Læsetid: 11 min.

De overflødige

Mennesker, der melder sig ind i et politisk parti, er efterhånden en eksotisk størrelse. Og faktisk er det de færreste medlemmer, der bruger partierne til at søge indflydelse, viser ny undersøgelse. Ville moderne partier klare sig bedre uden?
Er partiernes græsrødder magtfulde eller magtesløse? Information undersøger i en ny serie det politiske bagland, som medierne altid ringer til, men sjældent besøger. Illustration: André Leit/iBureauet

Er partiernes græsrødder magtfulde eller magtesløse? Information undersøger i en ny serie det politiske bagland, som medierne altid ringer til, men sjældent besøger. Illustration: André Leit/iBureauet

20. juli 2013

Det er som at forestille sig liv uden vand. Politiske partier er ikke partier, hvis de ikke har medlemmer. Men efter årtier med drastisk faldende medlemstal og stigende professionalisering af partierne er spørgsmålet efterhånden, om partimedlemmerne er gået hen og blevet overflødige. Om de overhovedet længere udgør et væsentligt bidrag til et moderne demokrati? Se bare på Liberal Alliances bagland. Det er en bank. Og et af de mest succesrige nye partier, Dansk Folkeparti, har ikke et bagland af betydning.

En ny undersøgelse af danske partimedlemmer anno 2012 foretaget af forskere ved Københavns Universitet viser tilmed, at det gennemsnitlige partimedlem faktisk heller er noget stort aktiv for partierne.

Omkring halvdelen af partimedlemmerne deltager ikke i deres partis aktiviteter. Der er heller ikke mange, der kontakter deres folkevalgte parlamentarikere for at få indflydelse.

Og forestiller man sig partimedlemmer som vittige ambassadører for et partis politik, kan man i undersøgelsen konstatere, at op mod en sjettedel slet ikke finder det umagen værd at diskutere partiets politik med familie, venner eller arbejdskolleger.

Hvad angår leverance af kandidater til tillidsposter i kommunalbestyrelser og Folketing, er der heller ikke meget opmuntring at hente på demokratiets vegne. Kun mellem 6 og 14 procent af partimedlemmerne er villige til at stille op til kommunalbestyrelsen for deres parti, mens det gælder for mellem 8 og 24 procent til folketingsvalg. Kun godt en tredjedel deltog i opstillingsmøder eller afstemninger, da der skulle vælges kredskandidater til folketingsvalget i 2011, selv om netop denne handling anses for at være en af grundstenene i det repræsentative demokrati. I realiteten er det kun mellem en og to procent af den samlede vælgerskare, der er med til at opstille kandidater.

»Det kan man jo sige er udemokratisk,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Danske Partimedlemmer 2012, Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.

»Det er jo en meget lille andel af vælgerne, der afgør, hvem alle andre vælgere kan stemme på.«

Venstres partisekretær, Claus Søgaard-Richter, er da heller ikke tilfreds.

»På Folkemødet på Bornholm diskuterede jeg partiernes manglende tilslutning med Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby. Og vi var enige om, at partierne har en demokratisk udfordring. Det er nødvendigt, at flere er med til at vælge kandidater,« siger han.

En mand, der ikke burde have problemer med opbakningen, er Hernings populære Venstreborgmester, Lars Krarup. Han sidder på godt 62 procent af stemmerne i byrådet. Men også Krarup mener, at partierne har problemer med demokratiet:

»Facebook er blevet stedet, hvor man brokker sig, i stedet for at engagere sig i en partiforening og få direkte indflydelse. I den sammenhæng tror jeg ikke, mit bagland er så meget anderledes end andre partiers: Man reagerer primært, hvis noget er, som man ikke mener, det burde være. Der er for mange, der tager demokratiet for givet,« siger Lars Krarup.

Symbolsk betydning

Medlemmerne har i årevis været på flugt fra de gamle partier. Samtidig kan de nye partier som f.eks. Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der har oplevet stigende medlemstal, ikke kompensere for faldet. Socialdemokraterne og Venstre toppede i 1950 med henholdsvis 286.000 og 200.000 medlemmer. I dag kan de mønstre 44-45.000 hver.

Blandt de tilbageværende medlemmer er en stor gruppe relativt passive i forhold til deres partis rolle i det repræsentative demokrati. Og det på trods af, at mulighederne for indflydelse i partiforeningerne aldrig har været større, eftersom partierne i årevis har forsøgt at skabe nye kanaler for indflydelse og nye måder at engagere folk på.

»Mulighederne for at være aktiv er der jo,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

»Partierne har indset, at de færreste er tiltrukket af, at komme i en lokal partiforening, hvor der sidder tre over 60. Nu behøver man end ikke komme til møderne, men kan i stedet være aktiv online eller via sociale medier. Men når mellem en tiendedel og en sjettedel siger, at de ikke diskuterer partiets politik med andre ikke-medlemmer, er de jo ikke et stort aktiv for partiet.«

Forskerne rejser spørgsmålet om, hvorvidt partimedlemmer i det hele taget er så vigtige for partierne. Antallet har stadig stor symbolsk betydning, og partierne konkurrerer fortsat på at have flest. Men partiapparatets tidligere kernefunktioner – rekruttering af dygtige kandidater, indsamling af penge og politikudvikling – har partierne nu fundet andre løsninger på.

»Det med, at partimedlemmer er det eneste saliggørende, er ikke rigtigt. Og i princippet behøver et parti ikke medlemmer. Det har Geert Wilders’ parti i Holland for eksempel. ikke,« siger Karina Kosiara-Pedersen og understreger, at partier historisk har fungeret som en kanal til politisk mobilisering, men at den funktion altid har spillet en større rolle i nogle partier end andre. Hun peger blandt andet på, at partimedlemmernes kontingentindbetalinger udgør en efterhånden lille del af partiernes indkomstgrundlag på grund af partistøtten. Om end nogle partier er mere afhængige af medlemmernes bidrag end andre.

