Baggrund
Læsetid: 9 min.

Storstilet overvågning, styring og bullshit

Big data handler ikke kun om overvågning. Den enorme indsamling af information om borgerne kan grundlæggende forskyde magten i samfundet og udfordre demokratiet. Vi er først nu ved at finde ud af hvordan
Børnehaver. Styring af byer, velfærdssystemer og miljøforhold er blandt de områder, big data ventes at kunne anvendes på. Allerede nu mener Københavns Kommune ret præcist at kunne forudsige, hvor der skal bygges nye børnehaver og vuggestuer om et par år.

Sofie Amalie Klougart

Moderne Tider
29. juni 2013

Big data er Big Brother. De spor, vores mobiltelefoner, computere og kreditkort efterlader, hver gang vi bruger dem, gør det muligt at overvåge vores liv i hidtil uset omfang.

Efter den amerikanske whistleblower Edward Snowdens afsløringer er det oplagt at tænke alt, hvad der handler om big data, ind i et overvågningsperspektiv. De dokumenter, han har lækket, viser, hvordan der er oprettet tekniske systemer til at sikre, at enorme mængder elektronisk information registreres og indsamles om mennesker over hele jorden.

Tendensen i overvågningssystemerne har været, at så meget som muligt skulle indsamles og analyseres for at finde mønstre og spor, der kan udgøre brugbare efterretninger.

Det er ikke nødvendigvis alt indhold, der lagres; såkaldt metadata om kommunikationen kan ofte være tilstrækkeligt. Metadata vil sige oplysninger om, hvem der kommunikerer med hvem, hvornår, og hvor de befinder sig, når de gør det. Det er ofte tilstrækkeligt til at få analyseret bevægelsesmønstre og kortlægge hele gruppers sociale netværk. Det meste af vores kommunikation er efterhånden på et eller andet tidspunkt i processen elektronisk båret, og det data er værdifuldt for overvågningen. Meget tyder på, at i det mindste de amerikanske programmer forsøger at begrænse registreringen af egne borgere, mens alle vi andre ser ud til at være relativt ubeskyttede imod overvågning af potentielt alt, hvad vi foretager os hos amerikanske tjenester som Google, Skype, Facebook og Amazon.

I mange år har de samme elektroniske spor, som overvågningsmaskineriet ifølge Snowden suger til sig, ellers været omtalt som big data. Som en ressource, der kunne revolutionere både videnskaben og forretningslivet, fordi der produceres så store informationsmængder om hele klodens befolkning. De store datamængder er allerede nu en uvurderlig ressource for de dygtige firmaer, som formår at udnytte dem til at trække viden ud om kunder eller bruge dem til at målrette reklamer. F.eks. Google, der gemmer alle søgeresultater og bruger det til markedsføring, eller Amazon, der registrerer alle køb og klik for at kunne give dig de mest præcise tilbud. Eller Facebook, der ser på alle interaktioner og likes og bruger det til at målrette reklamer, sælge data til andre firmaer og forbedre deres tjeneste.

Konkret styring

Indtil videre er det ikke klart, om Snowdens afsløringer vil rykke ved overvågningsdiskussionen. Det er bare metadata, vi læser ikke dine private e-mails uden grund, beroliger politikerne, mens 44 procent af befolkningen i Danmark synes, at det er i orden, at PET har mulighed for at læse med i e-mails og Facebook-kommunikation. Overvågningen giver sikkerhed, og gør man ikke noget galt, har man ikke noget at skjule.

Men big data rummer også meget mere end blot muligheden for at øge den traditionelle overvågning og forbedrede forretningsmuligheder for visse virksomheder. Det kan føre til radikale ændringer i den måde, vi styrer på, det kan få langt bredere konsekvenser end bare et autoritetstab for borgeren over for staten i en overvågningssituation.

Myndigheder på statsligt og kommunalt niveau har i stigende grad fået øje på de store potentialer, big data rummer med hensyn til planlægning og regulering af byer. Borgmester Michael Bloomberg i New York er blevet milliardær på at udnytte big data i det private erhvervsliv, og han har taget erfaringerne og ambitionerne med sig ind i sit offentlige job. Storbyens mange enheder indsamler store datamængder om borgerne, og ved at krydstjekke dem på nye måder får hans Office of Policy and Strategic Planning eller ’Geek Squad’– som New York Times døbte dem – meget mere ud af de informationer, de allerede er i besiddelse af. Da kommunen skulle løse problemet med, at restauranter smed madolie direkte i kloakken, ændrede analytikerne tilgangen. Normalt ville man have sendt inspektører ud til alle restauranter for at undersøge forholdene – en omkostningstung og stor operation i en storby med otte millioner indbyggere. I stedet fandt kommunens big data-analytikere frem til, at en mindre styrelse i kommunen havde data på, hvilke restauranter der havde tilmeldt sig en kørselsservice, der skaffede dem af med deres madolie på en ansvarlig måde. Ved at kombinere de data med kloakdata kunne de generere en liste over mistænkte madolie-dumpere til inspektørerne, der med 95 procent sandsynlighed kunne fastslå, hvilke restauratører der skabte problemet.

