Læsetid: 3 min.

Alt over 17: Lune sensommeraftener nydes bedst med friske bær. Eller syltede. I alkohol ...

Neutral er det sidste ord, man kan hæfte på den amerikanske Aviation gin, der er ganske ny i Europa
3. august 2013

Hundedagene er over os, campingvognen vasket, børnehaverne gjalder igen af urimelig gråd, og selv Jan Glæsel kan ikke sige sig fri fra at længes mod mad, der er tilberedt i et indendørs køkken. Men selv om hverdagen så småt indfinder sig, er der stadig – forhåbentlig da – ugevis med lune aftener i skjorteærmer på altanen.

På Alt over 17 betyder det gin. Den dugblanke enebærbrændevin er en klassiker i mange sammenhænge, men det er dog i særklasse vederkvægende med et glas kold gin i skæret fra en lun solnedgang, i godt selskab og ro og mag. Og der er nok at tage fat på; med fynd og klem kunne denne klumme faktisk omhandle gin hver anden måned året rundt. Men beherskelsens kunst er ædel, og ikke ret svær, når substituttet er alle de andre spændende spirituosa på markedet. Og så kan man jo glæde sig, som en biker til Bakken åbner, til det på ny bliver tid til grannåle.

I de senere år har der især været stor vækst inden for ultra premium-segmentet; håndværksmæssige pragtpræstationer med tilsvarende ambitiøs corporate storytelling i ryggen til priser fra 400 kroner flasken; altså i liga med single malt whisky og cognac. Men på det seneste er det danske marked blevet begavet med nye og reintroducerede gins i det mere prisrimelige premium-segment, som byder på mange positive oplevelser. Vi har udvalgt fire pot still gins til en dejlig augustaften.

Falsk varebetegnelse

Simpsmith har faktisk været på markedet i flere år, men er blevet ignoreret på denne plads. Lad det hermed være rettet op på. Den er stilren, lidt tynd i dråben, med duft af fyr og frisk enebær – normalt er det mere tørret. Smagen er let frugtsødlig og med en antydning af bitter valnød, men derudover klassisk og diskret som en butler. Eftersmagen er kort, og der er et tydeligt fravær af umami, som ellers ikke sjældent findes i klassisk London-gin.

Lidt komisk oplyser producenten, at den er »exploding with flavour«, hvilket må siges at være et reelt falsum, og det er nok dens akilleshæl: en drik så fint nuanceret, at den for nogen vil virke lidt tam og neutral.

Neutral er det sidste ord, man kan hæfte på den amerikanske Aviation gin, der er ganske ny i Europa. Ginproduktionen er i kraftig vækst i USA, og de få, der kommer til Europa, vidner om en uhørt legelyst. Aviation gin har en anis- og koriandermættet aroma som absint, og en smag fuld af røg, peber, grapefrugt og fed brie, der klæber til ganen. Enebærret er ganske diskret – det ses ofte i denne type gin, new Western style – men kommer i eftersmagen sammen med en besk, tanninpræget fornemmelse. Det er en kompleks og spændende gin, der byder på en fornyelse af genren, men pas på med at mikse den; den er klart bedst ren eller blot med danskvand.

Dyrest og bedst

Testens billigste og flottest emballerede gin, the Botanist, er fra whiskyhuset Bruichladdich på Islay. Aromaen er stor, potent og fyldt med enebær og citron, men smagen skuffer desværre: Det mest markante træk er sprit; ellers er den mudret og rodet i udtrykket. Kaotiske smagselementer som spinat og mineral lader drikkeren lidt i tvivl om, hvorvidt det i det hele taget er en gin. Eftersmagen er kort og rummer intet svar. Blander man med tonic eller lignende forsvinder den helt. Ambitionerne har simpelthen strittet i for mange retninger, men i det mindste er den ikke ret dyr.

Testens dyreste gin er også den traditionelt set bedste. No. 3 er på alle måder en fejende elegant, klassisk og velafstemt gin, der gør sig fortrinligt både på egen hånd og i en martini. På ingen måde krukket, men med al den respekt, som en 320 år gammel opskrift fortjener – komplet med små særkender; her er blandt andet ganske meget grapefrugt og en lidt spøjs pebersmag, der mest af alt minder om jalapeno. Den føles rar på læberne, og har en længere og mere dyb eftersmag end resten af feltet. Dette er en imponerende gin, der fortjent har vundet fans over hele verden, og som anbefales til de lyse lørdage på terrassen – husk at købe to flasker, hvis der kommer gæster.

 

Serie

Seneste artikler

  • Alt over 17: Sake

    1. juni 2013
    Den japanske blomsterfest hanami er forbi, men vi skal da stadig drikke sake!
  • Alt over 17

    4. maj 2013
    Når single malt ikke skal være unødvendigt kompliceret
  • Alt over 17: Bourbon er mere end whiskyens hillbilly-fætter

    30. marts 2013
    I starten af 1990’erne blev single malt whisky pludselig det helt store. For ti år siden skulle alle så drikke mørk rom, og det sidste par år har den klassiske amerikanske majswhisky, bourbon, så gået sin sejrsgang verden over
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Rasmussen
Michael Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu