgifter til etablering. "
Men formentlig udgifter til bl.a. investeringer efter etableringen.

"Helt på samme måde som en lønmodtager beskattes af sin løn. "
Lønmodtageren har en række fradrag, som han el. hun så ikke beskattes af.
Renteomkostninger og befordring mellem hjem og arbejde er bare to af fradragene.

Hvis der som udgangspunkt er symmetri, beskattes virksomhederne netop ikke af investeringer udover udgifter til etablering. De beskattes af det overskud, som ikke bruges til investeringer - herunder den del af overskuddet, der udbetales til ejerne.

Steffen Gliese

Nu er det vist ikke den almindelige danske befolknings ønske, at vores økonomi skal være så åben, som den er blevet - i modsætning til stort set alle andre landes massive forsøg på styre balancen mellem im- og eksport.

Steffen Gliese

Det overses, at samfundets og borgernes eneste interesse i det private erhvervsliv er dets evne til at finansiere de vitale opgaver i fællesskabet.

Bill Atkins, Niels Mosbak, Morten Lind, Torben Nielsen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Den position har de vel ret beset sparket til hjørne, krisen har kun fremhævet tendensen.

Kristoffer Larsen

Toke Andersen

Pointen er ikke niveauet for beskatning, men at man beskatter aktionæren og ikke virksomheden.

Selskabsskatten er for investoren blot endnu en omkostning. Den skal enten betales af forbrugerne, de ansatte i form af lavere løn eller af investoren i form af lavere afkast.

De sikre investeringer vil under alle omstændigheder blive gennemført, men skatten reducerer marginal investeringerne. Det betyder, at nogle af den marginale vækstpotentiale der er i udviklede økonomier som f.eks. den danske mistes p.g.a. selskabsskatten.

Så det er ikke alene fordi Sverige og andre lande sænker deres selskabsskattesatser, at Danmark bør sænke vores. Det er også for, at få et mere efficient skattesystem.

Derfor er det også anerkendt, at en lavere selskabsskat i Danmark alt andet lige på sigt giver højere velstand, men at niveauet er marginalt. Det er altså ikke nødvendigvis en mirakelkur med lavere selskabsskat.

Den måde man indretter et skattesystem er jo netop ikke et nulsumsspi hvor det er ligegyldigt hvordan man opkræver skatterne på. Skat på jord og forbrug er f.eks. mindre forvridende end skat på arbejde og investeringer.

Et argument for selskabsskat, kan være at man skal beskatte et overnormalt afkast, men i de tilfælde det findes, skyldes det formodentligt markedsfejl som manglende konkurrence og kunne i givet fald kompenseres ved sanktioner eller afgifter.

Børge Rahbech Jensen

De beskattes af det overskud, som ikke bruges til investeringer - herunder den del af overskuddet, der udbetales til ejerne.

De beskattes af afkastet af investeringerne. Overskuddet kommer jo ikke af sig selv.

Forestil dig to selvstændige operasangere der begge er lige dygtige og har samme værdi på markedet. Den ene aflønner sig som selvstændig og får personlig betaling, mens den anden udbyder sin tjeneste igennem sit selskab.

Begge optræder lige mange gange om året og begge indtjener 1 mio. om året.

Den ene betaler personlig skat, mens den anden betaler løbende 25 % selskabsskat og så 42% i udbytteskat af resten når han/hun hæver udbyttet.

Skatten er dermed den samme.

Beslutter operasangeren med selskabet, at det også investerer i produktion af bøger der handler om opera, beskattes overskuddet på samme måde. Først i selskabet og så resten når udbyttet hæves.

Omvendt vil tilsvarende den anden, skulle beskattes med personlig indkomst, hvis han foretog den samme investering igennem en personlig virksomhed.

Steffen Gliese

Nej, Kristoffer Larsen, for den løn, han udbetaler til sig selv, fradrages i firmaets overskud.

Kristoffer Larsen

Nej, Kristoffer Larsen, for den løn, han udbetaler til sig selv, fradrages i firmaets overskud.

Hvilket også betyder, at skatten er den samme. Udbetales hele overskuddet som løn beskattes denne med 56 %.

Udbetales overskuddet ikke som løn, sker der først beskatning med 25 % og så 42 % af resten. Det er 25 + (75*0,42) eller 56,5 % i skat.

randi christiansen

Så den private virksomheds primære værdi for fællesskabet består - udover arbejdspladser - i den skat, som aktionærerne betaler af deres overskud?

Og hvilket incitament giver det så til miljø-og socioøkonomisk bæredygtige investeringer, til investeringer overhovedet. Det er jo en kendt sag, at aktionærudbytte prioriteres fremfor virksomhedsudvikling og - gud bevare os - projekter til gavn for almenvellet og det fællesskab, som enhver er del af, hvadenten det ønskes eller ej.

Joseph Stieglitz, my man, tak for at tage emnet op og for at forsøge sig med forslag til løsning

Torben K L Jensen, kim jensen, Tue Romanow, Niels Mosbak, Morten Lind og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Læs også John Bellamy Fosters seneste interview i Monthly Review for en realistisk vurdering af nuværende finansielle aktørers katastrofalt manglende evne til at generere en miljø-og socioøkonomisk sund verdensøkonomi. Kend dem på deres handlingers output og ikke på deres urealistiske newspeak-teoretiske sofisterier, der så sikkert som amen i kirken igen igen efterlader miljøet og de i forvejen økonomisk misbrugte og slavegjorte med regningen.

