Hvis vi vil forstå den globale udfordring, må vi i første omgang skelne mellem vækst og adfærd.« Den britiske forsker og forfatter Stephan Emmott prøver at forklare en af pointerne med sin nye bog, Ten Billion:
»Problemet er ikke så meget, hvor mange mennesker vi aktuelt er på Jorden – i hvert fald ikke endnu – men mere den måde, størstedelen af os lever og forbruger. Den måde, vi har valgt at indrette os på, er årsag til næsten alle de globale problemer, vi står over for. Og nok så afgørende: Hvert eneste af disse problemer bliver med sikkerhed kun værre, i takt med at der bliver endnu flere af os. Det har politikerne hverken lyst eller incitament til at se i øjnene. Et budskab om at ændre vores måde at leve på er simpethen for upopulært. Hele vores politiske system er indrettet på at tilskynde til øget forbrug og uansvarlig adfærd. Forstemmende nok foretrækker også de fleste af mine forskerkolleger at holde lav profil i forhold til dette spørgsmål.«
— Tog Thomas Malthus (1800-talsøkonom, red.) kun fejl af tidshorisonten?
»Malthus tog fejl af mange ting. Mange af hans holdninger var ikke bare tvivlsomme, men dediceret modbydelige. Men ser vi isoleret på spørgsmålet om befolkningsstørrelse og på hans grundlæggende tese om, at når befolkningstilvæksten overstiger midlerne til at forsørge den, vil resultatet nødvendigvis blive ’elendighed’ – hans eget ord – så er det stadig meget svært at tilbagevise. Det er interessant, at han fremkom med den betragtning, selv om han levede i en tid, hvor han ved selvsyn kunne konstatere fordelene ved både den daværende landbrugsrevolution og den første fase af den industrielle revolution. Og altså levede i en epoke, som af de fleste blev set som en ny fremskridtets tidsalder for mennesket. Så tog han kun fejl med hensyn til tidshorisont? Tja, i sit hovedværk fra 1798, An Essay on the Principle of Population, opererede han faktisk slet ikke med nogen specifik tidshorisont, så svaret må blive nej.
— Hvornår begyndte du først at interesse dig for disse spørgsmål?
»Indtil for et årti siden var overbefolkning og klimaproblemer slet ikke del af mit naturvidenskabelige terræn. Jeg er neurolog af uddannelse. Men i det seneste årti har jeg arbejdet målrettet for at udvikle og lede en ny slags laboratorium, hvis hovedformål skal være at nå frem til en bedre samlet forståelse af alle de systemer, vi alle er afhængige af, og som er under hastig forandring: klimaet, det globale kulstofkredsløb, planetens økosystemer.«
Debatten mangler
»Og selv om jeg har svært ved at være optimist på vegne af menneskehedens fremtid, er det min opfattelse, at jeg som videnskabsmand har et medansvar for udviklingen. Jeg ser det som en pligt at gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe til med at finde frem til løsninger, der kan afværge en katastrofal udvikling. Derfor forsker vi i mit laboratorium i energi, og navnlig i en potentielt radikal ny form for energi – kunstig fotosyntese – og i ’programmering af liv’, dvs. det rationelle design af biologiske funktioner, som f.eks. kan ’programmere’ planter til at være mere resistente over for vand, stress, skadedyr og svampesygdomme.«
— Din konklusion er vel dybest set: Vi er fortabte. Er det et godt udgangspunkt for den diskussion, du gerne vil rejse?
»Problemet er, at debatten knap nok er kommet i gang, så i det lys bør det ikke undre, at jeg ser os som ’fortabte‘. Hele pointen med min bog er at forsøge at få os til at tænke på helt nye måder i forhold til de problemer, vi står over for. Håbet er, at den indfaldsvinkel kan blive katalysator for en global debat. Men det må være en anden debat end bare den endimensionale diskussion om ’befolkning’, ’klima’ eller ’grøn teknologi’. Den debat, vi har så påtrængende brug for, må handle om, hvordan milliarder af os lever, opfører sig og forbruger uansvarligt. Om hvordan andre milliarder også ønsker sig at leve, opføre sig og forbruge. Og om, hvordan de yderligere tre milliarder, der endnu ikke er født, vil ønske sig det samme.«
Tage verden alvorligt
— Dit laboratorium arbejder med kunstig fotosyntese. Hvor tæt på målet er vi?
