Læsetid: 4 min.

Intellektuelle bedragere

Hvad nu hvis det ikke er Derrida, Latour og Zizek, der afviger fra den filosofiske standard, men det tværtimod er den intellektuelle vidde, der er blevet indsnævret i store dele af det vestlige akademi?
Hvad nu hvis det ikke er Derrida, Latour og Zizek, der afviger fra den filosofiske standard, men det tværtimod er den intellektuelle vidde, der er blevet indsnævret i store dele af det vestlige akademi?

Ib Kjeldsmark

13. juli 2013

»Man må lære læseren og den studerende, at diskursens vanskelighed ikke er en synd – og ikke er en effekt af obskurantisme og irrationalisme. Og at det modsatte ofte er sandt: Obskurantismen kan invadere et sprog, der tilsyneladende er direkte, simpelt og ligefremt«

Jacques Derrida

For nylig skete det igen. Én af de selvudnævnte sandhedssigere i den del af humanvidenskaberne, der hævder at leve op til en slags naturvidenskabelige standarder i deres arbejde, blamerede sig selv ved en overflødig og mærkeligt aggressiv nedladenhed overfor sine kolleger i det, man har kaldt ’den kontinentale’ tradition.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maiken Guttorm
  • steen nielsen
  • Maria Guldager
  • Claus Oreskov
  • Steffen Gliese
  • Henrik Rude Hvid
  • Kristian Rikard
Maiken Guttorm, steen nielsen, Maria Guldager, Claus Oreskov, Steffen Gliese, Henrik Rude Hvid og Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Nu må I beslutte jer. Hvordan hænger disse udsagn sammen?

”Men i stedet for at anerkende denne forskellighed eller simpelthen vedgå, at han ikke rigtig læste og forstod tilgangen i den tradition…”

”Hvis det er et argument imod B, at A ikke forstår, hvad han siger, kan det kun baseres på en forudsætning om, at A’s viden og forståelsesevne fra starten er uantastelig.”

”Thomas Blachman havde i den sammenhæng netop ret, da han engang under et tv-interview blev rasende over, at journalisten i stedet for at spørge eller bidrage med sine egne betragtninger bare sagde, at han ikke forstod, hvad musikeren sagde. »Det er da en ekstremt arrogant ting at sige,« som Blachman protesterede – og lige præcis.”

Maj-Britt Kent Hansen

Det er sådan mangt en samtale/diskussion affærdiges. Den ene part påstår direkte eller mere subtilt, at den anden part ingen forstand har på det, der tales om. Ved at affærdige den andens udsagn, sætter man sig selv på en piedestal.

At inddrage Blachman som ovenfor er et dårligt eksempel, da han helt bogstaveligt snubler over sine egne ord og dermed fremstår jappende og uklar. Som Gericke.

Chomsky er til at forstå, Zizek ikke. Og når jeg siger Uha, skyldes det, at CVA peger på, at det kunne forholde sig stik modsat.

Dennis Berg, erling jensen, Michael Kongstad Nielsen, Mihail Larsen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

At forstå Zizek

- er ingen let sag, heller ikke for ham selv. Som filosof er han en skandale, fordi han sommetider associerer fuldkommen vildt og omgås sine filosofiske klassikere med løs hånd. Men han et, åbenbart, et godt show. Jeg selv er grundig træt af ham, fordi han – forhåbentlig imod sin egen vilje – suger al energi til sin egen person: Verden ifølge Zizek. At læse ham kræver, at man konstant er nødt til at filtrere, hvad han skriver: det personligt-bizarre fra det alment-argumentatoriske. Hans skrivestil er på en gang indforstået, idiosynkratisk, vilkårlig og uden logisk konklusion. Man skal være hans moder for at elske ham. Eller en Rasmus-modsat type. Eller bare et fjols, der lader sig dupere af vidtløftigheder.

Den akademiske offentlighed har før ladet sig narre. Jeg takker Chomsky for hans klarsyn.