Som Foster skriver - vejen ud af dette uføre er, at det segment, som Pseudedemokraterne med deres accept af monopolkapitalismen har
svigtet, samles i en ny og bæredygtig løsning.

randi christiansen

Ud med Pseudodemokraterne og ind med de 99%

Niels Mosbak

Kristoffer Larsen

Når under en tredjedel af danske virksomheder betaler skat, er dette "kun" helt berettiget.
Eftersom virksomheder er at ligne med juridiske personer, kan du umiddelbart sammenligne disse med helt almindelige skatteydere - lønmodtagere.
Hvis det kun er en tredjedel af lønmodtagerne der betaler skat, kan du være forvisset om at det offentlige foretagende "SKAT" ville komme efter de der unddrog sig.

Eftersom de således er juridiske personer skal de selvfølgelig i lighed med alle andre i dette land betale for de fælles goder - infrastruktur, uddannelse, sikkerhed, o.s.v., det turde ikke være svært at forstå.

Og selvfølgelig skal aktionærer betale skat af overskuddet, (en arbejdsfri gevinst) som personlig indkomst.

Og firmaerne har jo den fordel ved samfundets udbetaling af bistandshjælp, at folk ikke skal bo i pakkasser langs jernbanelinjerne eller ligge og dø i rendestenen.
Den slags kan nemlig føre til social uro og endog (gys) revolution.

Som det måske er dig bekendt har man i Danmark indført en moderne form for slaveri, hvor bistandsklienter sættes i "Aktivering" og snart også "Nyttejob". Det er så samfundets tilskud til virksomheder, da disse modtagere af sociale ydelser (efter bestemmelserne i Grundloven) arbejder uden arbejdstagerrettigheder og til en ussel betaling (bistandshjælp) da disse virksomheder ser lønomkostninger som helt afgørende for deres "konkurrenceevne" og i stedet for at ansætte folk på overenskomstmæssige vilkår således lader mennesker der ikke har et arbejde og derfor er henvist til "offentlig forsørgelse" udføre reelt arbejde.

Og hvis det ikke er dig bekendt - så betaler mennesker "på offentlig forsørgelse" også skat og såfremt virksomhederne nu ansatte de mennesker hvis arbejdskraft de gør brug af, ville de som ansatte rent faktisk betale mere i skat og dermed betale for den bistandshjælp de har fået.

Men når en nedsættelse af selskabsskatten med 2 procentpoint kun medfører en forøgelse af arbejdsudbuddet på 600 jobs - så kan enhver jo regne sig frem til at det ikke er vejen mod fuld beskæftigelse.

Maja Skov, Torben K L Jensen, kim jensen, Tue Romanow og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Hvis det kun er en tredjedel af lønmodtagerne der betaler skat, kan du være forvisset om at det offentlige foretagende "SKAT" ville komme efter de der unddrog sig.

Hvilket jo er forkert. Dels betaler sambeskattede datterselskaber ikke skat. Den skat påhviler moderselskabet.

Dertil er der mange skatteydere der ikke betale skat. F.eks. betaler modtagere af overførselsindkomster ikke skat. Det modtager blot en bruttooverførsel fra staten og skatteyderne.

Og selvfølgelig skal aktionærer betale skat af overskuddet, (en arbejdsfri gevinst) som personlig indkomst.

Aktionærerne betaler to gange skat. Dels i selskabet og dels personligt.

Det er så samfundets tilskud til virksomheder, da disse modtagere af sociale ydelser (efter bestemmelserne i Grundloven) arbejder uden arbejdstagerrettigheder og til en ussel betaling (bistandshjælp) da disse virksomheder ser lønomkostninger som helt afgørende for deres "konkurrenceevne" og i stedet for at ansætte folk på overenskomstmæssige vilkår således lader mennesker der ikke har et arbejde og derfor er henvist til "offentlig forsørgelse" udføre reelt arbejde.

Omvendt. Der er tale om personer der ikke kan levere en værdi der svarer til en normal løn. Man kompenserer så for deres manglende kvalifikationer ved, at yde et tilskud til virksomhederne for at give dem jobtræning. Ideelt skulle det ikke være nødvendigt med den slags skånejobs og oplæring, men livet er ikke altid lige let for alle.

Men når en nedsættelse af selskabsskatten med 2 procentpoint kun medfører en forøgelse af arbejdsudbuddet på 600 jobs - så kan enhver jo regne sig frem til at det ikke er vejen mod fuld beskæftigelse.

Ingen betvivler, at lavere selskabsskat ikke øger arbejdsudbuddet.

Skal arbejdsudbuddet udvides, kræver det lavere skat på arbejde, strammere regler for tildeling af overførselsindkomster o.s.v.

Med de seneste reformer er det dog stort set topskatten der fortsat udgør et problem, da den rammer 20 % af de fuldtidsbeskæftigede. Der er trods alt titusinder der arbejder, trods en begrænset fordel i forhold til at få en overførselsindkomst.

Lavere selskabskat handler om højere investeringer i Danmark og højere vækst i en økonomi der er kendetegnende ved lave omkostninger. I Danmark har man valgt at pålægge virksomhederne nogle af de højeste energiafgifter i EU, ligesom Danmark er et lille sprogområde og med begrænset vilje til at tage en risiko og investere i egen virksomhed.

En lavere selskabsskat kan her være en kompensation for visse af disse ulemper.

