Læsetid: 7 min.

Kampen mod global opvarmning må vente

I 2050 når verdens befolkningstal over ni milliarder, hvoraf næsten halvdelen vil tilhøre den urbane og kaloriebegejstrede middelklasse. For at mætte alle disse munde skal landbrug og fiskeri fordoble deres fødevareproduktion, og det kan godt lade sig gøre – hvis politikere og medier ophører med at fiksere så meget på klimaforandringerne, siger professor Peter Rogers fra Harvard University
Sult. En ting er, at der frem mod 2050 bliver 2,4 mia. flere munde at mætte på kloden. Et endnu større problem er, at fire mia. mennesker forventes at flytte ind til byerne og indtage kalorierige og ressourcekrævende færdigretter.

Randy Olson

3. august 2013

Klimaforandringerne er skam alvorlige, understreger Peter Rogers, det er slet ikke det. Verden står bare over for et andet problem, som er endnu mere påtrængende: hungersnød i enormt omfang.

»I 2050 vil verdens befolkning været vokset til 9,4 mia. mennesker – fra 7 mia. i dag. Med mindre vi snarest muligt erstatter de små og ineffektive landbrug i udviklingslandene med mekaniserede storbrug, som vi har i USA, Europa og Brasilien, vil det være umuligt at brødføde så mange mennesker,« siger Rogers, Harvard-professor i miljøteknik og ingeniørvidenskab.

Han er født og opvokset i et arbejderhjem i Liverpool i 40’erne og 50’erne. Livslang socialist kalder han sig selv. Samtidig er han overbevist om, at det private initiativ vil komme til at spille en uundværlig rolle for løsningen af vor tids største problem: Hvordan verden skal fremstille nok fødevarer til en hastig stigende befolkning.

»Det kan kun store, privatejede og mekaniserede landbrug gøre,« siger Harvard-professoren.

For den britisk-amerikanske akademiker opstår ideer til løsning af øjensynligt uoverkommelige problemer ved at rejse ud og se for sig selv. Derfor har Rogers tilbragt en del af sine over 40 år på Harvard University på opdagelse i den tredje verden.

»Det har været fundamentalt vigtigt for mig at komme væk fra de akademiske kredse og opleve udfordringerne på nært hold,« fortæller han en sommerdag på sit kontor i Harvards Division of Engineering and Applied Sciences, hvor han også har forsket og undervist i byplanlægning.

Rogers kaster anekdoter af sig om sine mange rejser og ophold i tredjeverdenslande.

I begyndelsen af 1970’erne besøgte han f.eks. fattige risdyrkere i Bangladesh med sin universitetskollega, Roger Revelle, professor i befolkningsstudier på Harvard University.

»I Bangladesh ejer den typiske risdyrker højst en hektar land, ofte meget mindre. Jeg husker en bonde; han var lille, tætbygget og muskuløs og vejede godt og vel 45 kg. Min Harvard-kollega Revelle var en kæmpe. Han var to meter høj og vejede 120 kg,« fortæller Rogers.

Den henholdsvis slanke og korpulente skikkelse var ikke den eneste kontrast mellem bengali-bonden og amerikaneren. Professor Revelle var nemlig indehaver af en kæmpe farm i Imperial Valley – et ørkenområde i det sydøstlige Californien, hvor markerne allerede dengang blev kunstvandet med store overrislingsanlæg.

»Revelle fortalte bengali-farmeren, at hans nettoindtægt fra at opdyrke 800 hektar landbrugsjord i Imperial Valley var 200.000 dollar om året, altså 250 dollar pr. hektar. Så han sagde: Hvis du blot havde den samme teknologi til rådighed, som jeg har i USA, ville du ikke have nogle økonomiske sorger. Du ville kunne bekoste uddannelsen af dine børn.«

Rogers tilføjer:

»Det var en utrolig øjenåbner for mig at opleve dette møde mellem to landbrugere, hvor den ene måtte slide som en slave for at overleve fra dag til dag, mens den anden samtidig kunne være professor på Harvard og øge sin indtægt med 200.000 dollar om året uden at skulle arbejde særligt hårdt.«

Klimaet kan vente

En universel indførelse af storbrug er naturligvis kun et af flere elementer, der skal til for at afværge underernæring og hungersnød i Afrika og Asien i 2050 i et omfang, som mennesket næppe vil have oplevet i sin lange historie på Jorden.

I dag går en mia. mennesker sultne i seng hver aften. Om blot 40 år kan det tal være mangedoblet og skabe uforudset økonomisk og politisk kaos. Set i det perspektiv mener den 75-årige professor emeritus, at vestlige politikere og medier prioriterer galt ved at sætte mere fokus på klimaforandringerne end på den lurende fødevarekrise.

»Klimaforandring er et meget vigtigt emne at håndtere. Men det er ikke nær så akut en udfordring som fødevarekrisen. Alle modeller viser, at konsekvenserne af den globale opvarmning først for alvor dukker op i 2100, mens det andet problem – hungersnød af hidtil ukendte dimensioner – skal løses inden 2050,« siger han.

»Vi har altså mere tid til at udvikle alternative energikilder og afbøde nogle af de værste følger af en opvarmning på mellem to og fire grader celsius. Jeg tror, vi kan tilpasse os. Men det ville være en fatal fejl at satse alle ressourcer på klimaet nu og underprioritere de udfordringer, vi står overfor på fødevarefronten.«

Sagt på en anden måde: Verden går ikke under, hvis politikere og erhvervsliv i de næste 40 år satser flere penge på at udnytte ressourcer som jord, vand og gødning mere intensivt til at fordoble fødevareproduktionen end på at stoppe den globale opvarmning.

»Hvis det lykkes at ernære 9,4 mia. mennesker i 2050, er der nemlig stadig 50 år tilbage til at satse stort på at stoppe den menneskeskabte klimaforandring og tilpasse sig følgerne af opvarmningen,« påpeger professor Rogers.

Umiddelbart lyder professorens profeti som en – ja, hypotese. Men Rogers er langt fra ene om at blæse i hornet og varsle fødevareknaphed, hvis de politiske beslutningstagere, virksomhederne og medierne ser sig blinde på klimaet og undlader at tage udfordringen at brødføde 9,4 mia. mennesker i 2050 op. Det er en problemstilling, som flere og flere forskere inden for miljø, klima og landbrug er blevet opmærksomme på.