Til større forståelse af fænomenet Zizek - for det gode, såvel som for det onde - se f.eks. disse links.

http://www.information.dk/298939
http://www.humanisme.dk/boeger/bog012.php
og
http://www.freitag.de/autoren/the-guardian/playboy-der-linken

Poyâ Pâkzâd, erling jensen, Steen Sohn, Maj-Britt Kent Hansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Et barn kan ud fra nogle ret simple pejlemærker gennemskue, når en voksen vrøvler, selvom barnet ikke forstår vrøvlet. Det skal være tilladt for barnet at påpege dette, f. eks. som " han har jo ikke noget på".

Mihail Larsen

Center for løsagtig analyse

I begyndelsen så jeg på Center for Vild Analyse som et forfriskende indspark. Det gør jeg ikke længere.

For det første er dets udmeldinger anonyme i den forstand, at ingen enkeltperson står til ansvar for centrets udgydelser. Dårlig stil.

For det andet svarer centret som følge heraf ikke på kritik af dets udgydelser. Endnu dårligere stil.

For det tredie er en del af dets analyser behæftet med alvorlige metodiske fejl og vilkårlige referencer. Stilistisk uden for nummer.

Det måtte være forudsigeligt, at centret fattede sympati for Zizek. Det kan jeg leve med (og har måttet leve med det, fordi nogle af mine studerende har tvunget mig til at læse ham). Men at begå karaktermord på Chomsky er under lavmålet. Hvor dum har man lov til at være, når man er 'vild'?

Dennis Berg, Poyâ Pâkzâd, erling jensen, Thomas Gitz-Johansen, Ulf Timmermann og Anders Krog anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Studentikost virker det ofte, som det spiller på bedrevidenhed og eksklusivitet i ordvalg, samt andres usikkerhed og formentlige uforstand.

erling jensen, Ulf Timmermann og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

På trods af mulig løsagtighed i analysen, forekommer det mig, næstsidste afsnit giver mening.

Mihail Larsen

@ Nyberg

Ja, det giver afgjort mening – men ikke adkomst til at sige hvad som helst. Og det er det, Zizek gør, idet han betjener sig af den fra Lacan reproducerede udgave af psykoanalysen.

Det, der i den klassiske psykoanalyse (Freud) endnu hører til en variation af fortolkningsmuligheder med basis i en konkret, psykoanalytisk praksis, bliver hos Lacan til en myriade af sprogligt formidlede associationer, der stort set kan skrives bag et skrivebord. Derfor er Lacan blevet populær netop hos dem, der vil gøre sig klog på psyken bag et skrivebord. Eller hos dem, der vil markedsføre sig med 'interessante' eller 'skandaløse' udlægninger af tiden. Zizek er bjergtaget at Lacan, der passer godt til parisiske fortovscafeer, hvor man kan være 'dybsindig' ved at slynge om sig med citater fra dybere tænkere.

Er det trick ikke ligesom prøvet før?

Erik Hayek, Thomas Gitz-Johansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Center for løsagtig analyse (2)

Nå-ja. Nu husker jeg et konkret eksempel: 24. maj 2013, som jeg selv protesterede imod:

http://www.information.dk/461555

Min protest mod den vilde analyse blev naturligvis ikke besvaret. Ingen ville stå til ansvar for det vrøvl, der stod i centrets 'analyse'.

Så må jeg opfordre Information til at afvise flere bidrag fra denne monotone kilde, der vil sprede sine idiosynkratiske meninger uden at stå til ansvar for dem.

Jens Thaarup Nyberg

Mihail Larsen
"Er det trick ikke ligesom prøvet før?"
Jo, og det er da også en sær ide, at ville inddele os i psykiske klasser, efter hvordan vi reagerer på kapitalismens problemer; det smager lidt af Karakteres.

Men bortset fra det, så har jeg altid opfattet Center for vild Analyse som en lidt mere krøllet udgave af ATS.

