Læsetid: 7 min.

Kampen mod global opvarmning må vente

I 2050 når verdens befolkningstal over ni milliarder, hvoraf næsten halvdelen vil tilhøre den urbane og kaloriebegejstrede middelklasse. For at mætte alle disse munde skal landbrug og fiskeri fordoble deres fødevareproduktion, og det kan godt lade sig gøre – hvis politikere og medier ophører med at fiksere så meget på klimaforandringerne, siger professor Peter Rogers fra Harvard University
Sult. En ting er, at der frem mod 2050 bliver 2,4 mia. flere munde at mætte på kloden. Et endnu større problem er, at fire mia. mennesker forventes at flytte ind til byerne og indtage kalorierige og ressourcekrævende færdigretter.

Randy Olson

3. august 2013

Klimaforandringerne er skam alvorlige, understreger Peter Rogers, det er slet ikke det. Verden står bare over for et andet problem, som er endnu mere påtrængende: hungersnød i enormt omfang.

»I 2050 vil verdens befolkning været vokset til 9,4 mia. mennesker – fra 7 mia. i dag. Med mindre vi snarest muligt erstatter de små og ineffektive landbrug i udviklingslandene med mekaniserede storbrug, som vi har i USA, Europa og Brasilien, vil det være umuligt at brødføde så mange mennesker,« siger Rogers, Harvard-professor i miljøteknik og ingeniørvidenskab.

Han er født og opvokset i et arbejderhjem i Liverpool i 40’erne og 50’erne. Livslang socialist kalder han sig selv. Samtidig er han overbevist om, at det private initiativ vil komme til at spille en uundværlig rolle for løsningen af vor tids største problem: Hvordan verden skal fremstille nok fødevarer til en hastig stigende befolkning.

»Det kan kun store, privatejede og mekaniserede landbrug gøre,« siger Harvard-professoren.

For den britisk-amerikanske akademiker opstår ideer til løsning af øjensynligt uoverkommelige problemer ved at rejse ud og se for sig selv. Derfor har Rogers tilbragt en del af sine over 40 år på Harvard University på opdagelse i den tredje verden.

»Det har været fundamentalt vigtigt for mig at komme væk fra de akademiske kredse og opleve udfordringerne på nært hold,« fortæller han en sommerdag på sit kontor i Harvards Division of Engineering and Applied Sciences, hvor han også har forsket og undervist i byplanlægning.

Rogers kaster anekdoter af sig om sine mange rejser og ophold i tredjeverdenslande.

I begyndelsen af 1970’erne besøgte han f.eks. fattige risdyrkere i Bangladesh med sin universitetskollega, Roger Revelle, professor i befolkningsstudier på Harvard University.

»I Bangladesh ejer den typiske risdyrker højst en hektar land, ofte meget mindre. Jeg husker en bonde; han var lille, tætbygget og muskuløs og vejede godt og vel 45 kg. Min Harvard-kollega Revelle var en kæmpe. Han var to meter høj og vejede 120 kg,« fortæller Rogers.

Den henholdsvis slanke og korpulente skikkelse var ikke den eneste kontrast mellem bengali-bonden og amerikaneren. Professor Revelle var nemlig indehaver af en kæmpe farm i Imperial Valley – et ørkenområde i det sydøstlige Californien, hvor markerne allerede dengang blev kunstvandet med store overrislingsanlæg.

»Revelle fortalte bengali-farmeren, at hans nettoindtægt fra at opdyrke 800 hektar landbrugsjord i Imperial Valley var 200.000 dollar om året, altså 250 dollar pr. hektar. Så han sagde: Hvis du blot havde den samme teknologi til rådighed, som jeg har i USA, ville du ikke have nogle økonomiske sorger. Du ville kunne bekoste uddannelsen af dine børn.«

Rogers tilføjer:

»Det var en utrolig øjenåbner for mig at opleve dette møde mellem to landbrugere, hvor den ene måtte slide som en slave for at overleve fra dag til dag, mens den anden samtidig kunne være professor på Harvard og øge sin indtægt med 200.000 dollar om året uden at skulle arbejde særligt hårdt.«

Klimaet kan vente

En universel indførelse af storbrug er naturligvis kun et af flere elementer, der skal til for at afværge underernæring og hungersnød i Afrika og Asien i 2050 i et omfang, som mennesket næppe vil have oplevet i sin lange historie på Jorden.

I dag går en mia. mennesker sultne i seng hver aften. Om blot 40 år kan det tal være mangedoblet og skabe uforudset økonomisk og politisk kaos. Set i det perspektiv mener den 75-årige professor emeritus, at vestlige politikere og medier prioriterer galt ved at sætte mere fokus på klimaforandringerne end på den lurende fødevarekrise.

»Klimaforandring er et meget vigtigt emne at håndtere. Men det er ikke nær så akut en udfordring som fødevarekrisen. Alle modeller viser, at konsekvenserne af den globale opvarmning først for alvor dukker op i 2100, mens det andet problem – hungersnød af hidtil ukendte dimensioner – skal løses inden 2050,« siger han.

»Vi har altså mere tid til at udvikle alternative energikilder og afbøde nogle af de værste følger af en opvarmning på mellem to og fire grader celsius. Jeg tror, vi kan tilpasse os. Men det ville være en fatal fejl at satse alle ressourcer på klimaet nu og underprioritere de udfordringer, vi står overfor på fødevarefronten.«

Sagt på en anden måde: Verden går ikke under, hvis politikere og erhvervsliv i de næste 40 år satser flere penge på at udnytte ressourcer som jord, vand og gødning mere intensivt til at fordoble fødevareproduktionen end på at stoppe den globale opvarmning.

»Hvis det lykkes at ernære 9,4 mia. mennesker i 2050, er der nemlig stadig 50 år tilbage til at satse stort på at stoppe den menneskeskabte klimaforandring og tilpasse sig følgerne af opvarmningen,« påpeger professor Rogers.

Umiddelbart lyder professorens profeti som en – ja, hypotese. Men Rogers er langt fra ene om at blæse i hornet og varsle fødevareknaphed, hvis de politiske beslutningstagere, virksomhederne og medierne ser sig blinde på klimaet og undlader at tage udfordringen at brødføde 9,4 mia. mennesker i 2050 op. Det er en problemstilling, som flere og flere forskere inden for miljø, klima og landbrug er blevet opmærksomme på.

Hovedproblemet er egentlig ikke en forventet befolkningstilvækst fra 7 til 9,4 mia. mennesker – altså 2,4 mia. flere munde at mætte på Jorden. Det i sig selv bliver en stor opgave. Endnu mere udfordrende bliver det, at fire ud af planetens i øjeblikket syv mia. mennesker kommer til at indtage dobbelt så mange kalorier i 2050.

