Læsetid: 14 min.

Fremtidens taber har de fineste papirer

Uddannelse er ikke længere nogen garanti for at komme på samfundets vinderhold. Og det er ikke et konjunkturfænomen, men tegn på en mere grundlæggende forandring. Så hvorfor gøre sin uddannelse færdig. Simon Fancony, 26, har undersøgt sagen
De siger, jeg aldrig vil kunne klare mig med bare min bachelor. Men jeg klarer mig allerede. Jeg har et arbejde og kan allerede nu leve det liv, som ellers skulle være belønningen for at gøre min uddannelse færdig, skriver Simon Fancony.

De siger, jeg aldrig vil kunne klare mig med bare min bachelor. Men jeg klarer mig allerede. Jeg har et arbejde og kan allerede nu leve det liv, som ellers skulle være belønningen for at gøre min uddannelse færdig, skriver Simon Fancony.

Sigrid Nygaard

31. august 2013

En gang i mellem strejfer tanken mig. Eller det vil sige ret ofte faktisk. Skulle jeg ikke se at få gjort min uddannelse færdig? Jeg mangler jo kun et år eller to. Men straks efter det spørgsmål, trænger et nyt sig på: Hvorfor skulle jeg? Hvad ændrer det?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • June Beltoft
  • Oliver Riel
  • Jarl Artild
  • Alan Strandbygaard
  • Jan Nygaard
  • Torben K L Jensen
  • Ervin Lazar
  • Ib Christensen
  • lars abildgaard
  • Steffen Gliese
  • Jens Christoffersen
  • Inger Sundsvald
  • Martin Åberg
June Beltoft, Oliver Riel, Jarl Artild, Alan Strandbygaard, Jan Nygaard, Torben K L Jensen, Ervin Lazar, Ib Christensen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Jens Christoffersen, Inger Sundsvald og Martin Åberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

»Hvis vi udelukkende kigger på det ud fra en arbejdsmarkedsvinkel – altså om der er plads til og brug for så mange universitetsuddannede – så er svaret formentligt nej. Vi overuddanner altså. Det betyder jo i virkeligheden, at vi flytter ressourcer fra faglærte og ufaglærte til dem, der i forvejen har mest. Er det fair i forhold til de mange problemer som de erhvervsfaglige uddannelser står overfor?« spørger han. Han svarer ikke selv. I hvert fald kun indirekte »Vi står allerede nu i en situation, hvor vi har problemer med at få bygget store offentlige projekter som Femern-broen og supersygehusene, fordi der ikke er nogle til at bygge dem.«

Ikke engang en lærling til en cykelhandler formår vi at uddanne – fordi der er så meget papirarbejde og krav til arbejdsgiveren, at de færreste orker at sætte sig ind i hvad der forlanges af uddannelsen. Efter hvad jeg erfarer fra pålidelig kilde, så viger selv kommunerne tilbage fra at tage en håndværksfaglig lærling i praktik i de forskellige forsyninger, som man ellers nok kunne formode kunne uddanne en elektrikerlærling eller to.

Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Christian Svenstrup Harder, Torben K L Jensen, Lars Peter Simonsen, Hugo Pieterse, Kim Houmøller, Lene Christensen, lars abildgaard, n n, Per Torbensen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Hvad med at uddanne nogle akademikere, der kan være behjælpelig i virksomhederne med at finde ud af reglerne, så de unge mennesker kan få afsluttet deres håndværksmæssige uddannelser, i stedet for at måtte aflyse uddannelsesforløbet af mangel på praktikpladser?

Bill Atkins, Lars Peter Simonsen, Lene Christensen, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Alene tankegangen er så underlig, den antyder noget af forklaringen på nogle af samfundets svagheder.

"Skulle jeg ikke se at få gjort min uddannelse færdig? Jeg mangler jo kun et år eller to. Men straks efter det spørgsmål, trænger et nyt sig på: Hvorfor skulle jeg? Hvad ændrer det?"

Om ikke andet ændrer det uddannelsens status fra igangværende til afsluttet. En mulig grund til at gøre uddannelsen færdig kunne være et ønske om ikke fortsat at have den lurende i baghovedet som en slags hængeparti. Det er ikke godt, hvis det kræver en langvarige akademiske overvejelser at beslutte sig til, om noget, der er påbegyndt, skal afsluttes. Det efterlader med stor sandsynlighed en masse løse tråde, som bare ligger og flyder uden at blive samlet op. Den danske klimadebat er et godt eksempel, hvor visioner, som kan føres mindst 40 år tilbage, aldrig føres ud i livet.
--------------------
Inger Sundsvald,

"Hvad med at uddanne nogle akademikere, der kan være behjælpelig i virksomhederne med at finde ud af reglerne, så de unge mennesker kan få afsluttet deres håndværksmæssige uddannelser,"

Det ville være endnu et godt eksempel på solidaritet blandt akademikere: Akademikere ansat i staten udformer cirkulærer og vejledninger, som kræver, den private sektor ansætter samme typer akademikere til groft skrevet at fungere som tolke el. mellemled mellem erhvervsledere og statens administration ved dels at fortolke tekster fra staten og dels udfylde formularer el. formulere ansøgninger til staten.

Tidligere var det ikke kun et problem i forhold til erhvervsuddannelser. Det var også et problem for de kommunale jobcentres opgaver med aktivering af arbejdsledige og arbejdsprøvning af mennesker, der skulle i revalidering. Private virksomheder var modvillige mod de betingelser, der fulgte med ulønnet praktik.

Inger Sundsvald

Ligesom der står hyldemeter efter hyldemeter af mapper med regler og særlige forskrifter for hvordan behandlinger på plejehjemmene af den enkelte beboer skal foregå – regler som ingen har tid til at læse og overholde – er der sikkert også regler om hvad og hvordan lærlinge skal uddannes i ude på værkstederne.

Jeg læste om en cykelsmed for nylig, som en medarbejder ved kommunen ikke måtte hjælpe længere. Altså kommer der ikke flere uddannede cykelsmede med særlige problemer ud af dét.

Man kunne jo også foreslå at forenkle reglerne…
Hahahahahaha…

Christian Svenstrup Harder, Torben K L Jensen, Lars Peter Simonsen, Vivi Rindom, Lise Lotte Rahbek, Benny Jensen, Claus Jørgensen, Peter Ravn Mikkelsen, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Der er i hvert fald ikke noget, der længere tyder på, at kandidatuddannelser er en garanti for et "passende" job. Og hvad er også et passende job? En stilling som underviser i gymnasiet eller på universitetet? Et job i statsadministrationen som generalist?

Cand.scient.pol'er og andre med kandidatgrader arbejder som sekretærer - benævnt "personal assistant". Ja, det gør det jo sådan lidt uklart og obskurt, hvad jobbet egentlig drejer sig om, når der tages engelske titler til hjælps af hensyn til kamuflagen, men mange af de kontoruddannede, der tidligere varetog den slags opgaver, har for længst oplevet gøgeungeeffekten.

Så Simon Fancony - jeg tror bare, at du skal fortsætte, hvor du er. En avis er ikke det værste sted at eksponere sit navn. Siden kan der komme ansættelser på andre aviser. Og med litteraturvidenskab og engelsk i bagagen så er mulighederne ikke så dårlige endda.

Henrik Rude Hvid, Claus Jørgensen, Per Torbensen, Karsten Aaen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Efterhånden kan Dagbladet Information blive fyldt med artikler om medarbejderne selv, der tager udgangspunkt i medarbejdernes egen situation. Måske vil menighedens interesse svinde lidt hen ad vejen.

Henrik Rude Hvid, Peter Lindhard, Hugo Pieterse, Martin Poulsen, Benny Jensen, lars abildgaard, n n, Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

I dette tilfælde førte det vidt omkring. Ikke så ilde, og betydeligt mere interessant end sure gamle mænds provokerende kommentarer ;-)

Torben K L Jensen, Lars Peter Simonsen, Claus Jørgensen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Måske er det facebook-bacillen, der får journalisterne og deres redaktører til at tro, at delagtiggørelse af læserne i journalisternes private verden og personlige situation omkring bl.a. uddannelse er noget der skaber venner og hits, men da ikke alle læsere kan forventes af være medlemmer af "Informations Venner" eller på anden måde abonnere på et inderligt personfikseret kendskab til medarbejdernes ve og vel, så er trenden måske lidt fejlkastet.

Peter Lindhard, Rasmus Kongshøj, Benny Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der har da aldrig været garanti for, at en kandidatuddannelse fører til job! Tværtimod har den dog i det mindste det formål, at den ikke-beskæftigede altid kan finde på noget fagligt at fordybe sig i, akademiske uddannelser giver et fagligt perspektiv, en identitet og et livsindhold, der stikker dybere end en plads på arbejdsmarkedet. Eller burde.
Når Simon Fancony ganske klogt konstarer, at han jo faktisk har en karriere på baggrund af noget så eksotisk som erhvervede færdigheder og erfaring i et job, er tiderne godt nok af lave! Lad os huske, at computeren blev indført i de mange små danske hjem med hjælp fra drenge og unge mænd, der var helt og aldeles selvlærte, og som åbenbart bare skulle påfyldes cola for at få rigtig mange timer på literen. Senere gik de videre og gentog kunststykket i dansk erhvervsliv og blev også ganske godt betalt, selvom colaen åbenbart fortsat var et nødvendigt drivmiddel.
Masser af de bedste skribenter i dansk dagspresse har været uden formel uddannelse, og sådan er det da heldigvis: mennesket betyder mere end bare den faglighed, man påtager sig.
Man forsøger at objektivisere det allermest følsomme og subjektive: menneskers relationer, med ansættelsesprocedurer og tests. Sagen er dog den, at man i stedet for at kassere den, der synes at falde udenfor det, en virksomhed søger, burde tage det som en udfordring, hvis ellers den pågældende er tilstrækkelig autonom i sin tilgang til arbejdet.
Problemet med akademia er ikke nødvendigvis for mange studerende, men et spørgsmål om formål med studiet. Her skal Simon Fancony måske også lige være opmærksom på, at små fag som f.eks. litteraturvidenskab sjældent i antal har mange arbejdsløse - der er ikke mange uddannede litterater - selvom procenten kan se høj ud, men der opstår ganske ofte huller, der passer til dem, med lidt tålmodighed.
Hvad engelsk angår, er der en evig afsætning til allehånde ungdomsuddannelser. Snart går de første virkelig store generationer af lektorer på pension, og der er ikke blevet færre på ungdomsuddannelserne i mellemtiden.

Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, lars abildgaard og n n anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det øverste billede viser en afklædt medarbejder i torso. Det kan nogle læsere sikkert synes er lækkert, dem om det, men er det vejen frem for avisen?

Hugo Pieterse, Benny Jensen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Selv indenfor naturvidenskab der i høj grad er rettet mod erhvervslivet, er der formodentligt uddannet for mange ph.d'er.

https://www.djoef-forlag.dk/services/samf/samfdocs/2012/2012_3/samf_2012...

Omvendt står Danmark overfor akut mangel på ingeniører.

http://ing.dk/artikel/mangel-pa-ingeniorer-kan-koste-job-133339

Når det gælder uddannelser rettet mod det offentlige, virker det logisk, at de kommende effektiviseringer rettes mod mellemlaget af DJØF folk som sidder som mellemledere eller måske endda bestrider mere eller mindre ordinære jobs som tidligere var besat af HK'ere, men nu giver disse mening igennem New Public Management til markant højere lønninger.

De eneste der bliver mangel på er specialister, der arbejder med at afskaffe jobs.

Jan Nygaard, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

"Tidligere videnskabsminister, Helge Sander sagde i 2009, at vi måske burde kigge på, hvor mange kandidater, vi uddannede i forhold til, hvilke job de endte med at bestride."

Det var jo samme Sander der messede "VIDENSSAMFUND"

Det der er problemet er taksameterordningen:

"Straks pengene i kassen klinger, eleverne ind i klassen springer"

Søren Blaabjerg

Et indlysende columbusæg i forbindelse med beskæftigelse af ellers ledige akademiske kandidater synes at være produktion af endnu flere hyldemeter af legler, forordninger, vanskeligt forståelige udredninger, vanskeligt forståelige formularer, der skal udfyldes korrekt, derefter kontrolleres og indkodes, gøres til genstand for sagsbehandlinger, analyser og digre rapporter osv. osv. For at alt dette kan fungere, kræves der jo hærskarer af dygtige kandidater, både til at producere materialet og sidenhen til at hitte rede i det og fordøje det på forskriftsmæssig vis, lave kurser i forståelsen for "almindelige mennesker" og så fremdeles.

Inger Sundsvald, Lise Lotte Rahbek og n n anbefalede denne kommentar

De smarte arbejdsgivere laver naturligvis en "blind-test" af deres ansøgere. Bed rekrutteringsbureauet udvælge fx. fem personer til et intro-forløb, uden at hverken ansøgerne eller bureauet afslører disses baggrund. Lad dem løse nogle kerneopgaver i X antal uger, evaluér og ansæt den bedst egnede.

PS: Visse fag som fx. hjernekirurg og flyveleder, bør nok holde sig til den traditionelle udvælgelsesprocedure.

Er det mig der ikke har læst grundigt nok, eller nævner artiklen intet om betydningen af networking (organiseret nepotisme) som en vigtig faktor for at skaffe sig arbejde?

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og n n anbefalede denne kommentar

Det er meget symptomatisk, Søren Blaabjerg, at akademiker åbenbart er blevet lig bureaukrat. Men det er jo rigtige akademikere, vi taler om - dem, der har en specialiseret faglighed, de ihærdigt arbejder for at påføre samfundet indsigten i.

Uddannelse snobberi, har været omtalt før og noget taler for, at effekten nu er ved at slå igennem så selv de mest belæste kan forstå det.

Som ikke-akademiker morer jeg mig altid lidt over forskellige aspekter ved den akademiske (selv)forståelse.

F.eks. læser jeg at den eller den er "phd-studerende", uden videre forklaring. Ja jeg ved godt at det staves anderledes, men alene stavemåden af denne titel kræver nærmest akademiske kompetencer som jeg ikke har. Jeg kunne selvfølgelig slå op, men det er jeg for doven til, hvilket måske igen forklarer hvorfor jeg ikke er akademiker. Jeg troede nemlig, at det krævede rigtigt meget hårdt og kedeligt arbejde. Og det gjorde det vel også den gang, hvad jeg ikke har indtrykket af at det gør i samme grad i dag.

Tilbage til "phd-studerende". Når man snakker om folks studier, så tænker et simpelt fjols som mig først og fremmest på studieretningen, ikke på hvilket trin på den akademiske og samfundsmæssige hierarki og løntrin en person har ambitioner om at nå.

"Hvad laver du? Jeg skriver på min phd. Ok, jeg foretrækker at skrive på min en ipod, men så er vi så forskellige. Må jeg se den?"

jens peter hansen

Ja der er mange der har drevet det vidt uden universitetsuddannelse. Som, tror jeg, Møllehave skrev: Tænk hvis H.C. Andersen havde fået en uddannelse på universitetet, hvad ville vi da ikke have mistet. Imidlertid er det mildest talt en falliterklæring at kandidatuddannelserne ikke fører til noget for mange. Måske er det fordi universitetet når det kommer til stykket uddannelse for skolen og ikke for livet. Der findes efter min mening næppe en institution der er mere styret, reguleret, formel og dræbende for selvstændig tænkning og derfor skaber en klasse af mennesker, som bliver nødt til at opfatte sig selv som enestående lærde, for at de kan bevare deres selvværd. Historiefaget er et godt eksempel på dette. De historikere, der er i stand til at skrive så læserne, almindelige mennesker, er i stand til at forstå det, er ikke i høj kurs på bjerget. Hvis man derimod er laver en afhandling, som kun læses og bedømmes af 4 andre specialister, så har man nået den højeste anerkendelse. At være populær er det samme som at være plebejer.
Når informations medarbejder ikke synes at universitetet ikke trækker, så kunne det måske skyldes at universitetet simpelthen på grund af iltmangel og initiativ virker kvælende for den som er sluppet ud.