Partimedlemmerne er heller ikke repræsentative for den samlede befolkning, hvad angår uddannelse og køn, viser undersøgelsen. Kun knap fire procent er i dag medlem af et parti og udgør dermed en meget lille del af vælgerskaren. En lille elite, mellem en og to procent af vælgerne, er i realiteten med til at holde den demokratiske kanal åben til partierne gennem opstilling af kandidater.

Udviklingen betyder, at man i stigende grad må hente kandidater uden for partierne, især når det gælder valg til Folketinget:

»Partierne er mere opsøgende nu, fordi nogle lokalforeninger har problemer med at finde tilstrækkeligt med kandidater, og der skelner de ikke mellem, om kandidaterne har været medlemmer eller ej. Tidligere var der i flere partier en holdning om, at man skulle være med på holdet for at have en chance. Men nu er det muligt for ikkemedlemmer at arbejde i kampagner, og partierne efterspørger generelt hjælp fra folk uden for partiforeningerne,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Topstyring

Ifølge medlemsundersøgelsen synes et overvejende flertal af partimedlemmerne, at møderne i partiforeningerne er både hyggelige og giver mulighed for interessante politiske diskussioner.

Langt de fleste synes heller ikke, det er svært at komme igennem med nye initiativer.

Forskerne har ikke nogen forklaring på, hvorfor partimedlemmerne er så relativt passive. Topstyring i partierne kunne være en mulighed. Imidlertid synes de færreste – lige bortset var SF’s medlemmer – at partiernes ledelser er for stærke. 17 pct. af SF’erne erklærer sig helt eller overvejende enige i det udsagn. Det gælder for gennemsnitlig ni procent af medlemmerne på tværs af partierne.

»Rent parlamentarisk er det nemmere, hvis partierne er topstyrede. Det kan man jo se, hvis man sammenligner SF og Dansk Folkeparti. Men hvis man ser på de radikale, har medlemmerne jo heller ikke den store indflydelse på, hvad folketingsgruppen gør. De har et årligt landsmøde, hvor medlemmerne godt kan vedtage, at folketingsgruppen skal arbejde på at hæve boligbeskatningen. Men det kan gruppen jo bare hoppe op og falde ned på. Det samme så vi med Socialdemokraternes kongres, der vedtog et forbud mod købesex, som partitoppen efterfølgende valgte at droppe,« siger Karina Kosiara-Pedersen og tilføjer:

»Det er ikke udemokratisk, at Folketinget og ministrene i vidt omfang bestemmer dagsordenen. Men hvis man har en forestilling om, at partierne skulle være deltagerdemokratiske, så er det jo et problem.«

Ifølge tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, Søs Marie Serup, der i dag er indehaver af sit eget kommunikationsbureau, har vælgerne lugtet lunten. De går ikke som tidligere ud fra, at deres borgmester for eksempel kan tage en lokal problemstilling op over for en minister.

»Jeg bliver stadig overrasket, når jeg kommer ud i det kommunale bagland, over hvor meget det betyder for dem at vise, at de har indflydelse på Christiansborg. Det vil vi se meget af frem til kommunalvalget i november. Men det er, fordi vælgerne i dag har brug for at se, at det ikke er tomme ord, når de lokale politikere taler om indflydelse på for eksempel placering af offentlige arbejdspladser rundt om i landet,« siger Søs Marie Serup.

Effektive partier

Michael Baggesen Klitgaard, lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, mener heller ikke principielt, at partier har brug for medlemmer. Partiorganisationer er historisk og kulturelt bestemte. Og nogle er ganske enkelt forældede, påpeger han.

Udfordringen for mange partier er desuden, at baglandet i dag er mere ideologisk end tidligere. Tilbagegangen i medlemstal betyder nemlig, at de aktive og toneangivende udgøres af partiets kernetropper. Det giver særligt problemer i Danmark, hvor mindretalsparlamentarismen betyder, at partierne er nødt til at indgå kompromiser for at kunne få lovforslag gennemført. Derfor kommer partier med tradition for inddragelse af medlemmerne ofte i konflikt med deres bagland, der gerne står fast på deres principper. De topstyrede partier er simpelthen de mest effektive, konkluderer Michael Baggesen Klitgaard.

Partier som SF og Enhedslisten kan hævde, at de er moderne partier, fordi de holder de interne demokratiske processer i live og stadig opretholder en stærk forbindelse mellem bagland og partielite. Men det har sin pris.

Også Klitgaard sammenligner i den forbindelse Dansk Folkeparti og SF. DF’erne hylder en ny formand indsat af partieliten, mens SF’s græsrødder sidste år indsatte Annette Vilhelmsen som formand med mere end to tredjedele af stemmerne mod ledelsens kandidat, Astrid Krag.

»SF slæber rundt på en gammeldags partiorganisation, der hæmmer partiledelsens beslutningskraft og besværliggør samarbejdet i en styreform som den danske, hvor man er nødt til at gå på kompromis med sine synspunkter,« siger han.

Et eksempel på det modsatte er strukturreformen, som VK-regeringen gennemførte.

»Det ville aldrig kunnet være sket for 20 år siden, hvor borgmestrene i de små landkommuner havde langt mere indflydelse i Venstre. Og det er et eksempel på, hvad en partitop kan afstedkomme, når en partiorganisation er indstillet på at være effektive i forhold til at kunne træffe kontroversielle beslutninger. Men det går omvendt ud over repræsentativiteten. Dilemmaet er, om et parti skal sikre bred inddragelse og demokratisk indflydelse til baglandet eller være i stand til træffe de store beslutninger,« siger Michael Baggesen Klitgaard. Dilemmaet aflæses tydeligt i den nuværende regerings popularitetskurve. Den førte politik har skuffet forventningerne i Socialdemokraterne og SF’s vælgergrundlag og blandt græsrødderne.