»Det vil ske i takt med, at tre mia. flytter fra land til by i Asien og en mia. gør det samme i Afrika og Latinamerika. Deres diæt vil blive drastisk ændret. De vil gå over til forarbejdet mad købt i supermarkeder og fastfood, hvilket kræver dobbelt så meget vand at fremstille som de fødevarer, de fortærede som landboere,« forklarer Harvard-professoren.

Konklusionen ligger lige for: Det vil kræve en fordobling af verdens nuværende fødevareproduktion at brødføde de 2,7 mia. nye munde og mætte de finere ganer blandt den nyopståede middelklasse og de fattige beboere i fremtidens megabyer i Asien, Afrika og i mindre grad i Latinamerika.

Intet mirakel

Hvordan udretter man sådan et mirakel på bare 40 år? Hvordan gør man det, når to uundværlige ingredienser, jord og vand, er konstante størrelser? Udfordringen kompliceres ydermere af, at dyrkningen af flere afgrøder samt grøntsager og frugt vil kræve mere energi og derfor belaste klimaet yderligere.

»Den almene opfattelse er, at landbruget er ansvarlig for mellem 17 og 25 pct. af udledte drivhusgasser. Hvis fødevareproduktionen fordobles, gør det virkeligt ondt på klimaet,« fastslår Peter Rogers.

Den gode nyhed er, at eksisterende teknologi og dyrkningsmetoder kan bruges til at fordoble fremstillingen af levnedsmidler. Det kræver blot politisk vilje, store investeringer og radikale forandringer af landbrugsøkonomien.

»Det første vigtige skridt er at erstatte alle de små brug i udviklingslandene med mekaniserede storbrug. Det er politisk umuligt, medmindre vi finder en måde at beskæftige alle de ledige bønder på,« siger Rogers.

En idé, Rogers og en arbejdsgruppe knokler med, er at få regeringer til at ekspropriere f.eks. 40.000 hektar landbrugsjord. De 30.000 hektar sættes af til store agrovirksomheder, som dyrker traditionelle afgrøder med vandingsanlæg og satellitstyrede traktorer.

De tilbageblivende 10.000 hektar anvendes til at dyrke grøntsager og frugt, hvilket er et langt mere arbejdsintensiv sektor. Det kunne gøres ved at oprette landbrugskooperativer. Ideelt ville det beskæftige de ledige landmænd.

Det næste problem, der skal løses, er transporten af frugt og grøntsager.

»I USA, Europa og store dele af Latinamerika fungerer transport fra marken til markedet helt fantastisk. Man ved, hvordan råvarerne skal nedkøles og lagres og transporteres til forbrugerne via et avanceret transportsystem, inden de går i fordærvelse. I Asien og Afrika er man slet ikke nået så langt,« fortæller professor Rogers.

»Kun når varerne når frem til forbrugeren i tide, virker systemet effektivt uden spild. Derfor skal der satses på at skabe et bedre transportnet i Afrika og Asien,« påpeger Rogers.

Vandknapheden

Den helt store hovedpine bliver knaphed på vand. Sidste år regnede professoren på vandbehovet i 2025 i de ti største megabyer i Asien, hvortil hundrede mio. af mennesker vil vandre og begynde at spise mad med flere kalorier i.

»Byplanlæggere bryder deres hoveder med at finde nok vand til at drikke og til sanitation, men den egentlige udfordring er at finde tilstrækkelig vand i byernes opland til at fremstille de nødvendige fødevarer. Min konklusion er, at efterspørgslen på vand i disse ti megabyer vil blive tidoblet i 2025,« fortæller Peter Rogers.

Igen kommer professoren tilbage til behovet for at satse på store brug med højt udviklede vandingsanlæg og dyrkningsmetoder.

»Hvis man i asiatiske lande brugte vestlig landbrugsteknologi, der bl.a. kræver mindre kunstig gødning end i Kina, ville vi have nok vand.«

En sidste vigtig ingrediens i løsningen af den lurende fødevarekrise vil ifølge professor Rogers blive indførelse af fire fremfor to afgrøder pr. år.

»Det er man allerede begyndt at eksperimentere med i USA. Selv i Indien har jeg mødt driftige landmænd, som skaffer nok energi og vand til fire afgrøder,« siger Rogers.

Men uden politisk vilje og forbrugeres og producenters villighed til at betale for f.eks. vand og elektricitet, der er gratis mange steder i udviklingslandene, vil det hele være omsonst.

»Vi har brug for lederskab på alle niveauer,« konkluderer Harvard-professoren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bo Rosenkilde
  • Niels Bent Johansen
Bo Rosenkilde og Niels Bent Johansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Poul Schou - 'Det er mest frugtbart at diskutere en sag ad gangen' - man kan ikke diskutere klima uden at diskutere økonomi, fordi al økonomi er baseret på fællesskabets naturværdier, som igen er uløseligt forbundet til klimaet. Ignorering af dette enkle forhold er skyld i - vil jeg vove at påstå - ikke mindre end samtlige systemiske, organisatoriske, logistiske miljø-og socioøkonomiske kriser og problemer, som samfund og borger plages af.

Randi Christiansen

"man kan ikke diskutere klima uden at diskutere økonomi"

Jeg er enig i at økonomiske problemstillinger er relevante både i klimaspørgsmålet og stort set alle andre vigtige samfundsmæssige problemstillinger. Christian H. nævnte imidlertid to forskellige problemstillinger i sin første kommentar:
1) Er der overhovedet et klimaproblem?
2) Hvis der er, kan vi så reelt gøre noget ved det?

hvorefter han signalerede at han med sit indlæg ville koncentrere sig om sidstnævnte. Hvilket jeg gerne følger ham i.

randi christiansen

Poul Schou - 'Det er mest frugtbart at diskutere en sag ad gangen' - man kan ikke diskutere klima uden at diskutere økonomi, fordi al økonomi er baseret på fællesskabets naturværdier, som igen er uløseligt forbundet til klimaet. Ignorering af dette enkle forhold er skyld i - vil jeg vove at påstå - ikke mindre end samtlige systemiske, organisatoriske, logistiske miljø-og socioøkonomiske kriser og problemer, som samfund og borger plages af.
Eksempel - der er tvivl om hvorvidt de arktiske egne bliver beskyttede, idet forvaltere og udnyttere er de samme. Området har enorm betydning for andre end de fastboende, så hvis aktiviteterne påvirker tx saltvandspumpen og dermed golfstrømmen, er det indlysende, at andre end de fastboendes levevilkår og økonomi bliver stærkt påvirket. Ydermere må tiden for hovsa-og lappeløsninger i så vigtige sager være slut, og en helhedsorienteret politik begynde.

