Vi anbefaler: Forbrugerbevidst porno

14 procent af alle søgninger på internettet er efter porno, og dog føler du dig fremmedgjort, når du forvilder dig ind i world wide sexweb. Moderne Tider-redaktionen tilbyder her fem indgange til en forbrugerbevidst tilværelse som ærlig og redelig onlinepornofil – NSFW
Moderne Tider
17. august 2013

Ægte sex-porno
Du synes ærligt talt, at porno er urealistisk. Du finder det måske endda skadeligt for din egen eller de unges virkelighedsforståelse og selvbillede. Og så tænder du ikke på tanken om, at pornoskuespillernes støn, udholdenhed og endeløse vaginalorgasmer er et profitabelt spil for galleriet. Du vil gerne se ’virkelig sex’ mellem mennesker, du kan spejle dig i, og som deler deres fotogene kønsliv med verden i seksuel solidaritet med liderlige medborgere – ikke som led i et kæmpe kommercielt apparat.

Tidligere har sider som YouPorn.com og RedTube.com slået sig op på at levere den ægte vare gratis. Men reelt er siderne ikke drevet af amatører, og stort set alt indhold er piratkopieret pornoskuespil fra betalingssider.

Som alternativ findes der nu sider som MeetTheMayhems.com, LiandraDahl.com og MakeLoveNotPorn.tv. Sidstnævnte er en betalingsside, hvor medlemmer udlejer hjemmefilmet porno til hinanden og får halvdelen af profitten fra egne produktioner:

»Med folk, af folk og for folk, som mener, at den sex, vi har i vores hverdagsliv, er den hotteste sex, der findes,« skriver siden.

Feministisk porno

Du er feminist, og (også) når det kommer til sexfilm, har du det stramt med det traditionelle mandlige blik, der gør kvinder til »objekt for det mandlige subjekt«. Du ville ønske, at kvindens liderlighed blev tilgodeset mere i den pornografiske filmproduktion. Det har en feministisk pornografisk strømning de senere år gjort.

De har endda deres eget årlige awardshow med dertil hørende konference, The Feminist Porn Award. Her går producenter og forbrugere op i lighed mellem køn og i social retfærdighed. Filmene henvender sig til det kvindelige publikum i mindst lige så høj grad som til det mandlige. Det er mestendels kvinder, der står for distribution, produktion, instruktion og i hvert fald noget af skuespillet. Og filmene forsøger at udfordre den gængse pornos stereotyper og favne mangfoldige seksuelle udtryk.

I Danmark startede filmselskabet Puzzy Power i 1997, til blandet modtagelse, en underafdeling til Zentropa med det formål at producere hardcore pornofilm målrettet kvinder. Et nyere eksempel er den svenske pornokortfilmsamling, Dirty Diaries, instrueret ud fra et feministisk manifest. Og svenske Erika Lust og britiske Anna Spans film. I USA vil en hjemmeside som TheArtofBlowjob.com, vise, at femiporno sagtens kan favne pornografiens klassiske troper – såsom blowjobbet. Her kigger kameraet blot på kvindens nydelse, når hun giver manden nydelse.

Fair trade-porno

Du har det lige så dårligt med at se porno, som du har det med at købe burhønseæg. Ligesom det billige spejlæg ender med kigge sørgmodigt på dig fra panden med et ondt, gult øje, føler du dig medskyldig, når du ser magre, synkroniserede skuespillere knalde hinanden sønder og sammen. Og du har læst så meget om trafficking, udnyttelse, elendige arbejdsvilkår, kønssygdomme og psykologiske slagsider, at du helt holder dig fra det.

Især den erklærede feministiske porno er knyttet til idéen om, at arbejdet under filmproduktionen skal baseres på frivillighed og samtykke, at udskejelserne baseres på skuespillernes egne lyster – og at de bliver betalt ordentligt for deres arbejde.