Hovedproblemet er egentlig ikke en forventet befolkningstilvækst fra 7 til 9,4 mia. mennesker – altså 2,4 mia. flere munde at mætte på Jorden. Det i sig selv bliver en stor opgave. Endnu mere udfordrende bliver det, at fire ud af planetens i øjeblikket syv mia. mennesker kommer til at indtage dobbelt så mange kalorier i 2050.

»Det vil ske i takt med, at tre mia. flytter fra land til by i Asien og en mia. gør det samme i Afrika og Latinamerika. Deres diæt vil blive drastisk ændret. De vil gå over til forarbejdet mad købt i supermarkeder og fastfood, hvilket kræver dobbelt så meget vand at fremstille som de fødevarer, de fortærede som landboere,« forklarer Harvard-professoren.

Konklusionen ligger lige for: Det vil kræve en fordobling af verdens nuværende fødevareproduktion at brødføde de 2,7 mia. nye munde og mætte de finere ganer blandt den nyopståede middelklasse og de fattige beboere i fremtidens megabyer i Asien, Afrika og i mindre grad i Latinamerika.

Intet mirakel

Hvordan udretter man sådan et mirakel på bare 40 år? Hvordan gør man det, når to uundværlige ingredienser, jord og vand, er konstante størrelser? Udfordringen kompliceres ydermere af, at dyrkningen af flere afgrøder samt grøntsager og frugt vil kræve mere energi og derfor belaste klimaet yderligere.

»Den almene opfattelse er, at landbruget er ansvarlig for mellem 17 og 25 pct. af udledte drivhusgasser. Hvis fødevareproduktionen fordobles, gør det virkeligt ondt på klimaet,« fastslår Peter Rogers.

Den gode nyhed er, at eksisterende teknologi og dyrkningsmetoder kan bruges til at fordoble fremstillingen af levnedsmidler. Det kræver blot politisk vilje, store investeringer og radikale forandringer af landbrugsøkonomien.

»Det første vigtige skridt er at erstatte alle de små brug i udviklingslandene med mekaniserede storbrug. Det er politisk umuligt, medmindre vi finder en måde at beskæftige alle de ledige bønder på,« siger Rogers.

En idé, Rogers og en arbejdsgruppe knokler med, er at få regeringer til at ekspropriere f.eks. 40.000 hektar landbrugsjord. De 30.000 hektar sættes af til store agrovirksomheder, som dyrker traditionelle afgrøder med vandingsanlæg og satellitstyrede traktorer.

De tilbageblivende 10.000 hektar anvendes til at dyrke grøntsager og frugt, hvilket er et langt mere arbejdsintensiv sektor. Det kunne gøres ved at oprette landbrugskooperativer. Ideelt ville det beskæftige de ledige landmænd.

Det næste problem, der skal løses, er transporten af frugt og grøntsager.

»I USA, Europa og store dele af Latinamerika fungerer transport fra marken til markedet helt fantastisk. Man ved, hvordan råvarerne skal nedkøles og lagres og transporteres til forbrugerne via et avanceret transportsystem, inden de går i fordærvelse. I Asien og Afrika er man slet ikke nået så langt,« fortæller professor Rogers.

»Kun når varerne når frem til forbrugeren i tide, virker systemet effektivt uden spild. Derfor skal der satses på at skabe et bedre transportnet i Afrika og Asien,« påpeger Rogers.

Vandknapheden

Den helt store hovedpine bliver knaphed på vand. Sidste år regnede professoren på vandbehovet i 2025 i de ti største megabyer i Asien, hvortil hundrede mio. af mennesker vil vandre og begynde at spise mad med flere kalorier i.

»Byplanlæggere bryder deres hoveder med at finde nok vand til at drikke og til sanitation, men den egentlige udfordring er at finde tilstrækkelig vand i byernes opland til at fremstille de nødvendige fødevarer. Min konklusion er, at efterspørgslen på vand i disse ti megabyer vil blive tidoblet i 2025,« fortæller Peter Rogers.

Igen kommer professoren tilbage til behovet for at satse på store brug med højt udviklede vandingsanlæg og dyrkningsmetoder.

»Hvis man i asiatiske lande brugte vestlig landbrugsteknologi, der bl.a. kræver mindre kunstig gødning end i Kina, ville vi have nok vand.«

En sidste vigtig ingrediens i løsningen af den lurende fødevarekrise vil ifølge professor Rogers blive indførelse af fire fremfor to afgrøder pr. år.

»Det er man allerede begyndt at eksperimentere med i USA. Selv i Indien har jeg mødt driftige landmænd, som skaffer nok energi og vand til fire afgrøder,« siger Rogers.

Men uden politisk vilje og forbrugeres og producenters villighed til at betale for f.eks. vand og elektricitet, der er gratis mange steder i udviklingslandene, vil det hele være omsonst.

»Vi har brug for lederskab på alle niveauer,« konkluderer Harvard-professoren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bo Rosenkilde
  • Niels Bent Johansen
Bo Rosenkilde og Niels Bent Johansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Uha, det bliver op ad bakke at overbevise klimafanatikkerne om at der findes noget som helst andet problem i verden end mængden af CO2 i atmosfæren. ;-)

Jeg synes den gode professor overser en enkelt ting, nemlig at vi spiser alt for meget kød og at der kunne spares mange resourser hvis man kunne få skåret ned på det. Det er jo ikke nogen naturlov at vi til evig tid skal forsætte med de dårlige spisevaner, der blev grundlagt på et tidspunkt hvor der var meget mere manuelt arbejde.

Anders Reinholdt, Mads Popowitz, Ole Hilby, Christian Holm, Mette Hansen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Dennis Laursen, Britta Hansen, Flemming Scheel Andersen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Det er valget mellem pest eller kolera. Desværre er de to problemer jo tæt koblede, gennemføres Professorens udviklingsscenarie vil klimaproblemerne komme helt ud af kontrol. Men bare rolig, som nævnt vil vandmangel være en begrænsning, som forhindrer scenariet i at folde sig ud.
Artiklen illustrerer jo fortrinligt, at jordens egentlige problem er overbefolkning. CO2, ressourcemangel etc er alt sammen afledt deraf.

Jacob Mathiasen, Viktor Knudsen, morten Hansen, Brian Pietersen, Mikkel Nielsen, Mette Hansen, Jakob Saaby, Per Torbensen, Morten Lind, Niels-Simon Larsen og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Det er ikke min opfattelse, at overbefolkningen er det virkelige problem. I mine øjne er problemets kerne, at vi har udviklet måder at dyrke jorden, som er i modstrid med naturens trivsel. Mere udbredt og effektiv dyrkning samt flere mennesker medfører således, at naturen udpines mere og mere. Det virkelige problem er menneskets kortsigtede og egoistiske tilgange. Hvis ikke vi snarest lægger industrialismens udvindingsøkonomi bag os og indfører en balanceret recirkulationsøkonomi, så ser det sort ud for menneskeheden.