»Hvis man skal under ansvarets åg, skal man have et bagland, der forventer mindre. Særligt i dag, hvor regeringsmagten ligger i et midterfelt. I den forstand er Dansk Folkeparti et meget moderne parti. Hvis de kom i regering, ville de ikke opleve den samme type problemer som SF, fordi de ikke har samme type magtfulde bagland,« siger han.

Umuligt for SF

Michael Baggesen Klitgaards vurdering er derfor også, at SF’s nye formand heller ikke kommer til at levere mere indflydelse til baglandet.

»Annette Vilhelmsen har også været nødt til at bevæge sig ind mod midten, selvom hun er valgt af et mere venstreorienteret bagland. Og hun kommer ikke til at levere ret meget mere indflydelse til medlemmerne. Det er næsten umuligt, hvis hun også skal være loyal over for regeringen og dens beslutninger. Og det skal hun jo først og fremmest. Det er særlig svært for en SF’er, fordi de virkelig tunge politiske beslutninger trækker til højre.«

Anders Fogh Rasmussens forandring af Venstre op til magtskiftet i 2001 viser til gengæld, at det kan lade sig gøre at flytte et parti organisatorisk og politisk på trods af baglandet. Venstre var nødt til at appellere til andre vælgergrupper, ellers ville det uddø som parti. Og partiet flyttede sig i overensstemmelse med de holdninger, deres nye vælgergruppe havde.

»SF har nok flyttet sig politisk, men de har en partiorganisation, som traditionelt har haft stor indflydelse på partiets politik. I Venstre var man ikke i tvivl om, at det var en top-down-proces, hvor der i SF er en højere grad af forventning om bottom-up. SF havde ikke fået designet organisationen til at lave den forandring, som indebar en politisk strategisk bevægelse ind mod midten,« siger Klitgaard.

Baglandet er hjertekammeret

Før man helt afskriver partiorganisationerne, gør Søs Marie Serup opmærksom på, at et bagland stadig kan vise sig magtfuldt.

»Det parti, der ikke tager sit bagland alvorligt, vil finde ud af, at et bagland kan vise tænder. Der er masser af nutidige og historiske eksempler på, at hvis man ikke respekterer baglandet, så får man det at føle,« siger hun.

Det viste sig ved SF’s formandsskifte, og da Lene Espersen blev vraget som formand for de konservative. I det hele taget mener Søs Marie Serup, at partiorganisationerne er vitale for partierne.

»Baglandet er hjertekammeret i et parti. De sikrer forankringen lokalt og regionalt, og de står for en stor del af det praktiske arbejde i en partiorganisation. Det er rigtigt, at baglandet har mistet betydning, men hvis du ser på de nye partier, er et bagland det, de savner allermest, for her ligger den organisatoriske styrke.«

Kigger man på undersøgelsen af de danske partimedlemmer anno 2012, kniber det dog med partimedlemmers bidrag til det praktiske arbejde. Eksempelvis svarer gennemsnitligt 66 procent af medlemmerne, at de aldrig har uddelt valgmateriale på gader eller i postkasser. 73 procent har aldrig hjulpet med ophængning af valgplakater.

Endelig findes der også forskel på, hvor stor vægt man taler med i baglandet. De gamle socialdemokratiske koryfæer som Knud Heinesen, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup trækker store overskifter i medierne, når de kritiserer den socialdemokratiske ledelse. Omvendt går det ikke helt så nemt for Morten Messerschmidt eller Mogens Camre i Dansk Folkeparti. Men hvorfor ikke?

»Fordi de godt ved, at partiet ikke er deres. Det er Pia Kjærsgaards – og nu Thulesen Dahls. Og de respekterer, at det bliver kørt så effektivt, som det gør,« siger Erik Meier Carlsen, politisk kommentator og mangeårig iagttager af Dansk Folkeparti.

Michael Baggesen Klitgaard tror da heller ikke meget på partiernes genkomst.

»Resultatet af SF’s formandsvalg var et udtryk for de problemer, SF havde. De fleste partier har jo fået indstillet deres partiorganisation på, at magten har en pris, med den ballade det så giver.«

Spørger man derude, hvor partimedlemmers engagement eller mangel på samme mærkes i det daglige, er der lidt mere optimisme at spore. For eksempel i Holbæk, hvor snart 70-årige Ida Møller har været formand for den lokale partiafdeling af Radikale Venstre i tre år.

»Jeg er selv medlem af et hav af organisationer og foreninger og er fra den tid, hvor man var medlem af en fagforening og alt mulig andet, hvis man ville noget med sit liv og samfundet.«

De unge er til gengæld ikke opdraget i en foreningstradition, fremhæver Ida Møller. Derfor har hun blikket fast rettet mod generationsskiftet. Og hun er optimist.

»Jeg kan se, at vores kandidater til kommunalvalget er blevet yngre denne gang. De unge bliver mere interesserede i det politiske arbejde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jarl Artild
  • Kristian Rikard
Jarl Artild og Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fokusgrupper, meningsmålinger og Facebook o.l. har afløst partimedskab. Både politikere og medier er med på ræset. En naturlig følger er erstatning af folkeafstemninger på en nedslidt skole med elektronisk afstemning på din ipot.
Demokrati på potten.

Bjarne Nielsen, Rasmus Kongshøj og Fraus Dolus anbefalede denne kommentar

Hvis bare den private pengetank er stor og ANONYM nok, hvem har så brug for medlemmer?

Moh Abu Khassin , Bjarne Nielsen, randi christiansen, Stig Bøg, Rasmus Kongshøj, Helge Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Mette Hansen, Dennis Laursen, lars abildgaard, Claus Jørgensen, Alan Strandbygaard, Peter Ole Kvint og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

- Måske man skulle vende den om.

Har vælgerne brug for partierne ?
- Og hvad vil vælgerne med det repræsentative demokrati ?

Måske en forfriskning kunne være at nedlægge partiernes monopol på at komme på tinge - fjern spærregrænsen.

