Læsetid: 8 min.

Frygten for det brune hjørne

Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres

Jens Koudahl

10. august 2013

I et hjørne af lærerværelset på Antvorskov Skole i Slagelse stod for år tilbage en brun sofagruppe. Det gør der ikke mere. Den havde ellers stået der i årtier, men efter lektor i pædagogik Martin Bayer afsluttede sit forskningsprojekt, der blandt andet indeholdt et afsnit med observationer fra Antvorskov Skole, blev sofagruppen fjernet. Det var skolens nye leder, Søren Ranthe, som tog beslutningen. Den var drastisk, men nødvendig, for sofahjørnet havde en uheldig indflydelse på arbejdsmiljøet. »Det brune hjørne,« hed det i rapporten, og det tiltrak en bestemt type lærere.

»Her sad en særlig magtfuld gruppe lærere,« fortæller Martin Bayer, der i dag er leder på Institut for kultur og identitet på Roskilde Universitet (RUC).

»Det var de resignerede, måske fagligt dygtige lærere, som både mentalt og fysisk havde trukket sig fra det engagerede fællesskab. Der sad de så med armene over kors, obstruerede udviklingen og ventede på en tidlig pensionering – lidt karikeret sagt.«

Det brune hjørne er siden blevet en betegnelse for en lille, men meget magtfuld del af landets lærerstand, der forpester udviklingsmiljøet og arbejdsklimaet på skolerne.

»Forandringsresistente kalder man dem også,« siger Søren Ranthe, der stadig er skoleleder på Antvorskov Skole.

»Og det er en virkelig tung gruppe af medarbejdere. Det har taget mig år at komme af med dem. Det var ikke bare gjort ved at smide en gammel sofagruppe ud.«

Søren Ranthe tog en mastergrad i ledelse i undervisningssektoren og gik i gang med at stille højere og meget tydeligere krav til lærerne på skolen. Han blev en synlig leder. Den tunge dunst fra det brune hjørne fordampede langsomt. I dag er skolen en af de mest udviklingsorienterede skoler i landet og får besøg fra hele Norden af kolleger, der skal se på de ledelsesmæssige erfaringer.

»Man skal turde lede som skoleleder. Det handler om at kvalificere og forklare sine valg hele tiden,« siger Søren Ranthe.

»Der findes så meget pædagogisk forskning, og der er desværre ret lidt af det, der bliver implementeret i folkeskolen. Det har været et stort mål for mig at få det ind på lærerværelset, og her er vi ved at være. Det kan være lidt voldsomt i starten, men du står tilbage med en hyperkompetent og virkelig engageret lærergruppe.«

Men lærere er meget svære at lede, understreger Søren Ranthe. De er vandt til at styre det meste af deres arbejde selv, og hvis du så får en kultur som den i det brune hjørne, bliver dine udfordringer som skoleleder fordoblet.

»Men har du tænkt dig at finde dig i dem? Det er, hvad det handler om. At turde tage kampen.«

I den forløbne uge har den nye skolereform og skoleledelse været tema på undervisningsministerens årlige Sorø-møde. I den forbindelse offentliggjorde Ugebrevet Mandag Morgen en undersøgelse, som viser, at 42 procent af skolelederne mener, at »et opgør med lærernes selvledelseskultur udgør den største udfordring i forhold til de nye arbejdstidsregler«.

Individualistisk middelklassekultur

Det er Martine Bayer enig i. På flere måder har skoleledere større udfordringer end mange andre ledere. Lærerkulturen er meget autonom og individualistisk, forklarer han. Den er middelklasseorienteret og jantelovsbaseret. Individualistisk, fordi lærere arbejder alene med deres faglighed og helt selv kan bestemme, hvordan de vil undervise. Middelklasseorienteret, fordi fagligheden er noget, man selv har udviklet og selv måler sig med.

»Og Janteloven viser sig ved, at der ikke er nogen bestemt retning, man skal udvikle sin undervisning i – så ingen kan sige, at én måde at gøre det på er bedre end andre,« siger Martin Bayer.

»Deres faglighed er så individualistisk, at når der bliver stillet spørgsmålstegn til den på et forældremøde, reagerer de, som om det er et personligt angreb. Selv om vi har haft evidensbølgen inden for undervisning, så har det ikke haft nogen større indflydelse på lærerkulturen. Man må stadig gerne gøre tingene, som man selv vil. Derfor er det også svært at forholde sig andres faglighed. Og derfor skal man heller ikke tro, at man er noget særligt på lærerværelset – selv om lærerne godt ved, hvem der er de gode lærere, og hvem der er de dårlige. Det brune hjørne er den lærerkultur sat på spidsen.«

Det brune hjørne findes overalt på de danske folkeskoler, mener Martin Bayer. Det er det, som man i andre professioner kalder underyderne. Det er dem, der går, når det ringer, og spørger: »Hvornår er det her møde færdig?«

»Dem, der kører det helt lønarbejderagtigt og synes, man bruger for meget tid på alt andet end undervisning.«

Der er en uheldig tendens til, at det er billedet af dem i det brune hjørne, der træder frem i offentligheden, når man taler om lærerne, mener Martin Bayer. Det skaber ringeagt, forklarer han, og det er helt uretfærdigt.

»Lærerne er et meget engageret folkefærd, og mere end 80 procent elsker deres arbejde. Men det er en meget lille og magtfuld gruppe, der bliver det synlige. Og de har nogle år på bagen,« siger han.

»En af de unge lærere, vi fulgte, ville gerne tale om undervisningsdifferentiering, og så sagde en af lærerne fra det brune hjørne: ’Nu piller vi navle igen.’ Og sådan kan de konstant være dagsordensættende – man skal jo arbejde sammen med dem.«

Mantraet i moderne ledelse de senere år har været, at en medarbejder kan og skal kræve ledelsens engagement i personlig og faglig udvikling. Men det budskab er i vid udstrækning gået hen over hovedet på lærerprofessionen, mener Martin Bayer. Lærerne har forvekslet autonomi med personlig frihed.

»Autonomi betyder at bøje sig under den professionalisme, man er underlagt. Men lærerne har ment, at autonomi betød personlig frihed, og dermed også retten til selv at stå for selvudvikling. Og det mener jeg er misforstået.«

De unges skepsis

Professor i pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet Per Fibæk Laursen kender også godt det brune hjørne, men han mener ikke nødvendigvis, det er så aldersbetinget, som Martin Bayer antyder.

»Gruppen findes uden tvivl, men jeg tror ikke, man kan binde den sammen med alder og erfaring – nogle gange tværtimod,« siger Per Fibæk Laursen. Der er ikke lavet danske undersøgelser af det, forklarer han, men udenlandske undersøgelser peger på, at det er de unge lærere, der er de mindst reformivrige og omstillingsparate.