»Det tager tid, før det slår igennem på produktiviteten. Til gengæld viser undersøgelser, at selskabsskatten er en af de skatter, der er mest hæmmende for produktivitet og vækst på længere sigt. Så ud fra en produktivitetssynsvinkel kan det være en god ide at sænke selskabsskatten,« siger Peter Birch Sørensen.

http://m.b.dk/?article=24574415-Tidligere-overvismand-ser-potentiale-i-l...

Steffen Gliese

Det er et spørgsmål om magtbalance, og der har Stiglitz ret i, at den skal vendes, så staterne får overhånden over den private økonomiske magt.
Det handler ikke om al den ekspansion, men om at begrænse aktiviteten til det nødvendige og dele frugterne.

Torben K L Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Mosbak

Kristoffer Larsen

" F.eks. betaler modtagere af overførselsindkomster ikke skat. Det modtager blot en bruttooverførsel fra staten og skatteyderne."

Det skal jeg huske når jeg modtager min tjenestemandspension - så må vi jo se om din argumentation kan overbevise SKAT.

"Aktionærerne betaler to gange skat. Dels i selskabet og dels personligt."

Og nej - de betaler ikke skat to gange - selskabet betaler skat - fordi selskabet udgør en juridisk person - og aktionæren betaler skat af det udbytte han trækker ud af selskabet.

"Omvendt. Der er tale om personer der ikke kan levere en værdi der svarer til en normal løn."

Fuldstændig udokumenteret påstand - det er folk der er uden arbejde og uden A-kasse, der ryger på bistandshjælp - det har intet med deres arbejdsevne at gøre.
Og hvis det var så fedt at være på bistandshjælp så kan jeg betro dig, at man dér ikke kommer i nærheden af at betale top-skat.

Og hvis det at samfundet ikke modtager skattebetaling skulle foranledige yderligere beskæftigelse, kan jeg ud fra egen erfaring meddele, at der i øjeblikket er 1,3 mio. arbejdsløse i Grækenland - den manglende græske skattebetaling er noget som EU og IMF arbejder på at få ændret - men det er tilsyneladende helt forkert iflg. dine økonomiske teorier.
Og hvis "arbejdskraft udbuddet" er tilstrækkeligt stort skulle samme virksomheder altså blive animerede til at investere iflg. dine teorier - dertil kan jeg sammen med 1,3 mio. arbejdsløse grækere med en mindsteløn på under 3 euro i timen fortælle dig at din teori er afgørende forkert.

At man i Danmark har høje energiafgifter, handler jo om at man via disse ønsker at regulere forbrugernes adfærd, således at miljøbelastninger bliver mindre. Og da alle jo betaler afgifter - også almindelige forbrugere, er det noget der rammer alle, ikke kun virksomhederne.

"Det tager tid, før det slår igennem på produktiviteten."

Det er altså arbejdstagerne der står for produktiviteten - og det er arbejdstagerne der skaber merværdi gennem deres indsats - det har intet med selskabsskat at gøre.

Jesper Wendt, Per Torbensen, Bill Atkins, kim jensen, Tue Romanow og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Kristoffer Larsen, 9/6-18.44: 'Der er tale om personer der ikke kan levere en værdi til en normal løn....men livet er ikke altid lige let for alle'

Og hvis ansvar er det? De, der tilrettelægger arbejdsmarkedets betingelser, eller de, der er de økonomiske tabere i spillet om det største udbytte i en verdensøkonomi baseret på finansielle bobler i stedet for på realøkonomi? Læs interview med John Bellamy Foster, Monthly Review 2013.

Kristoffer Larsen

Det skal jeg huske når jeg modtager min tjenestemandspension - så må vi jo se om din argumentation kan overbevise SKAT.

En pension er ikke en overførselindkomst

Og nej - de betaler ikke skat to gange - selskabet betaler skat - fordi selskabet udgør en juridisk person - og aktionæren betaler skat af det udbytte han trækker ud af selskabet.

Jo, jeg kan garantere dig at aktionæren betaler to gange. Når selskabet afregner skat, bliver der mindre til udbytte til aktionærerne. Det var også det jeg skrev! At et selskab er en juridisk person har intet med den økonomiske sammenhæng at gøre. Aktionæren kan f.eks. undgå selskabskatten ved at trække overskuddet ud som løn, men så beskattes det hele som personlig indkomst. Vælger man, at udlodde overskuddet som udbytte betales der både skat af overskuddet og af udbytte!

Et selskab ejes af aktionærerne. Ikke af det selv.

folk der er uden arbejde og uden A-kasse, der ryger på bistandshjælp - det har intet med deres arbejdsevne at gøre.
Og hvis det var så fedt at være på bistandshjælp så kan jeg betro dig, at man dér ikke kommer i nærheden af at betale top-skat.

Det er en meget begrænset del af arbejdmarkedet er der i støttet arbejde og grunden til, at de er det, skyldes et misforhold mellem kvalifikationer og lønkrav. Virksomhedder ansætter ikke personale uden de giver et afkast i forhold til deres løn.

Det har intet med Grækenland at gøre.

At man i Danmark har høje energiafgifter, handler jo om at man via disse ønsker at regulere forbrugernes adfærd, således at miljøbelastninger bliver mindre. Og da alle jo betaler afgifter - også almindelige forbrugere, er det noget der rammer alle, ikke kun virksomhederne.