Carsten Halvorsen

Jeg vil nu til enhver tid anbefale unge mennesker at få sig en ordentlig uddannelse.
Og så synes jeg, at man efterhånden lader dumheden få alt for megen plads. Det kan godt være, at Dyne-Larsen og Flemming Østergård ikke har en eksamen eller en uddannelse, men hos dem er der da heller ikke noget at råbe hurra for.

Nå ja - jeg har i årevis undret mig over den måde, vi har skruet uddannelsessystemet sammen på.

Det er klart, at dem, som klarer sig bedst er de pæne piger fra middelklassen. De føler sig godt tilpas i skolen, de føler sig godt tilpas på gymnasiet - og nu er universitetsuddannelserne også ved at være domineret af dem.

Fint og godt. Men de vilde, de skæve, dem der spørger ud i lokalet om en diskosprolaps monstro kan skyldes en bums eller siger til en alkoholiker, at han hellere må få røget sig nogle fede i stedet for - de bliver skubbet ud i det uddannelsessystem, vi har opbygget.

I dag ville ingen naturvidenskabsmand være sluppet afsted med at have billeder af Penthouse-modeller på sit institut.. Stephen Hawking ville have haft en sag på halsen fra de kronisk fornærmede.

Helt ærligt: Vi kan ikke, og har aldrig, kunnet bruge de pæne og de tilpassede til ret meget. Og vi kan heller ikke bruge et skolesystem, der ikke har plads til en ny Bohr eller en ny Holger Bech Nielsen til ret meget,...

Det har altid være de skæve

Erik Hayek, Rasmus Kongshøj, Jan Nygaard, Claus Jørgensen, Karsten Aaen, Peter Ravn Mikkelsen, n n, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

"hver sjette ingeniør kan se frem til arbejdsløshed efter endt studie. "
Hvor i alverden får du de tal fra??.. Jeg er simpelthen blevet nysgerrig, for hvad jeg hører fra mit studie på DTU er der netop mangel på ingenører. cand. scient fra 2012 har den højeste ledighedsprocents på 8,6% blandt andre ingeniørretninger, så du mener altså, at ledigheden ligefrem skal fordobles i de næste kommende år?... og en tre-/firdobbelt udvikling på arbejdsløshed for andre ingeniørretninger, som har langt lavere ledighedsprocenter?
http://ing.dk/artikel/ledigheden-blandt-ingeniorer-falder-fortsat-130673

Derudover skrives der, at nyt teknologi skaber dybere kløft mellem tabere og vindere. Det er fuldkommen rigtigt, at hver gang, der bliver bragt ny teknologi på banen mistes der arbejdspladser, men man glemmer at nævne de nye arbejdspladser, som teknologien også skaber. Der ligger problemet i, at man glemmer at efteruddanne sig til nogle mere krævende jobs, som maskiner endnu ikke kan overtage...
Men hvis vi lige tænker os om, er det så ikke netop nyt teknologi, der løfter samfundets livskvalitet op på et andet niveau?
Jeg vil da langt hellere som 50-årig ufaglært vælge et mindre fysisk krævende arbejde i et eller andet supermarked, end at gå rundt med hjulploven dagen lang på en mark hver dag. Længe leve teknologien!

Carsten Halvorsen

Hvad er en ordentlig uddannelse ???

Det er muligt, du ikke bryder dig om Dyne Larsen, men manden har immervæk skabt et imperium og beskæftiger mange tusinde mennesker.