»Ikke så tæt som jeg gerne vil være. Vi arbejder tæt sammen med kolleger fra Cavendish laboratorium på Cambridge University. Jeg sigter mod at have udviklet en metode til et skalerbart system på under fem år, der i al fald i princippet burde fungere. Vores fremgangsmåde adskiller sig fra den typiske. I stedet for at bruge fast materiale til at spalte vand og udtrække den brint, som herved fremkommer, forsøger vi at producere elektricitet direkte ved at udnytte den type kvante-sammenhængende effekter, som fotosyntetiske organismer – planter og bakterier – benytter sig af. Jeg tror, det er en bedre vej, men den er også voldsomt meget mere ambitiøs.«
— Hvis du havde kunnet deltage i sidste måneds G8-topmøde, hvilke tre punkter ville du så have sat øverst på dagsordenen?
»For det første ville jeg bede statslederne om øjeblikkeligt at tage slips på igen, det virker for useriøst at posere for verdenspressen i T-shirts. Måske ville jeg også have trukket Barack Obama til side og stille og roligt mindet ham om, at den britiske økonomiminister (George Osborne, red.) altså ikke hedder Jeffrey.«
»Nuvel, den vigtigste prioritet skulle være at få dem til at forstå, at vi i dag befinder os i en situation, der er lige så presserende og skæbnesvanger, som hvis vi lige havde opdaget en asteroide på kollisionskurs vej mod Jorden og med potentiale til at udslette 70 procent af alt liv. Derudover ville jeg formane dem om at leve op til deres rolle som ledere og samle regeringer, virksomheder og forskere over hele verden i en hidtil uset monumental indsats for at løse dette problem. Med den samme form for kritisk-akutte opmærksomhed, vi ville give asteroide-scenariet.«
— Skal vi glemme alt om vindmølleparker og satse alt på at udvikle en ny generation af atomkraftværker?
»Vindmølleparker er ikke svaret her og nu. Vindenergi og anden såkaldt grøn teknologi kan på længere sigt visesig at være endel af svaret, men for at være helt ærlig er jeg skeptisk over for det. Atomkraft vil derimod kunne løse vores udfordringer på energiområdet i det næste halve århundrede eller deromkring, men hvem vil sætte gang i det massive udviklingsprogram, der ville være nødvendigt for at gøre det til en realitet? Kernekraft vækker for stor folkelig modstand.«
Samme tankebaner
»Men i stedet for at gøre alt, hvad der står i vores magt for at mindske vores afhængighed af fossil energi, øger vi tværtimod vores bestræbelser på at finde, udvinde og bruge netop fossil energi. Vi ser frem til et nyt energieventyr inden for skifergas. Den britiske regering har netop udstedt udsendt 197 nye licenser til olie- og gasefterforskning i Nordsøen, det største antal siden 1967. Samtidig steg Storbritanniens brug af kul til elproduktion med ikke mindre end 31 procent sidste år.«
— Markedsøkonomi og vækstmani er tydeligvis en stor del af problemet. Kan de nogensinde blive en del af løsningen?
»Det er et rigtig godt spørgsmål. Så godt, at det ikke er spor let at besvare. Som jeg nævner i min bog, tror jeg, at hele vores markedsøkonomi og den måde, virksomhederne arbejder på, skal ændres. Vi er nødt til hurtigst muligt at bevæge os væk fra, at virksomhedernes succes skal afhænge af, hvem der mest effektivt kan påvirke den offentlige regulering, undgå skatter og sågar opnå tilskud til deres skadelige aktiviteter, alt sammen af hensyn til at maksimere afkastet for bare én interessent, nemlig aktionærerne. I stedet må vi belønne dem, som er dygtige til at bevare ressourcerne og til ægte innovation – ikke kun teknologisk innovation – som kan tilfredsstille flere interessenters efterspørgsel.«
© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.
Alle de økonomer, politikere og FN-kommisærer der sagde, at der var styr på befolkningsudviklingen burde stilles op på en række og fyres...
...deres fiflen med prognoserne ligner produktionsstatistikker fra Stalin-tiden, bare i større målestok.
Hvis man tror at atomkraft og genetiske ændringer af planter (ifølge artiklen en del af Stephan Emmotts forskningsområde) er de ændringer, der skal til for at bremse drivhusgasudslippene, og afviser vindmøller m.m., så er der i sandhed grund til at være bekymret. Atomkraft giver langt flere problemer, tager længere tid at bygge, og er også dyrere end vindkraft. Og er langt dyrere end f.eks. energibesparelser.