Ophobningen af store værdier på få hænder giver ligeledes disse få hænder mulighed for at afsætte enorme økologiske aftryk med potentielt uoverskuelige og uigennemtænkte konsekvenser.

Derfor skal adgangen til at tilegne sig kontrollen med og 'udbytteretten' til fællesskabets værdier omformuleres. Den private ejendomsret er en af de tikkende bomber under verdenssamfundet og hovedansvarlig for alle ubalancer.

Helge Rasmussen, morten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Korrektion : Den nuværende udformning af den private ejendomsret, som giver nævnte mulighed for urimelig profitering på fællesskabets værdier, er en af de tikkende bomber under verdenssamfundet....

Der blev lige postet inden indlægget var færdigt, og inden jeg så dit svar, blev næste postet

Christian Holm

@Poul
Jeg kan ikke i min vildeste fantasi (men den er nok også begrænset) forstå hvorledes at vi kan reducere vores forbrænding af fossile brændstoffer med 50-80% globalt set og at dette så betyder en nedgang i BNP på kun 3%.
Det synes jeg lyder MEGET usandsynligt. Synes du ikke?

Hvad skal bilerne køre på?
Hvad skal vi lave elektricitet af?
Hvad skal maskinerne i fabrikkerne køre på?
Hvad skal landbrugsmaskinerne bruge?

/C

Christian Holm,

nu er der mange forskellige beregninger og det kan være lidt uoverskueligt at få overblik over dem alle, især i en kort kommentar som her. Som sagt er der også betydelig usikkerhed forbundet med den slags beregninger, blandt andet fordi de kalkulerer med fremtidige teknologiske fremskridt som vi ikke har set endnu. Så her kun nogle korte bemærkninger:

Energieffektiviseringer kan klare en del. Mange steder i verden er energianvendelsen meget ineffektiv i forhold til et land som DK hvor energi er dyr. Benzinbesparende biler, mere effektive kulkraftværker, isolering osv. kan gøre en del. Bare at udbrede nuværende best practice-metoder i hele verden vil kunne reducere udledninger ganske meget.

Derudover findes der som bekendt alternative energikilder, så alle de forhold du nævner, findes der jo allerede tekniske løsninger på: Vind, sol, atomkraft, biobrændsler. Disse løsninger er så alle i dag ret dyre eller har andre problematiske aspekter. Der er imidlertid ingen grund til at tro at teknologien er statisk. Der sker hele tiden teknologiske forbedringer. Det er dét vores nuværende rigdom og hidtidige økonomiske vækst bygger på; det er endvidere sådan med teknologiske innovationer at de har en tendens til at komme inden for de felter hvor der er efterspørgsel, for det er der pengene er. Indtil nu har efterspørgslen efter begrænsninger i drivhusgasser ikke været så stor igen, men hvis det for alvor bliver dyrt at udlede, vil det helt af sig selv kanalisere mange flere forskeres resurser over i at finde bedre løsninger på disse ting.

Børge Rahbech Jensen

"Jeg er enig i at økonomiske problemstillinger er relevante både i klimaspørgsmålet og stort set alle andre vigtige samfundsmæssige problemstillinger. "

Sjovt nok er væbnede konflikter en undtagelse.

randi christiansen, Brian Pietersen, Claus Jensen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Det er da godt man ikke lever til den tid. Vi kan da håbe på et meteornedslag der sænker den globale temperatur med 20 grader. At en 3 - 4 milliarder dør på den konto, må da være positivt. De overlevende vil om 100.000 år have tålelige forhold.

Vi kunne jo starte med ikke at bruge vand i vores toiletter, når nu der er mangel på rent drikkevand.

På mange måder er vi jo ved at skide os selv ihjel.

Brian Pietersen, Thomas Aniss, Lise Lotte Rahbek og randi christiansen anbefalede denne kommentar
morten Hansen

Vi lever under et system, der tilskynder mennesker til at berige sig selv for hver en pris. Vi lærer kun at tænke på os selv og at elske os selv.
Som gode gamle Tage Voss sagde; "Vores kultur er færdig. Det kan ikke betale sig økonomisk at passe på verden. Og det kommer til at koste os livet. Vi kommer ikke til at eksistere længe."

Niels-Simon Larsen

Galgenhumoren breder sig naturligvis, når almindelig argumentation ikke slår igennem. Det er helt ude i skoven (i den grad den findes), når man skal argumentere for, hvorvidt CO2 er medvirkende årsag til temperaturstigningen, eller om der overhovedet er en temperaturstigning, om det gør noget, at vi bliver ni eller tolv milliarder mennesker på Jorden, om det ikke vil være en stor lykke om vi fandt sjældne mineraler på andre planeter m.m. Det er hele den argumentationsform, der ligger bag artiklen. Derfor forstår jeg godt de seneste sorte og sarkastiske indlæg, og Tage Voss' bog har jeg læst. Den er frygtelig ærlig.

Allan Hansen, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Nå, men man kan da lige så godt yde og nyde, mens man er her, og gøre sit bedste for at være med til at passe på det vi har. Vi kan ikke udelukke muligheden for succes, vel?

Artikelcitat:
”Hvis du blot havde den samme teknologi til rådighed, som jeg har i USA, ville du ikke have nogen økonomiske sorger.”

Men hvorfor dør bierne?

En tredjedel af USA’s højteknologiske fødeproduktion, til en monetærværdi af over 14 milliarder ’In God We Trust’-dollars, er afhængig af biernes bestøvning, og mange afgrøder ville ikke eksistere uden bierne, men ifølge landets landbrugsministerium er der kun halvt så mange bi-kolonier i dag, som der var for ca. 60 år siden.

I et interview siger professor Dennis van Engelsdorp, som er bi-ekspert og forsker og for nylig har udgivet et studie om honningbier, blandt andet:

“…one in three colonies has died every winter over the last three years.”

“… we suspect honeybee diseases, especially the varroa mite, which is this large parasitic vampire mite that sucks the blood of bees and also passes viruses from bees to bee. We also suspect pesticides, both the pesticides beekeepers apply to the colonies to control the verroa mite, but also pesticides that are sprayed to fields and bees bring back to the colony. The third one is lack of good nutrition. And increasingly we've seen a lot of area that used to grow meadows of flowering plants that provided good nutrition for bees getting plowed under with corn and soybean.”

Man kan se eller læse hele interviewet her:
http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=767&...