Og det er netop beskæftigelse vi har brug for

Søren Blaabjerg

Der må naturligvis korrekt skelnes mellem "bureaukrati-kandidater" og så den slags kandidater (f.eks. medicinere), der faktisk har erhvervet sig viden på højt plan om noget i egentligste forstand ubetvivleligt "nyttigt". Problemet i den forbindelse er bare, at de akademikere, der har relativt svært ved at finde jobs vel typisk er netop de, der har valgt studium ud fra deres interesse snarere end ud fra den praktiske anvendelighed,og som derfor har størst chance for at finde arbejde af bureaukratisk (eller alternativt "intellektuel") natur snarere end arbejde af strengt taget "praktisk" natur.

Da jeg i 60'erne gik i folkeskolen ville jeg være ingeniør, indtil vi i nogle uger fik en arbejdsløs ingeniør som vikar. Hun gik sammen med hundredvis af andre ingeniører arbejdsløs uden udsigt til et snarligt ingeniørjob og måtte (sikkert nogle år) arbejde som vikar.

Da jeg sammen med knapt 100 andre startede på Historiestudiet i Odense i 1977 sagde Søren Mørch til os ved rusintroduktionen: "Hvad vil I dog her? Der er ingen arbejde til jer!"
Og han havde ret.

Alligevel vil jeg anbefale alle at gøre deres studie færdigt. Hvis man forlader Danmark er det guld værd med et afsluttende papir eller en afsluttet faglig uddannelse – også langt uden for fagområdet.
Halvstuderede røvere som mig kommer altid bagest i køen, bag alle dem med gode papirer, og man må tage hvad man kan få af arbejde.

Uden papirer kan man stadig have en god (omend mere beskeden) karriere som min, men det er min erfaring at der er mange, rigtigt mange, lukkede døre, hvor man nok har den nødvendige viden, men mangler det nødvendige type eksamenspapir og derfor slet ikke kommer i betragtning.

Jens Falkesgaard, Karsten Aaen, Steffen Gliese og n n anbefalede denne kommentar

Der bliver mangel på håndværkere i årene fremover. Og mekanikere. Til lønninger der ligger langt over, hvad akademikere ingen har brug for, kan opnå. Bare vent og se.
Nå ikke?

Roald Andersen

Søren Mørch var dog ærlig.

Mange uddannelsesinstitutioner fylder bare "ordrebogen" op.

Da jeg var færdiguddannet i 1983, var der 42.5% uden arbejde inden for mit fagområde.

Alligevel fik man bevillinger og lavede ekstra optag.

Mange videregående uddannelser fungerer som beskæftigelsesprojekter for professorer og lektorer - bare på første klasse.

Claus Jørgensen, Per Torbensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Artikler af denne type har været skrevet før - både inden for og uden for Danmarks grænser.

Den primære type artikel går i almindelighed ud på at definere, hvad der er "brødløse uddannelser", og hvad der er "fremtid i".

For et par år siden havde jeg under en rejse i Rusland en tolk ( russisk-tysk) , som var uddannet meteorolog - og dem var der for mange af, så han havde måtte finde anden beskæftigelse - herunder at tolke for udlændinge.

Jeg har i USA oplevet en ferskvandsbiolog, der solgte tøj i en herrebutik - der var bare ikke arbejde inden for hans felt i den pågældende delstat.

Det er vel heller ikke ukendt i Danmark , at der allerede i en del år har været fine og komplicerede uddannelser (både akademiske og ikke-akademiske), som ikke giver garanti for et levebrød inden for det pågældende fagområde ?

Men hvem bør først og fremmest bære risikoen for et "forkert " uddannelsesvalg ?

Det er vel mest rimeligt, at den der vælger uddannelsen, bærer risikoen ?

Hvis en hel masse vælger at blive f eks meteorologer - skal samfundet så sikre beskæftigelse inden for dette fag og oprette en masse skatteyderbetalte stillinger til dem ???