Om kun ca. en uge kommer offentliggøres den hidtil mest gennemarbejdede plan for en hurtig omstilling af Storbritanniens energiforbrug til vedvarende energi, en omstillng, der kan gennemføres på mindre end 20 år. Det er den nye udgave af ZeroCarbonBrittain. Det er den slags planer der er brug for, ikke atomkraftfortaleres grådkvalte skriverier om at verdens ledere ikke kan se atomkraftens lys blandt de mange folkelige atomkraftprotester. Jeg håber Information vil give mindst lige så meget plads til disse planer, som til Stephan Emmott.
Som jeg selv har sagt til hudløshed de sidste 15 år, med betydelige personlige tæsk og social udstødelse som konsekvens, er planetens reelle problem overbefolkning.
Et forsigtigt skud på en øvre grænse for antallet af levende mennesker er ca 1 milliard.
Der er INTET der er mere vigtigt end at reducere antallet af mennesker på denne planet, og det skal gøre i en periode på et par generationer eller tre hvis vi skal have den mindste chance for at bevare en rimelig biotop.
Jeg har også adskillige gange foreslået en begavet og grundigt gennemtænkt løsning, der på en gang løser problemet i en rimelig tidshorisont og samtidig adressere flere af de andre centrale problemer, fx fordeling af resurser.
Forslaget vil begrænse hvert menneskes ret til forplantning til 0,75 levende barn pr person i en periode. Måske 5 generationer.
To mennesker kan således danne fællesskab og vil så have ret til 1,5 levende barn.
Hvis man vil have flere børn skal man ud og købe nogle andres overskydende ret til 0,5 stk barn, hvis man vil nøjes med det ene, har man retten 0,5 stk barn man kan sælge.
'Pension til alle' løse befolkningsproblemet...
Social tryghed er den eneste vej til begrænsning af fødselstallet, Toke Andersen.
Endelig - jo flere der siger dette her jo bedre!
har svært ved at tage forskere seriøst, når de kræver, verdens politiske ledere tager ansvar. Det læser jeg som et krav om statslig kontrol også med forskning.
Egentlig synes jeg, artiklen går for let hen over det, Stephan Emmott forsker i. Det gør budskabet rodet. Den omtalte kunstige fotosyntese minder mig mere om grøn teknologi end brug af fossilt brændstof, og atomkraft findes i to grundtyper, hvoraf den ene (fusion) til tider kaldes grøn teknologi.
De, der ønsker begrænsning af befolkningstal, kan passende gå forrest ved i det mindste at undgå selv at få børn. I modsat fald promoverer det blot en dobbelt standard, hvor de opfører sig anderledes, end de kræver af andre.
Toke Andersen
Enig generelt.
Men kan vi ikke bare være enig om at jeg må have to koner. :-)
Atomkraft .. så vidt jeg husker er der noget med, at der er noget affald, som skal deponeres til børne- olde og tipoldebørn, så de kan have bøvlet med det.
Det er da ikke særlig genialt.
Bare dumt for fremtiden istedet for nutiden.
Toke Andersen, hvori ligger dine belæg for en sådan påstand? Jeg ser mig enig med Stephen Emmott i hans tese om, at befolkningsproblemet endnu ikke er noget problem, men hvis tilvæksten fortsætter stødt som lige nu i Afrika, løber vi ind i store problemer. For at lægge låg på dette vil jeg give Peter Hansen ret i, at social stabilitet er den eneste acceptable bremseklods på menneskets vækst og problemet vendes hermed mod vores systemer og accept af disse. Som jeg har debatteret på en anden artikel på sitet står det for mig klart, at vi gennem teknologiske fremskridt inden for resoursebaserede løsningsforslag kan komme både miljøkrisen men også menneskets tilvækst til livs. Her tænker jeg bl.a. på eksempelvis vertical farming, som er en undergenre af urban farming. Teknologien for vores overlevelse via bevaring af økosystemerne kender ingen grænser - det gør vi, og derfor skal de udfordres.
Oversvømmede tyske politibiler!
Sjældent har jeg set et bedre argument for den globale opvarmning.
Man bør hæfte sig ved muligheder i stedet for begrænsninger.