Med venlig hilsen

Morten Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Anders Reinholdt, randi christiansen, Helge Rasmussen, Mikkel Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Personligt synes jeg det er bekymrende at hele diskutionen om baeredygtighed er blevet bundet op paa teorien om menneskeskabt global opvarmning. Alt andet lige er det jo en teori, og der er IKKE nogen der ved med sikkerhed hvor mange PPM CO2 der skal til foer vi naar et kritisk punkt.

Derimod er det aabenlyst at vi styrer mod et kollaps af den ene eller anden art. Foer den industrielle revolution var der under 1 mia. mennesker paa kloden og siden da er befolkningstallet samt resource-forbruget pr. individ blevet mangedoblet. Denne udvikling fortsaetter stadig og man skal sgu vaere lalleoptimist for ikke at kunne se det problematiske heri.

Det er dog svaert at sige hvad der bliver den primaere faktor; Global opvarmning, generel forurening, udpining af jorden, resource-knaphed, krige afledt af resource-knaphed, eller andet. Men et kollaps synes at vaere uundgaaeligt hvis den nuvaerende udvikling faar lov til at fortsaette, hvilket alt jo tyder paa at den goer.

Men hvad betyder et kollaps? Det er jo ikke et spoergsmaal om at verden gaar under. Derimod er det et spoergsmaal om massedoed i milliardklassen, civilisatorisk sammenbrud og en efterfoelgende tilstand man kunne beskrive som en postindustriel middelalder.

Kunne vi ikke starte med at blive enige om at det er noget vi helst ville undgaa?

Filo Butcher, Brian Pietersen, Viktor Knudsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@odd bjertnes

Hvad skulle formålet være med at brødføde så mange mennesker ?

Svar: at undgaa massedoed i milliardklassen!

Det leder saa til spoergsmaalet: hvad er formaalet med et menneskeliv?

Man er selvfoelgelig velkommen til at mene at et menneskeliv ikke har nogen vaerdi, men det er jo naeppe trovaerdigt medmindre man efterfoelgende skyder sig selv og sine boern :-/

Brian Pietersen, Flemming Scheel Andersen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Mit største problem med klimadebatten og den "nye" debat som den kære proffessore prøver at starte er at de bliver utroligt endiminsionelle, der er ofte ikke plads til at se på helheden, en helheden forstået på den måde hvorpå vi undersøger, analysere menneskets influerering på alle vores omgivelser.

For lige nu er det eneste denne endimensionelle fokusere på klima "problematikken" er at de andre vigtige områder såsom miljøbelastning, fald i biodiversitet etc. Falde i baggrunden. Hvilket er et problem for er der noget der kommer til at bide os selv i røven, for nu at bruge et godt jysk udtryk, så er det når vi smadre vores omgivelser omkring os.

Derfor irritere det mig også en hel del at debatten af tab af landbrugsjord, forurening af andet end luften, i den grad er blevet negligeret fordi Klima debatten har fyldt så meget som den har uden at det har medført at man har kigget på et langt større helhedsbillede.

Man kan allerede nu se hvad en sådan endiminsionelle debatter gør for noget som miljøpolitik, miljøpolitikken er siden klimadebatten og økonomi/vækst debatternes genkomst blevet skubbet så meget ud på en sidelinje at det ikke fylder så meget i folks bevidsthed som det burde. Hvilket har åbnet en ladeport for vores politikere til at fjerne eller undergrave alle de miljørigtig som det tog årtier at få tilkæmpet os. Det er en katastrofe af uhørte dimensioner at næsten ingen råber op over dette historiske voldtægt på miljøpolitikken fordi alt for mange har accepteret teorien om at miljøet står i vejen for vækst og økonomisk fremgang.

Man bør med rette frygte hvad dette kommer til at få af meget alvorlige konsekvenser for os og de kommende generationer, ikke mindst når man så sent som i dag snakkede om at vi ikke udnyttede den allerede udpinte jord nok. Hvilket er endnu et glimmrende eksempel på hvor galt det står til, for med en sådan tanke gang så vil vi hurtigt få Australske tilstande, et land der om end har oplevet hvad det vil sige ikke at leve i overensstemmelse med moder jord. Men selvf. Når de ikke kan lære af ders fejl, hvor stor er chancen for at vi kan lære af deres.

Ps. Nu var middelalderen ikke en mellemperiode, eller sågar en nedgangstid, for det var der grundstenene til vores national stater blev bygget. Der var også massive teknologiske fremskridt både i landbruget men også på millitær front og nogle af de smukkeste og mest imponerende bygninger blev også bygget i denne "mørke" tid.

Ja undskyld afstikkeren men gider ikke høre mere om at middelalderen var et hul, for det var det langt fra!

Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Niels Bent Johansen, randi christiansen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Thomas Aniss : Formålet kunne hurtigt vise sig at være at de selv skulle have afkom også. Splittertossede mennesker med diverse onder i underlivet fører synlige politiske kampe på at det er en 'ret' man har.
Formålet med mennesket er, udover at spise og skide ligesom andre dyr, at foretage visse intelligensbaserede justeringer på evolutionens maskineri, herunder den irrationelle og tilfældige kønnede forplantning.
Meget andet har vi da ikke at byde ind med, eller hvad ?

Viktor Knudsen

Vi får efterhånden mere og mere l... på styret, og mindre og mindre styr på l.....

Problemet som endnu er for kontroversielt til at blive adresseret, fordi der ikke er nogen der ved hvad man kan gøre for at stoppe udviklingen, uden at det gør rigtigt ondt: Vi er på vej mod at blive alt for mange mennesker på denne jord!

Og derfor bliver det dansen om den varme grød: mindre kød på middagsbordene, spar på vandet, mindre co2 osv.

Men vi er på vej mod afgrunden, hvis udviklingen ikke bliver stoppet, og en ting er sikkert på vejen: Human dignity can not survive in an over populated world.

randi christiansen

Da en gruppe mennesker i en periode i USA mediterede på fred og kærlighed, kunne det måles, at kriminaliteten faldt meget markant - der er stadig ukendt territorie at udforske > der, hvor man kun kan begå sig med godhed og et rent hjerte - og det er ikke en gang løgn. Fat mod venner, alt er ikke tabt

Steffen Gliese

Når der tales om en ikke-eksisterende "demografisk udfordring" i vores land, hvor vi er vokset med 5 gange på 100 år, er det svært at se, hvordan vi skal få folk overbevist om, at vi er langt over det punkt, hvor antallet af hænder på arbejdsmarkedet har noget med værdiskabelsen at gøre.