Søren Blaabjerg, forskellen går imellem den faglige optagethed på højt niveau, som i et klassisk humanistisk, teologisk, naturvidenskabeligt, samfundsfagligt eller juridisk studium overfor, typisk rettet mod nogle af de mange gøremål til opretholdelse af vores samfund på et højt kulturelt og demokratisk stade, og så generaliserende uddannelser, der er kendetegnet ved en moderne ideologisk pseudoviden, typisk DØFferne.

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kan det tænkes en af de væsentligste problemstillinger i fremtiden for danske akademikere er, at man med fordel, kan udlicitere mange opgaver for, at spare penge. I forhold til lande som fx. Polen, Bulgarien og Rumænien er der tale om en faktor 5 til 11 i lønforskel, så lønninger på under det halve af de overenskomstmæssige danske minimumslønninger er attraktive.

Ja, Philip B. Johnsen, problemet er bare, at akademisk arbejde i sin kerne er bundet til en sproglighed, som ikke mange i Polen, Bulgarien og Rumænien besidder. Det er meget svært at skrive om dansk arkitekturhistorie, hvis man ikke kan læse kilderne.

Philip B. Johnsen

Sandt Peter Hansen, men selv det kan læres, engelsk er sproget der tales i flere internationale virksomheder i Danmark og bruges i så godt som alle. Jeg påpeger kun, at globalisering, ikke kun gælder for industrivirksomhedder og ufaglært arbejde.

Søren Blaabjerg

@Peter Hansen

Jeg tror det stikker lidt dybere og har en kulturel sammenhæng. Man må nemlig skelne mellem boglig viden og ikke-boglig viden, som ikke opsamles og udvikles bedst alene via boglige studier. Det bedste er naturligvis, når begge slags viden er samlet i en og samme person. Imidlertid ser man af samme grund tit det tilsyneladende paradoksale, at folk med korte skoleuddannelser samt, dropouts fra gymnasier og højere læreanstalter faktisk .klarer sig udmærket i samfundet, ganske tit som iværksættere. De er bestemt ikke dummere eller har lært mindre end jævnaldrende boglærde. De har bare lært det, de kan, primært ved at tumle med det praktiske i stedet for at læse tykke bøger om det samme, eventuelt forfattet på svære fremmede sprog og med brug af en vanskeligt tilgængelig fagspecifik jargon. En stor del at de fine fremmedord, man må kunne for at begå sig i den akademiske verden vil sikkert være det rene volapyk for disse mennesker, men det gør dem ikke mindre succesrige eller samfundsnyttige af den grund sammenlignet med deres jævnaldrende cand. et eller andet, der muligvis har svært ved efter studiet af de mange bøger at finde et job, der matcher deres flotte eksamenspapirer.

Kender du forresten Storm P's vits, hvor en af hans rødnæsede vagabonder forklarer en kammerat, hvad en akademiker er: - Jo, det er såan en, der har læst sig til det, vi andre ved!

Peter Hansen.

Man kunne jo nok spørge sig selv om den store samfundsværdi i arkitektur historie.

I min optik burde det være en lille biting i at uddanne sig til arkitekt

Per Nielsen, når al maden er spist og tøjet sendt til Afrika, står bygningerne tilbage, bøgerne fylder bibliotekerne, teatrene og koncertsalene fyldes af forventningsfulde publikum og museerne af det ypperste fra alle tider. Og forståelsen i nyt lys tænkes frem af folk, der har læst de mange bøger og tilegnet sig de analytiske redskaber.

Jens Thaarup Nyberg, Rasmus Kongshøj og n n anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Apropos H. C. Andersen så lad os huske historien om de to brødre, hvoraf den ene kunne "hele det latinske leksikon og byens avis for tre år, og det både forfra og bagfra; den anden havde gjort sig bekendt med alle laugsartiklerne og hvad hver oldermand måtte vide, så han kunne tale med om staten,...", men den tredje, som ingen regnede med, og kun havde en gedebuk og en død krage, han kunne tale for sig. "Duer ikke - væk", sagde kongedatteren om de kloge brødre, mens Klods-Hans red gedebukken helt ind i stuen og fik kongedatteren snoet til sin kone, og dertil en krone og en trone.