Og nej, der er ikke endnu problemer med at brødføde jordens befolkning, hvis der findes modeller til social sikkerhed, som Peter Hansen siger det. Det vil ændre synet på behovet for mange børn hurtig, hvilket alle undersøgelser viser.
Og energi er heller ikke vort allerstørste problem, men derimod vor manglende evne til at sætte fokus på vore problemer og sørge for at løse dem.
Manhatten project var et gigantisk sats på at løse et problem med lige så gigantisk negativ konsekvens som indsatsen, med A-bomben opfindelse til følge.
Men dette negative projekt viste hvilket potentiale mennesker har nå der satses på målrettet forskningsarbejde, vel at mærke inden man havde EDB kraft til at udnytte koordineringen til fulde.
I slutningen af 70erne blev der satset en smule på fusionsenergi, som kunne have løst vort energi problem i en lang overgangsperiode, måske nogle århundreder, uden nævneværdigt miljøproblem, men det var slet ikke en samlet indsats med samme vægt og styrke som dengang forskningen havde destruktivt mål.
Det samme kan siges om solenergi, bølgeenergi og vindenergi til dels, hvor de store resurser til forskning aldrig har været anvendt, fordi vor samfundsmodel ikke giver mulighed derfor.
Fotosyntese i en eller anden form er den logiske langtidsholdbare energiform, men heller ikke her satses der helhjertet på en løsning.
Menneskets helt store udfordring er derimod andre råstoffers mængde ikke er uendelig og kan ses forbrugt ca. år 2100. Disse råstoffer kan ikke umiddelbart erstattes uden massiv fordyrelse at masser af produkter.
Denne fordyrelse vil betyde at vor model til fordeling af værdierne vil være håbløst outdated , fordi produkternes pris vil afholde de mange for at kunne erhverve dem og dermed vanskeliggøre masseproduktion og fordeling igennem dennes lønudgifter.
Der kan derfor kun vindes fra nu af, ved at omstille vort samfund til at satse på den kvalitetsproduktion, der alligevel vil være fremtidens behov.
Mangeårige levetider for produkter, garantier, modulopbygning og bagud-kompatibilitet er nøgleordene, som samfundet skal give virksomhederne at agere inden for, for at trække produktion og vedligeholdelse tilbage til lokalregionerne.
Resten af arbejdskræften skal bruges til fælles bedste innovation, kunst, pleje o.s.v.
Men det er vor egen manglende styring af indsatsen der sætter begrænsningen for fremtidens sikkerhed.
Den sikkerhed ønsker vi tilsyneladende at bytte for illusionen af at vi selv har muligheden for at blive en af den eksklusive klub for den 1% der ikke kan fatte deres rigdom og skraben sammen, bliver alles ulykke fordi resurserne ikke kan anvendes gavnlig.
- Den moderne politiske enevælde - som på global plan er ens i sit udtryk.
Mangler humanisme og holistisk indsigt i civilisations dynamik.
Så længe jagtinstinktet i dyret for lov til at dominere udviklingen, desto mere sikker bliver kollapset - vi kommer til at gentage fordums tiders frændedrab og blodbad.
Så længe dyret for lov til at skræmme og bide sin dumptør, vil menneskeheden og den humanistiske ide, kun være en utopisk drøm der kan dulme bevidsthedens sorg over ikke at kunne frigøre sig fra følelsernes vold.
Den dag domptøren tager sin rolle alvorlig og sætter dyret på plads - den dag vil mennesket oplevet en mentalt kvantespring ind i en bevidstheds sfære af humanitet der ikke kun er en flygtig drøm, men nødvendigheden for at menneskeheden kan bevæge sig ud af skovens instinktpræget impuls til handling og udvikling
- til handling af højere intelligens og klarsyn.
Den dag summen af intelligens overstiger summen af dyrisk aktivitet - den dag vil solen stige op mere fager og livgivende, ikke set siden den dag mennesket kravlede ned af træerne.
Menneskeheden trænger til ledere med mere kunst, poesi og empati for mennesket.
Ledere der tør gå ind i buret til det utæmmede og kompromisløse
Nøgen og forsvarsløs, men med sin overlegende mentale styrke, for drevet dyret op på skamlen og overgiver sig til en større intelligentsia.