Det er ikke alle udgifter der kan overvæltes på forbrugerne uden at det koster markedsandele, hvorfor en lavere selskabsskat netop er en god måde at kompensere et højt omkostningsniveau.

Det er altså arbejdstagerne der står for produktiviteten - og det er arbejdstagerne der skaber merværdi gennem deres indsats - det har intet med selskabsskat at gøre.

Det har i den grad noget med selskabskatten at gøre. Det er aktionærerne og ejerne der fortager investeringerne og udpeger ledelsen. Uden investeringer og aktionærer ingen ansatte, medmindre de selv starter en virksomhed.

Og hvis ansvar er det? De, der tilrettelægger arbejdsmarkedets betingelser, eller de, der er de økonomiske tabere i spillet om det største udbytte i en verdensøkonomi baseret på finansielle bobler i stedet for på realøkonomi?

Hvem er så det, der er ledige i en økonomi som den danske? Det er folk med manglende kvalifikationer, trods muligheden for gratis uddannelse.

randi christiansen

Kristoffer Larsen - ingen ledige blandt akademikere og faglærte? Den må du vist længere ud i LA's bagland og sælge.

Og de, der af mange forskellige mulige årsager ingen uddannelse har, kan fanden ta?

Kristoffer Larsen

ingen ledige blandt akademikere og faglærte? Den må du vist længere ud i LA's bagland og sælge.

Det var ikke min påstand. Der er ledige i Danmark, men de fleste er det udelukkende p.g.a. konjunkturen og kun i en kortere periode.

randi christiansen

Du er svær at tage alvorlig Kristoffer, når du ikke kan formulere dig præcist eller huske fra næse til mund - læs hvad du skriver

Kristoffer Larsen

Randi Christiansen

Du har problemer med forståelsen og lader dig styre af dine følelser. Den ledighed der ikke skyldes konjunkturerne og er længerevarende skyldes manglende kvalifikationer hos de ledighedsramte. Det ses også ved de såkaldt akutramte, der i det forgange årti trods højkonjunktur havde problemer med beskæftigelsen og i lange perioder var på overførselsindkomster.

@Kristoffer Larsen, du har et underligt fortænkt bagvendt syn på samfundet og dets funktioner

At selskabsskatten og udbytteskatten skulle være en hindring for at drive virksomhed i Danmark er det rene vrøvl og senest afvist af Nils Smedegaard, Mærsk i DR: "Vi kan ikke se der skulle være noget sted, der er mere fordelagtigt at drive virksomhed fra end Danmark."

Grunden til at selskaberne forlods, inden aktieudbyttet beregnes, skal betale en del af overskuddet i skat, er at det ikke er sikkert at aktieudbyttet skal beskattes i Danmark.

...og iøvrigt er det kun hver fjerde virksomhed i Danmark, der rent faktisk betaler selskabsskat, fordi resten enten investerer eller slet ikke har et overskud.

Selskabsskatten er faktisk et rigtig godt incitament til at investere og udvide sin virksomhed, da der derved kan foretage fradrag i selskabsskatten. Hvis et selskab investerer et eventuelt overskud i virksomheden og udbygger den (f.eks. ved at ansætte flere), så udløser det et fradrag i selskabsskatten

Hvem er så det, der er ledige i en økonomi som den danske? Det er folk med manglende kvalifikationer, trods muligheden for gratis uddannelse.

Vi taler her om ca. 1,5% af den samlede arbejdsstyrke og ser vi på langtidsarbejdsløshed i den forbindelse er problemet ikke eksisterende.

---

Hovedhistorien i Børsen er i øvrigt at Danske virksomheder i stigende grad henter produktion hjem til Danmark fordi:

Danmark egner sig glimrende til udvikling af nye produkter og teknologier, da vi er et lille land med en alsidig erhvervsstruktur og en homogen og veluddannet befolkning.

Danske medarbejdere er fleksible, og de er ikke bange for at udfordre den eksisterende praksis. Danske virksomheder kan derfor producere løsninger, der hurtigt og effektivt kan tilpasses den enkelte kundes behov.

En tredje forudsætning er at Danmarks erhvervspolitik og infrastruktur skaber gode og stabile rammevilkår for virksomhederne.

...Den slags er nok ikke gratis vel ? - det må da selv en superliberalist kunne indse.

Per Torbensen, randi christiansen, Maja Skov, Holger Madsen, Niels Mosbak, Søren Peter Langkjær Bojsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Mosbak

Kristoffer Larsen

"En pension er ikke en overførselindkomst"

Blink-blink - den lader vi lige stå på lystavlen et øjeblik...

En tjenestemandspension som min har ikke nogen bagvedliggende "opsparing", da den er optjent via pensionsberettiget andel af lønsummen - og da staten har mere brug for penge til investering i fælles goder, bliver denne andel af lønsummen ikke sparet op i et pensionsselskab.
Så når dagen oprinder hvor tjenestemanden skal pensioneres - ja, så trækkes disse penge ud via finansloven - så det er i høj grad en overførselsindkomst, der trækkes via de sociale budgetter.

"Aktionæren kan f.eks. undgå selskabskatten ved at trække overskuddet ud som løn"

Det er kun for det tilfældes skyld, at der er tale om at en enkeltmandsejet virksomhed - prøv at tænke stort - tænk Carlsberg A/S, der som sagt via transferpricing har reduceret deres skattebetaling til snoldede 13 millioner kr.

Derfor holder din ide om at "der betales to gange" ikke.