Tjek evt. flg. lille artikel om en revideret ressourceøkonomi ”Din indre have” https://app.box.com/s/0e70yus5c1i027lri1f8

Anders Reinholdt, Mads Popowitz, Ole Hilby, Rasmus Kongshøj, Niels-Holger Nielsen, Helge Rasmussen, morten Hansen, Kasper Milius Brandt, Niels Bent Johansen, Mette Hansen, Dennis Berg, Torben Nielsen, Dennis Laursen, Mona Jensen, Morten Lind, Robert Ørsted-Jensen, randi christiansen, Carsten Munk, Flemming Scheel Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

"...En idé, Rogers og en arbejdsgruppe knokler med, er at få regeringer til at ekspropriere f.eks. 40.000 hektar landbrugsjord. De 30.000 hektar sættes af til store agrovirksomheder, som dyrker traditionelle afgrøder med vandingsanlæg og satellitstyrede traktorer."

Dyrkning af såkaldt "traditionelle" afgrøder, indebærer også at forgifte agerjorden med pesticider og fungicider, dette medfører udryddelse af regnorm og mikroliv i jorden, forgiftnig af drikkevandet, hvilket vil være en kærkommen lejlighed for visse multinationale firmaer til at sælge os dyrt drikkevand på plasticfasker, der samtidig beriger vandet med fthalater og andre gode stoffer, som begrænser fertiliteten, så vi måske alligevel ikke bliver ni milliarder i 2050.
Desuden vil vi snart opleve at bierne er uddøde:
http://www.treehugger.com/natural-sciences/scientists-discover-another-c...

Ideen om at den eneste vej til at imødegå den truende fødevarekrise er kæmpemæssige industrielle landbrug, er en meget dårlig ide' fordi den går ud på at modarbejde naturen og ødelægge biodiversiteten.

Jacob Svendsen, Tue Romanow, Mads Popowitz, Rasmus Kongshøj, Vivi Rindom, Niels-Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, morten Hansen, Mikkel Nielsen, Dennis Berg, Janus Agerbo, Lars B. Jensen, Per Torbensen, Mona Jensen, Morten Lind, randi christiansen, Britta Hansen, Flemming Scheel Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Den globale opvarmning venter ikke.
De alvorlige følger oplever vi allerede
jo længere vi venter jo sværere bliver det at få vendt udviklingen
Et 4 graders scenarie er ikke bare noget vi kan tilpasse os - det bliver et helvede
Overbefolkning og global opvarmning er forbundne og skal bekæmpes sammen
vi kan ikke løse det ene uden også at løse det andet

Jacob Svendsen, Michael Skands, Mads Popowitz, Trine Gram Nielsen, Rasmus Kongshøj, Niels-Holger Nielsen, morten Hansen, Per Torbensen, Dennis Laursen, Mona Jensen, Morten Lind, Robert Ørsted-Jensen, randi christiansen, Britta Hansen, Flemming Scheel Andersen, Helge Rasmussen, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Artiklen rummer mange problemer. Overordnet kan jeg forstå, at P.R. anbefaler, at man banker alle små landbrugere i verden og lader de store selskaber køre løbet, Monsanto fx . Økologisk landbrug findes ikke. Storkollektivering er et ord, der kommer ind i varmen igen så. Sovjettiden er glemt nu. Man kan forestille sig titanernes kamp (de multinationale selskaber) mod hinanden. Kampen om vandhullerne. Demokratiet har så helt afgjort også udspillet sin rolle til den tid, når det er firmaerne, der slås.
Jeg vil ikke sige, at artiklen er uden pointer. Den rører ved fundamentale problemer, men løsningerne er for løse i fugerne. Enhver kan slutte sin artikel med ordene: ”Verden har brug for lederskab”. Det er for tyndt.
Næ, lad os se på, hvem der skaber en livsform og et liv, der er værd at leve. Det kunne vi passende begynde på her i Danmark.

Jacob Svendsen, Anders Reinholdt, Mads Popowitz, Rasmus Kongshøj, Vivi Rindom, Helge Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, morten Hansen, Jan Nygaard, Mette Hansen, Dennis Berg, Lars B. Jensen, Dennis Laursen, Per Torbensen, Mona Jensen, Morten Lind, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Jeg læste engang en videnskabelig undersøgelse i DDR - som konkluderede, at der skal bruges ca 6 gange så mange råvarer for at producere kødprodukter i forhold til at forsyne mennesker med grøntsager direkte.

Tallet er næppe helt ved siden af. Hvis kødspiserne ville omstille sig til at spise mindre kød, så burde der var rigeligt til nogle milliarder mere på kloden!

Det forudsætter bl.a. at man politisk erkender, at kødproduktion er både miljøbelastende og ekstremt ressourcekrævende. Et forbud er i hvertfald på kort sigt fuldstændigt urealistisk, men holdningsændringer, mere fokus på god mad uden kød og højere afgifter på kødprodukter ville kunne frigive meget store ressourcer.

Der er bare mange problemer med det i et markedssamfund med populistiske politikere og højreorienterede reklamemedier.
Hele slagteribranchen vil kæmpe energisk imod og true med arbejdsløshed, faldende eksportindtægter osv.
Og noget er der jo om det, fordi mange led i produktionen vil blive overflødige.

Principielt kunne Danmark godt brødføde nogle millioner mennesker i andre lande, hvis vi omlagde til mindre kødproduktion, men det ville kræve et internationalt system til fordeling af ressourcerne og ikke ren markedsøkonomi.

Morten Pedersen, Michael Skands, Mads Popowitz, morten Hansen, Mikkel Nielsen, Lars B. Jensen, Morten Lind, Dennis Laursen, randi christiansen, Britta Hansen, Erik Karlsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Harvard-professoren går ud fra, at hvis vi giver 'klimaet' mindre opmærksomhed, vil der være et opmærksomhedsoverskud, som rent naturligt bliver ledt over i 'hungersnød'. Jeg syntes der mangler nogle mellemregninger.

Peter Günther, Jacob Svendsen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Morten Lind, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Problemet er som siamesiske tvillinger med eet hjerte.De kan ikke adskilles.

Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Niels Bent Johansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

»Det var en utrolig øjenåbner for mig at opleve dette møde mellem to landbrugere, hvor den ene måtte slide som en slave for at overleve fra dag til dag, mens den anden samtidig kunne være professor på Harvard og øge sin indtægt med 200.000 dollar om året uden at skulle arbejde særligt hårdt.«

Det var en noget sen introduktion til kapitalismens virkelighed for en selvproklameret livslang socialist, men det er da godt at professoren var tilpas imponeret... og så kan vi andre da godt spille med og lade som om, vi tror på historien om hans ideologiske baggrund medsamt heureka moment.

Så imponeret var professoren,at han anser alle faktorer, som statskapitalisme, forbrugerisme, kostvaner, tilflytning til byer og energiforbrug som ufravigelige konstanter med kun en variabel: mekanisering af landbruget.

Man føler sig hensat til de gode gamle dage i industrialiseringstidens England, hvor landbrugsjorden også blev eksproprieret i udviklingens navn, hvilket skabte reservearmeen af besiddelsesløse lønslaver. Jeg er sikker på, at den stakkels bengaliske bondemand, hvis trange kår bibragte den gode prof. hans indsigt i kapitalismens velsignelser, ser frem til at blive befriet fra den forfærdelige byrde, det er at være herre i eget hus og sætte plov i egen og forfædrenes jord.

Lige så interessant er professorens unikke perspektiv på processerne bag global opvarmning: Hvis problemet først opstår ved eksempelvis 4 graders opvarmning, så er det tids nok at gribe ind ved 3,8 procents opvarmning - det på trods af at alle de systemiske faktorer professoren betragtede som ufravigelige konstanter når det gjladt "landbrugsreform", er de samme, der forårsager miljøproblemerne.

Jacob Svendsen, Rasmus Kongshøj, Mona Jensen, Lise Lotte Rahbek, morten Hansen, Dennis Berg, Morten Lind, randi christiansen og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Egentlig typisk, at professorer jævnligt påpeger nye problemer til erstatning for nogle, der arbejdes på løsning af, og kræver lederskab uden ønske om at underkaste sig de eksistende ledere. Jeg kan ikke udlede andet, end mange professorer kun ønsker indflydelse.

Professoren citeres for, at vi har mere tid til at udvikle alternative energikilder og afbøde nogle af de værste følger af en opvarmning på mellem to og fire grader celsius. Mig bekendt arbejdes på bl.a. det mange steder i verden, uden professorer som Peter Rogers og interesseorganisationer som Greenpeace bidrager med andet end beklagelser over, intet sker. Sandheden er snarere, at sådanne professorer og organisationer ikke aner, hvad der sker andre steder end foran egen næsetip, og absolut intet konstruktivt bidrager med. Hvis de virkelig ønsker lederskab, kan de jo underkaste sig den til enhver tid siddende regering i de lande, de bor.

Det har i øvrigt vist sig, at planter vokser bedre, når mængden af CO2 i luften øges.
http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE5621362/forskere-klimaaendringer-sk...

De to problemer har ikke den samme karakter. Klimaproblemet er en stor global eksternalitet, som skal løses i fællesskab af verdens lande. Den umiddelbare løsning er sådan set nem nok at beskrive: Alle udledninger skal pålægges en passende stor afgift (eller der indføres et globalt kvotesystem, hvilket vil give den samme virkning). Det vil i sig selv stimulere grønne investeringer, udvikling af ny teknologi osv. Problemet er "blot" af politisk art: At få verdenssamfundet til at enes om sådan et tiltag. For hvert enkelt land er der klare incitamenter til at undgå "sin" del af betalingen.

Fødevareproblemet er først og fremmest et fordelingsproblem, og det er, i hvert fald delvis, et problem der kan og bør løses inden for det enkelte land.

Michael Skands, Mette Hansen, Morten Lind og randi christiansen anbefalede denne kommentar

"Fødevareproblemet er først og fremmest et fordelingsproblem"

Det var også min opfattelse, men professoren siger jo noget andet - i hvert fald 50 år frem.

Utroligt ! Mere af det samme ?

Højteknologisk landbrug. Avancerede transportsystemer.
I Kina spiser man hunde. I vesten spiser millioner af hunde kød - lavet af menneskeføde.
Der mangler vand ! Monsterregn og oversvømmelser hærger. Aha, vandtransport !!
I Nordjylland vil en cimbrisk lovbryder, som en anden skipper Klement, dyrke 30% mere uden større udledning. En korsridder, der bekæmper dragen, minister Gersdorf.
Thulesen Dahl vil satse på ren kulkraft og fortælle resten af verden, hvordan det gøres.
Nu vil jeg køre en tur i min osende, benzinslugende veteranbil og til aften spise mine hjemmeavlede kartofler med ditto salat..

Der skal mange professorer til at udøve denne kunstart - at redde denne planet og dens beboere.

Alan Strandbygaard

Jeg faldt over denne overskrift på DR:

"Hårdfør plante skal redde verden: Binder tonsvis af CO2

Tyske forskere tror planten Jatrophakan buges i klimakampen"

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/08/04/024437.htm

Min første tanke var: Sikke en falliterklæring.

Det er helt bagvendt at vi skal til at opfinde metoder der gør os i stand til at fortsætte overbefolkningen vores uhæmmede udnyttelse af Jordens ressourcer.

Vi er i gang med at lappe skuden, så den ikke synker. Paradoks.

Jacob Svendsen, morten Hansen, Dennis Berg, Dennis Laursen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

'... de vil gå over til forarbejdet mad ..... hvilket kræver dobbelt så meget vand at fremstille som de fødevarer, de fortærede som landboere' forklarer Harvard professoren i ingeniørvidenskab. Mekaniske - kortsigtede - ingeniørløsninger kan altid findes, hvorimod en helhedsorienteret løsning, der ikke konstant bider sig selv i halen med nye afledte problemer, er den udfordring, som professoren ikke kan få øje på en løsning af - og det understreges endnu engang, at en professortitel på ingen måde borger for kvalitetetstænkning. Han burde holde sig langt fra muljø-og socioøkonomisk planlægning. Hans præmis er helt forkert > at den lille toptunede energieffektive bonde skal erstattes med en storforbrugende amerikansk kæmpe og i øvrigt påbegynde fejlernæring med næringsfattig fastfood, som ovenikøbet er mindst dobbelt så omkostningstung at producere.