- Skønheden og udyret i moderne opsætning
Jeg har svært ved at tage det seriøst at sidestille "klimakrisen" med befolkningproblemer og en asteroide på vej mod Jorden. Helt ærligt.
1) Temp stiger pt. IKKE og har ikke gjort det længe.
2) Vi aner ikke om stigende temp på Jorden netto er et gode eller ej
3) Under antagelse af at stigende temp er dårligt OG under antagelse af at menneskeudledt CO2 vil drive dette i fremtiden (pt stiger temp jo altså ikke), selv der vil vi ikke kunne reducere CO2 udledningen tilstrækkeligt til at ændre dette uden at begå massedrab.
Lad os fokusere på overbefolkning som i mine øjne er et reelt problem.
/C
"tror jeg, at hele vores markedsøkonomi og den måde, virksomhederne arbejder på, skal ændres."
Ja, den skal ændres fra den grådigheds strategi som den nu er baseret på, til en gavnligheds strategi.
Men det skær nok ikke før vandet permanent står meter højt i gaderne.
Jeg går ud fra at alle de som går ind for en reduktion i befolkningsmængden, som værende løsning på alverdens problemer, tænker på at det er de andre der skal reduceres , ikke dem selv??
Lige mine ord Flemming, det skriger jo til himlen. Hvis svaret på en elendig fordelingspolitik, er at fjerne 30% af befolkningen.
Når man landevis sammenligner Global Hunger Index med et index over TFR raterne, vil man se, at der er en slående sammenhæng. Det samme gælder, hvis man sammenligner TFR med kvinders (skole-)uddannelse, eller rettere mangel herpå, således at høj TFR = lav eller ingen uddannelse. Det bunder delvis i religiøse og/eller kulturelle sammenhænge.
Den 'moderne verden' (Vesten, Rusland og visse østasiatiske lande ) har i et par årtier oplevet TFR på et stykke under reproduktioneniveau. Det bemærkelsesværdige er nu, at visse muslimske lande, der har haft høj befolkningstilvækst i et par generationer, for visse landes vedkommende er på det nærmeste imploderet i det sidste årti. Det gælder eksempelvis Iran, Tyrkiet og Indonesien.
Man oplever desværre nu, at de lande med den højeste befolkningstilvækst, er dem der dårligst kan over overkomme det. Der er derfor nu krig om ressourcer (vand og landbrugsjord) i eksempelvis Darfur og Sydsudan. (Steder med en TFR på mellem 4 og 6). Man kan delvis afhjælpe det med fødevarehjælp fra andre lande, hvid det da sker, men det bortforklarer ikke det faktum, at der visse steder bor for mange mennesker, i forhold til mulighederne for at de kan brødføde sig selv, og mulighederne for at de kan flytte til bedre græsgange.
Genplant bjergsiderne med træer, nedlæg alle skiløjperne. Al forskning bør sættes ind på at få ørknerne til at blomstre: Sahara, Takla Makan, Namib, Thar, Karakum og Gobi - vi spilder meget af kloden på ørkner der i nogle tilfælde er menneskeskabte . .
Det er beskæmmende, at Information bringer denne Q&A to uger efter dens oprindelige udgivelse uden at inddrage den kritik, som Emmotts bog siden har fået. Bogen er fyldt med faktuelle fejl og misvisende grafer. Chris Goodall remser en håndfuld af dem op her: http://www.guardian.co.uk/environment/2013/jul/09/stephen-emmott-populat...
Kritikken er værd at inddrage før vi alle bliver enige om de faktiske forhold i jernindustrien. Der kunne måske blive en rigtig artikel ud af det? Man kan altid håbe.
Toke: Bortset fra, at jeg mener at bæreevnen er 2 milliarder,
Hvordan man begrænser befolkningstilvæksten er så et andet spørgsmål. Jeg ville ikke være for et hårdt forbud, som du lægger op til, men istedet en incitamentsstruktur (du får skattefradrag for ikke at have børn, dette skattefradrag nedsættes jo flere du får, f.eks.).
Andersen:
"Og nej, der er ikke endnu problemer med at brødføde jordens befolkning, hvis der findes modeller til social sikkerhed, som Peter Hansen siger det. Det vil ændre synet på behovet for mange børn hurtig, hvilket alle undersøgelser viser."
Nej, det er der ikke, ellers var vi da alle døde, ikke?
Problemet er bare, at det er det nuværende system, som brødføder så mange, og vi kan ikke fortsætte med dette system.