Mikkel Serup
"dyrkningsmuligheder i Bl.a. Afrika og Sydeuropa hvor jorden simpelthen tørre ud. Kunstvanding er i sig selv ikke en holdbar løsning her heller, skulle man forfalde til denne løsning. "
Jeg har boet i Syditalien i over 30 år, og jeg kan forsikre dig, at der har man kunstvandet i århundreder hvis ikke årtusinder, uden kunstvanding der kom der ingen tomater eller grøntsager, da det regner om vinteren, medens sommeren er tør.
Hvorfor skulle kunstvanding ikke være en holdbar løsning løsning ?
Man skal naturligvis vande med regnvand, og ikke med brakvand der forsalter jorden, men allerede de gamle romere havde bygget kæmpemæssige cisterner, der blev fyldt op af vinterens regnfald, og brugt under sommerens tørke.

Thomas Aniss, Niels-Holger Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak til Torben for dette link.
Hvad skal få en bankdirektør til at beskæftige sig med sommerfugle, som ikke har noget at gøre med det, som det drejer sig om: Penge?

Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Widmann

"I Bangladesh ejer den typiske risdyrker højst en hektar land, ofte meget mindre.[...] Revelle fortalte bengali-farmeren, at hans nettoindtægt fra at opdyrke 800 hektar landbrugsjord i Imperial Valley var 200.000 dollar om året, altså 250 dollar pr. hektar. Så han sagde: Hvis du blot havde den samme teknologi til rådighed, som jeg har i USA, ville du ikke have nogle økonomiske sorger."

Hvad er dog det for noget ævl! Han skulle have sagt, at hvis blot bonden havde 800 gange så meget landbrugsjord til rådighed, så ville han ikke have nogen økonomiske sorger. Teknologi uden mere jord ville jo iflg. ovenstående tal medføre en årsindtægt på højst 250 dollars om året, hvilket sandsynligvis er mindre, end bonden allerede tjener.

Dennis Berg, Per Torbensen, Niels-Holger Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Jordens egentlige problem er vel mennesket... det er jo ikke ligefrem ny videnskab at mennesket - i særdeleshed det vestlige - er den egentlig pest! Vi er jo den dominante egocentriske race, der prøver at skjule os bag facader af "åbenlys godhed", osv. - men der er jo tusindvis af ting, der kunne laves om på.. bittesmå ting i vores forbrugsmønster, hvis samlede værk vil tilgodese miljøet på anden vis end at producere økologisk kvæg m.m.... nok ikke en kommentar der behager et folkefærd, der om nogen er afhængig af materielle goder som "sviner"...

Brian Pietersen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar

Nej hvor morsomt og lige til tiden.
Den første kunstigt groede burgerbøf er fremstillet og spist dags dato.
Den kostede godt nok 2 millioner kroner at lave.
Dette er det tekniske fix. Men det løser ikke problemet.

Torben Nielsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thorning

Harvard? Så er han klog. I Dan Browns roman Inferno, der har toppet den danske bestsellerliste i månedsvis antydes, at der er for mange mennesker på planeten. Den anglo-saksiske dominans bliver - forhåbentlig ikke - Jordens undergang, men her er der så to modsatrettede kaosfremkaldende udmeldinger, som pressen måbende og ukritisk labber i sig.

Mikkel Nielsen

Jørn Boye

Jeg skulle måske have specificeret det mere præcist, så folk ikke kom med sådanne kommentarer.

vi snakker ikke om Syd Italien men om de tørre steder i Afrika, hvor det altså ikke er muligt at opsamle nok regn, når der nogle gange kan gå år uden regn.

Sydeuropa var hovedsageligt en reference til Spanien (præciseret sydlige indlands Spanien) hvor flere prognoser siger at de vil få alvorlige tørke problemer, som i Afrika. Dermed vil kunstvanding jo ikke være nogen særlig god løsning, medmindre vandet er regnvand som er ført adskillige kilometer fra mere regnfulde steder.

Ja det kan lade sig gøre det viste Romerne Og andre fortidsfolk, hvoraf nogle teknikker stadig bruges visse steder, men former der benytter sig af grundvand er mange steder ikke nogen holdbar løsning i længden og Brakvand er en ligefrem dårlig løsning, Hvilket alt for ofte er de to man tyer til i dag.

Eller også må man vælge at dyrke ting der passer til det pågældende klima, i steder for at dyrke vandkrævende afgrøder tørre steder eller steder med meget lange tørre sæsoner.

Toke Andersen

Der er reelt kun en løsning: Vi må begrænse antallet af levende mennesker.
Det kan reelt kun gøres ved at begrænse antallet af nyfødte.
Hvilket reelt kun kan gøres ved at fastsætte en kvote pr person.
Der er mange måder at gøre dette.
En måde kunne være at fastsætte en kvote på 0.75 levende barn pr person for en fastsat periode. fx 5 generationer.
Et par vil således have ret til 1.50.
Har parret begrænsede resurser kan den ekstra ret til .50 barn sælges og således skabe finansiering for barnets opvækst, uddannelse mv. Samt bruges til investeringer e.lign.
Har parret gode resurser kan ekstra .50 ret erhverves til endnu et barn.

Denne løsning skaber således både det ønskede resultat - En hurtig og stabil reduktion i det samlede antal mennesker, samt en ny fordelingsnøgle mellem rig og fattig.
Den fratager ingen retten eller muligheden for forplantning. Men sætter en bæredygtig grænse for vores udbredelse som art.

Torben Nielsen

"John, min grænse er nået, der skal gøres noget ved befolkningstilvæksten, resten er ligegyldigt i forhold til dette."

Det er alvorlige implikationer, Brian. Jeg aner en form for endlösung i det fjerne. Mest fordi der er penge i død og ødelæggelse.

Problemet understreger imidlertid, at de overordnede hovedproblemer er fattigdom og fordeling. En løsning synes heller ikke her at være fredelig. Med mindre opgøret tages i tide... Man skal begynde et sted, og heldigvis sker der da lidt positivt i sydamerika.

Torben Nielsen

Herman Kahn ser temmelig forædt ud, og der er givetvis mange der kunne nøjes med mindre bøffer. Måske er løsningen, at sætte prisen på bøffer op til 2000 kr. pr. gram.

@Mikkel Serup

Nu er begrebet "middelalder" jo temmelig bredt da det refererer til en periode paa hele 1000 aar. Hermed sagt at der er en enorm forskel paa det man kalder hhv. tidlig, hoej og sen middelalder. Det er rigtigt at hoej og sen-middelalderen paa sin vis er misforstaaet, da det paa mange maader var en periode med kulturelle og teknologiske fremskridt samt stigende befolkningstal.

Det man kalder "the dark ages" er den TIDLIGE middelalder, altsaa perioden umiddelbart efter vestromerrigets fald, som alt andet lige maa siges at vaere et civilisatorisk sammenbrud. Det var en periode karakteriseret ved bla. (drastiske) fald i befolkningstallet, forfald af byerne (deurbanization), teknologiske og kulturelle tilbageskridt, etc.

