Læsetid: 5 min.

Selskaber, der opererer globalt, skal også beskattes globalt

Google, Apple og andre transnationale selskaber spiller den ene nations skatteydere ud mod den andens. Vi har brug for en global aftale, der kan stoppe deres systematiske skatteunddragelser
Smil. Applechefen, Tim Cook, fik verden til at smile med, da han fortalte, at selskabet nu havde betalt, hvad de skyldte i skat. Men hvad de skal, og hvad de bør, er ikke det samme, skriver Joseph Stiglitz.

Jason Reed

Moderne Tider
8. juni 2013

Verdensoffentligheden holdt vejret, da Tim Cook, topchef for Apple, erklærede, at hans selskab så sandelig havde betalt alle de skatter, man skyldte – og hermed syntes at sige, at Apple så også havde betalt alle de skatter, det burde. Men som bekendt er jura og moral ikke altid sammenfaldende størrelser, og der er intet overraskende i, at en virksomhed med så mange ressourcer og opfindsomhed som Apple vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at betale så lidt i skat som overhovedet muligt inden for lovens rammer. Og selv om juraen opfatter et selskab som et retssubjekt, der på lige fod med en person er udstyret med visse rettigheder, så ligger det ikke heri, at selskaber også besidder en persons fornemmelser for moralsk ansvar.

Ingen falsk beskedenhed

Apple har på samme måde som Google draget enorme fordele af, hvad USA og andre vestlige regeringer har stillet til rådighed: højt kvalificeret arbejdskraft uddannet på statsstøttede universiteter. Den grundforskning, disse selskabers produkter bygger på, er i vidt omfang betalt af skatteydermidler. Det samme gælder i øvrigt udviklingen af internettet, uden hvilket de slet ikke ville kunne eksistere.

Derudover afhænger disse selskabers velstand også af vores retssystem, herunder af en effektiv håndhævelse af love om intellektuelle ejendomsrettigheder. At selskaberne har været i stand til at udvikle så efterspurgte og forfinede produkter, beror naturligvis også på deres originale nytænkning og organisatoriske færdigheder, hvad de da også er blevet behørigt belønnet for. Men hvor Newton i det mindste var beskeden nok til at erkende, at han stod på skuldrene af giganter, har disse industrigiganter ingen betænkelighed ved at være gratister. Uden støtte fra offentlige midler, vil den kilde, hvorfra en stor del af innovationen og væksten skal komme, tørre ud. For slet ikke at tale om, hvad der vil ske med vores samfund, der i forvejen er præget af stedse større social opsplitning.

Se virkeligheden i øjnene

Det er ikke engang korrekt, at en højere virksomhedsbeskatning nødvendigvis vil resultere i faldende investeringer. Som Apple allerede har demonstreret, kan selskabet finansiere alt, hvad det vil, ved at optage gæld. Men rentebetalinger er fradragsberettigede, hvilket betyder, at i det omfang, investeringer finansieres ved gæld, bliver såvel udgifterne til kapital som afkastet ændret tilsvarende – uden negativ indvirkning på investeringerne.

Det er på tide, at det internationale samfund ser virkeligheden i øjnene: Vi har et uoverskueligt og uretfærdigt globalt skattesystem. Og det er skattesystemet, som er omdrejningspunktet i skabelsen af den stigende ulighed, der skæmmer de mest avancerede lande i dag med USA i spidsen og Storbritannien ikke langt efter. Det er udsultningen af den offentlige sektor, som er skyld i, at Amerika er ikke længere er de store muligheders land: I dag afhænger et amerikansk barns liv og fremtidsudsigter i højere grad af dets forældres indkomst og uddannelse, end det er tilfældet i andre højt udviklede lande.

De internationale selskaber er globaliseringens store vindere – ikke den enkelte arbejdstager, der har måttet se sin realløn falde uafbrudt. Vores multinationale selskaber har lært at udnytte globaliseringen i enhver forstand af dette ord, herunder at udnytte de skattemæssige smuthuller, som gør det muligt for dem at unddrage sig et globalt socialt medansvar.