Ulf Timmermann

Hvad med at lade det her ligge for en kort stund, det overlever det sagtens. Lige nu sidder Edward Snowden i Moskva's lufthavn. Alt er ikke lige gyldigt på ethvert givent tidspunkt. Altså, alt er ikke ligegyldigt.

Thomas Gitz-Johansen

Jeg synes, at Lacan og Zizek hengiver sig til en leg med ord og frie associationer, i stedet for at kæmpe med at forstå og begrebsliggøre den besværlige verden udenfor ordene. Denne fornemmelse får jeg også, når jeg læser indlæg fra Center for Vild Analyse. Det virker mest som en måde at spille smart.

Dennis Berg, erling jensen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Ulf Timmermann

Jeg vil se stort på, at Zizek er en intellektuel bedrager, hvad han absolut er - men jeg ser ikke stort på, at danskerne i Kongeriget er det.

Niels Duus Nielsen

Selvfølgelig bryder betonkommunister sig ikke om Zizek. Selvfølgelig bryder skabspositivister sig ikke om kontinentale filosoffer.

Fordi:

"Det er som om, alt det, den (positivistiske indstilling til videnskab) ikke kan sige, pludselig runger med som et fravær i selv de mest ligefremme udsagn."

Et aktuelt eksempel på et sådant ligefremt udsagn, der hævder at hvile på et positivt økonomisk-videnskabeligt grundlag: "Skattelettelser til de rige skaber velstand for alle."

Steffen Gliese

Som jeg læser det, er det ikke eksplicit et forsvar for Zizeck, men for den spekulative, kontinentale tradition som sådan - en tradition, der efter min bedste overbevisning gør, hvad filosofi skal, frem for den opportunistiske/pragmatiske angelsaksiske.
Angrebet er fuldt så meget mod Gadamer eller Husserl og handler om den enorme tendens til namedropping og ringe tendens til selvstændig tænkning, der kendetegner tidens filosofi.
Der er simpelthen for meget indflydelse til en pubertær opremsning - og næsegrus beundring - overfor andres tanker og metoder, og for lidt kritik og udvikling indenfor traditionen. Stilstand, med andre ord.

Ulf Timmermann

@ Peter Hansen

Jeg har kun læst et par artikler af Zizek her i "Information", anede ikke hvem han var, førend een placerede en af hans artikler på min FB, hvor han så vidt jeg husker angreb Kina. Min umiddelbare tanke var: "Typisk østeuropæisk", nu hvor de endelig er kommet ind i "varmen" i Vesteuropa, er toget allerede kørt. Blot min umiddelbare sammenfatning af hans artikel, dens "skjulte pensum" eller drivkraft.

Under alle omstændigheder, vi er jo nødt til at holde det og dem, vi læser, Zizek eller Chomsky o.s.v., op imod vores viden iøvrigt, herunder vores erfaringer - og selverkendelser måske ligefrem. Ikke mindst erfaring. Så jeg opfordrer til, atter, at vi gør noget alvorligt i forbindelse med denne Edward Snowden Saga - prøver kræfter med den for alvor. Både fordi det kun er ret og rimeligt og nødvendigt, men også for at tage et livtag med virkelighedens Danmark som en sidegevinst. Efter denne "praktiske erfaring" kan vi så ellers læsere videre, diskutere videre, mene yderligere.

Niels Duus Nielsen, erling jensen, Steffen Gliese og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

"Ich gebe selbst auf einfachste Fragen keine klaren Antworten“, sagt Žižek," hedder det i en link-henvisning fra Mihail Larsen ovenfor.
Og det har han jo ret i.

Steffen Gliese, Mihail Larsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg er ikke helt sikker på at denne diskurs har nogen nævneværdig betydning, men hvis den behager de implicerede ser jeg ikke noget galt i at de giver den gas mens vi andre nyder sommerens mere jordnære glæder.