Vor Frue bevar os - han sku ha skolepengene tilbage, hvis det er den eneste løsning, ingeniørprofessoren kan regne ud - hvem betaler hans lobbyisme? Som et minimum må Information lade en af sine kompetente journalister tilbagevise det professorale vås, man her lægger spalter til, og
ikke overlade al respons og dokumentation til et omend vågent, vakst og kompetent så immerhen gratis amatørkorps af kommentatorer.

Michael Skands, Troels Brøgger, Helge Rasmussen, Mona Jensen, morten Hansen, Niels Bent Johansen, Dennis Berg, Lars B. Jensen, Alan Strandbygaard, Per Torbensen, Dennis Laursen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen:
Permakultur!

Men nåå nej, det rammer jo ikke ned i det herskende paradigmes foretrukne (vækst)tankesæt...

Alan Strandbygaard og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

@Lars Hovesen:
"Det er jo ikke nogen naturlov at vi til evig tid skal forsætte med de dårlige spisevaner, der blev grundlagt på et tidspunkt hvor der var meget mere manuelt arbejde."

...Og hvor befolkningstallet var ~1/6-del af hvad det er i dag.

Esben Nielsen

At dele klima og overbefolkning op er i sandhed en underlig manøvre, da de på mange måder er sammenhængende kriser. Der er generelt mange problemer både med Peter Rogers argumentation og artiklen i sit hele, så lad os tage fat i nogle af dem.

1) Der står, at Rogers forsker i sustainable development indenfor ingeniørvidenskab, men hans store anekdote omhandler en mega-farm i Imperial Valley, CA, som kunstvander sine marker. Det er jo netop det modsatte af bæredygtighed, og det er Californierne begyndt at blive opmærksom på. En lidt uheldig selvmodsigelse.

2) "Hvis du blot havde den samme teknologi til rådighed, som jeg har i USA, ville du ikke have nogle økonomiske sorger." - Det er et mildest talt naivt udsagn. For det første er antagelsen her, at det kan alle da bare få samt at samfundsstukturer i den tredje verden tillader en let og flydende overgang til sådanne "teknologiske vidundere". Det er et eurocentrisk udsagn, der er plaget af en traditionel vestlig mangel på evne til at se ud over egen næsetip.

3) Og så kommer vi til klimaet. Klimaforandringer dukker først op i 2100, så vi har masser af tid? Hvis man vil kritisere opmærksomheden omkring klima, må man simpelthen sætte dig ind i sagerne. For det første ser vi allerede i dag manifestationer af klimarelaterede problemer rundt omkring i verden (Georgien, Peru, Tuvalu, Kina, Bangladesh etc.), så nej det er ikke noget, der pænt venter til vi engang har tid til at takle problemet. For det andet ville Rogers vide (hvis han havde læst bare et modikum af klimavidenskab), at der er et time-lag på 50-80 år for CO2 udledninger. Det betyder at det CO2 vi udleder i dag er som en boomerang, der først rigtig rammer os i nakken om årtier. Hvis vi vil stoppe klimainducerede problemer i fremtiden starter det altså her og nu.

4) Jeg studser også over hans påstand om, at verden ikke går under, hvis vi starter et intensiveret ressourceforbrug. Lidt senere bliver der af artiklens forfatter skrevet, at Jord og Vand er faste størrelser. Man undres over en miljø-ingeniør, der ikke forstår basis miljø-videnskab. Jord og Vand er i landbrugssammenhæng ikke faste størrelse, vi har set et stort tab af det øverste essentielle jordlag mange steder i verden i løbet af de sidste årtier. Alt dette skyldes ubæredygtige og intensive landbrugsmetoder. Derfor har vi f.eks. Vandana Shiva's oprindelige miljøbevægelse i Indien, der forsøgte at udbedre dem. Hvis man vil have et historisk perspektiv om dette i Vesten, kan man læse om The Dustbowl i 30'ernes USA - et problem, der i øvrigt er begyndt at vende tilbage i visse Amerikanske stater. Vand er også et problem, da vandreserver faktisk er finitte, og derudover kommer så problemet med forurening fra....netop, intensiv landbrug og industri. Kæmpe vandingsanlæg og traktorer i steder som Etiopian, Indien og det sydvestlige Kina virker derfor ret så urealistisk (specielt i en fremtid med større årstidsvariationer pga. klimaforandringer). Dette skal også ses ud fra, at Rogers åbenbart tror at landbrugsåret er det samme i Asien og Afrika som i Europa og USA, så vidt jeg husker er vi ikke ramt af en årstidskalender delt op imellem tøre perioder og monsoon. Den vestlige teknologi skal i så fald tilpasses disse allerede eksisterende forandringer i lokalklima, og her må man spørge om det vil lede til samme produktivitet - det tvivler jeg nu på.
Samtidig er tanken om at sætte 4 afgrøder (yields) i stedet for 2 om året fuldstændig skør. Det er netop den praksis der er i gang med at smadre det amerikanske kornbælte lige nu. I virkeligheden handler det om at have flere forskellige afgrøder samtidigt på samme mark og i øvrigt gå tilbage til at lade marker ligge brak. De tiltag Rogers foreslår er præcis de tiltag miljøvidenskaben siger vil føre til et knæk i landbrugsproduktivitet i løbet af de kommende årtier.

5: Til sidst kan man så spørge. Hvad skal alle de nuværende landsbyboere i Afrika og Asien lave, når nu det er store virksomheder der skal køre disse automatiserede landbrug? Vil de bare forlade området, hvor de har boet i generationer? Det lyder mest af alt som en blanding af en teknokrats og en storkapitalists (Monsanto & co.) våde drøm forklædt som humanitær bekymring. Den tidligere påstand om at har du "min" teknologi lever du bedre, når disse mennesker i virkeligheden ikke får adgang denne teknologi, men bliver skubbet ud i subsistensløshed af den.

Så alt i alt ét stort kornukopisk argument fra Rogers, der både er selvmodsigende og samtidig fuldstændig overser vigtige pointer fra miljø-videnskaberne, klimaforskningen og kulturelle forskelle eller basis menneskelig psykologi. Jeg er langt fra imponeret. Det være sagt, så er overbefolking, hungersnød og ressourceknaphed vægtige problemer - som på visse punkter er tæt forbundet med klimakrisen. De skal takles sammen og i tandem - denne artikel fremsætter bare business as usual på steroider...

Jeg undskylder den lange kommentar, og ønsker alle en god søndag!