Det store flyttecirkus

USA kunne ikke have et fungerende selskabsskattesystem, hvis vi havde valgt at få et overførselsprissystem (hvor virksomheder ’opfinder’ priser på varer og tjenesteydelser, som den ene part køber af en anden, hvorved overskuddet bliver bogført fra den ene stat til den anden).

Som systemet er indrettet nu, er Apple tydeligvis i stand til at flytte rundt med sine overskud for at undgå de californiske statslige skatter. Men der findes rigeligt med råderum til yderligere at finjustere systemet med henblik på at finde et modtræk mod, at det er blevet alt for nemt at flytte rundt på overskuddene, når den væsentlige kilde til reel ’merværdi’ er intellektuel ejendom.

Nogle har hævdet, at mens kilderne til produktion er vanskelige at identificere, er destinationen det ikke på samme måde, og har derfor foreslået et destinationsbaseret system. Men et sådant system vil ikke nødvendigvis være fair, i og med at det ikke vil generere nogen skatteindtægter til de lande, der har båret omkostningerne ved produktionen. Dog vil en destinationsordning være klart at foretrække fremfor den nuværende.

Trusler er ofte bluff

Selv hvis USA ikke blev belønnet for sine globale videnskabelige bidrag og den intellektuelle ejendomsret, der følger af dem, vil landet under alle omstændigheder blive belønnet for sin uhæmmede forbrugerisme, der udgør et stærkt incitament til en sådan innovation. Det ville være godt, hvis der kunne indgås en international aftale om beskatning af virksomhedernes overskud. Så længe vi ikke har en sådan aftale, vil ethvert land, der truer med at indføre retfærdige selskabsskatter, blive truet med straf, idet selskaberne jo blot kan vælge at henlægge produktion (og arbejdspladser) til andre steder. I nogle tilfælde vil landene kunne afsløre disse trusler som tom bluff. Men andre vil kunne vurdere, at risikoen er for høj. Det, som man imidlertid ikke kan flygte fra, er forbrugerne.

USA kunne selv gøre meget for at sætte skub i en reformproces: Ethvert firma, der sælger varer i USA, kan forpligtes til at betale en afgift af sit globale overskud – lad os sige til en sats på 30 procent – med fradrag for de selskabsskatter, der er betalt under andre nationale skattelovgivninger. Med andre ord vil USA kunne sætte sig selv igennem som en magt, der håndhæver en global minimumsskatteordning. Måske vil nogle virksomheder i givet fald fravælge at sælge i USA, men jeg tvivler på, at det vil være mange.

Selskaberne er medskyldige

Problemet med de multinationale virksomheders skatteunddragelse stikker dybere, og skal det løses effektivt, vil det kræve mere dybtgående reformer, herunder en indsats for at sætte ind imod de skatteparadiser, der giver ly til og hvidvasker skatteunddrageres penge. Der bør i systemet ikke være plads til lande, der er medskyldige i skatteunddragelse. Hvorfor skal skatteydere i f.eks. Tyskland finansiere redningspakker til borgere i et land, hvis forretningsmodel bygger på skatteunddragelse og et kapløb mod bunden?

At sige, at Apple eller Google jo blot profiterer af fordelene i det nuværende system er at lade dem slippe for let af krogen: Systemet har ikke udviklet sig til sit nuværende stade på egen hånd. Det er fra begyndelsen af blevet formet under indflydelse af lobbyister fra de store multinationale selskaber. Hvis Apple og Google repræsenterer de muligheder, globaliseringen har banet vej for, må vi omvendt også sige, at deres holdninger til skatteunddragelse står som symbolet på alt det, som kan gå galt og går galt med dette system.

Joseph Stiglitz er økonom og professor på Columbia University. Han fik Nobelprisen i økonomi i 2001

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristoffer Larsen, påstand på påstand:

1 der sker en periodeforskyning af skattebetalingen igennem afskrivninger ...hvordan beregnes størrelsen af den udskudte skat og hvornår skal man så indbetale de penge man har betalt mindre i skat over en afskrivningsperiode?

2 Så er det blot underligt, at det ikke strømmer ind med investeringer til Danmark ...danske virksomheder har indledt en de facto investeringsstrjke og har over 5 år skabt en opsparing på ca. 180 milliarder kroner.