Mihail Larsen

Jamen, så lad os lukke biksen

Som flere andre deltagere i denne streng har bemærket, så er der måske slet ikke noget at skrive hjem om. Zizek er sit eget projekt, og han har haft held til at få ellers tænksomme personer til at hoppe med på vognen. Foruden naturligvis alle de andre, der bare er vildt imponerede af hans vrøvl. Kejserens nye klæder om igen.

Når jeg blandede mig, var det for at undgå en dybt åndssvag diskussion på et komplet forfejlet grundlag. Der er, som Ulf Timmermann anfører, langt vigtigere ting at diskutere.

Michael Kongstad Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, luk for Guds skyld ikke biksen, Mihail, det er vigtigere end nogensinde. Du om nogen har jo holdt den filosofiske fane højt, I var de studerendes helte på Filosofisk Institut i Odense, den korte tid jeg læste dér, humanioras sande apostle i en tid, hvor Direktoratet for De Videregående Uddannelser forsøgte at lukke vores institut (og hvor den store, opløftende nyhed var, at Thrige-Titan som de første, og fuldkommen eksperimenterende, havde ansat en filosof).
I mellemtiden er filosofi så blevet noget overbefolket, mens de originale tænkninger drukner i forsøgene på at operationalisere faget. Jeg græmmes.

Mihail Larsen

Jeg lukker ikke biksen

Peter, jeg lukker naturligvis ikke den filosofiske biks. Den er livets og samfundets salt. Det er godt, at synspunkter, standpunkter, meninger, postulater og fordomme hele tiden kan regne med, at nogle af os gider kritisere dem på et kvalificeret grundlag. Kritik er kærlighed, hvis man forstår det ret.

Men engang imellem gør man sagen en tjeneste ved at sige åbenhjertigt, at dét her altså er for tåbeligt at bruge tid på.

erling jensen, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man skal passe på med at skyde andre i skoene, hvad man selv praktiserer. Der er intet elitært ved akademia, man skal bare gide sætte sig ind i det, ligesom alt andet.

Ulf Timmermann

Er ”demokratiet” fortsat et ”skafot”, er det de kalder ”frihed” et? Det er der noget, der kunne tyde på. Et skafot, der har vokset sig kæmpestort siden Henrik Pontoppidan skrev om de Ilum bønder i 1889:

”Nu bygger de Forsamlingshuse, opretter Skoler, stifter Foreninger, danner uafhængige Laanekasser, Brandkasser og endnu flere Kasser – alt til Frihedens Bevarelse. Men først og 7 sidst afholder de Møder. Overalt og til alle Tider holder de Taler. I store Skarer drager de i bevægede Tider herop paa den minderige Galgebakke og rejser her det moderne Skafot, Talerstolen, hvorfra deres Ordførere under Forsamlingens Jubelraab først klæder Fjenderne nøgne for ethvert Argument, derpaa hudfletter dem med Sprogets hvasseste Ord, lemlæster deres Fortolkninger, og sluttelig uden Skaansel giver deres Navn og Ære til Pris for sultne Bladreferenter. Og er da saaledes Hævntørsten stillet, opløfter Lærer Zachariasen sin almægtige Haand – og fra begejstrede Struber runger Tonerne af det gamle Bjarkemaal ned over Dalen:

"Vaagner, vaagner, danske Helte!
Springer op og spænder Belte!"
...

Har vi aldrig fået rystet Provisorie-årene af os? Er vi danskere fortsat nogle oprørte og feststemte bonderøve, og i givet fald forklædte som hvad nu om dage? Som intellektuelle selvbedragere?

Steffen Gliese

Det er sjovt, at diskussionen kommer igen, ikke, Ulf Timmermann?
Men vi var jo kommet videre, vi var jo ved at løfte dem, der ikke havde fået chancen i skolen og efter, så de også kunne nyde frugterne fra det kulturelle overflødighedshorn; men så blev i kuppet af neoliberalismen og dens ikke "tilbage-til-naturen", men "tilbage-til-junglen"-urskovsbrøl: folk blev frisatte uden at tage det ansvar på sig, der følger med.

