Baggrund
Læsetid: 7 min.

Han kan det hele – når han ikke ser rødt

Luis Suárez’ karriere har indtil videre været præget af skandaler og karantæner – nu venter Liverpool-stjernen på det telefonopkald, der kan sende ham af sted til en topklub, hvor talentet for alvor skal foldes ud
Eftertragtet. Arsenal har budt 300 millioner kroner på stjerneangriberen Luis Suárez, men Liverpool har afvist. Real Madrid og Chelsea skulle også være interesseret i den kontroversielle målscorer.

Carl Recine

Moderne Tider
20. juli 2013

Han bider, når han bliver vred. Han sparker, når dommeren kigger væk. Han råber racistiske eder. Han kommer fra et land, der er berygtet for at bruge alle kneb i kampens hede, han har stadig karantæne i Premier League, og han er en hamrende god fodboldspiller. Mød Liverpool FC’s uruguayanske Luis Suárez.

Transfervinduet er åbent længe endnu, men alligevel er Suárez’ fremtid lige nu. Faktisk i denne weekend. I morgen tager Liverpool nemlig på opvarmningstur til Australien. Den 26-årige Suárez, der flere gange offentligt har luftet sin utilfredshed med engelsk presse, har dog fået lov til at støde til holdet midtvejs. Han skal lige være færdig med en tiltrængt ferie oven på Uruguays deltagelse i Confederations Cup.

»Jeg er Liverpool-spiller. Men en telefonopringning kan jo ændre det hele,« udtalte Suárez for nylig til den uruguayanske radiostation Sport 890. Arsenal har afgivet et bud på 300 millioner kroner, men fået blankt nej af træner Brendan Rodgers og administrerende direktør Ian Ayre. Real Madrid har spøgt i kulissen, og rygterne går på, at de vil sende Gonzalo Higuaín den anden vej sammen med en pose penge. Konkurrenterne fra Chelsea, der netop har ansat stormombruste José Mourinho som træner, skulle vist nok også være interesseret.

Men om det bliver Premier League eller udlandet, ændrer ikke ved Suárez’ stigmatiserede status: en flamboyant cirkushest for nogen, passioneret sydamerikaner med rødder i hollandsk totalfodbold for andre. Mandens unoder er guf for en tv-æra.

Første billede: Det er VM 2010 i Sydafrika, og der er kvartfinale mellem Ghana og Uruguay. Stillingen er 1-1 på to flotte mål, et af Sulleyman Muntari, som i lang tid skabte knas i den uruguayanske organisation, og et af Diego Forlán på et eminent frispark. 120 minutter inde i kampen er der trængsel foran målmand Fernando Muslera, som til daglig spiller i Lazio. Det ligner baryler fra drengeårene. Jabulani-bolden sejler rundt. Uruguay sparker den ud af feltet. Én gang til. Og til sidst handler det hele om ren overlevelse. Så header Dominic Adiyiah. Muslera kan ikke nå den, men Suárez slår kuglen væk med armene. Ghaneserne er ved at vride kroppene af led, sådan som de gestikulerer til den portugisiske dommer Olegário Benquerença.

Han udviser Suárez og dømmer straffespark til Ghana. De brænder. Til sidst vinder Uruguay kampen og går videre til semifinalen. Mens adrenalinen og den isnende tavshed fra 80.000 sønderknuste afrikanere på Soccer City Stadium i Johannesburg stadig rumler i hjernen, rabler Suárez om »Guds hånd« på den efterfølgende pressekonference.

»Vi led mod slutningen, men nu er Guds hånd min,« siger Suárez.

Óscar Tabárez, Uruguays træner, har nok at gøre med at forsvare sin spiller. Forwarden havde jo trods alt givet tre en halv million neglebidende fans hjemme i Uruguay et liv til, et lillebitte mirakel, da han afværgede Adiyiahs hovedstød:

»Når man tager med hænder i målområdet, giver det rødt kort, og der dømmes straffe. Jeg synes, at ’snyd’ er alt for hårdt. Jeg bryder mig ikke om det ord ’snyd’,« siger Tabárez.

Måske håbede Suárez bare på lidt discount-katolicisme og noget stjernestøv fra Maradona.

Men Ifølge Tabárez – El Maestro, som han kaldes i Uruguay – var der ingen tvivl. Det er sådan noget, der sker. Det er en del af gamet, og vi uruguayanere »gør, hvad der skal til«, sagde Tabárez og fortsatte:

»Det var instinktivt. Og nu har Suárez betalt konsekvenserne for sin gerning. Han kunne da ikke vide, at Ghana bagefter ville brænde deres straffe. Det er ikke fair at påstå, at vi snød os til sejr.«

Kynisk set har maestroen ret. Det var ikke snyd. Det var en foreteelse, noget strafbart. Det var et brud på de FIFA-regler, som jo netop skal udfordres, for at vi kan se, de virker. Også selv om de får kontinenter i kog og påkalder sig religiøs torden. Og også selv om vi i kampens hede slet ikke kan skelne moral og regler fra hinanden.

Problemet er bare, at fodbold er et teater, der ikke kan leve uden sit publikum. På blogs verden over bemærkedes det, at Suárez foregav delirisk gråd, da han modvilligt blev slæbt væk fra banen, mens Asamoah Gyan tog tilløb til straffe.