3 Måske kan du give en mere præcis henvisning til dit postulat?

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/50971/artikel.html?hl=VmVuZCB...

4 og at det danske handelsoverskud ikke er større end det er

Prøv at følg denne talrække:
Danmarks sæsonkorrigede Eksport af varer og tjenester kvartal for kvartal
1990K1 76 601
77 881
76 193
81 657
80 118
85 459
86 347
85 091
87 609
86 375
84 714
84 454
82 055
82 275
87 056
89 316
87 119
92 513
93 840
94 758
97 679
94 953
94 884
95 654
99 191
101 828
101 518
102 606
102 489
110 539
110 845
112 698
112 350
106 137
115 809
110 413
117 564
119 944
124 769
131 687
136 658
144 873
156 568
164 253
161 466
159 726
154 955
154 739
159 392
164 228
160 719
163 978
160 707
155 798
158 546
160 062
160 771
167 576
166 715
169 942
173 505
190 021
195 187
198 293
207 900
210 947
214 045
216 709
219 254
216 103
221 083
228 801
235 543
248 156
245 763
230 123
203 161
193 456
196 826
199 704
209 336
221 339
227 361
228 976
241 278
236 761
237 762
241 029
247 296
250 467
249 153
245 538
244 018 2013K1

Det går jo forrygende for de dygtige myreflittige veluddannede danske eksport arbejdere - og så midt i en krisetid..

NUL ud af fire - hvordan synes du selv det går, Kristoffer?

Kristoffer Larsen, det er ikke din logik, eller dine ræsonnementer der er problemet. Du er simpelt hen for...... uvidende.

Kristoffer Larsen

Niels Mosbak

Den der lever i uvidenhed og bag sine fordomme, kan være lykkelig. Er du?

Ovenfor pillede jeg dine påstande om definationen af overførselsindkomster og skattebetaling fra hinanden og efterfølgende viser du at du ikke forstår grundlæggende økonomi. Du pludrer blot som det bedst passer i dine forsøg på en argumentation.

Forbrugerne er de eneste til at betale for varens pris i et normalt marked med konkurrence. Varens pris består af flere elementer som løn, råvarer og f.eks. energi. Det er naturligvis ikke noget aktionærerne skal betale og omkostningerne bliver overvæltet på priserne.

Omkring udbyttebetaling og selskabsskat er det som udgangspunkt hip som hap om det er selskabet eller aktionæren der betaler eller hvordan fordelingen er, så også der tog fejl.

randi christiansen

Du forholder dig ikke til den enkeltes ansvar.

Kristoffer Larsen

hvordan beregnes størrelsen af den udskudte skat og hvornår skal man så indbetale de penge man har betalt mindre i skat over en afskrivningsperiode?

Så nu har du måske pludselig forstået, at der kun er tale om en periodeforskydning af skatten og at skatten ikke er en begrundelse for at investere, men blot en omkostning?

Skatten skal naturligvis erlægges når aktivet realiseres og sker det med gevinst svarende til forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgsprisen sker der en beskatning. Ellers er der et tab der kan fratrækkes.

..danske virksomheder har indledt en de facto investeringsstrjke og har over 5 år skabt en opsparing på ca. 180 milliarder kroner.

Som skyldes flere forhold. F.eks. at den danske konkurrenceevne faldt massivt i nullerne.

Af Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal
Eksklusivt for kunder 10. jun. 2013

Altså var din påståede "hovedhistorie" et partisk læserbrev/indlæg fra Dansk Metal.

Det går jo forrygende for de dygtige myreflittige veluddannede danske eksport arbejdere - og så midt i en krisetid..

Nej, Billyboy Det går ikke så godt,hvis man tager hensyn til den store produktion i Nordsøen og det kroniske underskud på de offentlige finanser og danskernes behov for konstant øgning af den det offentlige forbrug.

NUL ud af fire - hvordan synes du selv det går, Kristoffer?
Kristoffer Larsen, det er ikke din logik, eller dine ræsonnementer der er problemet. Du er simpelt hen for...... uvidende.