Ulf Timmermann

Alting ender på hovedet, Peter Hansen, da vi omsider blev frisatte indledte vi den helt store flugt fra friheden.

Mihail Larsen

Mellemregninger

Peter og Ulf, jeg tror, I er for indforståede. Og måske også misvisende, hvis jeres pointer bæres oppe af en nedvurdering af 'den danske drøm' i forhold til 'den amerikanske drøm'.

Den amerikanske drøm er et ideologisk construct, beregnet på at holde sammen på en kulturelt og etnisk meget splittet befolkning. Og næret af det, der i sidste nummer af Weekendavisen fremragende blev analyseret som 'ekceptionalisme' – en forestilliing om at være Guds eget land. Det er [også] en omvendt jante-lov, undermålernes gensidige forsikring om, at de er 'de bedste' i alle ting. Denne selvpromovering går som bekendt fint sammen med en udbredt anti-intellektualisme. Man vil gerne have 'eliter' - inden for sport og økonomi, teknologi og politik - men bliver nervøse ved intellektuelle eliter.

Jeg har slet ikke svært ved at se en 'europæisk drøm'. Den har sine rødder i den europæiske oplysning, der - ikke uden grund - identificeres med Oplysningen. Jeg har ikke svært ved at sympatisere med den Franske Borger- og Menneskerettighedserklæring (modstykket til den Amerikanske Uafhængighedserklæring), der betoner vigtigheden af almenviljen. Jeg føler mig i det hele taget bedre tilpas som intellektuel ved at leve i Europa end i USA.

Og ja, den drøm er 'elitær' (som ambitiøse drømme er flest), men det er også en drøm, der er forpligtet på 'almenviljen'. Den er med andre ord universalpragmatisk, og hvis det giver mindelser om Habermas, så er det hel korrekt.

Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Debat - hvad er det?

Nogle af mine kolleger ryster overbærende på hovedet, når de får at vide, at jeg deltager i den offentlige debat på blogs som denne. "Hvad vil du opnå?"

Ja, sådan set har de ret ud fra et snævert, individualistisk synspunkt. Det gavner ikke mig og min karriere; jeg er tilmed så gammel (66 år), at det overhovedet ikke har nogen indflydelse på min ansættelse. Hvorfor bruger jeg så alligevel tid på det?

Jeg har forsøgt at forklare det som en overbevisning om, at "kritik er kærlighed". Hvis du er fuldkommen ligeglad, så lader du tosserierne foregå, uden at du griber ind. Hvis du er oprigtigt interesseret (latinsk, sorry, inter-esse), så føler du en forpligtelse til at bruge dine evner til at begrænse idiotien. Det har ikke noget at gøre med, at du vil have din egen mening eksponeret, men at du har et solidarisk forhold til det samfund, du er en del af.

Hugo Pieterse, Fraus Dolus, Maiken Guttorm, Jens Thaarup Nyberg, Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen, Ulf Timmermann, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Grundlæggende går kritikken den modsatte vej: at Danmark i for høj grad har fulgt en vej, der ligner USA's mere end Europas. Den borgerlige offentlighed er ærlig talt ikke så let at få øje på i dansk historie - hvor de andre fik revolution, fik vi revanchisme. Ser man på klassen af betydende mænd i statens tjeneste, er de langt op i sidste århundrede rundet af de højeste rangklasser, og en egentlig udbredelse og værdsættelse af de bedre ting i livet finder vi vel først med Bomholdt-Sølvhøj-Matthisens socialdemokratiske dannelsesprojekt, delvis fortsat af firkløverregeringen indtil Rostbølls indførelse af entré på de statslige museer.
I dag har vi fået en politisk klasse, der i sig selv synes at dyrke exceptionalismen på en demokratisk uacceptabel måde, helt anderledes end de politikere rundet af folket, jeg voksede op, som mest af alt udtrykte et liv underlagt de samme rammer som det folk, der valgte dem. Det synes jeg ikke længere er tilfældet.