Ud over madolieforurening er big data-metoderne blevet brugt til at kortlægge alt fra brandfarlige bygninger, over salg af ulovlige cigaretter til nye muligheder for en mere effektiv trafikplanlægning.

Demokratisk begrænsning

Fælles for de fleste offentlige big data-projekter er, at de bliver introduceret som fremskridt, der kan skabe mere effektive og bæredygtige byer eller kommuner. Og det er da også meget svært at være imod udnyttelsen af allerede indsamlet data til at bekæmpe f.eks. miljøsvineri. Men der er også tegn på, at big data kan medføre ændringer i den måde, det offentlige styrer sin befolkning på.

For det første ved, at der er fokus på den stigende hastighed, der indsamles data, som kan analyseres i realtid. Det kan betyde hurtigere handling fra det offentliges side og på baggrund af indikationer frem for årelange analyser. For det andet ved at kompleksiteten i de algoritmer, der foretager beregningerne, er langt større og dermed potentielt også langt mere uigennemskuelige for udenforstående.

Og for det tredje ved at fokusere på big datas helt store løfte for fremtiden, som handler om evnen til at forudsige begivenheder ud fra data fra fortiden. Embedsmænd og politikere har til alle tider gerne villet have den bedst mulige baggrundsinformation at handle på, og løftet om at man ret præcist på basis af milliarder af data om tidligere hændelser og udviklinger kan forudsige, hvor vi er på vej hen, vil være en drøm, der går i opfyldelse. Allerede nu mener Københavns Kommune ret præcist at kunne forudsige, hvor der skal bygges nye børnehaver og vuggestuer om et par år, og i USA eksperimenteres der i politiet med at bruge metoderne i kriminalitetsbekæmpelsen.

Såkaldt ’forudsigende politiarbejde’ bruges af politiet i Los Angeles i programmet Pred Pol, der analyserer kriminalitetsstatistikker for de seneste år fordelt på geografi og kvarterer, således at man vil kunne forudsige, hvor og hvornår fremtidige forbrydelser bliver begået og dermed sætte ind med patruljering og lignende.

Det lyder umiddelbart smart, da de fleste er enige om, at det er bedst at afværge en forbrydelse. Men som forfatter og forsker ved Stanford University Evgeny Morozov har påpeget, er det også problematisk. For mens det ikke nødvendigvis er et problem, at vi ikke kan gennemskue logikken i Amazons eller Googles algoritmer, der giver os forslag til bogkøb eller bedre søgninger, så er det anderledes når det kommer til politiarbejde:

»Hvis ingen kan tjekke de algoritmer, som den ’forudsigende’ politiovervågningssoftware opbygges efter, har vi heller ikke mulighed for at vide, hvilke mulige fordomme og diskriminerende praksisser der indbygges i dem af de private softwarefirmaer, som udvikler dem,« argumenterer han. Morozov problematiserer også, at big datas opgør med kausale forklaringer til fordel for rene korrelationer kan betyde, at man fjerner fokus fra, hvorfor noget sker, og kun fokuserer på, hvad der sker. I kriminalitetsbekæmpelse kan det betyde, at man dropper f.eks. sociale forklaringer og kun går op i selve bekæmpelsen.

Forudsigende politiarbejde lyder helt grundlæggende som noget fra science fiction filmen Minority Report, hvor en særlig politimyndighed via forudsigelser er i stand til at anholde forbryderen, inden forbrydelsen over hovedet er begået. En praksis, der selvfølgelig ikke er virkelighed noget sted, men som alligevel kan anes i godt halvdelen af alle amerikanske stater, hvis man bruger dataanalyser ved f.eks. prøveløsladelser, hvor sandsynligheden for ny kriminalitet indgår i vurderingen, om den enkelte indsatte skal løslades:

»Vi lader ikke tingene ske, men holder alligevel individer ansvarlige for, hvad vores forudsigelser fortæller os, at de ville have gjort. Sådanne forudsigelser kan aldrig modbevises,« som Kenneth Cukier og Viktor Mayer-Schönberger påpeger i deres bog Big Data.