Moh Abu Khassin , Jens Kofoed, Eddie Pier, Ralph Sylvestersen, Andreas Trägårdh, Marianne Christensen, Bjarne Nielsen, Dan Johannesson, Rasmus Kongshøj, Helge Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Henrik Rude Hvid, Mette Hansen, Dennis Laursen, Claus Jørgensen, Janus Agerbo, Lasse Glavind, Alan Strandbygaard, Peter Ole Kvint, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Er befolkningen ligeglade, fordi det ikke nytter over for de topstyrede partier.
Eller er partierne topstyrede, fordi befolkningen er ligeglade.

Som ministre er folkets tjenere (selv om de måske ikke opfatter sig som sådan), er partiledelsen medlemmernes tjenere. Eller sådan er idealet efter manges mening.
Men ikke i praksis, hvor politisk repræsentation er et levebrød.
Derfor er medlemmer et besværligt vedhæng, og kun noget politikere kan prale med kvantitativt.

Demokrati tager tid, som oksekød der skal modnes. Men tiden er ikke til rådighed og medlemmer må sluge kødet råt.

Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Mette Hansen, Claus Jørgensen, Nic Pedersen, Alan Strandbygaard, Lasse Glavind, Niels Mosbak, Steffen Gliese, Fraus Dolus, HC Grau Nielsen og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Medierne er den eneste statsmagt.

Man spilder sin tid ved at forsøge at skaffe sig politisk indflydelse på anden vis, end via kontrol over medierne.

Det potentielle udbud af nyheder er ubegrænset.

Det er derfor alene redaktørens udvælgelse og vinkling af nyhederne, der styrer demokratiet !!!

Forelagt samme medie-flade vil forskellige fokusgrupper nå frem til samme holdninger - så længe de er sammensat repræsentativt i forhold til vælgerkorpset (T. Blair).

Redaktørens udvælgelse er således LIGNINGENS ENESTE VARIABEL !!!

Moh Abu Khassin , Jens Kofoed, Bjarne Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Peter Ole Kvint, Leo Nygaard og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Kasper Hviid

Jeg meldte mig i sin tid ind i Enhedslisten, med en idealistisk og blåøjet forestilling om at det var vejen frem når jeg ville forandre verden. Det var dog lidt en skuffelse. Jo, jeg kunne da opdatere lokalafdelingens underafdeling af enhedslistens hjemmeside, men hvem går ind og ser på det? Jeg kunne selvfølgelig få lokal indflydelse på hvorvidt der skulle være en lysregulering på en given vej, men det var ikke lige det jeg brændte for.

Så var der selvfølgelig noget debat til møderne i lokalafdelingen, men hvad forskel gør det, når det ikke når videre til toppen? Jeg spurgte engang til et møde om enhedslisten ikke kunne lave en web-forum, så man som medlem kunne deltage i debatten om partiets politik. Det var vist forsøgt engang før, men da det var blevet hacket turde man ikke det mere.

Jeg syntes ikke mit medlemskab rigtigt gav nogen mulighed for at bruge mit engagement til noget. Ikke på grund af manglende drive fra min side, men fordi strukturen bare ikke inviterede til det.

Jeg endte vist med at ryge ud af partiet efter at jeg mere eller mindre bevidst glemte at betale kontingentet.

"Ville moderne partier klare sig bedre uden medlemmer?" ... det er absurd, men jeg kan overhovedet ikke vurdere om artiklens spørgsmål er ment ironisk.

Moh Abu Khassin , Tue Romanow, John Fredsted, Levi Jahnsen, Christian Pedersen, Bjarne Nielsen, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Mette Hansen, Dennis Laursen, Alan Strandbygaard, Lasse Glavind, Torben Nielsen, Fraus Dolus og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Da jeg i sin tid meldte mig ind i SF tilbage i 90erne, var der basisgrupper om alle politiske spørgsmål, der udviklede forslag til partiets politik, både lokalt og på landsplan. Hvordan vi er kommet væk fra det, er mig en gåde - uden giver begrebet demokrati ikke mening.

Peter Nielsen, Marianne Christensen, Bjarne Nielsen, Torben K L Jensen, Dennis Laursen, Alan Strandbygaard, Peter Ole Kvint og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Kasper - Samme erfaring her (LA) !
Jeg kom med en naiv forestilling om, at et parti er medlemmerne.
Men nej, ikke engang vedtægterne støttede dette. Derfor stillede jeg forslag til partivedtægterne om ændret procedure for forslagsstillelse, sammen med to andre. Det mødte straks modstand, og da lokalformanden åbent bekendte sig til topstyring og de to fald fra, opgav jeg. Det var nærmest komisk, at forslaget netop skulle forbedre proceduren, men ikke kunne gå igennem pga den manglende procedure.

Jeg indså, at åben forslagsstillelse på et landsmøde om politikken, var umulig. Landsmøder er orkestreret på forhånd. På hjemmesiden forsvandt debatsiden, hvor det kun var ledelsen der kunne oprette emnerne, og arkivet forsvandt.
Tilbage var snik-snak på facebook.
Derfor, og pga af politiske meningsforskelle, meldte jeg mig ud.

Tue Romanow, Dennis Berg, Bjarne Nielsen, Stig Bøg, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Mette Hansen, Dennis Laursen, Alan Strandbygaard, Lasse Glavind og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke bruge Grundloven (som Søren Pind o.a. ynder) I den står der intet om partier - ligeledes står der, at Folketingsmedlemmer skal stemme efter EGEN overbevisning.
Med andre ord ud med partierne og ind med enkelt personer valgt på deres egne ideer og mål. Så kan de stemme frit og samarbejde sammen efter sager mv. Det er måske løsningen.

Eddie Pier, Andreas Trägårdh, Bjarne Nielsen, Helge Rasmussen, Mette Hansen, Dennis Laursen, Claus Jørgensen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

"Derfor har både DR2 og Information fribillet til at praktisere ytringsfrihed. Så længe der tales i et sprog, ingen arbejdere gider høre på."