»Det hænger sammen med, at de har rigeligt at se til med at få tingene til at hænge sammen, så de har ikke det overskud, der skal til for at overskue forandringer.«

Den holdning deler Gordon Ørskov Madsen, der ud over selv at være skolelærer er formand for overenskomstudvalget i Dansk Lærerforening og medlem af forretningsudvalget. Han har løbende foretaget undersøgelser af de yngre læreres møde med virkeligheden, og her viser sig ikke et entydigt billedet.»Det er en stor frustration for mange yngre lærere, at de konstant skal udvikles og omstilles. Mange af dem ønsker i vid udstrækning ro og fred omkring sig til at undervise,« siger Ørskov Madsen.»Det betyder ikke, at det ikke er sundt med udvikling og forandringer, men det kan også være sundt af have en god skepsis over for lederens ønske om konstant bevægelse. Jeg kan godt forstå, at der kan brede sig en skepsis på nogle lærerværelser.«

Gordon Ørskov Madsen kender også udmærket til uheldige elementer i det brune hjørne, men »dybest set er det jo et ledelsesmæssigt ansvar at tage sig af dem«, siger han.

»Og hvis man ikke kan det, skal man måske stille sig selv det spørgsmål, om man er dygtig nok som leder. Så er man jo bare ikke kompetent nok.«

De døde af sult

Det er den tidligere skoleleder på Rådmandsgade Skole i København Lise Egholm enig i. Hun blev kendt i offentligheden for med håndfaste metoder at gøre en belastet skole i Københavns Nørrebro-kvarter til en med et godt omdømme. Siden har hun blandt andet skrevet bogen Fordi du skal, hvori hun deler ud af sine erfaringer som skoleleder.

»Ledernes skal klædes ordentligt på til at tage sig kærligt af det brune hjørne,« siger hun.

»Hvis de ikke tør at tage de konflikter, der opstår, så skal man lade være med at blive leder. Det tror jeg også åbner for en større respekt for lærerne.«

Da hun startede på Rådmandsgade Skole havde hun også store problemer med en lille gruppe. Det lykkedes hende over en årrække at komme af med dem.

»Men det tog mig ti år. Nogle af dem fik jeg fyret, nogle døde af sult og gennemtræk, som jeg plejer at kalde det. De blev så trætte af, at der var ledelse på skolen, at de flyttede til andre skoler, hvor de senere er blevet fyret,« siger hun. »Men problemet eksisterer stadig på mange skoler i København. Og det gør mig så ked af det. Der er skoleledere, der gerne vil lave en god skole for børnene, og så sidder der nogle og stritter imod, som kun er optaget af deres egne rettigheder og af at slippe af sted så let som muligt. Mange af dem er også blevet tillidsfolk.«

– Hvorfor får de lov at fylde så meget, hvis de er så få?

»Det er en dominerende position. Og så tror jeg også på nogle punkter, at Danmarks Lærerforening er blevet for stærk. Det er farligt at sige, det ved jeg, for alle fagforeninger er lavet med et godt sigte, men det er blevet legaliseret, at man bare laver lige det, man skal, og endelig ikke mere. Den lønarbejderkultur blev dominerede på et tidspunkt,« forklarer hun og tidsfæster det til de børnefattige år i 80’erne.

»Lærerforeningen fik lærerne til at gå ned i løn i stedet for at fyre, fordi vi var solidariske. Men der var ikke brug for de lærere, og det betød, at respekten for lærerne blev mindre, og autoriteten forsvandt. Så blev man bundet mere op på det fællesskab, der var i lærerforeningen. Det er godt med fællesskab, men det appellerede til den tænkning, at ingen skal bede mig om at gøre mere, end lige nøjagtig hvad jeg får løn for. Det er ikke, fordi jeg vil tilbage til, at lærergerningen skal være et kald, men en skole er ikke en bolsjefabrik. Det kræver liv og sjæl, og man skal have sig selv med hver dag på arbejde. Vi ved alle sammen, at det eneste, der flytter en flok børn, er en engageret lærer,« siger Lise Egholm

»Lærerjobbet er det vigtigste verden. Tænk, hvad en lærer kan gøre af forskel for et barn. Derfor synes jeg det brune hjørne skal dø. Ud med dem, der ikke gider mere. Jeg er iskold.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • jens peter hansen
  • John Hansen
  • Malan Helge
  • Jette Abildgaard
  • Jesper Bjørk
  • Karin Lodberg
  • Niels P Sønderskov
jens peter hansen, John Hansen, Malan Helge, Jette Abildgaard, Jesper Bjørk, Karin Lodberg og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katrine Vinther Nielsen

Jeg håber meget, at nuancerne, som heldigvis kommer frem i artiklen, bliver de dominerende.

Gordon Ørskov Madsens vigtige pointe burde have fået mere vægt:

"men det kan også være sundt af have en god skepsis over for lederens ønske om konstant bevægelse"

En ledelse, som mener, at man skal tage sig kærligt af det brune hjørne, men som samtidig er iskold skal have modspil.

Alternativt får vi en hungersnød på lærerværelserne.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, John Hansen, Rune Lund, Karsten Aaen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"Autonomi betyder at bøje sig under den professionalisme, man er underlagt." - det var da i grunden en temmelig autonom definition, ikke? Altså autonom i den mere traditionelle betydning ...
"Nogle af dem fik jeg fyret, nogle døde af sult og gennemtræk, som jeg plejer at kalde det ..."
"Det har taget mig år at komme af med dem ..."
Jeg ved ikke, om den her artikel er led i en charmeoffensiv, der skal få lærerne med på at "tage ejerskab" til de nye skolereformer? Gad vide, om disse skolelederes undergivne lærere føler de her udtalelser som et boost, der giver dem ny energi til det nye skoleår? Og gad vide, hvad man ville mene om det, hvis lærere talte tilsvarende om deres elever ...
"Lærerforeningen fik lærerne til at gå ned i løn i stedet for at fyre, fordi vi var solidariske. Men der var ikke brug for de lærere, og det betød, at respekten for lærerne blev mindre, og autoriteten forsvandt." - det var lige godt satans! Nu har jeg hørt på, at det var de rødes fejltagelser, og på, at det skyldtes socialdemokratisk ligemageri.
Men Lise Egholm har gennemskuet, at det var fordi, der var for mange lærere ansat!
Så er det da godt, at det de seneste år er blevet bedre og bedre, for der er de senere år blevet flere og flere elever pr. lærer i "normaldelen" af folkeskolen ...
"Det kræver liv og sjæl, og man skal have sig selv med hver dag på arbejde." - men man må ikke få lov at gøre tingene, som man selv mener, de bliver gjort bedst. Det er jo forstokket individualisme.
Jeg har sjældent læst en artikel med så mange direkte modsætninger - og så meget ævl - pladder-rosenrøde udtalelser om læreres engagement og begjstring, ønske om at yde mere - samtidig med, at det eneste lederredskab, der roses her, er evnen til at skaffe sig af med lærere, der afviger fra det ønskede billede. Hvis vi skal ride på "evidensbølgen", hvorfor kan der så ikke her i artiklen henvises til en undersøgelse, der viser, at mere ledelse og mindre selvstændighed hos lærerne giver bedre læring hos eleverne? Hvis den sag ikke er undersøgt til bunds, så ville man vel ikke fare frem, som man gør?
Jeg forstår, at da "det brune hjørne" på Antvorskov Skole blev fjernet, så blev skolen kendt for stærk ledelse - men hvordan gik det med børnenes læring og trivsel?
Var det ikke mere interessant at høre om det?
Til sidst - er der ikke en behjertet journalist, der kan spørge Martin Bayer, hvad han mener med udtalelsen: "Men lærerne har ment, at autonomi betød personlig frihed, og dermed også retten til selv at stå for selvudvikling."? Hvem skal stå for selvudvikling, hvis man ikke skal selv?