Morten Pedersen, Jacob Svendsen, Michael Skands, Niels-Holger Nielsen, Helge Rasmussen, Mona Jensen, Johannes Lund, morten Hansen, Mikkel Nielsen, Niels Bent Johansen, Dennis Berg, Søren Peter Langkjær Bojsen, J M, randi christiansen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

9,4 milliarder mennesker, + global opvarmning + vækst. Mon ikke problemet regulerer sig selv.

Jacob Svendsen, Michael Skands, morten Hansen, Per Torbensen, Brian Pietersen, Niels Bent Johansen, Dennis Berg, Søren Peter Langkjær Bojsen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Bare rolig.
Den nuværende, destruktive udvikling, hvor det blinde, pengegriske overforbrug sætter dagsordenen, vil fremover kun eskalere, således at år 2050 snarere end et befolkningstal på 9+ milliarder, vil opleve et befolkningstal på enkelte desperate individer, der lever som rotter under jordens overflade.

Dette er naturligvis forudsat at vi, svælgende i vores naive almægtighed, ikke udsletter alt liv i et hug inden da. Den mulighed er ikke blot til stede, men eneste realistiske alternativ mit først beskrevne scenarie.

Held og lykke til os alle sammen, vi høster som vi sår.

morten Hansen, Per Torbensen, Dennis Berg og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Esben Nielsen - du skal da ikke undskylde, jeg takker for indsatsen

Det er forbløffende, at en professor kan være så ubegavet, og skrækindjagende at han ikke er alene med sine synspunkter

Niels-Holger Nielsen, morten Hansen, Per Torbensen, Esben Nielsen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og alle gode kræfter må samles om at imødegå disse undergravende kræfter - med opfindsomhed, mod, ærlighed, ihærdighed og ildhu - så længe der er liv, er der håb - at give op giver ingen mening

Niels-Holger Nielsen, morten Hansen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

1. Det er ikke dokumenteret at der er en drivhusefekt på jorden.

2. Hvis der er en drivhusefekt på jorden, så står vanddamp for største delen af denne effekt.

3. Hvis der er en giftig virkning af CO2 så står havet for 98% af udledingen af CO2. Hvilket vil sig at vi kun kan formindske den årlige udledingen af CO2 med højest 2% ved helt at stoppe med at brænde noget som helst af.

Det er ubetinget fornuftigt at spare på olie og kul, da det bliver dyre og dyre at udvinde olie og kul, jo mere man bruger af det. Godt nok løber den sidste oliekilde ikke tør, men den bliver bare ubetalelig dyr.

Artiklen kan koges ned til eet ord: Lomborgisme.

Som ganske kort går ud på, at vi ikke behøver at gøre noget ved klimaproblemet, fordi vi har vigtigere udfordringer.
Jeg vil komme med et mere detaljeret indlæg efter frokosten :)

Peter Günther, Michael Skands, Niels-Holger Nielsen, morten Hansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Hvis man ikke samtænker og koordinerer alle faktorer i en bevidst planlægning, ender man med et uforudsigeligt monster. Det uhyre, som professoren visualiserer, må modarbejdes med alle kræfter. Udover at være fuldkommen ude af balance med sit udgangspunkt : naturgrundlaget, indebærer det en uoverskuelig mulighed for selvdestruktion - gennemført uigennemtænkt og forbryderisk DUMT

Niels-Holger Nielsen, Helge Rasmussen, morten Hansen, Niels Bent Johansen, Dennis Berg og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

16% af verdens landbrugsjord er gjort ubrugelig af overdyrkning, resulterende i erosion. Hvis vi intensiviserer endnu mere, vil endnu mere jord end nu forarmes.

Fiskebestandene over hele jorden er på randen af kollaps, og den kære professor vil fordoble fiskeriet, hvor det eneste, der kan redde bestandene og den fremtidige produktion, er en nedsættelse.

Klimaforandringerne lige nu er allerede i fuld gang. Mønstrene ændrer sig, bliver uforudsigelige, og har allerede resulteret i tørke nogle steder og for megen nedbør andre, resulterende i store tab af afgrøder. Sidste år var tørke skyld i et russisk tab på 9% af hvedehøsten og 4.5% i Khazakstan. I USA, som var hårdt ramt af tørke i 2012, var majshøsten 25% lavere end gennemsnittet, mens soyabønner var nede med 14%. På toppen var 81% af USA ramt af tørke.
Professoren ønsker ikke at gøre noget ved dette, men istedet fokusere på landbrugsudvikling for at øge udbyttet. Men hvis fremtiden byder på endnu mere tørke, så bliver det sværere at udligne med udvikling.

Det skal så dertil nævnes, at "konventionelt" landbrug bruger massive mængder energi i form af driftsmaskiner, samtidig med, at gødning og pesticider er skabt af fossile brændstoffer. Dvs. at et mere intensivt landbrug baseret på konventionel teknologi, vil forværre klimaproblemet markant, og en sektor, som allerede er en ledende drivkraft bag klimaforandringerne, vil påvirke disse endnu mere.

Organisk landbrug modstår tørke bedre end konventionelt - men det er konventionelt, som professoren ønsker, hvilket ironisk nok vil fremme det konventionelle landbrugs bane: tørke.

Morten Pedersen, Michael Skands, Niels-Holger Nielsen, Helge Rasmussen, Mona Jensen, morten Hansen, Mikkel Nielsen, Niels Bent Johansen, Per Torbensen, randi christiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Kunne man ikke istedet for at prøve at løse et problem skabt af hovedløs idioti, prøve at få lidt styr på udviklingen?
Istedet for, bare at acceptere, at vi nu går imod 9 milliarder, samt en middelklasse, som vil fordoble forbruget af fødevarer, kunne man så ikke gå den anden vej: Lave tiltag til IKKE at affolke landet, og dermed skabe det uholdbare middelklasseforbrug, samtidig med, at man lavede tiltag til at reducere befolkningstallet, så vi ikke rammer den klart uholdbare globale befolkningsstørrelse?

Peter Günther, Michael Skands, Torben Nielsen, Viktor Knudsen, morten Hansen, Niels Bent Johansen, Per Torbensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Til sidst vil jeg påstå, at alle professorens argumenter flugter fortrinligt med neoliberalismen. Hvad bedre end at ignorere vor tids største problem, som uværgerligt vil kræve, at vi begrænser os (=ikke godt for business), samtidig med, at man beslaglægger den tredje verdens landbefolknings ejendom til fordel for big-ag (big agriculture)?