Den feministiske pornograf og medredaktør af The Feminist Porn Book, Tristan Taormino, promoverer med eksempel i sin egen prisvindende pornofilm, The Ultimate Guide to Pegging, »økologisk, fair trade-porno.« Ligesom kaffen. Hun har udtalt:

»Vi bliver nødt til at skabe forbindelser til fair labor-praksis, selv når det udførte arbejde er sex. Hvis du interesserer dig for de vilkår, som din mad er blevet lavet under, og vilkårene for dem, der laver dine jeans, så bør du også interessere dig for de vilkår, som pornografi er lavet under. Du bør være indstillet på at betale lidt mere.«

Det kan du gøre ved at købe filmen med den utilforladelige titel Rough Sex 2 (1999) eller købe adgang til de gotisk sminkede, velbetalte pornoskuespillerinder på fair trade-siden www.horrorgirls.net.

Aktivistisk øko- og veganerporno

Måske vil du ikke nøjes med at undgå at støtte en dårlig sag, men ligefrem støtte en god, når du ser porno. Hvis du vil triumfere i politisk pornoforbrug, så kan du besøge www.vegporn.com – en side med nøgne og kopulerende veganere og vegetarer. Eller fornøj dig på www.fuckforforest.com, hvor erotiske miljøaktivister retter opmærksomhed mod naturens ve og vel, mens de har sex i den.

Homohipsterporno

Du er bøsse af den slags, der kender dine indiefilm og kultklassikere. Du ved, hvilken ny DJ, du skal følge på Twitter, og hvor lange dine shorts skal være. Derfor vil du gerne se porno, der møder dig i højde med dit trendy brillestel, i stedet for at se billigt filmede hanbavianer, der pornoknalder til lyden af skinger baggrundsmuzak.

Pornoindustrien skræddersyr i stigende grad pornomodeller, underlægningsmusik, arty farty kamerastyring og klipning til homohipstersegmentet. Projektkoordinator på LGBT-filmfestivalen MIX, William Abrahamsen, har på www.mixcopenhagen.dk/blog beskrevet homohipsterporno efter til en fest at have hørt sig selv diskutere pornostjerner gennem betragtninger som »jeg følger ham på Instagram« og »har du set hans YouTube-kanal? Han har sygt god musiksmag«.

Film og videoer på BlackSparkProject.tumblr.com spiller, som Abrahamsen skriver, på pik, indiemusik og den flittigt anvendte ’ude af fokus’-funktion på nye spejlreflekskameraer. Og på den populære gayhipsterpornblog.tumblr.com finder du alskens billeder af smukke mænd med behårede brystkasser, store tatoveringer og fuldfede hipsterskæg præsenteret som en kollage, der varierer mellem cum shots og den slags slidte fashionfotografi, som du elsker at se i Vice Magazine.

Vi anbefaler

Den amerikanske psykologiprofessor Barry Schwartz udgav for nogle år siden bogen ’Paradox of choice’, der kort fortalt videnskabeligt argumenterede for, at for mange valg gjorde os ulykkelige, og at vi konstant skulle forsøge at minimere vores valgmuligheder.

Det er der normalt ingen, der hjælper dig med, men Information kommer dig til undsætning og guider dig gennem forbrugsjunglen.

Mad, politik, politikere, tøj, musik, bøger, magasiner, eksperter, dyr, tasker, film, filosoffer, elektronik, medier, tænkere, religioner og sko – Information elsker at forbruge. Vi er selvudnævnte eksperter i forbrug, og nu lader vi vores ekspertviden komme andre til gode. Hver uge vil vi her anbefale en håndfuld forbrugsgenstande, der betyder meget for os.

Seneste artikler

  • Vi anbefaler: Hold på solbrillerne

    4. april 2015
    Solen begynder at titte frem, og både for dit syns skyld (husk formaningerne fra formørkelsen) og dit look, er det nu, du skal finde solbrillen frem fra gemmerne. Hvis de da stadig er der. For ligesom andet småt sæsonudstyr har solbrillen en tendens til at forsvinde ubemærket. Og da brug-og-smid-væk-kulturen er yt, er her fem fremgangsmåder til at holde på brillerne sommeren over
  • Vi anbefaler: Fem måder at føde på

