Læsetid: 3 min.

Frikadelle

[frega'dælə] Substantiv, fælleskøn. Stegt bolle af (kød- ell. fiske-)fars. I denne uge centrum for den politiske debat ’Frikadellekrigen’ efter statsminister Helle Thorning-Schmidt kom for skade at sige, at hun skam håbede, at de danske børneinstitutioner stadig ville servere frikadeller
17. august 2013

Frikadeller er desværre ikke nogen dansk opfindelse. Vi kan ellers godt lide at omtalen dem som sådan eller i hvert fald som en slags nationalret, men faktisk har stort set alle lande i verden en frikadellelignende ret – hakkekød, et par æg, lidt mel og så salt og peber. Ok, det er ikke alle lande, der har kombinationen af kalv og flæsk, men den findes i de fleste køkkener, der spiser svin, og det er formentlig her, vi som svineproducerende nation skal finde den tro på, at frikadellen skulle være noget helt særligt dansk.

Vi elsker svin, og er der én ting, vi har været særlig gode til de seneste par hundrede år, er det at producere og spise svin. Næsten alle de retter, vi almindeligtvis taler om som nationalretter, indeholder opfindsomme kombinationer af alle tænkelige dele fra grisen.

Men madkultur spiller en vigtig rolle i alles kulturelle selvforståelse og nationale identitet, og derfor rejser madvaner meget rundt på kloden. Noget af det vi som mennesker er allermest konservative og tro over for, er vores madvaner, så det har alle dage været naturligt for immigranter, at tage traditionerne med sig, når de søger nye horisonter.

Frikadellens historie går lang tid tilbage, og oprindelsen skal slet ikke findes på disse kanter. De første oplysninger om frikadellen er fra den romerske kogebog fra omkring Jesu fødsel ved gourmeten Apicius. Heri findes en del pølseopskrifter, hvor man brugte fars, som man stoppede i tarme og det er den fars, der så havnede på panden for sig selv – hårdt stegt med bindemidlerne æg og mel.

Senere i arabiske kogebøger fra Andalusien i Spanien fra omkring år 1200 omtales pølser og kødboller, og her bruges betegnelsen ’kebab’. Herfra spreder det sig til resten af verden som Köfte (Mellemøsten/Grækenland), cevapcici (Balkan), kötbullar (Sverige), polpetti (Italien), bitok (Rusland), rissole (England), klopse (Tyskland), croquette (Frankrig) eller bare meatballs som amerikanerne kalder dem.

I Danmark omtales en ret, der minder om frikadellen, første gang omkring 1280 i et kogebogshåndskrift, hvor der beskrives en fars af hønse- og svinekød, der formes og koges til boller. Senere, i Anna Weckers kogebog fra 1616, forekommer Klosser (bolle/klump). Men det er først i Wigants kogebog fra 1703, at der findes en opskrift på retten Fricadeller, der består af lammekød, som formes som lange fingre og koges. Den stegte Fricadelle omtales først ca. 150 år senere i Mangors kogebog fra 1850, og her formes den med en ske og steges i smeltet talg fra kalv eller lam, og så ligner frikadellen lige pludselig meget fint de andre nationers.

Til gengæld synes den brune sovs, de hvide udkogte kartofler og det sure, der som regel ledsager frikadellerne, at være en dansk tradition. Den må vi godt beholde. Eller i hvert fald i Norden, for i IKEA’s cafeterier har vi opdaget, at köttbullarna serveres med noget, der minder mistænkeligt meget om udkogte kartofler, brun sovs og surt.

Nuvel, men så navnet, det synes vi at være alene om, hvilket til gengæld er en uløst gåde. Måske stammer det fra det franske ord Fricasse, der i 1611 bliver defineret som: »– alt hvad der steges på en pande«, eller måske kommer det via tysk eller nederlandsk fra italiensk frittella: (en slags) æbleskive. Det er uklart, men i hvert fald er der ikke andre lande, der omtaler deres kødboller som frikadeller, og der er formentlig heller ikke andre lande, der kan starte en ’Frikadellekrig’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Husk for G*ds skyld løget!

Det er ganske fraværende i teksten. Intet er kedeligere end frikadeller uden løg. Har selv glemt det engang. Lige til at smide ud.

Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor skal Sverige nævnes, når ikke Norge? Deroppe hedder de "kjøttkaker", og kan laves af elg (den skal lige skydes først), husk løg (og enebær), eller halv svin og halv ged (geit). Geden kan eventuelt udskiftes med en ko. De svenske "köttbullar" må ikke forveksles med "kanelbullar", kanelsnegl, der også er ordet for "snabel-a".

Maj-Britt Kent Hansen

... og snabel-a hedder krøll-alfa eller alfa-krøll på norsk, hvor man også har hybelkaniner. Dvs. nullermænd.

Ja, hvidløg forbedrer frikadellerne.

Steffen Gliese

Ved et rent tilfælde opdagede jeg, at frikadeller skal have salvie. Det er dét, der får de professionelle til altid lige at være den tak mere - professionelle.