Men problemerne risikerer at indtræffe også længe før, man når til at dømme folk på forhånd. For det første på grund af manglende gennemsigtighed i algoritmerne og for det andet, fordi en politisk retning bestemt af forudsigelser kan betyde, at den politiske diskussion lider skade. Det er allerede tilfældet på det økonomiske område, hvor brugen af langsigtede beregningsmodeller som f.eks. DREAM, der bygger på store datamængder og masser af ligninger, har betydet fastlæggelsen af et økonomisk paradigme, som er stort set umuligt at udfordre for dem, der ikke har adgang eller evner til samme regnekraft.

Big data kan betyde, at den tilstand breder sig til alle andre politiske områder. I et interview med Information forklarede Viktor Mayer-Schönberger, at det fremover kan blive sværere for f.eks. en beboergruppe at få gennemført en trafikregulering, hvis myndighederne ud fra data kan bevise, at baggrunden er et enkeltstående ulykkestilfælde. I dag lader politikerne sig måske presse af interessegrupper, men hvis man har data i baghånden kan man i højere grad modstå presset ved henvisning til objektive begrundelser. Det er svært at være uenig i, at politikere ikke skal lade sig presse til at tage dårlige beslutninger uden tilstrækkelig empiri, men eksemplet afdækker også en anden problematik: at staten eller kommunen, hvis den ligger inde med kæmpestore datamængder på alle politikområder, vil stå langt stærkere over for krav fra sine borgere og kunne sætte langt større vægt bag sin afvisning af borgernes krav. En situation, vi i dag kender fra de ministerier, der har meget statistik, hvor man taler om, at embedsmændene er meget svære at udfordre, fordi de sidder på så mange beregninger og modeller. Det er potentielle demokratiske problemer som disse, der gør, at vi som borgere må tænke nærmere over: Hvem ejer vores data, hvem kontrollerer dem, og hvad kan de bruges til. Det er vigtigt i forhold til både overvågning, regulering og styring, så vi ikke ender med at blive kontrolleret af uigennemskuelige algoritmer og bureaukrater bag skriveborde, der sidder på vidensmonopoler.

Ukendte perspektiver

Big data er stadig så nyt, at kritikken og bekymringerne bygger mere på fremtidsudsigterne end på resultaterne. De mest højlydte kritikere af big data er da heler ikke dem, der mener, at det kan føre til demokratiske problemer, men snarere dem, der mener, at det meste er hype og fantasmer fra konsulenter og ideologer, som er ude på at tjene penge. Argumentet er, at nok produceres og indsamles der ufattelige datamængder om alle tænkelige elementer af det menneskelige liv, men selve vores metoder til at få mening ud af forvirringen er endnu ikke tilstrækkeligt udviklede. De ustrukturerede datamængder giver alt for upræcise resultater, og siger ikke noget særligt præcist om den fremtidige udvikling, men kan tværtimod få os til at tage dårligere beslutninger. Det er spild af penge og ressourcer at gå med på en forretningstrend, som måske kan fungere for nogle enkelte industrier, men slet ikke for alle. En tekno-optimisme, ligesom ideerne om kunstig intelligens bør blive i afkroge af Silicon Valley, men aldrig nogensinde vil komme til at redde verden eller gøre os afgørende klogere.

Om det er demokrati-skeptikerne, optimisterne eller dem, der helt afviser big data-revolutionen, som har ret, er endnu for tidligt at sige. Men tænker man lidt dybere over NSA’s overvågningsmaskine og mulighederne for, at de teknikker spreder sig til diktatoriske regimer, risikerer man at ende med at håbe på, at det er den sidste gruppe, der får ret.

 

Serie: Big data

Stort set alt, hvad vi gør, resulterer i et dataspor. Vores bevægelser, kommunikation, forbrug og mange andre handlinger kan derfor nu analyseres og reguleres på helt nye måder.

I denne serie undersøger Information nogle af de forskellige aspekter og problematikker ved big data-fænomenet.

Serie

Big Data

Stort set alt, hvad vi gør, resulterer i et dataspor. Vores bevægelser, kommunikation, forbrug og mange andre handlinger kan derfor nu analyseres og reguleres på helt nye måder.

I denne serie undersøger Information nogle af de forskellige aspekter og problematikker ved big data-fænomenet.