Suárez var kort sagt en idiot. Og det skulle blive værre endnu.

Andet billede: 15. oktober 2011. Efter en 1-1-kamp mod Manchester United på Liverpools hjemmebane, Anfield Road, blev Suárez beskyldt for at have brugt racistiske ukvemsord mod Uniteds Patrice Evra. Angiveligt skulle han have hvæset »negro« til den senegalesisk-fødte franskmand.

Suárez fik otte spilledages karantæne og en bøde på 40.000 pund. Liverpools stab hævdede højlydt, at beviserne var spinkle, og at det engelske fodboldforbund mest var ude på at statuere et eksempel. Og så var der ikke noget nemmere end at brændemærke en udenlandsk spiller, der i forvejen var kendt for at have følelserne uden på tøjet.

»Vi synes, det er bemærkelsesværdigt, at Luis kan kendes skyldig alene på vidnesbyrd fra Evra, mens ingen andre – inklusiv Evras egne holdkammerater – hørte den påståede samtale mellem de to spillere i et stopfyldt hjørne af The Kop midt under et hjørnespark,« lød en officiel udtalelse fra Liverpools ledelse i dagene efter FA’s hårde dom.

Fodboldspiller med bid i

Tredje billede. Der var kamp om bolden, og sjovt nok var det endnu en gang et opgør, der kunne gå begge veje. Suárez blev sur, rigtig sur.

»Jeg så rødt,« sagde han bagefter.

21. april 2013 bed han Chelseas Branislav Ivanovic i armen. Sådan ser det i hvert fald ud på billederne. Dommerne bemærkede ingenting, og sekunder efter scorede Suárez det udlignende mål til 2-2. Suárez, som indrømmede forseelsen og efter eget udsagn straks sagde undskyld til sit offer, mente selv, at tre spilledages karantæne burde have være rigeligt. Men FA satte straffen til ti kampe, og Suárez mangler stadig at afsone en del af dem, hvis han altså bliver i Merseyside.

På bagkant af optrinnet var PSV Eindhovens Otman Bakkal målløs. Han var også blevet bidt af sydamerikaneren tilbage i november 2010, mens Suárez spillede for Ajax.

»Jeg så det, og det var næsten ikke til at fatte,« sagde midtbanespilleren, som nu er i Dynamo Moskva, til The Sun.

»Sådan noget kan du slet ikke forestille dig ske på en fodboldbane. Men det er altså sket før. Først troede jeg, det var et uheld, men åbenbart slår det klik for Suárez en gang imellem. Han sagde undskyld til mig for tre år siden, og jeg tror, han mente det oprigtigt. Problemet er bare, at han vil vinde så meget, at han mister jordforbindelsen og først kommer til fornuft, når det er for sent. Den opførsel blev enden på hans Holland-eventyr. Spørgsmålet er, om det samme sker nu i England,« spekulerede Bakkal.

I mellemtiden rumler en potentiel fremtid i Real Madrid og måske et gensyn med Chelsea og Branislav Ivanovic rundt i den globale sportspresse, og Suárez er ikke sen til at kaste brænde på bålet. Han føler sig forfulgt af medierne. Til tv-programmet RR Gol siger han:

»Lige siden jeg kom til England, har jeg haft det dårligt. Aviserne har aldrig vurderet mig på mit spil, men evig og altid på min attitude. De siger, jeg spiller skuespil, protesterer, laver fagter og kommer med racistiske udtalelser. Alt det dér.«

»De har aldrig sagt noget pænt om mig. Da jeg på et tidspunkt fik at vide, at jeg måske kunne vinde titlen som årets spiller, sagde jeg til mig selv: ’Lad nu være med at blive alt for glad. Du kommer aldrig til at få en vigtig pokal i England’,« udtalte Suárez.

Han sammenlignede sin dom for racisme med en tilsvarende sag, hvor Chelseas John Terry blev suspenderet i fire kampe efter upassende opførsel mod Manchester Uniteds Anton Ferdinand:

»Uden skyggen af bevis gav de mig en karantæne på otte kampe, men i tilfældet Terry, hvor de havde beviser, mundaflæsning og hele molevitten, gav de ham fire. Jeg er sydamerikaner, og dér har du sagens kerne.«

Midt i al virakken glemmer man næsten, at Luis Suárez er en fabelagtig sportsmand. Rødderne i Ajax’ legendariske fodboldskole, hvor han opholdt sig fra 2007 til 2011, fornægter sig ikke. Suárez er lynhurtig og kan lave de mest spektakulære lækkerier på meget lidt plads. Han er alsidig og kan bruges både som klassisk 9’er og i hullet lige bag angriberen – den såkaldte trequartista-position. Og glem ikke, at han er modnet i en tid, hvor Holland fik øjnene op for fysisk betonet fodbold. Dét spil mestrer Suárez også.

Men telefonopkald og billedkatalog med unoder eller ej, så handler fremtiden for Suárez om én ting: at være på et mandskab, der spiller med i Champions League. Vennen fra Uruguays landshold, Edinson Cavani, sagde det rammende for ganske nylig:

»Suárez nærer en stor og ægte kærlighed for Liverpool. Hvis de spillede i Champions League, ville han overhovedet ikke tænke på at forlade klubben. Men, ærlig talt, han er på et sted i sin karriere, hvor han bliver nødt til at spille på allerhøjeste niveau.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her