Når jeg nævnte Grækenland var det i relation til mantraet om at når man øger antallet af personer der er til rådighed for arbejdsgiverne, så kommer jobbene af sig selv.
Grækenland er mønstereksemplet på den neo-liberale drøm - der findes stort set ikke andet end ledige hænder og hvis man tror på at manglende skattebetaling er vejen til velstand, sammen med lønninger på under 25 kr. i timen - jamen så skulle den græske økonomi jo buldre der ud af - i teorien...
Men i virkeligheden er det blot armod, sult og nedslidt infrastruktur.
Og tænk virksomhedsbeskatning på f.eks. Cypern er 10% - og hvordan går det lige der?

"Det har i den grad noget med selskabskatten at gøre. Det er aktionærerne og ejerne der fortager investeringerne og udpeger ledelsen."

Og jeg kan blot gentage - produktiviteten kan alene henregnes til de der udfører arbejdet "nede på gulvet" - ikke til de der blot skummer merværdien af andres arbejde og via aktieudbytte opnår arbejdsfri gevinster. Derfor har produktivitet intet med selskabsskat at gøre - arbejderen indsats relaterer sig ikke til om firmaet betaler selskabsskat eller ej.

Og i relation til energiafgifter så er det da besynderligt at almindelige forbrugere skal betale, men virksomheder friholdes - ligesom med skatten.
Virksomhederne vil gerne udnytte infrastruktur, uddannelse af befolkningen, o.s.v. men det er nogle andre der skal betale - det er jo direkte asocialt.

Bill Atkins, Per Torbensen, randi christiansen, Maja Skov og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Så dit argument er altså, at hvis der kun var konjunkturbestemt ledighed, så ville denne virksomhedskompensation for jobtræning, skånejob og oplæring ikke være aktuel?

I øvrigt var, hvad jeg forsøgte i mit indlæg, at diskutere ansvaret for, hvad du lægger til grund i din præmis 'Der er tale om personer, der ikke kan levere en værdi der svarer til en normal løn'

Du siger, det er den enkeltes, fordi uddannelse er gratis, men at virksomhederne så til gengæld kompenseres. En noget forenklet verdensopfattelse - hvis du nu var i lidt bedre kontalt til dine følelser, ville dine betragtninger måske blive mere nuancerede.

randi christiansen

Ovenstående til Kristoffer L

Kristoffer Larsen

Bill Atkins

Selskabsskatten er ikke alene den faktor der gør, om man vil og kan drive virksomhed i Danmark. Den er en af flere og din henvisning til Mærsk beviser intet, da de har størstedelen af deres aktiviteter udenfor Danmark. Samme synspunkt har andre som Lego og Grundfos også, hvor de mener det er skatten på arbejde der er udfordringen. Tilsvarende mener OECD ligeledes, at der fortsat er behov for at færre danskere betaler topskat.

Men selskabsskatten er en omkostning på linje med energiafgifter, arbejdsskadeafgift, betaling for G dage, arbejdsgiverbetalte sygedage o.s.v som kommer oveni nogen af de højeste lønninger i verden, selvom danskerne ikke er de mest produktive i Europa og har en begrænset arbejdstid.

Selskabsskatten skal også se i sammenhæng med personskatten og tilskyndelsen til at starte egen virksomhed, hvor skatten i dag samlet er 56 % hvilket er det højeste i OECD.

Dertil skal man bemærke, at Danmark ligger i udkanten af Europa og er en lille økonomi med et begrænset sprogområde.

Selskabsskatten er faktisk et rigtig godt incitament til at investere og udvide sin virksomhed, da der derved kan foretage fradrag i selskabsskatten. Hvis et selskab investerer et eventuelt overskud i virksomheden og udbygger den (f.eks. ved at ansætte flere), så udløser det et fradrag i selskabsskatten

:)

Du er godt klar over, at det er noget vrøvl du skriver?

Hovedhistorien i Børsen er i øvrigt at Danske virksomheder i stigende grad henter produktion hjem til Danmark fordi:

Mange fraser. Ja, Danmark findes også på mange lister over de mest inovative og mest konkurrencedygtige lande, men det hjælper ikke meget, når der er så få der bruger de mange muligheder som det hævdes der er ved at investere i Danmark.

Ugebrevet A-4 havde i øvrigt også en sag om en virksomhed, der hjemtog produktion fra Polen, p.g.a. det såkaldte investeringsvindue, der giver større skattemæssige afskrivninger på nyanskaffede driftsmidler.

Tænk hvad konsekvensen ved en selskabsskattesats på f.eks. 10 % i Danmark ville være?

Niels Mosbak

Blink-blink - den lader vi lige stå på lystavlen et øjeblik...

Nej, en pension der er knyttet til en offentligt ansættelse er ligeså lidt en overførselsindkomst, som den løn man betaler til sygeplejesker og skolelærer, men der er selvfølgelig også dem der mener, at det er hip som hap om statens udgifter går til offentligt ansatte eller bistandsklienter.

Hallo - nogen hjemme? *knock knock*

Nej, der gælder altid dobbeltbeskatning. Først i selskabet og så ved udbetalingen af udbyttet, så den pointen har du misset. Den selskabsskat de selskaber jeg har aktier i, kan jeg jo ikke få tilbage, selvom jeg også betaler skat af mit udbytte. Det siger sig selv. Men selskabet har betalt skatten og dermed har jeg og andre aktionærer igennem selskabet betalt denne skat, hvorefter værdien af aktien falder tilsvarende.