Jacob Svendsen, Michael Skands, Niels-Holger Nielsen, morten Hansen, Niels Bent Johansen, randi christiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Hvis ikke klimaproblemet prioriteres, vil der slet ikke være noget land at dyrke. Og slet ikke i Bangladesh.
Det ved de multinationale miljøskurke godt, så de er i fuld gang med at stjæle jorden i bl.a. Afrika.

Carsten Munk, Niels-Holger Nielsen, morten Hansen, Kim Houmøller, Dan Johannesson, Dennis Berg og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Det værste ved indlæg som dette er, at det bruges af magthaverne som legitimation for deres allerede fastlagte linje.
For ikke længe siden blev to professorer - også fra Harvard - afsløret i at have baseret hele deres argumentation på en fejlagtig præmis. Alle verdens magthavere legitimerede deres neo-liberalistiske austerity-politik på denne argumentation, som så viste sig så fejlbehæftet, at der nu ingen god grund kan gives til den førte politik. Den er åbenlyst ideologisk begrundet.
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/meet-carmen-reinhart-an...

Det samme med en artikel som denne, som så kan tjene som ideologisk figenblad for det næste neoliberalistiske felttog imod folket og dets interesser.

Jacob Svendsen, Niels-Holger Nielsen, morten Hansen, Kim Houmøller, Levi Jahnsen, Mikkel Nielsen, randi christiansen, Esben Nielsen, Niels Bent Johansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Jeg syntes debatten mangler flere elementer, elementer som den kære professor heller ikke kommer ind på, nu vil jeg som sådan skrive en liste over disse mangler. jeg vil udelukkende gøre opmærksom på at den vestlige industrialiserede landbrug ikke er løsningen. Hvis man er i tvivl om sandhedsværdien af dette udsagn, vil jeg råde folk til at se på de problemer det vestlige landbruget har givet i Australien mfl. Det har Bl.a forsaget at Australien får mindre og mindre landbrugsjord fordi man ikke tog hensyn til landets geologiske forhold, hvilket har betydet at salt har trukket op og lagt sig så Intet kan gro der længere, resultatet er en katastrofe. Ligende problemer ser man andre steder, hvor jorden simpelthen erodere fordi man ikke tænkede sig om, men blot troede man kunne indføre de samme dyrkningsmetoder over alt.,

Resultat er at vi i dag oplever en voldsom tilbagegang af brugeligt landbrugsjord og den vil blot blive mindre, en ting mange helt glemmer at tage med i ders overvejelser.

Så skal vi løse problemet, bliver vi nød til at tænke langt mere bæredygtigt og ud af boksen, problemet kan ikke løses via moderne landbrug, da dette forsager så mange problemer rundt omkring i verden allerede Idag.

Jeg syntes også den kære professor glemmer at klimaforandringerne har en negativ effekt på dyrkningsmuligheder i Bl.a. Afrika og Sydeuropa hvor jorden simpelthen tørre ud. Kunstvanding er i sig selv ikke en holdbar løsning her heller, skulle man forfalde til denne løsning.

Ingen tvivl om at fødevaremangel er et alvorligt problem, men vi må snart lære at man ikke bare kan adskille dette problem eller en af de andre problemer fra hinanden. for klimaproblemerne, befolkningsproblemet og fødevarmangel hænger altså uforløsligt sammen og skal man derfor gøre noget der er holdbart, så nytter det intet at se sig blind på et problem og ignore de andre, eftersom vi ikke kan ændre ved en uden at det har konsekvenser for de andre.

Så vi skal tænke langt mere helhedsorienteret end vi til dato har formået.

Niels-Holger Nielsen, Helge Rasmussen, morten Hansen, Niels Bent Johansen, randi christiansen, Dennis Berg og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

@Karsten Kølliker, super spændene artikel du har skrevet. Håber mange vil læse den, den er inspirerende. :)

Mikkel Nielsen

Man kan også nævne at der i dag produceres mad til ca. 9-10mia. Mennesker, der er så at sige et enormt spil og frådseri.

Jeg syntes også det er dybt "morsomt" at han mener vi er effektive i transport sektoren. Hvis der er noget vi er effektive i er det at sortere det fra der ikke har den rette form, rette størrelse, rette farve etc. Der bliver på den konto smidt mange Ton mad ud hver evig eneste år, en del ender "heldigvis" i diverse Junk produkter eller til dyrefodder, men der er desværre stadig en mærkbar spild fra producenterne til hylderne , og som aldrig ender i et menneskes eller sågar i et dyrs mave. Noget der i den grad kan forbedres.

Ligger man så spildet fra Supermarkeder, slagtere, bagerier, restaurerer, forbrugere etc. Oveni hatten så vil det nok hurtigt gå op for en, hvor lemfældige vi er med mad her i vesten på trods af en milliard der lever under sultegrænsen.

Lise Lotte Rahbek, morten Hansen, Per Torbensen, Dennis Berg og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Vores hjerner er ikke udviklet så vi kan overleve os selv..... så godt jeg ingen børn har. Trist vi når at udrydde så mange dyrearter på vejen til selvudslettelse, men trøsten er at naturen overlever os.
PS:. se nu at få nogle flere børn, så selvudslettelsen går hurtigere.

John Vedsegaard

En ting er at det sagtens kan lade sig gøre at brødføde 9.4 milliarder, men det kan også lade sig gøre at brødføde 9400 milliarder, spørgsmålet er nok nærmere at få fastsat en grænse, hvor mange vil vi egentlig være på jorden og hvordan vil vi begrænse befolkningens størrelse.

Skal man aflives ved en bestemt alder (måske burde jeg i en alder af 63 år, være aflivet for 10 år siden).
Skal tvangsabort indføres (måske burde jeg aldrig være født).
Vil vi skabe en stor krig med jævne mellemrum, skal bestemte landområder smadres så alt levende dør af og til (skal det være Europa).
Skal der udvikles en virus som kun de udvalgte får midler imod (mon det kunne blive mig).
Eller skal vi bare vente og se hvad der sker.

Indtil videre er kun lappeløsninger på bordet, ikke en eneste holdbar løsning er i spil.
Fortsætter lappeløsningerne, vil vi nå de 9400 milliarder, hvis intet uforudset indtræffer, og alligevel have rigeligt mad til alle.

Brian Pietersen

John

ja, jeg gider ik sidde foran en computer og leve af sondemad, så vi er overbefolket nu efter min målestok, hverken natur eller mennesker har godt af det her.