Et nyt system skal være CO2-neutralt, og det er det nuværende landbrug slet ikke. Konventionelt landbrug bruger massive mængder fossile brændstoffer til kunstgødning, pesticider og drift. Uden disse, ville det være fuldstændigt umuligt at opretholde den nuværende fødevareproduktion.
Vi skal over på et økologisk, bæredygtigt landbrug, og et sådant vil kunne opretholde en verdensbefolkning på omkring 2 milliarder.
Det meget sigende billede kan jo få en til at tænke på, om det måske var smart at investere i vandmøller.
Nå, men fra artiklen: "men mere den måde, størstedelen af os lever og forbruger..."
hvilket er noget guddommeligt vrøvl. Det er faktisk et mindretal af jordens samlede befolkning, der lever og forbruger på et niveau som i USA og Vest-Europa og herunder udleder den mængde CO2 i atmosfæren som vi i "Vesten" gør. Så udledningen pr. capita er et sted hvor f.eks. DK ligger i top ti, selv om Mærsks skibe ikke er med i regnskabet - international skibsfart figurerer ikke i de enkelte landes statistikker.
"For det første ville jeg bede statslederne om øjeblikkeligt at tage slips på igen, det virker for useriøst at posere for verdenspressen i T-shirts. "
Det må siges at være udtryk for konservativ tænkning - de fleste "statsledere" har i forvejen ikke noget tøj på, så slipset skulle altså forlene dem med en fuldstændig falsk autoritet - som om de udgør en klasse af supermennesker, der har styr på tingene - hvilket burde være indlysende, at det har de ikke.
Man burde måske bede en neurolog om at blive ved sin læst? Eller hjernen?
Danmark burde aldrig have tilladt sig en befolkning på meget over de der 4 millioner vi var i 1940. Selv det kan man stille spørgsmål ved. Hver eneste år uddør dyr og planter og vi bliver stadig biologisk fattigere. Selvfølgelig er hovedårsgaen at der ganske enkelt er blevet alt alt for mange af den dyreart der kaldes mennesker.Havd vi kunnet holde befolkninmgen nede på under 4 millioner, og kunne det have været gjort globalt - så ville miljønedslidningen være et langt langt mindre problem end det er idag - og så er det endog sansynligt at vi vil se den globale befolkning nå 10 milliarder inden vi kan gøre os håb om at udviklingen vil vende udviklingen.
På det grundlag vil miljø gevinster ved teknoligiske forbedringer nedbrigelse af kalorieforbruget per individe etc etc langt hen omend måske ikke fuldt ud - blive opslugt af befolkningstilvækst, og dermed vækst på alle andre områder. Vi ligner i tiltagende og uhyggelig grad lemminger der bare ikke kan stoppe, men vedblivende trækker hinanden ud over den afgrund som vi alle endog godt kan se der forude.
Det er sygt det her
I 1800 var der under en milliard mennesker på planeten. Det tal var fordoblet på midnre end 80 år. I 1950 var der 2½ milliard. Nu er vi 7 - og det på kun 63 år - og er pænt på vej mod de 10, som mange mener der er sansynlighed for at vi når i 2050.
"Social tryghed er den eneste vej til begrænsning af fødselstallet"
Nej, tværtimod. Den eneste vej til bæredygtig social/materiel tryghed er begrænsning af fødselstallet i globalt/kollektivt perspektiv!
(de er ikke helt dumme, de kinesere)
Men ja, det kræver en problemerkendelse plus handling, som de fleste af forståelige grunde viger tilbage for. Så man kan måske kun håbe på ikke at leve i den tid, hvor Malthus faktisk får ret. Eller måske at kineserne får mere at sige i tide?
Completely Out of control ?
Ja, det kunne der godt komme til at stå på menneskehedens gravsten, hvem der så måtte skulle hugge den ud!
Man må vel sige, at mennesket er i besiddelse af nogle organer, det ikke helt kan styre til sit eget bedste.
Sikke noget vrøvl. Vi kan ikke "spare" os ud af forureningsproblematikken og derfor er bl.a. energi fra vindmøller og andre ikke fossile energikilder overordentlig vigtige.
- Det drejer sig ikke om, hvor mange kilowatt vi bruger, men hvordan de bliver produceret. Hvis produktion af f.eks. strøm ikke forurener er det jo fløjtende ligegyldigt, hvor meget strøm vi bruger osv. Det er logisk.