    28. marts 2015
    Foråret er traditionelt højtid for fødsler. Vi guider dig her igennem fem populære måder, du kan lade dit barn komme til verden på
  • Vi anbefaler: Verdens bedste værter

    20. marts 2015
    Hvad gør en god tv-vært god? I hvert fald en masse karisma og evnen til at kommunikere med seerne hjemme foran tv-skærmen. For nylig blev britiske Jeremy Clarkson suspenderet fra verdenssuccessen ’Top Gear’ på BBC. I den anledning præsenterer vi fem tv-værter, det aldrig er kedeligt at være i selskab med
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Til brug for en opgave forskede jeg i sagen i begyndelsen af århundredet, og fandt at over 80 % af trafikken på internettet handlede om sex.

Søren Rehhoff

@ Ivan Ziz

"Til brug for en opgave forskede jeg i sagen i begyndelsen af århundredet, og fandt at over 80 % af trafikken på internettet handlede om sex."

Ovra der fik du rigtig taget folk med bukserne nede om hælene, bortset fra det, minder det her mig om dengang jeg var teenager og hvor nogen lagde vægt på, at onanere til Playboy fremfor Rapport, det var åbenbart vigtigt for deres identitetsfølelse og selvfølgelig kan man aldrig være for forsigtig.

Alan Strandbygaard

Det er da sjovt at sex er så interessant for en art der formerer sig ved hjælp af samme?

Tsk-tsk, der kan man bare se.

Jeg så i går at en forskergruppe nu vil kortlægge vor sexualitet og forbrug videnskabeligt. Lad os endelig få en masse eksperter ind over det. Så kan de fortælle os tid, sted, samt de nærmere omstændigheder, og bagefter sende os en regning. Og bagefter kan de så fortælle os hvad der er bedst for os, og ikke.

Jeg synes der er megen fokus på sex for tiden?
Er der ikke andre områder der er frie for forskning, eller hænger det bare en lille bitte smule sammen med at danskerne ikke længere føder så mange børn der kan indlemmes i produktionsapparatet?

Torben Selch, Hugo Pieterse og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Alan

ja, hva skal man sige, man kan bruge penge på alt..... de skal bare huske at livet for rigtig mange mennesker ikke foregår på nettet. :-)

steen ingvard nielsen

Jeg vil da godt gå så langt, Katrine
At jeg må indrømme den form for hård porno der er i dag kan i lettere grad påvirke, ikke folks grundlæggende indstilling til kvinder, men så dog påvirke den i en bestemt retning.
Nu har jeg forsøgt mig den senere tid, ved selvsyn, at se på disse hårde produkter og det er rigtigt, at de ofte udstiller kvinder som dem der elsker at blive udnyttet og underkaste sig.
Jeg hørte en kvinde fornyligt fortælle om at hun til nød kunne gå med til at blive voldtaget (hørte jeg rigtigt?). Der ud over er der mange kvinder der tænder på brutale mænd ved at skrive til dem på dødsgangen når de sidder inde for mord f.eks.
Men det er forhåbentligt ikke et udtryk for alle kvinders indstilling, selvom det kommer til at se sådan ud. Så jeg forstår dig godt. Så, ja, det kan godt være at vi mænd skal på skole for at lære at komme de kvinder i møde, som er allermest attraktive.

steen ingvard nielsen

@ Brian Petersen

Hvem kan hvad og hvorfor videnskab.
Fornemmer man hvad du er ude i med at nogle mennesker er praktisk begavet hvor andre er teoretisk begavet?

At nogen taler længe og meget om emnet, uden at vide hvad det er?
Eller uden at kende forskellen på sex og elskov, f.eks.

Har alle brug for begge dele? Kan man leve med bare den ene del og leve udmærket?

Kan man leve uden nogen af delene og have det fint med det?

Hvor meget kan vi generalisere os frem til?

Steffen Gliese

Et interessant og uberørt område er måske et tabu: hvorfor skulle netop menneskearten have en seksualitet, hvor mænds og kvinders behov er kongruente? Det er vel derfor, at lovgivning i alle menneskelige samfund definerer grænser for, hvad især mænd må.