Når jeg nævnte Grækenland var det i relation til mantraet om at når man øger antallet af personer der er til rådighed for arbejdsgiverne, så kommer jobbene af sig selv.

På sigt konvergerer antallet af beskæftigede med arbejdsudbuddet afhængig af arbejdsmarkedets fleksibilitet og kvalifikationer. Det viser al empiri og forskning.

Og jeg kan blot gentage - produktiviteten kan alene henregnes til de der udfører arbejdet "nede på gulvet" -

Fuldstændigt forkert. Produktivitet afhænger af mange forhold. Ledelse, organisation, markedsvilkår, investeringer, risikovillighed m.m.

Og i relation til energiafgifter så er det da besynderligt at almindelige forbrugere skal betale, men virksomheder friholdes - ligesom med skatten.

I den grad energiafgifterne overvæltes på forbrugerne, så vil danske produkter alt andet lige blive dyrere og konkurrenceevnen forringes. I det omfang forbrugerne ikke betaler for energiforbruget er der så kun aktionærerne til at betale. Det kan så betyde, at virksomheden flytter ud af Danmark.

I øvrigt er det forbrugeren der bør betale for energiforbruget, da det jo er denne der efterspørger produktet.

randi christiansen

Så dit argument er altså, at hvis der kun var konjunkturbestemt ledighed, så ville denne virksomhedskompensation for jobtræning, skånejob og oplæring ikke være aktuel?

Nej, generelt var disse grupper var også under højkonjunkturen på overførselsindkomster i lange perioder, så deres ledighed er ikke konjunkturbestemt, selvom de naturligvis har sværere ved at finde beskæftigelse under en lavkonjunktur.

randi christiansen

Kristoffer L - du svarer i vest, når jeg spørger i øst. Spørgsmålet var (9/6-21.58) : hvis er ansvaret for arbejdsmarkedsforholdene? Og du taler om folk med manglende kvalifikationer trods gratis uddannelse. Er det så den forholdsvis lille gruppe, som er ansvarlig for, at borgere ikke kan tilbydes lønnet beskæftigelse, som modsvarer deres - u-eller faglærte - kvalifikationer? Der er rigelig at tage fat på i både u-og faglærte brancher - det er arbejdsmarkedsstrukturerne, som ikke modsvarer menneskers berettigede behov, deres vilje og evne til at yde og nyde.

Niels Mosbak

Kristoffer Larsen

"Nej, en pension der er knyttet til en offentligt ansættelse er ligeså lidt en overførselsindkomst, som den løn man betaler til sygeplejesker og skolelærer".

Javel ja, så der er altså nogen der betaler skat af deres overførselsindkomst - d.v.s. at jeg ikke kan bruge dit argument over for skat, hvilket jo var udgangspunktet.
Så din påstand: "F.eks. betaler modtagere af overførselsindkomster ikke skat. Det modtager blot en bruttooverførsel fra staten og skatteyderne." er altså usand, da disse penge kommer fra den selvsamme kasse som andre sociale ydelser.

"Den selskabsskat de selskaber jeg har aktier i, kan jeg jo ikke få tilbage, selvom jeg også betaler skat af mit udbytte. Det siger sig selv. Men selskabet har betalt skatten og dermed har jeg og andre aktionærer igennem selskabet betalt denne skat, hvorefter værdien af aktien falder tilsvarende."

Igen - et selskab er en juridisk person, ligesom Kristoffer Larsen er en juridisk person og nyder således beskyttelse under lovgivningen - og med denne rettighed følger også pligter - så når den juridiske person "Selskab A/S" betaler skat kan du jo, som du konstaterer, ikke få den skat tilbage en anden juridisk person har betalt.
Men din påstand om at du og andre aktionærer gennem "Selskab A/S" har betalt denne skat er fortsat noget vrøvl - du prøver på denne måde pludselig at ophæve at der er tale om 2 forskellige juridiske personer.
Det minder lidt om den måde bønder har for vane at opgøre høstudbyttet på - når de høster med øjnene ser høsten altid forfærdelig god ud, og når det endelige resultat er i laden og er mindre end det forventede udbytte, mener de at der er tale om et tab, jf. din tilføjelse: "hvorefter værdien af aktien falder tilsvarende"...

"På sigt konvergerer antallet af beskæftigede med arbejdsudbuddet afhængig af arbejdsmarkedets fleksibilitet og kvalifikationer. Det viser al empiri og forskning."

Såh??? Der mangler vist nogle mellemregninger i denne Hurra-påstand - herunder det noget svævende udtryk "på sigt" - på hvilket sigt - 1-3-5 eller 50 års sigt. Foreløbig er der i Grækenland gået 4 år og halvvejs ind i det 5 år har dette "på sigt" endnu til gode at manifestere sig. Så virkeligheden taler mod både forskning og empiri.

Din redegørelse omkring energiforbrug lider af mangler - og sætningen:

"I øvrigt er det forbrugeren der bør betale for energiforbruget, da det jo er denne der efterspørger produktet" - er uden logisk konsistens.

Det er jo virksomheden der forbruger energi og i denne sammenhæng er "forbruger" der efterspørger en bestemt vare - energi, og iflg. din argumentation er det jo helt rimeligt at "Selskab A/S" selv betaler for det produkt de efterspørger?