Seneste artikler

  • Den store revolution er stadig foran os

    22. juni 2013
    Vi har historisk enestående mængder af data, men der er stadig enorme forhindringer for, at vi kan udnytte mulighederne i big data
  • Et overblik over livet i et helt uset omfang

    8. juni 2013
    Sensorer i vores mobiltelefoner og GPS’er i biler betyder, at vores bevægelsesmønstre kan kortlægges som aldrig før. Byplanlægning og trafikregulering kan blive mere intelligent og forskningsmæssige landvindinger kan opnås ud fra dataen. Men dataen er fortsat kontrolleret af store aktører, der ikke nødvendigvis vil dele
  • En revolution i sandheder

    1. juni 2013
    Vi sætter digitale spor overalt. Digitale spor, der kan give os ny viden og udfordre gamle autoriteter. En klog udnyttelse af de store og rodede datamængder giver mulighed for at bryde med tidligere tiders videnskabelige traditioner og komme frem til resultater hurtigere end nogensinde før
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Chris Ru Brix

Artiklen er et godt eksempel på hvorfor det offentlige, i demokratiske lande, bør tvinges ved lov til at bruge transperant software (Open Source, i stedet for proprietær software.) Ligsom datasættende bør være offentlige tilgængelige. Hvis det ikke bliver tilfældet har vi ikke et digitalt demokrati, men et digitalt enevælde!

Klima-krisen har i dén grad udstillet, at selv med stensikker viden, vil magten ikke være objektiv og gøre det der skal gøres. Dette vil kun ske, når viden følger magtens ideologi.
Klima-krisen er kapitalismens krise, og derfor bekæmpes den med næb og kløer.

Dette beviser om noget, at ingen data eller statistik, uanset hvor sandsigende den måtte være vil blive fulgt, hvis den ikke flugter med ideologien. Derfor ville det også være umuligt at forestille sig, at man ikke bygger ideologi ind i algoritmerne, så man får de konklusioner ud, som flugter med systemets.

Og dét betaler befolkningerne så for med deres privatliv, en transparens overfor systemet, som åbner for en magtudøvelse, som ikke nødvendigvis bliver behagelig.

Morten P. Nielsen, Nic Pedersen, peter fonnesbech, Niels Mosbak og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Ingen kender fremtiden!

Lad os sige jeg får samlet underskrifter nok til at komme på stemme sedlen til folketingsvalget. Selv om jeg ikke er Jacob Hausgaard.

Mine salgs argumenter vil være:
- Ikke akademisk uddannet
- Kender ikke arbejdsgiverene som dem i netværket der invitere på dyre middage, tur i operaen eller strip klubben
-Aldrig tjent min løn fra offentlige kasser.
-Ikke modtaget støtte og "vennetjenester" jeg skal bruge offentlige skatte kroner til at tilbagebetale
-osv..

Er vi/jeg sikkert, at siddende magthavere og deres opbakning vil holde sig fra al den samlede data om mig, for at finde en fjer de kan gøre til fem høns før valget er over?

Er vi sikkert, at fremtidige magthavere holder sig fra at finde fjer?

Er vi sikkert fra at fremmede interesser skaffer sig adgang til de samlede data, så de kun behøver at kopierer, og ikke selv samle?
--

Det er deri jeg finder den største trussel for demokratiet.
Kan sagtens tænkes jeg har modtaget eller sendt en SMS fra/til en tidligere straffet f.eks.
Der var trods alt en gang hvor jeg troede liberal have noget med frisind og ikke grådighed at gøre.

Mads Kjærgård

"Overvågningen giver sikkerhed, og gør man ikke noget galt, har man ikke noget at skjule."

Hmm læste forleden dag, vistnok på tekst tv, at man fra PETs side ville samarbejde med psykiatrikere med henblik på en forebyggende indsats! Altså man ville opsnappe og spore tendenser til terrorisme hos psykisk syge og andre, altså en slags minority rapport.
Så måske er det ikke længere spørgsmålet om man har gjort noget galt, men om man vil gøre det! Med diverse love som vedtages med tilbagevirkende kraft, så kan man jo for øvrigt aldrig vide sig sikker på, om man pludselig har gjort noget, der nu er forbudt! Danskerne er squ naive!

peter fonnesbech

Big data er big business, og ethvert mere eller mindre demokratisk land med en nogenlunde rimelig teknologisk infrastruktur vil lægge store ordrer hos de firmaer , som produksere den nødvendige software til at høste og analysere de indkomne data.

Det hører vi bare ikke så meget om endnu, men det kommer nok, desværre.

peter fonnesbech

Derfor er diskusionen så vigtig lige nu.