Eva Bertram, Erik Jensen , Peter Larsen, Peter Plesner, Michael Madsen, Kalle Nielsen, Filo Butcher, Michael Christensen, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, ib kasper boskov hansen, Vibeke Rasmussen, Lars Højsted Nielsen, Inger Sundsvald, John Hansen, Carsten Mortensen, Karsten Aaen, Rune Lund og Peter Poulsen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Stærk ledelse er en forudsætning for at tiltrække de bedste medarbejdere og dermed også for børnenes læring og trivsel, Thora. Og for opgøret med det brune hjørne.

Du er formentlig selv lærer, og hvis du ikke selv sidder i det brune hjørne, behøver du ikke spørge så dumt, for så vil du opleve det hver dag. Dårlige lærere (eller alle mulige andre medarbejdere) kan man sjældent forbedre. Det vil kræve langvarig terapi og derfor er løsningen også simpel: At skaffe sig af med dem.

Den simple opskrift gælder for enhver virksomhed og den dårlige leder ender i øvrigt med de dårligste medarbejdere og de dårligste resultater.

Lene Christensen, Birgitte Thomsen, Lasse Rohde, Helge Andersen, Kim Houmøller, Jette Abildgaard og Jesper Bjørk anbefalede denne kommentar

Jeg mener, at der altid bør lyttes grundigt, når der er tale om brok. Brok er ikke kun negativt, men kan være et klart signal om en årelang oplevelse af manglende lydhørhed og/eller manglende anerkendelse fra kollegaer og ledelse for reelle problemer.

Selvom der i såvel virksomheder som skoler sikkert er medarbejdere/lærere, som præsterer dårligt og ikke ønsker at samarbejde om en fælles linje, så er det ledelsens opgave at undersøge baggrunden til dette og ikke kun "fyre" pågældende medarbejdere/lærere. Det giver ingen læring hos ledelsen og det kan risikere at give bagslag.

Vi har i den grad brug for en systemisk coachende tilgang i relation til den nye skolereform, så vi forebygger splittelse og dårligt arbejdsklima og i stedet får opbygget tillid og et godt samarbejdsklima.

Ann Marquardsen, Vibeke Rasmussen, Rune Lund og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Til Niels P Sønderskov:
Nu kan det jo godt være, at jeg er "ledelsresistent" - eller medlem af "det brune hjørne", det kan du ikke vide. Det var nemlig ikke det, jeg skrev om.
Det, jeg primært taler om, er ordenes betydning. Jeg skal sige dig - autonomi betyder IKKE "at bøje sig under den professionalisme, man er underlagt". Det er rent nonsens - slå det op, hvis du ikke umiddelbart kan se det.
Ligeledes står man altså selv for selvudvikling. Hvis der er en stærk ledelse, der bestemmer alt, herunder hvordan medarbejderne skal udvikle sig, så er det altså ikke selvudvikling. Det er heller ikke autonomi. Hvis Martin Bayer bruger ordene modsat den betydning, de har, når andre bruger dem, så kan det ikke undre, at han har problemer med kommunikationen som leder.
Når der nu i artiklen tales så meget om evidens, så er det faktisk pudsigt, at der ikke er evidens for, at "stærk" ledelse tiltrækker dygtigere medarbejdere end demokratisk ledelse (undskyld, at jeg nævner dette antikverede begreb).
Så blev lærerne fra "det brune hjørne" altså heller ikke omtalt som dårlige undervisere. De blev faktisk omtalt som fagligt dygtige lærere; og det er ikke uden betydning. Det er muligt, at de også var dovne - men det bliver faktisk ikke sagt. Der bliver fortalt, at de ikke brød sig om den pædagogiske debat på deres skole - og at de selv ville tage stilling til, hvordan de ville undervise.
En dygtig leder skal under ingen omstændigheder udøve terapi. Slet ikke over for den nævnte type medarbejdere. Men hvis en leder i stedet for at tromle giver plads til forskellighed (det er faktisk til børnenes gavn med forskellighed i undervisningen) - så kan denne leder evt. få også denne type lærere til at fungere i et fællesskab og derved gavne skolen.
Desuden kan du jo høre fra Per Fibæk Larsen, at der overhovedet ikke er belæg for den aldersdiskriminering, skolelederne udøver. Jeg har aldrig nogensinde hørt eller læst, at det skulle være specielt smart lederskab at hænge grupper af lærere ud, som de bliver det i artiklen - eller starte en reform af virksomheden med trusler af den ovennævnte art.
Hele artiklen er såmænd bare en fortsat hetz mod lærere, der ikke anerkender den store værdi af NPM - og som endnu ikke er skræmt nok til, at klappe hælene sammen og holde mund. Denne gruppe lærere er ikke nødvendigvis mindre præsterende end andre på deres lærerværelse - og der er simpelt hen overhovedet ingen evidens for, at NPM er effektivt, når det drejer sig om offentlig serviceydelse. Faktisk er der snarere noget, der tyder på, at det modsatte er tilfældet.
I gamle dage var der et mundheld:"Den, Gud giver et embede, giver han også forstand til at bestride det!" I dag er det de færreste, der tror på, at ledelsesjob uddeles fra højere magter; måske er det klogt at huske på, at almindeligt dødelige ofte tager fejl - også af og til, når de ansætter ledere.

Gitte Bailey Hass, Eva Bertram, Erik Jensen , Richard Sørensen, Michael Christensen, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, Ann Marquardsen, Vibeke Rasmussen, Lars Højsted Nielsen, Inger Sundsvald, John Hansen, Rune Christensen, Carsten Mortensen, Majbritt Nielsen, Karsten Aaen, Carsten Munk, Rune Lund og ib kasper boskov hansen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Du har åbenbart en meget 'offentlig ansat' opfattelse af arbejdsmarkedet, Thora. Min egen erfaring med lærere er, at der er ti procent gode, ti procent dårlige og så dem ind imellem, som måske kan udvikle sig.