Kristoffer Larsen

Jeg skriver: Selskabsskatten er faktisk et rigtig godt incitament til at investere og udvide sin virksomhed, da der derved kan foretage fradrag i selskabsskatten. Hvis et selskab investerer et eventuelt overskud i virksomheden og udbygger den (f.eks. ved at ansætte flere), så udløser det et fradrag i selskabsskatten

Kristoffer Larsen siger hertil: Du er godt klar over, at det er noget vrøvl du skriver?

Nej, det må du meget gerne uddybe, hvis din logik, som mestendels er baseret på påstande, tillader det!

Kristoffer Larsen: Dertil skal man bemærke, at Danmark ligger i udkanten af Europa og er en lille økonomi med et begrænset sprogområde.

Det er til gengæld noget sludder. Danmark ligger klos op ad verdens mest produktive industrination, Tyskland, og 40% af vores samhandel sker med Tyskland som har bugnende ordrebøger.

Kristoffer, mange af dine påstande befinder sig i ascendanten til dine manglende logiske ræsonnementer og dine rablerier viser således at økonomi ikke er en eksakt videnskab, men nemt kan gøres til det rene pladder.

randi christiansen

Peter Zinkernagel, dansk filosof i læserbrev Information 2002 : 'Roden til alt ondt er pjat og løs snak'

Jesper Wendt

El diablo economics - look for a church near you.

Live$tock-exchange

Her havde en poster med 'I want you' gjort rette. Måske peppet lidt op i et terminator-theme.

Philip B. Johnsen

Hvis verdens transnationale selskabers aktionærer vil tjene penge, burde de forlange, at få internationalt reguleret finanssektoren, en hel verdensdel ligger lammet på grund af en illegitim finanssektor, det har aktionærer globalt set stor skade af, selskabsskat og anden beskatning er ikke et problem der betyder noget reelt, i sammenligning med tryghed for, at deres investering er noget værd eller hvad.

Så kan lønmodtagerne såmænd nøjes med tryghed i ansættelsen, og sikkerhed for de ikke skal betale regningen når, finanssektoren ikke dur til deres arbejde.

Christoffer Basse Eriksen

"Der er aldrig et globalt svar på globale problemer," siger Nicolas Colin i dette interview med Henrik Moltke.

Interviewet er et indspark i samme debat som den her debatterede artikel.

Link: http://baggrund.com/hvordan-beskatter-man-en-digital-okonomi/

Kristoffer Larsen

Randi Christiansen

Og du taler om folk med manglende kvalifikationer trods gratis uddannelse. Er det så den forholdsvis lille gruppe, som er ansvarlig for, at borgere ikke kan tilbydes lønnet beskæftigelse, som modsvarer deres - u-eller faglærte - kvalifikationer?

Det er ikke samfundets ansvar, at stille jobgaranti. I Danmark bruges der enorme ressourcer på uddannelse og opkvalifcering af arbejdsstyrken, hvilket gør, at der er en forholdsvis høj beskæftigelse. Langt de fleste der rammes af ledighed er det kun i kort tid eller finder beskæftigelse kort tid inden de mister deres dagpenge! Det er en meget begrænset gruppe der er langtidsledige og det er typisk personer der tidligere ligeledes har været uden job eller fået støtte af det offentlige.

Niels Mosbak

"Så din påstand: "F.eks. betaler modtagere af overførselsindkomster ikke skat. Det modtager blot en bruttooverførsel fra staten og skatteyderne." er altså usand, da disse penge kommer fra den selvsamme kasse som andre sociale ydelser"

Du tager som jeg skrev fejl. Modtagere af overførselsindkomster yder ikke et arbejde for den overførsel de modtager og den "skat de betaler" er blot delvis tilbagebetaling af den ydelse de modtager fra staten og dermed skatteyderne.

Inden 1994 var en række ydelser som kontanthjælp skattefrie, men efterfølgende er de blevet skattepligtige, hvor der tilsvarende skete en forhøjelse af disse ydelser.

Det betød dog ikke, at kontanthjælpsmodtagere af den grund begyndte at yde til de offentlige kasser. De modtager penge.

"Men din påstand om at du og andre aktionærer gennem "Selskab A/S" har betalt denne skat er fortsat noget vrøvl - du prøver på denne måde pludselig at ophæve at der er tale om 2 forskellige juridiske personer."

Igen udstiller du mangel på oversigt og viden.

Måske du er forvirret, af at selskabet bliver beskattet særskilt og ikke sammen med dets aktionærer. Det ændrer dog ikke ved, at der sker dobbeltbeskatning af samme indkomst begge steder og at man derfor har sat skatterne så den samlede skat er ens.

25 % i selskabsskat, og 42 % i skat af udbyttet. Det giver en samlet skat på 56 %.

Tilsvarende beskattes en personlig drevet virksomhed i virksomhedsordningen med en acontoskat på 25 % og ved hævning af overskuddet bliver denne i skatteberegingen krediteret som betalt skat.

Drives virksomheden personligt uden for virksomhedsorningen er skatten 56 %.

Til illustration foreslog SSFR at udbytteskatten blev forhøjet, i forbindelse med sænkelsen af selskabsskatten.

"Såh??? Der mangler vist nogle mellemregninger i denne Hurra-påstand - "

Nej, Danmark er f.eks. et godt eksempel. Det var først oppe i 90'erne, da Nyrup regeringen begyndte at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, at ungdomsledigheden faldt, trods at der havde været en høj vækst og den såkaldte efterløn. Påstanden om, at antallet af jobs er en konstant er en myte.