Derfor ønsker man ikke veluddannede arbejdere. Bevares, de må gerne have faglig viden, men absolut ikke dannelse.

Andreas Trägårdh, Bjarne Nielsen, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Henrik Rude Hvid, Dennis Laursen, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Dorte.

Grundlov og valg lov er to forskellige ting

Desuden - hvem skal afgøre hvad ens samvittighed rummer ?
- Kun vælgeren kan afgøre dette.

Valgloven er lavet således den favorisere partierne - især de store
Men den levner plads for enkelt kandidater at opstille - kravet er dog sådan at det er praktisk umuligt at blive valgt - med mindre vælgerne har mod til at gå i mod magtmonopolet og stemmer på enkelt kandidater frem for partilister.

I den sidste ende er det vælgerne der afgøre hvordan vi udvikler vores folkestyre - og hvordan det praktiseres.
- Men det kræver mod fra borgerne at gå mod alle former for magtmonopol, selv et elitært flertalsdiktatur som det danske folkestyre efterhånden har udviklet sig til.

Demokrati fungere kun hvis det praktiseres fuldt ud - hvilket betyder mere end bare sætte et kryds.

Bjarne Nielsen, Kristian Rikard, Claus Jørgensen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Artikelens struktur er i sig selv interessant, fordi den starter med at problematisere partiernes manglende folkelige forankring, men ender med at abonnere på Michael Baggesen Klitgaard klassiske politolog-vinkel, der ikke opfatter det folkelige demokrati som en værdi i sig selv, men har fokus på statens 'effektive' styring. Ifølge Michael Baggesen Klitgaard kræver 'de store beslutninger' topstyring - en ideologisk påstand - som artiklens forfatter slet ikke spørger ind til. På den måde ender vi desværre igen-igen i konkurrencestatens demokratiforskrækkede ingenmandsland, hvor 'de nødvendige reformers politik' langsomt, men sikkert vil erodere den demokratiske kultur og borgernes lyst til at deltage.

Nis Jørgensen, Tue Romanow, Tommy Knudsen, Bjarne Nielsen, Tony Thomsen, Lise Lotte Rahbek, Dan Johannesson, Niels-Holger Nielsen, Rasmus Kongshøj, Torben K L Jensen, Anders Feder, Claus Jensen, Steffen Gliese, Jesper Wendt og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

@ Kasper Hviid "Ville moderne partier klare sig bedre uden medlemmer?" ... det er absurd, men jeg kan overhovedet ikke vurdere om artiklens spørgsmål er ment ironisk.

Rent faktisk kan man godt læse lektor i statskundskab Michael Baggesen Klitgaards udlægning af situationen som et "ja" til det første af dine spørgsmål. Og jeg tror desværre ikke, at hverken han eller journalisten mener det ironisk.

Bjarne Nielsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg vil gerne gøre opmærksom på Lasse Damgaards kommentar:

"Måske man skulle vende den om.
Har vælgerne brug for partierne ?"

Ikke som de fungerer i dag. De vender jo både medlemmer og vælgere ryggen efter at have tilregnet sig magten. Medlemsindflydelse. er fup og fiduser. Det holdes kun i ave for at score penge til valgkampen.
Var det ikke på tide at indføre sms-indflydelse i stedet? Lad alle afgørelser gå til direkte afstemning - uden om politikerne. Vi ville være helt fremme i skoene med det teknologiske fremskridt, opnå ægte og direkte demokrati og spare lønninger.

Eddie Pier, Andreas Trägårdh, Peter Nielsen, Torben Nielsen, Bjarne Nielsen, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Mette Hansen, Dennis Laursen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Til en start, alle politikere burde have et debatforum, simpelthen ved lov, de burde også være tvunget til at bruge 10% af deres arbejdstid på at besvare indlæg.

Det ville give meget mere forståelse for hvad befolkningen egentlig ønsker sig.
Naturligvis vil det for de mest kendte give problemer at give så mange svar, men mange spørgsmål kunne besvares på den måde og da mange sikkert er de samme vil svar kunne reduceres i antal til noget fornuftigt.

Som det er nu, gemmer de fleste politikere sig bag en mur af papir, embedsmænd og andet antibefolkningsvenligt.

Andreas Trägårdh, Bjarne Nielsen, Dan Johannesson, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Mette Hansen, Dennis Laursen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Hvis vi har repræsentativ demokrati i Danmark. Hvem repræsenter så mig?

Jeg er imod EU. Altså har jeg, og med mig et flertal af befolkningen, valget imellem to partier: Kommunisterne og Fascisterne. Er dette rimeligt, er dette demokratisk?

Måske Enhedslisten ikke er Kommunister og Dansk Folkeparti er ikke Fascister. Men hvem repræsenter så disse to grupper?

Det helt store problem i Danmark er at folk får for få børn. Hvem vil gøre noget ved dette problem?

Peter Nielsen, Bjarne Nielsen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Demokratiet forvitrer på alle planer - politikere giver ikke engang længere blot at forsøge at argumentere for deres beslutninger, og de træffes da også på et lemfældigt grundlag, uden den helt afgørende gennemtænkning af konsekvenserne. Det, der burde være ansvarlig politisk beslutning, er det modsatte, for politikerne gør sig slet ikke klart, hvad konsekvenserne af deres beslutninger bliver.

Peter Nielsen, Bjarne Nielsen, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Alan Strandbygaard og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Peter Hansen

- borger gør sig ikke klart hvem og hvad de sætter deres kryds ved, og ved derfor ikke hvad konsekvensen af deres kryds bliver.

Christian Pedersen, Peter Ole Kvint og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kasper Hviid

Vil moderne demokratier klare sig bedre uden befolkningen?