Kald lederen stærk eller dygtig eller demokratisk, opgaven når man spotter det brune hjørne er selvfølgelig først at finde ud af om der er et par stykker, der har lyst til at skifte signaler. Hvis ikke skal de bare ud så hurtigt som muligt, og din forestilling om plads til alle har ikke noget med det at gøre.

Fidleri med 'ordenes betydning' interesserer mig ikke.

Birgitte Thomsen, Jesper Bjørk og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Niels Christoffersen

PISA 2012 være noget af en gyser. Testen blev afviklet i maj 2012 og resultatet kommer på skrift i begyndelsen af december 2013 - om fire måneder. Resultatet er selvfølgelig kendt af alle, der har med de overordnede beslutninger at gøre: Regeringen, KL, forligskredsen og så selvfølgelig kredsen omkring PISA-konsortiet. Hvis PISA er det papir værd rapporterne er trykt på, så måler undersøgelsen resultatet af den førte skolepolitik udtrykt i ranglistepoint og placering - http://folkeskolen.dk/520148/helt-ny-pisa-undersoegelse-fra-2015.
Vi ved, at den førte politik op til PISA 2012 bestod af skolenedlæggelser, inklusion uden støtte til eleverne, klassesammenlægninger og lærerfyringer - herunder måske også det brune hjørne. Der er nok ikke nogen, der vil påstå, at det har haft nogen gavnlig effekt på elevernes udbytte af undervisningen - altså må PISA 2012 være noget af en gyser og abekasteriet er fuld gang.
Hele øvelsen omkring reformen, lockouten, 9.z mod Kina etc. kan ses som et forsøg på udpege lidt forskellige syndebukke:

Reformen:Lærernes undervisning skal være sjovere, mere spændende og der skal være mere af den.

Lockout: Lærerne skal arbejde mere med børnene og ikke bare gå hjem kl. 12-13 stykker, 60+ lærere skal ikke holde 4 ugers ekstra ferie, de skal undervise og de skal alle ledes inklusive det "brune hjørne".

9.z mod Kina: Eleverne skal være mere disciplinerede og opmærksomme, lave lektier og lade være med at larme plus ovenstående.

Og så skal forældrene bare tage sig sammen og ikke overbeskytte deres børn.

Myten om de ledelsesresistente lærere trækkes endnu engang af stalden til stor undren - Odense må da være den sidste kommune i landet der har fyret sig til det bedste hold. http://folkeskolen.dk/506322/odense-vil-fyre-sig-til-det-bedste-hold

Rasmus Kongshøj, Ann Marquardsen, Steffen Gliese, Rune Lund og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Poulsen

Uha en sofa - godt at der fremstod en stærk mand som magtede at få bugt med den. En sofa signalere som bekendt afslappelse og tilbagelænethed, hvorfor man allerede her kan fornemme ansvarsløsheden hos en tidligere ledelse som ligefrem har installeret eller blot med slap ligegyldighed accepteret monstrets eksistens. Og så oven i købet BRUN!!! Tankerne glider uvilkårligt til fordums bodegastil, stillestående røgmættet luft og askebærer på størrelse med hjulkapsler...

Nå spøg til side - artiklen er typisk eksempel på den selvglade idiotiske propaganda som i særlig grad synes at appellere til virksomhedsledere og stærke mænd. Af en eller anden grund evner disse kraftkarle ikke at stå på egne ben men skal uafladelig overbevise sig selv, samt tvangsindlagte undersåtter, om systemets ufejlbarlighed og deres egne fortræffeligheder. Dette behov må vel henregnes til den religiøse sfære, men for os lidet troende er det ærligt talt trættende ustandseligt at blive belemret med!

Claus G. Jørgensen, Kalle Nielsen, Richard Sørensen, Henrik Rude Hvid, Rasmus Kongshøj, Tino Rozzo, Ann Marquardsen, Lars Højsted Nielsen, Steffen Gliese, John Hansen, Rune Christensen, Karsten Aaen, Carsten Munk, Rune Lund, Kasper Hviid og ib kasper boskov hansen anbefalede denne kommentar
robert jensen

Jeg kender ikke meget til nutidens folkeskole, men jeg kan da huske forskellige lærertyper, bla modpolerne, den intelligente inadvendte fagligt orienterede, og den udadvendte "guitar sang og lejrbål" type.

Citat, det brune hjørne: »Dem, der kører det helt lønarbejderagtigt og synes, man bruger for meget tid på alt andet end undervisning.«

Jeg vil gætte på at mange af den første type befinder sig i det brune hjørne, endeløse lærerværelses møder må føles som dødens pølse for intelligente indadvendte mennesker, men de kan jo sagtens være de dygtigste undervisere alligevel.

Erik Jensen , Henrik Rude Hvid, Jørn Mortensen, Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"Der er en uheldig tendens til, at det er billedet af dem i det brune hjørne, der træder frem i offentligheden, når man taler om lærerne, mener Martin Bayer. Det skaber ringeagt, forklarer han, og det er helt uretfærdigt."

Artiklen er helt på afveje. Det der skaber ringeagt er når lærerne ikke er fagligt kompetente og ikke kan skrive eller tale et korrekt dansk. Jeg husker stadig dengang en lærer kom til min datters skole for at reklamere for det stedlige gymnasium overfor forældrene. Vi blev præsenteret for den ene slide efter den anden med newspeak skrevet på et ringe dansk med mange fejl. Der bredte sig en forbløffet stemning blandt forældrene. Tilsidst spurgte jeg, om det sproglige niveau i det præsenterede materiale var indikativt for undervisningens kvalitet. Læreren kastede et hurtigt blik på de uheldige slides og undskyldte sig med, at de var downloadede fra undervisningsministeriets hjemmeside.

Niels Mosbak, Eva Bertram, Claus G. Jørgensen, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
ib kasper boskov hansen

Brune ledere, sidder i brune hjørnekontorer med dere NPM visioner. Engang kaldet gauleiterer!

Kim Houmøller

Lad os få stereotype folkeskolelærere. Ikke mere brok fra den kant. En stærk ledelse der kan tænke på hele standens vegne, og naturligvis kender eleverne ned til mindste detalje. Det skal nok blive godt!

Kender ikke noget til folkeskolen i dag; men i en privat virksomhed er det tvivlsomt om den valgte medicin virker!