Derfor ser man også forskellig andel strukturel beskæftigelse i forskellige lande og regioner.

"Din redegørelse omkring energiforbrug lider af mangler"

Nej, og der tager du også fejl.

"Det er jo virksomheden der forbruger energi og i denne sammenhæng er "forbruger" der efterspørger en bestemt vare - energi, og iflg. din argumentation er det jo helt rimeligt at "Selskab A/S" selv betaler for det produkt de efterspørger?"

Nej, det er forbrugerne der efterspørger produkter, så det er dem der skal betale for den løn og de råstoffer og viden der er gået til at producere produktet.

Produktionsomkostningerne vil altid som udgangspunkt blive overvæltet på forbrugerne. Ellers går virksomheden til sidst konkurs.

Bill Atkins

Nej, det må du meget gerne uddybe, hvis din logik, som mestendels er baseret på påstande, tillader det!

Din påstand mangler både argumenter og logik og var i øvrigt falsk.

Det giver ingen mening i at investere for "at spare i skat" som du skriver. Investerer man i et driftsmiddel sparer man heller ikke i skat, men der sker en periodeforskyning af skattebetalingen igennem de afskrivninger man foretager sig.

Måske tror du på de annoncer, hvor personer opfordres til at købe andele i K/S selskaber for at "spare" i topskat. Men hvis du undersøger det nærmere, kan du se, at det kun er tale om en udskydelse af skattebetalingen. Afskrivningerne er udelukkende en periodeforskydning.

Danmark ligger klos op ad verdens mest produktive industrination, Tyskland, og 40% af vores samhandel sker med Tyskland som har bugnende ordrebøger.

Javel, på samme måde som de struktursvage tysktalende områder i det tidligere DDR eller Polen?

Så er det blot underligt, at det ikke strømmer ind med investeringer til Danmark og at det danske handelsoverskud ikke er større end det er.

Kristoffer, mange af dine påstande befinder sig i ascendanten til dine manglende logiske ræsonnementer og dine rablerier viser således at økonomi ikke er en eksakt videnskab, men nemt kan gøres til det rene pladder.

Nej, økonomi er ikke en "eksakt videnskab" - er det begreb du har hørt en eller anden gammel RUC professor udtale til Information - men i modsætning til dine kortslutninger og personlige og følelsesmæssige udfald holder mine argumenter og er baseret på fakta.

Du skrev i øvrigt længere oppe:

Hovedhistorien i Børsen er i øvrigt at Danske virksomheder i stigende grad henter produktion hjem til Danmark fordi:

Jeg skimmede hurtigt gårsdagens Børsen igennem, og så kun et læserbrev fra Dansk Metal der skrev om det du påstår. Måske kan du give en mere præcis henvisning til dit postulat?

I øvrigt har de sidste 24 timer været præget af nyheder om at Widex i følge 3F nedlægger 4-500 stillinger der flyttes til Estland, B & O flytter 75 til Tjekkiet og Agrana Juice ved Køge flytter 18 jobs til Polen.

Dansk økonomi er konstant udfordret og særligt i disse årtier med en stigende global konkurrence. Derfor hæmmer det jobskabelsen, når både løn- og skatteniveauet er så højt som det er. Nogen skatter er mindre hæmmende, som skat på jord eller moms, mens andre som selskabsskat og skat på arbejde giver Danmark en lavere velstand end ellers.

Steffen Gliese

Når det "ikke er samfundet opgave at stille jobgaranti", skyldes det udelukkende, at vi ikke har vedtaget det endnu, Kristoffer Larsen; men det skal vi selvfølgelig heller ikke, tværtimod skal vi se i øjnene, at der kun vil blive mindre og mindre arbejde at udføre i fremtiden, så vi i stedet må finde reelt udviklende aktiviteter at bruge tilværelsen på.

Niels Mosbak

Kristoffer Larsen

Der er en vidunderlig inkonsistens i din argumentation - når det passer ind i dit kram lægger du to forskellige juridiske personer sammen for at vise hvor uretfærdigt du selv som juridisk person bliver behandlet, når du skal betale udbytteskat.
Samtidig mener du at forbrugeren af energi selv skal betale for sit forbrug, dog ikke når det er en virksomhed der er forbruger - da du tilsyneladende ikke anerkender en virksomhed som forbruger - det har været meget interessant at pille din neo-liberale argumentation fra hinanden - men lad os bare stoppe her.

Nic Pedersen

Huuh ha.

Hvis man får/tager 100 kr. fra kassen og lægger f.eks. 50 tilbage, så bidrager man altså ikke til kassen med 50 kr. om det så kaldes skat eller ej!
(resten kan diskuteres)

Jesper Wendt

Du glemmer deflation. :)

Nic Pedersen

Ja, men bortset fra det er det rigtigt nok! ;-)

randi christiansen

Kristoffer - det er forvaltningens ansvar om systemet er hindrende eller befordrende for en retfærdig og hensigtsmæssig fordelingsnøgle mht ret og pligt. Nuværende praksis befordrer krise på krise - og nej, det er ikke godt nok, at det kunne være værre. Systemfejl hærger og ødelægger miljø- og socioøkonomien, og det er nødvendigt fordomsfrit at identificere fejlene. Læs Preben Vilhjelms seneste skrift om systemets konstruktionsfejl og John Bellamy Foster interview i Monthly Review om det finansielle systems selvskabte, selvforstærkende og uundgåelige kriser.

Sider