Billyboy.

Et lille råd. Når de evner og talenter er så begrænsede, vil jeg råde dig til fremover at holde dig til emner - du forstår og så parkere dine enhedslisteholdninger i hashpiben eller nyder du bare at blive hængt til tørre?

Kristoffer Larsen
når aktivet realiseres og sker det med gevinst svarende til forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgsprisen ..men salgsprisen indeholder jo profit og løn til ekstra medarbejdere - altså alt i alt en gevinst for kapitalisten (profit) og samfundet(skat) og beskæftigelsen (løn og forbrug) ...dvs. at de 180 mia. - som ikke skyldes faldende konkurrenceevne - men afsætningsproblemer fordi arbejdsgiverne ved deres konstante krav om asociale skattenedsætter trækker købekraft ud af de laveste socialgruppers indkomst - ja de 180 mia. kr. ligger og venter på at samfundet med en skattefinansieret aktivitetspakke sætter gang i hjulene - en helt igennem asocial holdning.

Med hensyn til eksporten Nordsøoliens andel konstant til faldende og da det er udviklingen du skal bedømme - ja så går det strygende, trods krise og påstand om faldende produktivitet og på trods af nedlæggelse af 180.000 arbejdspladser.

Kristoffer Larsen du hænger jo dansk erhvervsliv ud som en flok egoister på statsstøtte - husk de 180 mia er lige så meget lønmodtagernes penge som det er arbejdsgivernes - sådan rent produktionsmoralsk.

'Stoffer' du må "snyde" næsen en gang imellem og læse på lektie, ellers klare du ikke dit første år på handelsskolen.

PS @ 'Stoffer'

Ved en nærmere gennemlæsning af dine ræsonnementer omkring investeringsfradrag og afskrivninger tror jeg du er faldet i en 'alt andet lige'-fælde i et lukket kredsløb - du ved de tricks der skal får det hele til at hænge sammen i små 'wonabe chef'ers' hjerner.

For at forstå produktionsregnskab skal du ligesom have samfundsbrillerne på ik'

Danske virksomheder flytter produktionen hjem igen
23. Maj 2013
Hver femte virksomhed, der har outsourcet produktion til udenlandske underleverandører, har trukket arbejdspladserne hjem igen, inden der er gået fem år. Det viser en ny omfattende kortlægning.
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/05/23/174238.htm

Nic Pedersen

Hurra, så mangler vi kun fire ud af fem!
(det er næsten lige så flot som fodboldlandsholdet)

Kristoffer Larsen

Billy Boy

Alt hvad du har skrevet om økonomi er det rene nonsens og en omgang venstreekstrem retorisk strækmarch, herunder din koleriske og komiske nedsmeltning omkring hensynet til investeringer som et argument for at beskatte virksomhedsindkomsten i selskaberne.

Virksomhedernes manglende afsætnings muligheder på hjemmemarkedet skyldes heller ikke, at man f.eks. har fastfrosset din kontanthjælp. Det skyldes faldet i boligpriserne og husholdningernes behov for at konsolidere sig, sekundært et mindre positivt jobmarked hvilket giver sig udslag i et fladt privatforbrug.

Uanset hvilken vej man vender dansk økonomi eller at der er finanspolitisk holdbarhed, så er den udfordret og der behov al den lettelse af byrder og skat på erhvervslivet man kan finde, da konkurrenceevnen fortsat er svækket markant og hvor store dele af virksomhederne ikke kan kompensere ved en højere pris på deres produkter. Når en dansker koster 30 kroner mere i timen indenfor fremstilling end en tysker, så koster det beskæftigelse i Danmark.

Derfor giver det mere en god mening, med en lettelse at erhvervslivets skatter og afgifter, som den tidligere regering faktisk har øget markant alene af den grund, at en normalisering af den danske lønkonkurrenceevne vil kunne tage op til 15 år jf. Økonomisk Redegørelse, december 2012.

Danmark er en lille perifer økonomi, med et lille sprog og hjemmemarked og styrker på forskning og uddannelse matches af Sverige og Schweiz hvor begge har lavere faktisk selskabsbeskatning og sidstnævnte markant lempeligere personbeskatning.