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Ann Marquardsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Niels P. Sønderskov:
Din indstilling skal jeg undlade at karakterisere - jeg kan jo forstå, at "offentlig ansat" her bruges som skældsord.
Hvis du interesserede dig lidt mere for ordenes betydning ville du muligvis få mere ud af mit indlæg. Der er ikke tale om fidleri; der er tale om undren over en temmelig nysprogsagtig sprogkode. Faktisk er det også et problem for mig at forstå dit indlæg, hvis du ser "stærk" og "demokratisk" som nærmest synonyme begreber.
Jeg har i grunden ikke en foretilling om plads til alle - lærere, der ikke kan undervise skal ikke være lærere; jo før, de kommer væk, jo bedre for børnene; for resten også for de dårlige lærere. Det bærer straffen i sig selv at blive lærer ved en fejltagelse.
Men - ingen skal mobbes væk; og det, lederne i artiklen ovenfor praler af er, hvordan de har chikaneret, givet øgenavne til og udskilt en gruppe lærere. En gruppe, der i artiklen ovenfor ikke udskilles, fordi den skulle undervise dårligt - faktisk omtales de som fagligt dygtige; deres forbrydelse er, at de ikke bryder sig om at være underdanige overfor det nye NPM regime.
Måske kunne de deltage i skolereformer, hvis de blev lanceret på en anden måde - hvis de i stedet for hurra-ord hørte begrundelser, der talte til intellektet. Ja, faktisk ville mange nok være gået med til ændringer og reformer, hvis der var blevet præsenteret undersøgelser og forskningsresultater, der forudsagde nytte af det nye - kort sagt, hvis man havde henvist til evidens. Der tales jo dog om evidensbølgen ...
Selv, hvis der er tale om ikke egnede lærere, ville det være mere rimeligt at fyre dem end at mobbe dem væk.
Jeg forstår for øvrigt ikke, hvorfor Information anser det for smart at indlede det nye skoleord med at lade lærerne omtale på den måde.

Eva Bertram, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Inger Sundsvald, Vibeke Rasmussen, Lars Højsted Nielsen, Peter Poulsen, Rune Christensen, Carsten Mortensen, Majbritt Nielsen, Rune Lund, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Bo Kristensen

Endnu engang må jeg anbefale 'Umyndiggørelse' af Rasmus Willig. Artiklen passer perfekt med de pointer, han kommer frem til der. Den kan læses gratis her:
http://www.bupl.dk/bupl_aarhus/nyheder/rasmus_willig?opendocument

Jeg undrede mig også over passagen mod slutningen, hvor DLF fik skylden for timetælleriet og for at tænke deres job i timer og minutter. Hvem var det nu lige, der indførte det, og som dermed fik synliggjort, at lærerne som minimum arbejdede fuldtid og måske i virkeligheden brugte mere tid, end den de fik løn for? Det var arbejdsgiverne. Nu går øvelsen så ud på at få de besværlige lærere til indse, at de bruger deres tid helt forkert. Det kan enhver med et regneark og lidt kendskab til LEAN eller andre hellige teorier jo se. Deres løsning er, at lærerne skal træde dårligere forberedt ind til undervisningen. Der fjernes ikke nogen opgaver fra skolen, og der justeres ikke i kravene til undervisningen. De sættes tværtimod op og 'brugerne' af skolen loves guld og grønne skove for de færre midler.
Imens bliver kritikere umyndiggjort ved at blive stemplet som 'Det Brune Hjørne'.

Selvfølgelig findes der lærere, der ikke burde være lærere, men som Gordon Ørskov så fint siger det, så er det en bredt sammensat gruppe og i virkeligheden et ledelsesproblem.

Eva Bertram, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, ib kasper boskov hansen, Vibeke Rasmussen, Lars Højsted Nielsen, Steffen Gliese, Rune Christensen, Rune Lund og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

"En stærk ledelse der kan tænke på hele standens vegne".....

Siden hvornår er ledelse og ansatte på samme hold??

Fandeme forbløffende, som tyske managenment-metoder vinder indpas i Danmark.

Det påfaldende er bare, at det ikke er gået ret godt i Tyskland - og det kommer heller ikke til at gå godt i Danmark.

Når det er sagt, så må jeg lige sige, at min fidus til moderne skole-ledere meget tit kan ligge på et lille sted. Hver gang de åbner munden kommer jeg altid til at tænke på Carsten Jensens bemærkning om, at intet er så tomt og indholdsløst som en rektor-tale....

Retorisk er de i samme liga som call-centrenes bemærkninger om at "deres opkald er vigtigt for os".

Niels Mosbak, Erik Jensen , Henrik Rude Hvid, Rasmus Kongshøj, Ann Marquardsen, Lars Højsted Nielsen, Steffen Gliese, John Hansen, Carsten Mortensen, Rune Lund, Karsten Aaen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

"en stærk ledelse"
Man kommer til at tænke på det brune hjørne i dansk forsvarspolitik.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Rune Lund anbefalede denne kommentar

" Forandringsresistente kalder man dem også "
Er det så mærkeligt, hvis de er det. Med alle de forandringer, der er fra centralt hold er væltet ned over skolen, er det vel forståeligt at nogen går i bakgear.
Men hvem skal vi så på børnenes vegne holde med ?

Noget andet : Under konflikten skulle offentligheden få det indtryk at lærerstanden er en enig homogen masse. Alle kunne se, at det er de selvfølgelig ikke. Det ser vi nu bekræftet af ledernes beskrivelse.

John Hansen, Rune Lund og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Jamen det jo rigtigt fint.

Så når skole lederene fremover møder lærere som ikke er enige, er det bare dem fra det brune hjørne.

Der dømmes og ud skilles som aldrig før.

Så lad lige mig dømme lidt også, for en god leder er en som evner at rumme selv det brune hjørne, som får etableret de gode kræfter som der jo beskrives i det brune hjørne.

Martin Bayer som jo helt klart leder med selvretfærdigheden ved sin side, er jo præcis prototypen på en leder vi ikke ønsker, en autoritær bedrevidende nullitet, som kommer af med sine problemer, ved at fyre dem.

At lederen på Rådmandsgade skole heller ikke evner at integrere dem hun finder besværlige, fortæller jo egentlig mere om hendes manglende evner som leder end de personer hun forfølger og fyrer, for at have en anden mening end hendes.

Udskillelsen i det danske samfund kører i et højt gear, drik den rigtige gift, eller du bliver undertrykt.

Det tid til oprør.

Erik Jensen , Jørn Mortensen, Rasmus Kongshøj, Ann Marquardsen, Lars Højsted Nielsen, Karsten Aaen, Leo Nygaard, Rune Christensen, Carsten Mortensen og Rune Lund anbefalede denne kommentar

Evidensbølge...

Som lærerstuderende har jeg stiftet bekendtskab med en del nyere evidensbaseret forskning indenfor feltet. Det er obligatorisk i dag, at man som aspirerende lærer kan bakke sine didaktiske valg op med evidens baseret forskning.

Jeg husker en rapport fra Clearing House (2010), der bla. konkluderer at jo mere lederen lader elever, lærere og forældre deltage i beslutninger om skolen, des bedre lærer eleverne. Det hænger jo fint sammen med folkeskolens formåls paragraf, hvori det bla. lyder at "Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati."

Men hvordan det lige hænger sammen med nutidens ledelsesmantraer er svært for mig at få øje på, men måske Hr. P. Sønderskov kan afklare det forhold?