F.eks. havde romerne jo kloakering og rindende vand, hvilket maa siges at vaere civilisatoriske milepaele. Der skulle gaa mange aarhundreder foer noget lignende blev set igen.

Da jeg tidligere brugte termen "postindustriel middelalder" var det naturligvis med den tidlige middelalders karakteristika i mente...

Toke Andersens model for tackling af dette emne er stort set dem samme som jeg ville være kommet med, men ikke gjorde, fordi jeg stadig har problemer med hvad der skal stilles op med de enorme mængder illegalt fødte under en sådan ordning. OK, i civiliserede dele af verden er det naturligvis et spørgsmål om en abortgrænse ved 2-3 år istedet for de par måndeder man har nu, men det er ikke der problemets største vægt ligger - og allerede denne enkle hurdle vil blive mødt med endeløs jammer og hændervriden.
Når dette er implementeret og fungerer i Gaza (!!) og DRCongo (!!!) er vejen mere farbar. men ja det er nok den eneste. Vej.

Søren Brøndum Christensen

Jeg er helt enig i, at vi med de hastigt voksende megabyer står over for enorme problemer, men synes ikke det her lyder som løsningen! Vil den øgede inddragelse af landarealer ikke blot yderligere forværre én-dimensionaliseringen af terrænet, hvilket har fatale konsekvenser for lokale øko-systemer og biodiversitet? Hvilket videre , vil jeg gætte på, kan have implikationer på klimaet? Det vil sige - vil et forslag som det Rogers her kommer med, ikke være med til at sætte ekstra tryk på klimaforandringer.

Derudover lyder det også som noget, hvor man går over til landbrug, der beskæftiger ganske få - det lyder ikke umiddelbart som den bedste løsning for bønderne i Bangladesh.

Og sidst men ikke mindst - er dette scenarie ikke vand på Bayer CropScience, Monsanto og de andres kemikaliemølle?

Et alternativ til hvordan byerne kan efterlade et mere grønt fodaftryk kunne måske i stedet hentes hos Timothy Beatley og hans biophilic cities, der udnytter de muligheder der er for at dyrke i netop byerne.

@Odd Bjertnes, Toke Andersen, m.v.

Ja mennesket er nu engang et dyr og har derfor de samme drifter som alle andre dyr, herunder reproduktion. Om dette er "formaalet" med et menneskeliv er vist op til den enkelte.

Problemet er jo at vi mennesker i stigende grad har sat os ud over de naturlige mekanismer der holder de respektive dyrearter indenfor et baeredygtigt antal. Mao. den lave doedelighed som vi nyder idag truer hele oekosystemets og derved vores egen eksistens.

Den eneste rationelle og humane loesning er vel saa at begraense foedselstallet, som i er inde paa. Men det er jo heller ikke for koent, og det er under alle omstandigheder svaert at goere uden en eller anden form for totalitaer topstyring. Kan man forvente at alle mennesker i verden foelger samme rationale paa samme tid? Og hvordan skal man dog straffe folk der overstiger deres kvote?

Faktisk har det jo vist sig at folk der lever i mere udviklede samfund automatisk faar faerre boern. Idag er det derfor primaert i de mindre udviklede dele af verden at befolkningstallet er stigende. Og de er altsaa disse mennesker i oensker at tvinge til at faa faerre boern? Hvordan?

Flemming Scheel Andersen, Brian Pietersen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Samme dag som Politiken kan fortælle, at Artisk er på vej til bogstaveligt at smelte helt bort fra jordens overflade, vælger Information, at introducere Englands svar på en kloning af Bjørn Lomborg og Ole Sohn!
Der er vigtigere problemer end klimaproblemet, som iflg. den selv udnævnte kommunist nej her kun socialist skal løses med de reneste liberalistisk, kapitalistiske privatiserede midler!
Geniet overser imidlertid i sin iver, at hans betragtninger ikke er nye og desuden hviler på to idiotiske og nærmest forbryderiske påstande/forudsætninger:
1) at politikerne allerede har politisk fokus og handlinger enøjet rettet mod en løsning af klimaforandringerne!
Hvilken planet fokuserer og opholder denne såkaldte forsker og selv udnævnte socialist, opvokset i et rigtigt arbejderhjem - jamen dog - med eller uden røde ører sig på?
2) at menneskeheden har en (Gud!) given ret til fortsat at formerer sig 'som rotter' og dermed om nødvendigt tilsidesætte store dele af eller hele menneskehedens mulighed for overlevelse!
Mage til 'bonderøv' skal man lede længe efter og endnu længere for at forstå Informations prioritering her - agurketid!?

Thomas Aniss

"Og de er altsaa disse mennesker i oensker at tvinge til at faa faerre boern? Hvordan?"

Man kan tænke sig flere modeller.
Den kinesiske etbarnspolitik er jo én.
Indira Gandhi i Indien havde, så vidt jeg husker, før hun af andre grunde blev myrdet, igangsat et program, hvor hjælp ganske enkelt var betinget af sterilisation. Det gik vist i sig selv igen, men blev dog forsøgt i et demokratisk land.

Bo Rosenkilde

Wikipedia, her kan man søge på Global opvarmning, det er endda så smart at der toner en - for nogle - meget kendt kurve frem som viser CO2 indholdets og temperatur stigningernes sammenhæng.
Man behøver ikke være professor i noget som helst for at gennemskue at der må være en direkte sammenhæng, blot for at slå dette fast.
Kigger man på en kurve som går nogle 100.000 år tilbage, kan man se der er store variationer i svingningerne, men kurverne følges altid ad.
Det der bør få alle alarmklokker til at ringe er den stigning der er sket de sidste 150 år, i det store perspektiv en næsten lodret kurve opad.
Kigger vi meget nøje på de seneste 6 år på kurven, er der alene sket en gennemsnitlig temperaturstigning på 0,5 grader C.
Man kan sikkert ikke bruge dette til noget...................men jeg tillader mig at regne lidt på det alligevel, vi kan kalde det for skræk senariet.
2050 - 2013 = 37 år, a 0,5/6 = 3,08 gr. C. Eller 2100-2013 = 87 år a 0,5/6 = 7,25 gr. C. Dette er jo ikke videnskab men blot almen matematik.
Man må konstatere at der ikke er mange andre muligheder end at komme i gang globalt, med at FORSØGE at bremse denne udvikling. Man burde smide alt man har i hænderne og komme i gang med kun dette.
Uanset hvad vi gør lige nu og fremadrettet, vil vi få enorme problemer med at brødføde verden om ganske få år.
Jeg vil ikke skrive de senarier op som videnskaben har forsøgt at beskrive ved forskellige temperaturstigninger, men grænsen stopper ved +6 grader celsius, denne tilstand beskrives som en global katastrofe uden sidestykke. Måske menneskehedens endeligt. Økosystemerne må give fortabt over for denne meget bratte forandring.
Jeg er bare en simpel nordjyde som ikke har megen tiltro til menneskehedens fælles intelligens, og må komme med denne slags skrøbelige tal som der ikke er nogen dokumentation for - ud over de kurver jeg referere til - i håbet om at der nogen som gider tager problemet særdeles alvorligt. Tænk på vores børn og forhåbentlig kommende børnebørn.