Bjarne Nielsen, Eddie Pier, Tue Romanow, Peter Nielsen, Torben Nielsen, Peter Ole Kvint, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Sørensen

Hvem er de overflødige og hvordan er de mon blevet det?
Vi må, som overflødige, spørge os selv om hvorfor vi tillader, at blive passifiseret, hvorfor vi som ganske mange i et demokrati lader ganske få tage beslutningerne på vores vegne.
Hvorfor kan denne proces bestå på et ganske frivilligt grundlag helt uden fysisk overgreb?

Eddie Pier, Peter Nielsen, Marianne Christensen, Alan Strandbygaard, Dennis Laursen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

"Demokrati tager tid, som oksekød der skal modnes"

Kød KAN også have "modnet" så længe, at det er blevet helt slimet, ildelugtende og fuldt af maddiker!
Men kan folk måske i lighed med de rigtige fødevarer narres til en forbavsende accept af?

Bjarne Nielsen, Eddie Pier og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Nic. Pedersen - Er det kommissioner du taler om. De bruger så lang tid, at sagen forældes og smides i affaldsspanden.

Noget andet :
Velfærd skaber passivitet. Sulter demokratiet. Det er Danmark - olè olè.
Modstand gør stærk. Nærer demokratiet. Egypten eller....

Claus Jensen

Klitgaard henholder sig til den velkendte demokratiske naturlov, der siger, at hvor en politisk beslutning i frit fald lander på det til enhver tid givne spektrum kan beregnes ud fra dens massefylde.

Det er særlig svært for en SF’er, fordi de virkelig tunge politiske beslutninger trækker til højre.

Hvem siger nu, at politik ikke er en eksakt videnskab?

Nis Jørgensen, Niels-Holger Nielsen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

@Torben Nielsen:
"Derfor ønsker man ikke veluddannede arbejdere. Bevares, de må gerne have faglig viden, men absolut ikke dannelse."
Der var engang, hvor det var tilfældet. Det var dengang, hvor de gule var usynlige små. I dag - jeg ved ikke helt hvordan - består arbejderklassen mere eller mindre af udannet White Trash, der udelukkende er arbejdere, fordi de ikke besidder kognitive kompetencer nok til at besidde højtlønnede erhverv.
Hvordan arbejderklassen blev udannet, undrer mig faktisk. Jeg kan ikke helt hitte ud hvordan. Jeg ved bare, at vi, oplyste proletarer, er en minoritet af dagens arbejderklasse.

Dennis Laursen

Efter nærmere tankegang, og et dyk i historiebøgerne, er fjendebilleder en meget god forklaring.
Dansk Folkepartis ideologiske fæller, det hedengangne NSDAP i Tyskland, brugte jo jøderne som fjendebilleder, og foregøglede arbejderklassen med på dette.
I dag er det (primært) muslimerne, der er fjendebilledet, og Dansk Folkeparti har foregøglet arbejderklassen med på denne vogn. Det sjove er, at kigger man på Dansk Folkepartis vælgerskare, består den af meget af det, som muslimerne beskyldes for: kriminelle, arbejdsskye elementer og nasserøve. Nu bor jeg selv i en white trash ghetto, Brøndby, og jeg har kendskab til masser af racistisk white trash, der selv til fulde opfylder alt det, de personligt beskylder muslimer for. For at tage et konkret eksempel: en klassisk white trash person, DF-stemmende og det hele: vedkommende arbejder ikke, og har stort set aldrig arbejdet i sit liv, på trods af at det eneste, der hæmmer vedkommende, er overvægt (jf. LA: selvforskyldt!). Vedkommende har fået tvangsfjernet sit barn af kommunen, fordi vedkommende er dybt kriminel, forsømt, og i øvrigt på stoffer.
Jeg syntes, at man skal feje for egen dør, før man fejer for andres. Og lignende eksempler eksisterer i massevis i Brøndby, og andre white trash ghettoer.
Hmm, tilbage til fjendebilleder: selvom det giver mening, så syntes jeg stadig ikke, at jeg har fået afklaret årsagen til udannelsen af arbejderklassen.

Dennis Laursen

Til det ovenstående:
Jeg anerkender til fulde, at der er masser af kriminelle indvandrere. Og personligt syntes jeg, at der tages for let på kriminelle - indvandrere såvel som etniske danskere.
Men hvad der konstant forsømmes i debatten, i særdeleshed i mainstream medierne, er det faktum, af etniske danskere står for 90 % af al kriminaliteten i Danmark. Ydermere forsømmes det sociologiske faktum, at langt størstedelen af de etnisk, danske kriminelle, har politiske præferencer hen ad Dansk Folkeparti, og er det, man kan definere som "white trash".

Eddie Pier, Jens Thaarup Nyberg, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kasper Hviid

Michael Baggesen Klitgaard: »Dilemmaet er, om et parti skal sikre bred inddragelse og demokratisk indflydelse til baglandet eller være i stand til træffe de store beslutninger,«

Her har vi så atter den gamle floskel om den stærke førerskikkelse der tør træffe de hårde beslutninger, som den enfoldige befolkning ikke har forstand til.

Denne tankegang er ikke ny—tværtimod er det en integreret del af den fascistiske ideologi. Dette gør den ikke nødvendigvis forkert, men det er aldrig blevet uddybet præcist hvorfor personer der tilfældigvis har magt skulle være så meget klogere end alle mulige andre. Derimod er der undersøgelser der tyder på at magt i sig selv skulle kunne medføre storhedsvanvid, hvilket muligvis forklarer tankegangens udbredelse.

Angående (medlems)demokrati og dømmekraften hos flokken af individer, så er større grupper af mennesker beviseligt i stand til at udvise større visdom end de enkelte individer.

Eddie Pier, Tue Romanow, Marianne Christensen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Holger Nielsen, Rasmus Kongshøj, Claus Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det handler ikke om at træffe hurtige beslutninger, det handler ikke om træffe "rigtige" beslutninger, men om at træffe beslutninger, der kan tilfredsstille stort set alle. Det kan tage sin tid, det må det så gøre.