Fraus Dolus, Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen, randi christiansen, Ulf Timmermann og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er faktisk en væsentlig del af problemet, Mihail, at den tankegang er så udbredt i en del af befolkningen, der burde være toneangivende i debatten.

Steffen Gliese

Hvis I har tid, Mihail, kunne I så ikke lave en opfølger til "Til glæden"? Det ville være en væsentlig modkulturel røst i dag. :-)

Mihail Larsen

Hvem er vi?

Randi, Peter, Ulf og mig. Energiske deltagere i den offentlige debat. Har vores meninger nogen betydning?

Ja, det har de. Fordi vores tanker hele tiden spørger ind til meningen med den orden, der er ved at materialisere sig.

Det spørgsmål kan ikke besvares kvantitativt.

Ulf Timmermann, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ulf Timmermann

@ Mihail Larsen

Tjah. Jeg kender ikke Amerika inde fra, har ikke boet der, så det vil jeg ikke røre ved, end ikke med en ildtang.

Og i Europa kender jeg kun Danmark, sådan for alvor, inde fra: Hvad er det, de her danskere går og siger, hvad er det, de går og gør, hvad forstår de ved ”at vide” noget, hvordan ser de sig selv o.s.v. Hvad der er sandt, hvad der er falskt, kender jeg bedst inde fra, i Danmark. Og jeg har selvfølgelig ikke noget imod at være ”elitær”, som det indirekte fremgår.

Nu er det ikke sådan, at jeg går og snakker Europæisk Oplysning med dem, når jeg er hjemme, men hvis jeg gik dem lidt på klingen ville de nok medgive, at de selv, hver især, og de seneste fire årtiers udvikling med dem, er det nærmeste, vi endnu er kommet på implementeringen af Europæisk Oplysning, ja af selve Oplysningstiden, kronet med det her selvudnævnte – eller det blev udråbt af nogen andre, men af hvem forresten? – Videns- og Oplysningssamfundet Danmark.

Hvad jeg ser, når jeg er hjemme, og også når jeg følger med her på nettet (men det gør størst indtryk på mig on location i Danmark) er noget nærmest modsat: Et ufatteligt ”proletariseret” Danmark, fremmed- og umynddiggjorte danskere, hvor en af hovedingredienserne er den amerikanisering, som også Peter Hansen er inde på. Men, mener jeg, det er kun en af (hoved)ingredienserne, langt det meste er kommet til os danskere inde fra, udløst af omstændighederne selvfølgelig, men ikke opfundet af dem.

randi christiansen

Først tak til dig Mihail fordi du gider deltage her ( : at gide fællesskabet i stedet for, som fx og uden smlgn i øvrigt, Adnan, der ikke gad at afvise et statsborgerskab, som han ellers tilsyneladende kun har utilsløret hån tilovers for. Jeg kan ikke nære mig - den udtalelse kvalificerer til at være sommerens heftigste) Det burde være en borgerlig forpligtelse at deltage i den offentlige samtale, hvis man kan. At dine universitære kolleger ikke kan se pointen med folkets talerstole gør dem skamme.

randi christiansen

Hey Quintana - Nu har jeg haft lejlighed til at tygge mig igennem dit hvæserbrev, og jeg syns, din pointe om elitisme falder godt - dog ikke hvis den var møntet på Mihail - ku jeg ik lige gennemskue.

Mht din afvisning af enhver? fælles referenceramme, må jeg anføre, at der er mange, når man ser på de eksistentielle rammevilkår, som mennesker deler. De er til gengæld så indlysende, at deres tilstedeværelse og betydning overses og ikke regnes for noget, og det er min overbevisning, at det er derfor, 'det moderne menneske' er så fremmedgjort, at det store fællesskab pt synes at være på en hastig og titanisk færd mod
selvdestruktion.