Søren Blaabjerg, det er, som du er inde på, netop to forskellige tilgange. Den ene er forståelsen og den større sammenhæng, den anden praksis, men i visse fag hviler praksis på teorien, dog ikke nødvendigvis så mange.
Universitetet er ikke interessant for det store flertal, sådan er det, og det er fint, at folk ikke hænger fast i noget, de ikke brænder for. Universitetets produktion er egentlig ret nem at opliste: bøger baseret på eksisterende forskning kontrasteret med ny, begrebslighed, analytiske redskaber. Universiteter producerer viden, og på samme måde, som man kun går op i køkkenborde, hvis man skal bruge dem, er den tanke, at folk partout skal gå op i universiteternes vidensproduktion - endsige umiddelbart kunne forstå den - en forfejlet opfattelse. Som Storm P. også sagde, så er det eneste, der kommer af intet, lommeuld. Og på samme måde med kunst - der eksisterer en fejlagtig opfattelse af, at tingene skal imødekomme publikum; men snarere skal det altså udfordre og igangsætte mentale processer for at opfylde sin funktion som stimulator og erkende-teknik.
Det kan virke super uvigtigt for dem, der ikke interesserer sig for det; men vi kender prisen for at skulke: alle de sprogløse, kopierende århundreder, om hvilke vi ved næsten intet.

Ann-Mette Mikkelsen

Det er muligt, at jeg har misforstået hele problemstillingen. Men for mig lyder det som om en uddannelse kun kan være akademisk. Og et eller andet sted ser jeg det som lidt af et luksusproblem, at så mange akademikerer er arbejdsløse. ( selvfølgelig Ikke for Akademikeren ) . Men problemet er jo kommet af, at det altid har været finere at tage en "højere" uddannelse, end at uddanne sig til håndværker elle plejeassistent. I dag ser det nu ud som om, at denne holdning gør, at der om få år vil mangle håndværkere. Men det anses stadigvæk for finere at komme på "uni". Og et eller andet sted synes jeg der ville være mere fornuft i at gøre det ligeværdigt. Og samtidig har jeg den opfattelse, at det koster mindre at uddanne en håndværker end en akademiker. Og hvis akademikeren alligevel skal omskoles efter endt uddannelse. Så må det da være en (god) ide at lægge vor holdninger om. (og jeg ved godt, at der også går rigtig mange håndværksuddannede rundt. Men der er vel bedre samfundsfornuft i at uddanne håndværkere. Når nu der takes så meget om, at de vil blive en mangel"vare" i løbet af få år. Og samfundet kan jo hverken undvære direktøren eller rengøringsassistenten. Men med en samfundsudvikling vi har haft de seneste årtier, så kan vi godt undvære snobberiet.

Problemet med Klodshans, Michael Kongstad, er, at det nok er et dansk ideal, mens andre lande mere er oldermandens side.
Der er en bemærkelsesværdi angst for viden, som om man dels kan få for meget af den, dels at den står i vejen for den fri udfoldelse - og det er da rigtigt, at det altid er trist at blive bremset i sine forestillinger af noget, der er mere underbygget. Det ændrer bare på, at de forkerte påstande stadig er forkerte og står i vejen for en mere realitetsbaseret refleksion.

Michael Kongstad Nielsen

Jo Peter Hansen, Klods-Hans er sjov og opmuntrende fordi den giver håb for dem, der ikke kan huske bibelen udenad. Det friske og frejdige åbner mange døre, og dum behøver man jo ikke at være, fordi man ikke har studeret. Men samtidig slutter eventyret (nu fik jeg lige nærlæst det igen) finurligt på en måde, jeg ikke kunne huske. Det slutter med et dementi af sig selv. Sidste sætning lyder: "..., og det har vi lige ud af oldermandens avis - og den er ikke til at stole på!".
Så hele historien er altså ikke til at stole på.

Sider