Brian Pietersen

vi er ikke engang nået så langt at vi kun sprøjter gift på de afgrøder vi spiser... velbekomme. :-)

Christian Holm

Når jeg læser kommentarerne her så kan jeg ikke lade være med at hæfte mig ved det åbentlyse lyst til at dele Verden op i to hold. Dem der følger doktrinen om at mennesker påvirker klimaet i væsentlig grad (de gode) og dem der tør sætte spørgsmålstegn ved hvordan vi opfatter Verden (de onde). For derefter at sætte sig selv på det "gode" hold. Alle argumenter fra det "onde" hold kan affærdiges med at de kommer fra de "onde" så dem kan der ikke være hold i. Argumenter fra de "gode" kan derimod dårligt kritiseres, hvorend umuliged de er. Man risikerer jo at ende med at blive sat på det "onde hold".

HVIS vi accepterer at menneske udledt CO2 var skyld i de temperatur stigninger der fandt sted fra 1975 og til 1997 og derefter stoppede (hvilket jeg personligt ikke gør, men det er en anden diskussion), ja så forholder det sig vel stadigvæk sådan at vi på ingen måde reelt har mulighed for at ændre på dette. At reducere CO2 udledningen inden for en overskuelig fremtid vil være lig med at holde 3. Verdenslande i fattigdom.
Disse fattige dør mest af infektionssygdomme – som sandsynligvis ville kunne reducers betydeligt med indførsel af rent drikkevand. Hvilket vi allerede kunne have gjort hvis vi havde brugt samme ressourcer på det som vi bruger på topmøder og konferencer om CO2. Jeg tror det vil være svært at forklare en af de fattige at når vi tager til møder med fede diæter i baglommen. Så er det også for deres skyld.

Dertil mangler vi en reel diskussion om hvorvidt en temperatur stigning virkelig er netto dårlig idé.

Brian Pietersen

John, min grænse er nået, der skal gøres noget ved befolkningstilvæksten, resten er ligegyldigt i forhold til dette.

Christian Holm:

"...ja så forholder det sig vel stadigvæk sådan at vi på ingen måde reelt har mulighed for at ændre på dette. At reducere CO2 udledningen inden for en overskuelig fremtid vil være lig med at holde 3. Verdenslande i fattigdom."

Det er sådan set enkelt nok at ændre på situationen ved at reducere udledningen hvis der er politisk ønske om at betale de medfølgende omkostninger, jf. min kommentar længere oppe. Det er et spørgsmål om vilje og prioriteringer, ikke om evne.

Det er selvfølgelig også muligt at lave en sådan omstilling uden at "holde tredjeverdenslandene i fattigdom" HVIS der vel at mærke er politisk vilje til det i de rige lande som så skal betale hele omstillingen. Det er netop en af fordelene ved såvel et globalt aftalt kvote- som et afgiftssystem at den reelle byrde ved omstillingen ikke behøver at blive båret af de lande hvor reduktionerne finder sted; de to forhold kan holdes adskilt. Hvordan fordelingen i praksis bliver, vil være et forhandlingsspørgsmål.

Børge Rahbech Jensen

Christian Holm,

Personligt har jeg lidt andre problemer med debatter som denne. Den aktuelle klimadebat ligner meget en gentagelse af en debat i 1970'erne afledet af datidens hippiekultur. Nu er den kommet på den politiske dagsorden, mens befolkningens skepsis vokser. Jeg synes, det er svært at finde ud af, om klimadebatten var seriøst ment.

Et afledet problem er, at mange lande har truffet ret vidtgående beslutninger og øget sin forskning med henblik på reduktion af menneskeskabt udledningen af CO2. For 30-40 år siden blev det et område, hvor Danmark opfattede sig selv om et internationalt foregangsland. Nu må jeg erkende, det er bedst at glemme alt, der blev sagt under den danske klimadebat i 2009.

Det føles, som om jeg meget nølende begyndte at følge trop bare for at finde ud af, troppen var væk, og klimadebatten mest var pynt på en kage, som blev serveret for verdens ledere for at gøre et godt indtryk. Nu er jeg heldigvis på førtidspension, så jeg ikke længere behøver skelne mellem tropper og flødeskum, eller finde ud af, hvor tropperne er på vej hen. (Tropper som i 'følge trop' i overført betydning - http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=trop).

Christian Holm

@Poul Skou
Du har helt ret. Umuligheden ligger netop at skaffe viljen. Og hvorfor? Verdens rigeste vil ALDRIG give afkald på sin levestandart. Vi vil ALDRIG give afkald på pålidelige energikilder. Det skulle da være første gang. Og når temperaturen så tilmed ikke stiger og ikke har gjort det siden 1997. Ja så bliver det svært også for den menige mand at se logikken i at gøre det. Og den evige tæsken på dommedagstrommen.....ja når dommedag så ikke kommer.......så mister den menige mand (hvem det så end er) tilliden til videnskaben. Og så bliver det for alvor svært at gøre brug af vor viden til at ændre Verden til det bedre.

Christian Holm,

nu er der ikke nogle ædruelige beregninger jeg kender til, som peger på at hvad man i dag opfatter som en effektiv indsats mod klimaproblemet vil betyde at vi skal "give afkald på vores levestandard". Der er tale om en proportionsforvrængning. Der er ganske vist ingen der med sikkerhed kan sige hvor store omkostningerne vil være, for det afhænger af mange faktorer, blandt andet med hvilken hastighed fremtidige teknologiske fremskridt i energisektoren vil indfinde sig. Men de folk der har prøvet at lave sådanne overslag, regner ofte med i størrelsesordenen nogle få procent af det globale BNP årligt. Det er også mange penge hvis man regner det om til kroner, men i betragtning af at verdens materielle velstand vokser med 3 procent om året eller noget i den stil, svarer det altså til at give afkald på et eller nogle få års velstandsSTIGNING. Og det er jo en anden sag.

Mht. om der overhovedet er grund til at tro at der er et klimaproblem eller ej, så er jeg enig med hvad du skrev i din første kommentar: Det er en anden diskussion. Jeg mener det er mest frugtbart at diskutere én sag ad gangen.

Børge Rahbech Jensen

Christian Holm,

"Vi vil ALDRIG give afkald på pålidelige energikilder. Det skulle da være første gang. "

Oliekrisen i 1973-74 antydede, at olie ikke altid er en pålidelig energikilde.
http://www.sa.dk/content/dk/undervisning_og_temaer/webudstillinger/nyt_i...
Endnu en mindre oliekrise fulgte i 1979.

Nu kan vi bare konstatere, at de ikke forandrede ret meget.

Jacob Svendsen, morten Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Sider