Når det så er sagt, så skal det også siges, at menneskeligheden kan ikke sætte sig op imod naturen og naturligt forekommende katastrofer og klima forandringer er derfor uundgåelige.
- Naturen kan undvære mennesket, men mennesket kan ikke undvære naturen.
Erhvervslivet er bl.a. en del af svaret, hvis de bliver politisk motiveret. Volkswagen er ved at sætte en 2 persones hybrid bil (el/diesel) i serieproduktion, som kører 111 km på en liter diesel.
- Den hedder XL1. Slet ikke dårligt for en begyndelse.
- Hvis der for fremtiden bliver brugt lige så mange ressourcer på udvikling af økologisk landbrug, synes jeg egentligt det ser lovende ud.
Peter Hansen - 14. juli, 2013 - 10:52
Da mine forældre blev født i 30'verne var der ca. 2 milliarder mennesker på jorden. Da jeg blev født i 60'serne var der ca. 3 milliarder mennesker på jorden. Da min datter blev født var der ca. 7 milliarder på jorden. Når hendes børn bliver født i 2030'verne vil der være 14 milliarder mennesker på jorden.
- Sug støn nu kan jeg ikke mere...
Du har absolut ret til en vis grænse. Men herefter må vi overlade det til naturens selektivitet på godt og ondt. Og det er sikkert også godt på den måde. Det er sådan evolutionen fungere.
- Til 7'vende og sidst bliver vi jo heller ikke spurgt, vel :o)
Det danske fødselstal er dalet og dalet, og det er det også i resten af vesten, udelukkende pga. den relative materielle tryghed. Der er ingen anden vej til nedbringelse af fødselstal, der virker. Høje fødselstal afspejler panik i populationen.
Peter Hansen - 14. juli, 2013 - 18:20
Min far har 8 søskende. Det har han fordi det ikke var udbredt med fødselskontrol (prævention) og fordi der skulle være børn nok til at forsørge forældrene, når de blev gamle. Dertil er jeg enig og kan følge dig.
- Men hvad så med den dag, hvor det ikke rækker længere. For den kommer.
Så er det godt nok pudsigt, at der er blevet så mange flere mennesker i netop de sidste hundrede år, ikke sandt?
(mao. bullshit!)
Men vi kan da godt tage den fra den anden vinkel. Det er da muligt, at der ikke er født for mange, men at for få er døde. Hvad foretrækker I selv?
Det korte af det lange er, at der er/bliver for mange mennesker på en planet med begrænsede ressourcer!
Måske ville det flytte lidt,
hvis verden holdt op med at bruge børnefamlilier og gerne de allermest børnerige af dem,
som målestok og reklame-basis for ALT hvad der er godt, sundt, fremskridt og ønskværdigt.
Hvad nu hvis man ikke målte inflation på, hvor meget børnefamilier kan forvente at spare, når inflationen er lav?
Hvad nu hvis man holdt op med at bygge så mange boliger på over 150 m2?
Hvad nu hvis reklamebranchen holdt op med at tæppebombe befolkningen med billeder af 'en-lykkelig-familie', men indimellem brugte barnløse par eller (oh nytænkning) singler?
Hvad nu hvis man forsøgte at gøre livet lettere for folk med kun et - eller ingen børn??
Der er meget, der kan gøres, uden at begynde at aflive nogen.
Bestemt, men "Verden" er mere end Danmark, hvor meget danskere end kvier sig ved tanken! ;-)
Vindmølleparker er ikke svaret her og nu. Vindenergi og anden såkaldt grøn teknologi kan på længere sigt visesig at være endel af svaret, men for at være helt ærlig er jeg skeptisk over for det.
OK? Og nu til det vigtigste og mest essentielle spoergsmaal; HVORFOR?
Naah nej, lad os da endelig springe det over :-/
Nic P
Jeg skal ikke gøre mig klog på hele verden. Vorfruebevars. Men.. jeg kan ikke komme i tanke om noget land, som ikke har børnefamilien som ideal.
kan du?
Det er ikke helt rigtigt, at 'ren' energi ikke sætter økologiske aftryk - forskellen er at man kan kontrollere det, og det i sagens natur som udgangspunkt er det renere.