Derfor skal både selskabskatten og marginalskatten sænkes, hvis Danmark skal
have nogen mulighed for at følge med!

@ 'Stoffer'

Det du fremfører er en gang højreorienteret klassekampsretorik rettet mod de lavestlønnede her i samfundet. En politik der har været forfægtet af magten og deres leflende lakajer siden ruder konges tid.
Det jeg påpeger er at de erhvervsdrivende har indledt en investeringsstrejke og igen igen regner med at skatteyderne skal komme dem til hjælp med en øgning af det offentlige forbrug selv om profitten fosser ned i deres lommer og akkumuleringen arbejder til deres berigelse.

Alt hvad du har påstået omkring faldende konkurrenceevne er tilbagevist som uvederhæftig klassekampsretorik.

Og som enhver anden af de højreorienterede debatfighters der huserer her på sitet så ignorer du enhver tilbagevisning for til sidst at hænge din argumentation op på en enkelt stråmand. Som så heller ikke holder en meter.

# har I forladt hashtagsnummereringen?

Kristoffer Larsen

Billy Boy

Det jeg påpeger er at de erhvervsdrivende har indledt en investeringsstrejke og igen igen regner med at skatteyderne skal komme dem til hjælp med en øgning af det offentlige forbrug selv om profitten fosser ned i deres lommer og akkumuleringen arbejder til deres berigelse.

Endnu en stråmand og ligegyldig kommentar. Uanset konjunkturerne er Danmark udfordret af lande hvor de samlede omkostninger og erhvervsskatter er lavere end i Danmark og danske ansatte er ikke bedre end tilsvarende i disse lande.

Det er fakta som er dokumenteret og så kan du ellers dyrke din venstreorienterede selvmedlidenhed og fordomme ved at få det sidste ord.

@ Stoffer du siger: Det er fakta som er dokumenteret

...problemet er netop Stoffer at du ikke dokumenterer en skid - du ignorerer og kommer med påstande.

Tingene er mere komplicerede end du tilsyneladende fatter:

"Danmark har bevist, at en stærk stat er en betingelse for en stærk konkurrenceevne. At en langsigtet, stabil konkurrenceevne er afhængig af en veludviklet og effektiv stat samt af højtudviklede velfærdsydelser og sociale balancer. Ingen vækst- og konkurrencestrategi kan separere den offentlige og den private sektor. De er dybt afhængige af hinanden og bliver det endnu mere i et hastigt stigende omfang. De høje skatter – og dermed en veludviklet offentlig sektor – er en af hemmelighederne bag den danske succes." (Mandag Morgen om en undersøgelse foretaget af Harvard Business School og OECD)

Problemet er at erhvervslivet - og ikke mindst deres politikere i blå blok - er pengefikserede og vil lurepasse, og de vil ikke tage deres del af slæbet med at opbygge "en stærk Stat".

P:S @ Stoffer

Med hensyn til din bevidstløse ignorering af det historisk høje overskud på den danske betalingsbalance, så er her en lille lærerstreg:

I 2006 solgte Danmark for 30 milliarder kroner mere energi til andre lande, end vi importerede. Nu er det tal faldet til knapt otte milliarder kroner med en fortsat nedadgående tendens. (Dansk energi)

Den danske konkurrenceevne er i fin form god, idet der er et (historisk set) meget stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. Eksporten overstiger importen med ca. 80 mia. kr. Altså har den danske arbejder formået over en lang årrække at kompensere for oliens faldende andel.

Men hvis ikke virksomhederne innoverer, og hellere vil gå efter den nemme profit og prøve at presse lønningerne, så vil det i fremtiden blive svært at udnytte arbejdsstyrkens meget høje niveau.

"Stik den nigger..."

Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Betalingsbalancen dræber økonomisk dogme
Det enorme overskud på betalingsbalancen modbeviser, at Danmark har et problem med konkurrenceevnen. Problemet er nærmere, at vi definerer konkurrenceevnen alt for snævert, siger chefanalytiker ...
(Dagbladet Børsen)

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/259526/betalingsbalancen_dra...

Sider