Må jeg iøvrigt advare om at sammenligne foleskolen (og andre pædagodiske institutioner) med virksomheder. Jeg er sikker på at vi alle sammen hurtigt kan blive enige om at det ikke er en pølsefabrik vi ønsker os af fremtidens folkeskole.

Eva Bertram, Henrik Rude Hvid, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, Ann Marquardsen, Lars Højsted Nielsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Jørn Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der findes desværre uendelige mængder af pædagogisk litteratur, men det eneste, den medfører, er problematisering af den forholdsvis simple operation at overføre viden fra en person til en anden.

Carsten Munk, Tino Rozzo, Jesper Bjørk og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Per Christensen

Tilbage på sporet..
Indlæggene ligner mere og mere luftning af frustrationer over hvad som helst der falder ned over hovedet på lærerfaget.
Jeg er ikke lærer, men har siddet i en skolebestyrelse i 7 år. Jeg læser artiklen som et indlæg om lærerværelset som en fælles størrelse, der består af en række lærere, der hver for sig er personer med kvaliteter og individuelle evner. Et lærerværelse med mange personer, der har gået op og ned af hinanden, for en del læreres vedkommende, gennem mange år. På et sådant lærerværelse udvikles en fælles kultur med nogle dominerende normer - normer som er båret af personer i lærergruppen. Som i alle andre grupper er lærerne på et lærerværelse da formelt set ligestillet, i virkeligheden er det naturligvis nogle som er mere lige end andre, som er bærere af stemning og kultur, og som nok også mere eller mindre udtalt udøver et pres på at andre i gruppen også "retter ind". Jeg er overbevist om at ikke to lærerværelser er ens i kultur, normer og stemning.
Det er her jeg tænker at lederskab er vigtigt - alle plusordene for hvorledes en gruppe skal være kender de fleste; den gode leder er den leder det får det til at ske; også selv om det kræver beslutsomhed.
Det er hvad læser at artiklen om det brune hjørne handler om. En lærergruppe er ikke anderledes end en hvilken som helst anden arbejdsplads, selv om nogle måske har ment at retten til egne, private dagsordener er helt legitim når man er lærer.
Når jeg læser de mange frustrationer som kommer til udtryk mellem linjerne i kommentarerne; så ser det bestemt ud til at skolelederne står med en udfordring.

Niels P Sønderskov, Jesper Bjørk og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Nej uha, vi skal endelig ikke have for stærke fagforeninger, eller grupper på lærerværelset, der opfører sig som lønarbejdere. Men kære skoleledere, lærerne er sgu ikke andet end lønarbejdere; det har de ikke været i mange år. Det er kun godt, efter min mening, som uddannet lærer, at lærerne indser denne kendsgerning. Mern mon ikke forårets lockout og sammensværgelsen mellem finansministeriet og KL har gjort det så tydeligt for enhver. Måske lige med undtagelse af de bonusbetalte skoleledere.
Men hensyn til lærernes ret til selv at stå for undervisningen; det vi i sin tid kaldte undervisningsfrihed; altså ret til selv at bestemme hvilken metode og hvordan man ville gribe undervisningen an, så er vi blevet slået i hovedet med, at vi godt kan glemme metodefriheden. Hvis vi ikke har den får skolen en flok dumme og stereotype nikkedukker, der ikke er med til at skabe rammerne for selvstrændigt tænkende unge mennesker, men for erhvervsrettede robotter. Og det var vel egentlig ikke meningen med Folkets skole, vel?

Richard Sørensen, Carsten Munk, Rasmus Kongshøj, Olav Bo Hessellund, Karsten Aaen, Rune Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er altså imod al sund fornuft, at ét menneske skulle være bedre til at lede en butik end et fællesskab.

Niels Engelsted

Ja, verden ville se bedre ud, hvis bare lederne fik lov til at lede noget mere. Mener lederne.

Richard Sørensen, Carsten Munk, Rasmus Kongshøj, Rune Lund, Niels Mosbak, Steffen Gliese og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Hvis man kan få et ord som autonomi til at betyde det stik modsatte af hvad man kan se i enhver ordbog, så er der grund til at være på vagt overfor sådan nogle ”brune” ledere.

I mange år er der forsket i og bevist, at jo mere tillid man viser medarbejdere og jo mere indflydelse på eget arbejde man overlader til den enkelte, desto gladere og mere effektive bliver mennesker.

Det er der desværre ved at blive lavet om på.

Erik Jensen , John Hansen, Richard Sørensen, Vibeke Rasmussen, Henrik Rude Hvid, Carsten Munk, Rasmus Kongshøj, ib kasper boskov hansen, Rune Lund, Niels Mosbak, Steffen Gliese, Lars Højsted Nielsen, Olav Bo Hessellund og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Vejen var allerede klart under konflikten:

Nu er det klogeste lærerne kan gøre at læsse ansvaret, hele ansvaret, alt, fra indkøb af lokumspapir over kaputte lamper til mangel på salt i køkkenets saltbøsser - send hele svineriet forbi skolelederen.

Skriftligt. Intet må foregå mundtligt - uden vidner.

Sæt brugen af Cover Your Ass-mails i system.

Hvis de gerne vil lede - så lad dem lede ALT...

Lærerne må så lade være med at hjælpe dem. Ræk dem ikke en finger.

Det er der ikke nogen, der kan holde til i mange uger.

Richard Sørensen, Rasmus Kongshøj, ib kasper boskov hansen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

I ’det brune hjørne’ sidder ifølge disse skoleledere ”… dem, der kører det helt lønarbejderagtigt og synes, man bruger for meget tid på alt andet end undervisning”. Det er rent faktisk en meget præcis beskrivelse af den holdning, der styrede arbejdsgiversidens nedtromling af lærerstanden i foråret, hvor DLF tværtimod kæmpede som besat for at opretholde og videreudvikle præcis den kaldsorienterede tilgang til lærerarbejdet, som skolelederne i denne artikel bekender sig til.

Disse skoleledere har overhovedet ikke opdaget, at de selv er udset til at blive det brune hjørnes svorne forkæmpere - pisket frem af arbejdsgivere, der anser hele kaldsretorikken som en eneste stor omgang sentimentalt, nostalgisk vås. Angrebet på lærerautonomien kommer ganske vist ikke fra en undselig sofagruppe i hjørnet af et lærerværelse, men fra KL og fra Moderniseringsstyrelsen inde på Slotsholmen, Den farve, der males med, er imidlertid umiskendeligt brun, og nu skal den pladres ud over hele skolen.

Lise Egholm og de andre skoleledere er ikke blot ’iskolde’. De befinder sig i en mental dvaletilstand, der hindrer dem i at se, at det brune hjørne i disse måneder holder flyttedag - til skoleledernes egne kontorer.