Et seriøst opgør med den1% og implementering af miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed ellers - Good Bye Ruth! I ved det godt - så hvad? Underskriftsindsamlinger? Demonstrationer?
Lise Lotte R.
Ja, som før nævnt Kina med familien med ET barn!
Det er selvfølgelig også en fuldgod børnefamilie, men vel at mærke en der er tænkt over i større sammenhæng.
Nic P
Jeg må indrømme min uvidenhed mht Kina.
Er det ikke nærmere straf for at få flere børn end 1, det handler om, og ikke så meget belønning/incitament/fordele ved at holde sig til et enkelt barn, det drejer sig om?
Jeg er slet ikke vidende nok om de kinesiske forhold til at vide, om man muligvis også har fremdraget ingen-børn muligheden og evt indført sociale foranstaltninger, som gør at alderdommen kan leves uden børnenes support?
Det er ikke mit indtryk.
men som sagt: Oplys mig. Det er da spændende, hvis nogen regering i verden har turdet se ud over børnefamilierne hvad indretningen af samfundet angår.
Her i landet ser det jo ud til at en del borgerlige politikere har våde drømme om at overlade ældreplejen til familierne.
Men det er da diamentralt modsat af at fremme børnebegrænsning.
"Er det ikke nærmere straf for at få flere børn end 1, det handler om, og ikke så meget belønning/incitament/fordele ved at holde sig til et enkelt barn, det drejer sig om?"
Begge dele, så vidt jeg er bekendt med det (nogle gange ret håndfast for ikke at sige brutalt).
Jeg bliver stadig klogere på Kina, bl.a. via min guddatters familie, som er kinesere og (tro det eller ej) glade og tilfredse og ikke engang særlig rige folk, som godt nok syntes, at Danmark var spændende at besøge, men alligevel gerne ville hjem til sidst!
(jeg ender på et kætterbål, hvis jeg bliver ved)
Årh hva, lidt kætterske er vi vel alle.
Gid det var så vel, Lise Lotte! ;-)
Hej Alle
Jeg har været optaget hele weekenden. Det er selvfølgeligt ikke tjekket at smide en lille bombe og så ikke deltage i debatten. Skal nok få svaret på alle spørgsmål til mit indlæg snarest. Forhåbentlig i morgen.
Lad mig dog lige nævne at baggrunden for den foreslåede kur, der sandt nok kan virke drastisk og uden tvivl(hvis den bliver ført ud i livet) vil rykke væsentligt ved mange af vores højtbesungne frihedsrettigheder, er det simple faktum at alt for mange mennesker på en gang uundgåeligt vil presse vores biotop til bristepunktet og muligvis udover og true alles(også andre dyrs) mulighed for fortsat at leve og forplante sig.
Hvorimod et ansvarligt, om end drastisk, indgreb nu kan sikre vores egen art men også de fleste andre dyr muligheden for at leve, forplante og udvikle sig på en smuk og sund planet indtil vores stjerne begynder sin sidste face om cirkus 3 milliarder.
Hvordan kan nogle få milliarder menneskers, komfortable liv tillades at risikere eksistensgrundlaget for potentielt milliarder af kommende generationer?
Det er altsaa en lidt besynderlig artikel. En masse paastande uden begrundelser. Jeg ville f.eks. meget gerne hoere grunden til at vindenergi ikke er svaret. Maaske ved manden noget jeg/vi ikke ved?
Det er da rigtigt at vindenergi paa nuvaerende tidspunkt ikke er i naerheden at af kunne erstatte fossil-energi. P.t. er det faktisk ikke egnet som andet end et beskedent supplement til andre energi-former. Det skyldes det simple faktum at man jo ikke kan bestemme hvornaar det blaeser. Dvs. at hvis vind var vores primaere energikilde ville man vaere noedt til at have enorme lagre af energi som man kan anvende naar det ikke blaeser i dagevis. Denne teknologi eksisterer simpelthen ikke, og det vil utvivlsomt vaere end langt stoerre udfordring end selve det at bygge og opsaette vindmoellerne.
Men jeg ved naturligvis ikke om det er det der menes i artiklen...
Der arbejdes på teknologi til lagring af energi. Søg selv efter "energy storage" med fx. Google el. Yahoo.
I Europa findes en interesseorganisation kaldt Ease (European Association for Storage of Energy) http://www.ease-storage.eu/ . Jeg ved ikke, om EU er rodet ind i det.
Sider