Poyâ Pâkzâd

Sagen er den, at Chomsky ikke er positivist og i nøjagtig den bog (fra 70erne), som han bliver citeret fra i denne artikel, bruger han ufatteligt mange ord på at diskutere med positivister (først Quine, senere Putnam og Kripke). Faktisk kan man sige, at Chomskys populære virke indenfor lingvistikken begyndte med, da han skrev en lang analyse af B.F. Skinners behaviorisme i NYRB tilbage i 60erne. Det betyder, at hele hans virke har været en lang kamp mod netop dem, som artiklen påstår, han repræsenterer.

Det afslører, at kritikerne (eller Lacan-fansne fra Center for Vild Analyse) ikke har læst bogen, de citerer fra, og at de har meget lidt kendskab til både positivismen og Chomskys ideer.

Den egentlig diskussion (hvis vi tager udgangspunkt i den citerede sætning fra Chomsky) er mellem det, man inden for sprog- og menings-filosofien kalder for internalisme versus eksternalisme (hvilket blot er èt aspekt af Chomskys arbejde).

Han har aldrig afvist, at socialfilosofi, litteratur, noveller, kunst og deslige, kan fortælle os langt mere om "mennesket", end hans eget arbejde kan. Han har faktisk gentagent sagt, at disse discipliner er væsentligt mere givende, end den forsvindende dråbe viden, han selv beskæftiger sig med.

Bemærk denne sætning fra artiklen: "Uanset hvad man mener om Chomskys bidrag til forståelsen af menneskets kognitive strukturer, er det påfaldende, at han her netop beskriver det felt, Zizek har beskæftiget sig med i snart 40 år, som utroligt vanskeligt at sige noget videnskabeligt om. Det er netop kulturstudiernes, psykoanalysens, sociologiens og filosofiens opgave at tage denne vanskelighed på sig, for så vidt de bruges til at forstå og analysere vores samtid."

Er det ikke nøjagtigt det, Chomsky gør, udenfor sit videnskabelige virke som lingvist? Analyserer vor samtid?

Hvis Zizek, Lacan, Derrida, Kristeva og resten af slænget havde vist noget "videnskabeligt" om mennesket med deres arbejde (40 årige arbejde!), så er det også gået helt forbi mig. Indenfor hvilken deskriptive eller eksplanatoriske teori, har de gjort udrettet? Og hvad har de vist?

Fraus Dolus, Martin Karlsson Pedersen, Jens Thaarup Nyberg, Mihail Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poyâ Pâkzâd

[edit: Indenfor hvilken deskriptive eller eksplanatoriske teori, har de gjort dette? Og nøjagtigt hvad har de vist?]

Steffen Gliese

Ah, det er ikke i orden at medtage Kristeva, der har haft stor indflydelse på ikke mindst semiotikken og dermed forestillingsanalysen, på mit fag, teatervidenskaben.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen: "Men engang imellem gør man sagen en tjeneste ved at sige åbenhjertigt, at dét her altså er for tåbeligt at bruge tid på."

Det var, hvad jeg forsøgte at sige i den ulyksalige tråd om det famøse ikke-håndtryk, det var simpelthen for tåbelig en diskussion. Men du insisterede. Okay, lad nu det hvile.

I mine øjne er det interessante ved Zizek ikke de svar han giver, de er i bedste fald utopiske. Det interessante er de spørgsmål, han stiller.

Niels Duus Nielsen

Poyâ Pâkzâd, filosofi er ikke videnskab. De logiske positivister havde en ambition om at gøre filosofi til videnskab, men det lykkdes som bekendt ikke. I dag er studiet anbragt under den humanistiske paraply, hvilket også er forkert, filosofi er ikke en del af humaniora.

Filosofi er filosofi.

Sider