Peter Olesen

Dennis Bagger Laursen:

"I dag - jeg ved ikke helt hvordan - består arbejderklassen mere eller mindre af udannet White Trash, der udelukkende er arbejdere, fordi de ikke besidder kognitive kompetencer nok til at besidde højtlønnede erhverv."

Så danske arbejdere er altså vulgære og hjernedøde?

"Jeg ved bare, at vi, oplyste proletarer, er en minoritet af dagens arbejderklasse."

Hoven, elitær, arrogant og groft selvovervurderende er nok mere præcist.

Christian Pedersen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Hvis vælgeren er tæt nok på beslutningen, vil ansvaret medvirke til at rgitheden og rimeligheden fremtræder automatisk efterhånden.

Jo længere afstand i mellem ansvar og beslutning, jo ringere kvalitet af beslutninger.

Kvaliteten af beslutningerne i øjeblikket er lig nul.

Marianne Christensen, Mette Hansen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Peter Olesen, det er sjovt, når nogen påpeger, at arbejderklassen ikke gør sit hjemmearbejde for at få indflydelse og løn efter fortjeneste, bliver disse altid beskyldt for at være arrogante og elitære; men det falder aldrig den ind, der kommer med "anklagen", at han taler for døve øren, for selve opfattelsen af, at han skulle være arrogant og elitær er det, han kritiserer. Han ønsker ikke at fremstå hoven og elitær, han ønsker, at andre skal være lige så oplyste og veltænkende som ham selv. Hans synspunkt er demokratisk, han vil dele sin oplysthed med andre - der imidlertid ikke gider gøre deres udviklingsarbejde, men hellere ligge under for andre, der for alvor er arrogante og selvovervurderende og frem for alt tager arbejderklassens slid og møje for givet.

Jens Kofoed, Eddie Pier, Jens Thaarup Nyberg, Dennis Laursen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Da jeg var barn, gik man på aftenskole for at lære noget mere eller noget andet. Arbejderbevægelsen var initiativtager til masser af aktiviteter, der gav almindelige mennesker muligheder for at komme videre i tilværelsen gennem kultur og viden.

Bjarne Nielsen, Dennis Laursen, Mette Hansen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Olesen

Dennis Bagger Laursen:

"Men hvad der konstant forsømmes i debatten, i særdeleshed i mainstream medierne, er det faktum, af etniske danskere står for 90 % af al kriminaliteten i Danmark."

Surprise! 92 % af befolkningen står for størstedelen af kriminaliteten - men ikke 92 % af kriminaliteten. Langt fra.

Hvis du kigger på de indsatte i de lukkede fængsler (grove straffelovsovertrædelser) er fordelingen: Indvandrere, efterkommere og udlændinge: 38 %, Dansk oprindelse: 62 %.

"Ydermere forsømmes det sociologiske faktum, at langt størstedelen af de etnisk, danske kriminelle, har politiske præferencer hen ad Dansk Folkeparti, og er det, man kan definere som "white trash"."

Er det noget du selv har opfundet? Selv på RUC ville de nok være nødt til, at give dig dumpekarakter for den "analyse".

Niels-Holger Nielsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Peter Olesen

Peter Hansen:

Manden sidder og kalder danske arbejdere for sinker.

"Han ønsker ikke at fremstå hoven og elitær, han ønsker, at andre skal være lige så oplyste og veltænkende som ham selv. Hans synspunkt er demokratisk, han vil dele sin oplysthed med andre - der imidlertid ikke gider gøre deres udviklingsarbejde, men hellere ligge under for andre, der for alvor er arrogante og selvovervurderende og frem for alt tager arbejderklassens slid og møje for givet."

Du kan ikke mærke selvfedmen drive ned ad skærmen?

"..han vil dele sin oplysthed med andre.."

Come on!

Christian Pedersen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Peter Olesen, det er faktisk planen; men det nytter ikke rigtigt, når man hellere vil bo på 200 m2 og knokle, end bo 130 m2 og have tid og energi til at deltage i samfundslivet.

Steffen Gliese

At forbruget skal ned og åndeligheden op, Peter Olesen. Det kan ingen vel være uenige i.

Bjarne Nielsen, Peter Nielsen, Dennis Laursen, Rasmus Kongshøj og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Olesen

"Åndeligheden skal op" ved at kalde arbejdere for sinker og white trash, og hvis man køber et hus på 130 kvm. fremfor et på 200 kvm., så er man oplyst?! Det er jo ren Film Noir.

Peter Hansen et al. befinder sig lysår fra "det korrekte arguments tvangfrie tvang", og det bedste de kan gøre for oplysningen, er vist at blande sig udenom.

Anders Feder

Det er helt ubegribeligt at folk opgiver at søge demokratisk indflydelse når magthaverne ved højlys dag indfører antidemokratisk lovgivning som "offentlighedsloven" og taler om magiske "fortrolige rum" som forudsætningen for lovgivningsarbejde - selv om man godt ikke kan pege på et eneste konkret eksempel hvor det har været tilfældet.

Bjarne Nielsen, Eddie Pier, Dennis Laursen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Dorte Sørensen
20. juli, 2013 - 12:53
"Hvorfor ikke bruge Grundloven"

Grundloven bruges, stort set, kun til at holde fri Grundlovsdag.
Den er meget gammel og fyldt med indskudte sætninger, der giver rig mulighed for juridisk spidsfindighed og fortolkning.
I mange tilfælde undlader man at rette sig efter dens bestemmelser, for eksempel paragraf 56: Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.

Er i øvrigt enig med dig i at partierne skal ud af folketinget.
Partierne er ideologiske klubber, som kun varetager medlemmernes egne egoistiske interesser og nedgør andres.