Bo Rosenkilde

Rettelse til mit indlæg:
Det er 0,05 grader på 6 år, derfor er tallene:
0,308 grader og 0,725 grader.
Beklager fejlen.

Toke Andersen

@Thomas, Odd m.fl.

Det er afgjort en drastisk løsning, med en lang række afledte problematikker.
Blandt de største hører; nødvendigheden af et autoritativt globalt system der kan administrere og håndhæve reglerne, det forventelige problem med illegale fødsler samt den selektiv abort på baggrund af køn, der vil foregå i de dele af verden hvor drengebørn stadig er foretrukket.

Men vi taler om en situation hvor menneskets fortsatte udbredelse og vækst i antal og forbrug, langsomt men sikkert undergraver planetens evne til at oprethold liv og derved både truer vores egen og hele biotopens eksistens.
Det kan naturligvis ikke accepteres. På listen over trusler mod menneskeheden overgår problemet med overbefolkning summen af de næste 20 problemer og som det efterhånden står klart for de fleste vil ethvert realistisk forsøg på tilpasning, omstilling mv., kræve drastiske autoritative indgreb uanset metoden.

Problemet er dog at dette er den eneste løsning med bare en flig af chance for at opnå den nødvendige balance og samtidig bevare en rimelig civilisation.
Fortsættes ..

Problemet med håndhævelsen

Toke Andersen

Modellen med en kvote på 0.75 levende barn pr person, adresserer ikke alene problemet med overbefolkning men tilbyder samtidigt løsning, eller i hvert bidrag til løsning, af en lang række andre problematikker for menneskelig civilisation.

Som det tidligere er fremhævet, i denne og lignende tråde, er menneskers adgang til resurser den vigtigste enkeltfaktor for den normale fødselsfrekvens.
Groft sagt: Jo rigere vi er, jo færre børn får vi.
I stedet for arbejdskraft eller forsikring mod fattig alderdom bliver børn en luksus vi tilvælger når vi har overskud.

Denne model tilbyder en direkte og meget effektiv metode til at flytte resurser fra rig til fattig. Både lokalt og globalt og vil derved styrke den normale dynamik.
Ethvert menneske født med retten til 0.75 levende barn, har en betydelig medfødt rigdom. Det kan nærmest betragtes som borgerløn.
Denne rigdom kan indløses som cool cash for dem der ikke ønsker børn eller som et potentielt forældreskab for dem der ønsker dette.
To mennesker kan finde sammen og har således retten til 1.5 barn. Kan de nøjes med det ene vil de have mulighed for at kapitalisere på den tilbageværende ret til 0.5 levende barn.
Hvis systemet implementeres og administreres ordentligt vil der hurtigt blive fastsat en global markedspris og en slags børs for udveksling af disse rettigheder.
Og da modellen indebærer en betydelig reduktion i fødselsraten, selv i de rige regioner, vil prisen hurtigt stige til et niveau der kan få en seriøs fordelingsmæssig virkning.

Niels-Simon Larsen

Overbefolkning:
Danmark kunne bidrage til løsning af problemet ved at gå foran, for der er ingen grund til, at det er de fattige lande, der skal holde for.
Derfor skal vi nedtone det at få børn. Det kan man let gøre, da 10% ikke får dem på naturlig måde, mange børn vokser op med en diagnose, har det elendigt i skolen og kommer ikke ordentligt ind på arbejdsmarkedet. Andre får dog en høj uddannelse, men ender med at gøre rent. Det er ikke spor sjovt at være barn, og det er heller ikke morsomt at være forældre.

Når befolkningstallet begynder at dale, bliver der meget mere plads. Så breder skovene sig og motorveje bliver naturgenoprettede. Hele vores livsstil vil ændre sig, men der vil hurtigt vise sig et problem, for vi er så vant til at få børn og ødelægge naturen omkring os, så det kan vi nok ikke vænne os af med. Der er nok ikke noget at gøre. Vi bliver nødt til at overbefolke verden og ødelægge fornøjelsen ved at leve. Overbefolkningsproblemet er jo ikke af nyere dato, og det har altid været sådan, at en befolkningsgruppe kørte løs, indtil den kollapsede. Det vidste de ikke selv, mens de gjorde det, men nu ved vi en masse, og vi ved også, at der ikke er noget at gøre ved det. Vi fortsætter under stor festivitas til den bitre ende.
Det skal forestille at være rigtig sjovt.

Nu har jeg allerede været 'grusom' nok her i tråden, så der er kun tilbage i den afdeling at udsige den socialdemokratiske opfattelse.
Der kommer en god løsning i 2020, og indtil da støttes økonomisk dels den selvgroede burgerbøf og gratis kondomer til muslimer og afrikanere. Danmark kan ikke bidrage til løsning af problemet med en DF-model hvor 'grænserne smækkes i' og man bygger et eget lille Nirvana, hvor alle udlændinge er 'fertilitetsterrorister'.
Det er de fattige lande der er problemets tyngde. Uden mindst et par af de store 2-3dje-verdens-lande i ed er ethvert tiltag af den slags nationalt selvdestruktivt. Og der bliver en del af verden der ikke vil være med, - om så det mirakuløst skulle lykkes at lave internationale aftaler om noget der ingen penge er i.

Lars Hovesen @ "klimafanatikerne"

Jeg vil vende den om og sige det er fornægterne af den klimakatastrofe vi allerede er midt i som er fanatikerne.

I snart 50 år har seriøse videnskabsfolk advaret om at vækstkursen fører os imod uundgåelige katastrofer, deriblandt overbefolkningen, og gang på gang har vi oplevet at de teoretiske markører for den katastrofale kurs er blevet overgået af virkeligheden.

Alligevel holder en hård kerne af fanatiske fornægtere stadig fast i at vækst er den eneste vej frem og afviser alle forsøg på at finde alternativer til det vanvid der, som den eneste positive bivirkning vil befri planeten for dens værste parasitter - os.