Peter Larsen, John Hansen, Ole Aaquist Johansen, Richard Sørensen, Jørn Mortensen, Rasmus Kongshøj, ib kasper boskov hansen, Rune Lund, Karsten Aaen og Ann Marquardsen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Niels:

Lise Egholm og de andre skoleledere er ikke blot ’iskolde’. De befinder sig i en mental dvaletilstand, der hindrer dem i at se, at det brune hjørne i disse måneder holder flyttedag - til skoleledernes egne kontorer.

Det har du, sådan rent faktuelt og empirisk, faktisk forbløffende meget ret i.

Hendes skole var en af Danmarks ringeste:

Citat fra BT:

Fakta: Skoler med dårlige resultater

Skolerne måles på tre kriterier. Nogle skoler har dårlige skoler ud fra flere kriterier og optræder derfor flere steder.

Dårlige afgangsprøvekarakterer tre år i træk:

Tingbjerg Skole, København

Rådmandsgades Skole, København

Guldberg Skole, København

Uddannelsescenter Nygård, Brøndby

Strandgårdskolen, Ishøj

H.C. Andersen Skolen, Odense

Slotsskolen, Horsens

Tovshøjskolen, Aarhus

Lave overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelse tre år i træk:

Lergravsparkens Skole, København

Skolen på Sønderager, Herning

Tovshøjskolen, Aarhus

Læssøesgades Skole, Aarhus

Skolen præsterer dårligere, end den burde ud fra den socioøkonomiske sammensætning tre år i træk:

Tingbjerg Skole, København

Rådmandsgades Skole, København

Skelgårdsskolen, Tårnby

Græsted Skole, Gribskov

Møllevangsskolen, Faxe

Tovshøjskolen, Aarhus

Center-10, Aarhus High School, Aarhus

Hanstholm Skole, Thisted

Ankermedets Skole, Frederikshavn

Niels Christoffersen

Samlet set har skolelederne ikke den store indflydelse, på hvor meget elevernes udbytte af undervisningen øges - Hattie 2009 angiver en effekt på ES=0,36 hvilket er lidt under gennemsnittet (0,40). Hattie skelner mellem to ledelsesformer instructional leadership og transformational leadership.

Instructional leadership refers to those principals who focus on creating a learning climate free of disruption, a system of clear learning objectives and higher expectations for teachers and students.

Transformational leadership refers to those principals who engage with their staff in ways that inspire them to new levels of energy, commitment, and moral purpose such that they work collaboratively to overcome challenges and reach ambitious goals.

Analyserne viser, at visse aspekter af Instructional leadership bidrager positivt (mere end 0,40) til elevernes udbytte af undervisningen fx ensuring an orderly and supportive environment, both inside and outside the classroom (d = 0.49).
(Visible Learning by John Hattie (2009) Summary by Gerry Miller (North Tyneside EAZ Consultant))

Hvis man ser på, hvad man på bjerget mener, er vejen frem for skolelederne, så hedder det "forandringsledelse" - http://folkeskolen.dk/531965/soroe-moedet-saetter-fokus-paa-forandringsl....
Når man til det lægger, at ministeren åbenbart også tror på dyreofringer og tydning af indvolde fra større pattedyr (https://www.facebook.com/photo.phpfbid=10151761317046460&set=a.353943656...), så er det absolut muligt, at folkeskolen får brug for mange lærere fra det "brune hjørne" ellers går det sgu da helt galt.

Rune Lund, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Jeg er stærkt interesseret i ordenes betydning, Thora, men når jeg læser en tekst forsøger jeg at forstå meningen i stedet for at tærske langhalm på, om 'autonom' nu også benyttes 'korrekt'. Det er sådan noget man kan forsøge i forhold til en tekst man er uenig i, selvfølgelig, men det er ikke videre produktivt. Du forstår ikke hvordan jeg kan nævne 'stærk' og demokratisk i samme åndedrag, men det er simpelt: Jeg mener at demokratisk (ledelse) er stærk.

Måske vil du i din dagligdag have observeret nogle af de lærere, som du alligevel ikke mener skulle have været lærere. Du er formentlig også bekendt med, at det ikke er helt nemt, at slippe af med sådan en fejl? Læreren har sin eksamen og begår ingen rigtigt alvorlige fejl. Det nemmeste for den svage og dårlige leder er, at lade vedkommende fortsætte.

Som jeg skriver ovenfor mener jeg nok de skal have en chance, men ikke flere. Deres funktion er simpelthen for vigtig.

Du skriver som så mange andre ledelsesresistente i skolesystemet om den primære kvalifikation 'at kunne undervise'. Det signalerer en meget almindelig misforståelse hidrørende fra den gamle, jeg var lige ved at sige sorte skole. Den gode lærer er ikke sådan en underholdende fætter, der er god til at undervise, måske nærmest det modsatte. Det forholder sig nemlig sådan med børn, at de er i stand til at lære i en mægtig fart, og helt af sig selv. Den gode lærer er for mig den person, der er i stand til at bringe børnene (eller voksne for den sags skyld) i forbindelse med de miljøer, aktiviteter og stimuli, de har brug for på et givet tidspunkt.

Som lærer kunne du jo selv interessere dig en smule for hvad der foregår af forskning på området, og du ville finde masser af evidens for at god, stærk og demokratisk ledelse (også) er afgørende på det pædagogiske område.

Birgitte Thomsen, Morten Pedersen, Per Christensen og Jesper Bjørk anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Ledelse og ansatte er bestemt på samme hold, Henrik. De løser skolens opgave sammen. Har du fået nogle kapitalister og arbejdere galt i halsen?

Niels P Sønderskov

Rune, 'virksomhed' er blot et begreb, der benyttes om organisationer, som løser en eller anden opgave, privat eller offentlig. Og det er selvfølgelig med rigtig god grund at jeg lige prikker lidt til nogle offentligt ansatte, for deres virksomheder fungerer altså ikke særlig godt. Fx folkeskolen, der fuldstændig ubegribeligt stiller sig tilfreds med efter ni eller ti års undervisning, at sende en del af de unge mennesker videre i livet uden de mest basale forudsætninger. Den reder du ikke ved at gøre nar ad pølsefabrikker.

Du virker lidt forvirret, for dit eksempel og henvisning til skolens formålsparagraf svarer udmærket til min opfattelse af god, stærk og demokratisk ledelse. Hvad er det for nogle mantraer, du har fået galt i halsen?

Birgitte Thomsen, Erik Hayek og Per Christensen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Peter Hansen, du har da en meget begrænset forståelse af pædagogik, som ikke kun er et spørgsmål om at overføre viden. Måske slet ikke.

Niels P Sønderskov

John Hansen, der formentlig selv er skolelærer, er et skræmmende eksempel på en 'brun hjørne' selvopfattelse: Vi er sgu ikke andet end lønarbejdere. Det her bliver virkelig op ad bakke.