Lasse Damgaard
20. juli, 2013 - 13:20
"Grundlov og valg lov er to forskellige ting"
På Folketingets hjemmeside står der: Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Alle andre love skal overholde grundloven.
Altså er Grundlov og valglov ikke to forskellige ting.

Forudsætningen for en fornyelse af demokratiet er, efter min bedste overbevisning, en total renovering af Grundloven og oprettelse af en forfatningsdomstol, til at sikre dens overholdelse.

Jens Kofoed, Eddie Pier og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Peter Hansen:

Du har ret i, at arbejderklassen ikke gør sit hjemmearbejde, men du ved vist godt hvorfor og kan formulere det bedre end, at det handler om forbrugets størrelse og dermed fritiden.

Disse forhold og idealer opstod jo ikke af ingenting, men et gigantisk propagandaapparat hinsides alt, hvad arbejderklassen kan præstere den anden vej.

Mette Hansen, Dennis Laursen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Anders Feder:

Magi eller ej tror jeg vi kan forudsige, at 90 % af, hvad der sker i USA i dag har fundet sin parallel i Danmark, inden der er gået et år, hvis det ikke allerede er her. Således også "offentlighedsloven" og "fortrolige rum".

Vi er ikke isolerede.

Jens Kofoed, Mette Hansen, Dan Johannesson og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Så længe Information sætter dagsordenen tror jeg ikke vi kommer svaret, på hvilket spørgsmål i øvrigt, meget nærmere. Jeg har lige læst en megeeeeet lang artikel om kampen om monopolkapitalismen og kampen om dominansen over den samfundsmæssige kommunikation. Faktisk om den korporative presse skildrer virkeligheden, eller om den måske snarere skaber den. Artiklen er spritny, men tager udgangspunkt i historiske erfaringer, bla. fra tresserne, og kan læses her, af de specielt interesserede:

The Cultural Apparatus of Monopoly Capital
An Introduction
John Bellamy Foster and Robert W. McChesney

Umiddelbart mere appellerende er dette friske interview med J.B.Foster, men her er vinklen mere generel:

An Interview with John Bellamy Foster (for the Sunday Eleftherotypia)
by C. J. Polychroniou

Niels-Holger Nielsen

Artiklens interviewede eksperter minder mig lidt om en udsendelse jeg hørte på R24/7 i eftermiddags, hvor Jørgen Goul Andersen (Pensionsmilliarderne) og Ove Kaj Pedersen (Konkurrencestaten) diskuterede i samme formynderiske boldgade, som vel nærmest er blevet et kvalitetsstempel, når pressen skal udvælge hvem den vil holde mikrofon for. Uh, det er kun for eksperter. Må jeg bede om mine himmelblå.

Steffen Gliese

Men, Niels-Holger Nielsen - i den udsendelse kan folk jo rent faktisk ringe ind og give deres besyv med, når den bliver sendt mandag formiddag! Og i modsætning til DR har jeg ikke indtryk af, at der bliver udført en forhåndscensur.

Bortset fra det: arbejderklassen fik en enorm chance i 60erne og især 70erne, faktisk også i 80erne (måske endnu mere i 80erne, hvor arbejdsløsheden gav frihed til at dyrke de intellektuelle glæder, der i høj grad var gratis eller subsidierede på et tidspunkt, hvor understøttelsen stadig dækkede nogenlunde [skatten udlignede en del af forskellen på løn og understøttelse]); men forringelserne under Bertel Haarder på alle uddannelsesniveauer, senere videreført i endnu højere grad af de radikale på både skole- og kulturområdet, ødelagde selvfølgelig mange muligheder. Den middelalderlige guddommeliggørelse af børn er heller ikke uden omkostninger.

Dan Johannesson

»SF slæber rundt på en gammeldags partiorganisation, der hæmmer partiledelsens beslutningskraft og besværliggør samarbejdet i en styreform som den danske, hvor man er nødt til at gå på kompromis med sine synspunkter,« siger han.
- Ja fy føj dog, den slags real demokrati, er da også ineffektivt. Lad os se at få afskaffet det helt, så de neoliberale konsulenter kan få banket en ordentlig facistisk stat op, endnu hurtigere.
Helt grotesk formulering 'slæber rundt på' - hvad f..... bilder manden sig egentlig ind?

Bjarne Nielsen, Niels-Holger Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

@Peter Olesen:
20. juli, 2013 - 23:10
"Hoven, elitær, arrogant og groft selvovervurderende er nok mere præcist."

Jeg syntes, at du skulle komme ned af dit elfenbenstårn, og ud i virkeligheden. Se hvordan tingene står til herude på Vestegnen. Og lad være med at projicere jeres kulturradikale tilbøjeligheder over på andre. Jeg kan, med min opvækst på samfundets bund, sagtens tillade mig at være "arrogant" over for folk, der har haft bedre opvækstvilkår end mig. Specielt da jeg tilhører den tiendedel mest ressourcesvage del af den danske befolkning. Med andre ord: kan jeg (tænke selv), kan alle, med bedre opvækstvilkår også!
Men dit indlæg er måske snarere udtryk for, at du føler dig truffet?

Claus Jensen

Peter Hansen:

Du siger "arbejderklassen" fik en chance, men sådan så man det jo knapt nok selv. I min egen familie og deres omgangskreds, alle arbejderklasse med stort A, var der næsten ingen klassebevidsthed tilbage ihvert fald i halvfjerdserne og firserne. Man så allerede den slags som fjern forhistorie.

Det er denne mangel på bevidsthed, som fører til selvcensur, historieløshed og en manglende "dannelse" snarere end uddannelsesmulighederne. Jeg husker, og det forbløffer mig stadig når jeg tænker på det, at selv som barn havde jeg på sæt og vis et mere intimt forhold til mine forældres og bedsteforældres historie, end de selv havde. Men jeg var en mærkelig dreng, og det har afgjort ikke fremmet karrieren.

Andreas Trägårdh, Steffen Gliese, Niels-Holger Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

Sider