Steen Christensen

Karsten Kølliker - hvilken baggrund har du for at skrive som du gør?

Det er dybest set udokumenteret, usagligt og uvidenskabeligt.
"vi har udviklet måder at dyrke jorden, som er i modstrid med naturens trivsel"

Ja, du, alt der hedder kultiveret landskab er i modstrid med naturen - det ligger ligesom i konceptet "at dyrke jorden". Men "naturens trivsel"? Har aldrig hørt det begreb før - det må være en eufemisme, du har opfundet til anledningen lånt fra pædagogverden.

Naturen går af sig selv mod større entropi, som du burde vide. Hvis naturen skal have fred til det, skal alle mennesker begå kollektivt selvmord.

For at sige det kort: Mage til mage vrøvl skal man lede længe efter...

En professor, en PhD, en civil ingeniør og jeg opfandt en løsning på et nyt solcelleanlæg, der fungerer i 24 timer døgnet rundet, lavet af organiske materialer, til 1/10 del af prisen på et solcellesystem, som kunne ligge på et tag.

Vi lavede så en testmodel, der virkede. Så søgte vi midler til forskning. Det svar, vi fik, var: Der ikke nok forskning i projektet. Så ingen penge. Nu laver vi det så i udlandet i stedet for, for her var forskningshøjden vurderet til høj.

Så de administrative ressourcer, der sagde nej, skal have et andet job eller tilbage på skolebænken.

Så i Danmark var det spildte ord for balle Lars.

Jacob Mathiasen

Det er lidt deprimerende at se at så mange tror at det ikke er overbefolkning, som er hovedproblemet.

1. Hvis vi omdefinerer vores kost til at være vegetarisk, hvad løser det så? Det er en tisse-sengen løsning. Det forstår folk vel, hvad er?

2. Prøv at se filmen "end of the line" og forstå at det ikke kun er kødproduktionen, som udgør et problem. Fiskene er også ved at være væk - omkring 80% af fiskebestandende verden rundt er i kollaps.

3. Se TEDxTALKs "The inconvenient truth" - kan findes på youtube. Industrielt landbrug står for en enorm mængde udledning af CO2 samt udvaskning af gødningsstoffer til hav og søer. Samt ødelæggelse af grundvand pga. pesticider m.v.

4. Olie og gas ressourcerne verden over er ved at være udtømte. Det er IKKE for sjov at man bore omkring Nordpolen eller på 3-4 km dybt vand for at få fat i nogle små forekomster. - Det er fordi alt det gode er ved at være væk. At man er begyndt at udvinde shale-gas/oil, tar-sands er ligeledes et krisetegn af dimensioner. Verdensøkonomierne kollapser simpelthen ved de priser, som skal til for at store dele af disse elendige ressourcer er rentable at udvinde - bortset man også skal se bort fra den enorme miljøpåvirkning udvindingen har.

5. Se på mængden af frugtbart land i gennem årtierne - der bliver ikke mere af denne - men mindre. Harmonerer dette med at vi skal være flere mennesker?

6. Se på udryddelsen og den massive degradering af alle økosystemer. Disse er accelererende i en tid, hvor energi trods alt stadigvæk er relativt billigt. Harmonerer dette med at der er plads til flere mennesker?

7. Se de konstante nyheder omkring, hvor mange typer gift der er i vores madvarer. At fiskeopdrættere fodre fiskene med lort direkte fra andre dyrt godt blandet med medicin så de ikke dør. Harmonerer dette med flere mennesker eller færre?

8. Den arabiske forår skete i en tid, hvor madpriserne globalt steg drastisk. Hvis man kigger på statistikker over oprør og systemskifter sker de 9 ud af 10 gange i tider, hvor madpriserne eller energipriserne stiger kraftigt det pågældende sted. Harmonerer det med at det land, som oplever systemskiftet lever bæredygtigt eller på randen af et kollaps?

9. Oregrades på snart set alle råstoffer, som udvindes er degraderet voldsomt i de sidste årtier uden at nogen har fundet løsninger på dette, som ikke kræver store mængder energi. Vi går nu ind i en tid, hvor energi står til at stige voldsomt i pris. Harmonerer dette med mere forbrug pga. flere mennesker?

10. De sidste mange år har kampen mod underernæring/fejlernæring i fatige lande fejlet MASSIVT. Harmonerer dette med at vi er for få mennesker? Vi har ikke løst disse problemer i de tider, hvor alt gik fint - og nu eksploderer problemet fordi det ikke går "skide godt" længere. Hvor mange skal lide en langsom død før man synes det er et problem vi er for mange på jorden? Er fakta ikke - at fordi du, som dansker har problemet godt på afstand -så er det ikke så slemt alligevel?

Jeg spørger lige - hvis pointen ikke er forstået: Hvor ELENDIGT ønsker folk at menneskeheden skal leve blot for at vi kan blive flere, som lever elendigt samtidigt med vi på bedste BORG(star trek) maner opsuger alt andet liv på jorden og indlemmer det i menneskets biomasse?

Er elendighed virkeligt et mål vi ønsker at opnå? Tænk jer nu lige grundigt om før i svarer.

Alle disse problemer, som jeg har remset op kan dokumenteres -og i kan selv forvisse jer om sandheden i dem, hvis i kan læse og surfe lidt rundt på nettet.

Christian Holm

@Nicolai
Jeg er sådan set enig i din hovedpointe. Men Verdens olie og gas ressourcer IKKE ved at være udtømte og det bliver de heller ikke foreløbigt. At priserne stiger hænger alene sammen med at araberne pumper mindre op af Jorden så udbuddet holdes lavt.

Overfiskeri er et KÆMPE problem som desværre overdøves af vores tåbelige fokus på CO2 og klima.

Problemer med at brødføde Verdens befolkning er temmelig regionalt efter min mening. I DK er der mere end rigelig med landbrugsjord, hvorfor vi jo også har en enorm eksport af landbrugsprodukter. MEN vi har jo selvfølgelig også fældet det meste af vores skove.
I Afrika har de ikke kunnet brødføde deres befolkning så længe jeg kan huske. Mit håb ligger i at den øgede mængde CO2 i atmosfæren vil gøre planterne tilpas modstandsdygtige overfor tørke til at det kan hjælpe afrikanerne til at dyrke afgrøder nok. Omend de nok er mere plaget af borgerkrig end af tørke.

Jeg forstår ikke hvor du har fra at der bliver mindre og mindre frugtbart landbrugsjord?
Mit håb er at der ikke kommer et fald i temperatur som det ellers netop er forudsagt af Svensmark. Det vil være en katastrofe.

Hvornår var de "tider" hvor alt gik fint?

/C

Sider