Niels P Sønderskov

Niels Engelsted, du har næppe nogen personlig erfaring med 'god ledelse' fra universitetet, men det er jo ikke forbudt at studere lidt på hvad der foregår ude i virkeligheden;)

Birgitte Thomsen, Erik Hayek og Per Christensen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

"Nu er det klogeste lærerne kan gøre at læsse ansvaret, hele ansvaret, alt, fra indkøb af lokumspapir over kaputte lamper til mangel på salt i køkkenets saltbøsser - send hele svineriet forbi skolelederen.", skriver Henrik Jensen også. Hvilken moden reaktion.

Henrik Jensen

Modent....det er vel at poste syv - 7 - indlæg lige efter hinanden...

claus maack, Rasmus Kongshøj, Ann Marquardsen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Eller at skrive ét, fuldstændig indholdsløst...

Birgitte Thomsen, Morten Pedersen, Per Christensen og Jesper Bjørk anbefalede denne kommentar
Niels Christoffersen

@Inger Sundsvald
Med hensyn til geden, så skulle det her link virke
https://www.facebook.com/antorini?fref=ts
- der er tale om Antorinis facebookside.

Med hensyn til at partere afdøde smådyr i biologi så er det ikke ualmindeligt, også selv om det er besværligt at have med at gøre - skarpe knive, smittefare oprydning mv. - og mon ikke de fleste kommunale naturskoler ellers kan levere varen. Alle eksempler, på hvad der udgør en god skole i Antorinis perspektiv, er taget fra folkeskoler - altså foregår det allerede. Reformens besværgelser om sjovere, mere spændende undervisning med bevægelse og hullahoptid med videre er indført for årtier siden og bruges jævnligt og i det omfang det er nødvendigt og muligt. - reformen er et synsbedrag.

Karsten Aaen, Inger Sundsvald og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Niels P. Sønderskov, det helt skræmmende er, at man er begyndt at bruge forskning, der på et abstrakt plan udvikler forklaringsmodeller på virkeligheden, men som altid i sagens natur er reduktive, som alternativ til den sunde fornuft, erfaring og praksis.
Forskning opererer på et helt andet plan og kommer til kort i den misforståede operationalisering, rent ud sagt dumme og ubegavede politikere og embedsmænd bruger den til.

Rasmus Kongshøj, Rune Lund og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Der findes garanteret gamle sure lærere, der modsætter sig ethvert fremskridt, og sikkert sidder i sofaen i det brune hjørne, ligesom der garanteret findes bimlende idioter, der som dovne Robert med begejstring underminerer det system, der hjælper dem, ligesom der garanteret findes underbegavede jihadister med bomber i underbukserne, lige til at fange for efterretningstjenesterne.

Kan man finde sådanne typer--eventuelt selv producere dem--kan man ved ublu overgeneralisering til en hel gruppe ikke alene lukke munden på al berettiget kritik men også få grønt lys til gennemførelse af sine moderniseringspolitikker, hvad enten disse er den lederstyrede skole, det velfærdsløse velfærdssamfund eller overvågningsstaten.

Niels Mosbak, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Rune Lund, Karsten Aaen, Inger Sundsvald, Steffen Gliese og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo det, jeg siger, Niels P. Sønderskov, pædagogik er irrelevant, den er uden for skiven, den hjælper ikke skolen til at løse opgaven, der er overførsel af viden fra én voksen, moden og vidende person til en kreds af ikke-voksne, endnu ikke modne, endnu ikke vidende.

Det er særdeles produktivt at undersøge ordenes betydning, fordi ordene er så afslørende. Især når skolelederen skriver: »Autonomi betyder at bøje sig under den professionalisme, man er underlagt. Men lærerne har ment, at autonomi betød personlig frihed, og dermed også retten til selv at stå for selvudvikling. Og det mener jeg er misforstået.«
Nu skal ordet autonomi have en anderledes betydning, for i den nuværende betydning er lærernes autonomi blevet afskaffet ved lov. I bogstaveligste forstand. Hvordan kan noget menneske tro, at resultatet bliver kreative og engagerede lærere, når ledelsen får absolut magt? Han skriver selv, at 80% af lærerne er engagerede. Hvorfor skal de så straffes for de 20%? Hvis Niels Sønderskov var noget værd som leder, så havde han fyret de inkompetente. En engageret og dygtig lærer som accepterer tyveriet og arbejder ihærdigt for reformen er jo fuldstændigt til grin.

Richard Sørensen, Rasmus Kongshøj, ib kasper boskov hansen, Rune Lund og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Skole er kompleks, det er en erfaringsverden for de børn, der gæster den, og derfor spiller alle en rolle, både de lærere, man er på bølgelængde med, og som man derfor let lærer af, og de lærere, man ikke kan forstå i nuet. Det er en væsentlig del af den erfaring, skolen bibringer, at der er forskel på mennesker, og at de bidrager på forskellig vis på opbygningen af ens egen identitet og erfaringsverden.
Tit sker det, at den matematik, man ikke kan finde ud af, går op for én, når man selv skal forklare det til hjælpsomme forældre.

Ann Marquardsen

Regeringsovergrebet fik lige skubbet alle lærer ned i "mod forandring hjørnet".
Deuden mener jeg simpelthen ikke det passer det der står i artiklen, de lærere der ikke magter forandring prøver mere at gemme sig, og de har ingen magtfuld position, det er noget fis. Ihverfald ikke på de skoler jeg kender til. Det er KL-retorik af værste skuffe og folket køber det gladeligt.
Jeg tror gerne nogle lærere har haft det svært med Lise Egholms forandringer, men det kunne hænge sammen med meget andet og så har jeg vist ikke sagt for meget.

Karsten Aaen, Rune Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Ann - Lise Egholm er vel den nye tids skoleleder.

Hun fik det, som hun ville.

Hun fik losset kritiske og modvillige lærere ud - og sidder dermed nu med hele, HELE, ansvaret for, at hendes skole er en af landets tre eller fire dårligste. Empirisk.

claus maack, Karsten Aaen, Kim Houmøller, Rasmus Kongshøj, Inger Sundsvald og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Al min medfølelse går til staklerne i det brune hjørne.
Ikke fordi, jeg har noget imod forandringer, men disse USTANDSELIGE forandringer, hvor man i rastløs iver halser efter ethvert nyt tiltag og ikke har hverken rist eller ro til at se om noget fungerer, før der indføres nyt.

Og taberne i al denne formålsløse turbulens er selvfølgelig ikke bare dem i det brune hjørne, men også alle de andre lærere, der mener, at deres primære ydelse er at undervise - og sidst, men ikke mindst: deres skrubforvirrede elever.

claus maack, Richard Sørensen, Vibeke Rasmussen, Filo Butcher, Karsten Aaen, Rune Lund, Per Torbensen, Carsten Munk, Rasmus Kongshøj, Inger Sundsvald, Henrik Jensen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sider