Kulturkamp mellem hoveder og hænder

Respekten for faglighed og håndværk er forsvundet, men nu skal den genoprettes. Regeringen bør stille sig på faglighedens side i den værdikamp, der hver dag udkæmpes i det skjulte af sygeplejersker, pædagoger, murere og politifolk, mener debattør og murer Mattias Tesfaye
Prestigetab. ’Mange af dem, der arbejder med hænderne har mistet deres stolthed,’ siger Mattias Tesfaye, der er aktuel med bogen ’Kloge hænder’.

Prestigetab. ’Mange af dem, der arbejder med hænderne har mistet deres stolthed,’ siger Mattias Tesfaye, der er aktuel med bogen ’Kloge hænder’.

Tor Birk Trads
17. august 2013

Mattias Tesfaye står i den ene af de to gårde i arkitekt Bjarke Ingels’ prestigebyggeri på Amager, 8-tallet. Bygningen er spektakulær i sin formgivning med en én kilometer lang sti, der snor sig rundt om lejlighederne og gør det muligt at gå rundt på ydersiden af det ti etager høje byggeri. Den ene gård er åben, så mange af de 476 lejligheder kan nyde den grønne udsigt over Kalvebod Fælled.

»Det skulle være en fusion mellem en europæisk boligkarré og en sydeuropæisk landsby,« forklarer Mattias Tesfaye.

»Lige da det var færdigt, lod jeg, som om jeg ville købe en lejlighed, og så var jeg rundt og se på fem lejligheder. Det hele er faktisk rigtig godt tænkt. Det er bare dårligt udført,« siger han og taler om fuger, der svinger, forkert fliseklæb, dårligt fald i gulve og sjuskede fejelister. Vi går hen mod den lange gangsti, der fører op til toppen af den konstruerede bjerglandsby, men når ikke længere end til første trappetrin, før Mattias Tesfaye stopper op.

»Prøv for eksempel at se sådan en løsning her,« siger han og peger ned mod noget asfalt, der skal skjule et 30 x 30 centimeter område med grus, som gaber mellem betontrappen og nogle fliser. Det sorte materiale dækker ikke engang gruset helt, men ligner en lidt for lille lap på et hullet stykke tøj.

»Det her må man bare ikke lave. En rå betontrappe er flot, og asfalt har også sin charme, hvis det bruges rigtigt. Men her er bare en løsning, der ikke er tænkt over. Ethvert håndværkerhjerte vil bløde af sådan noget. Meningen er, at vandet skal ledes væk, men det kan komme ind under her,« siger han og roder i gruset, så der viser sig et hul ind under betontrappen

»Til vinter så fryser det, så kommer der frostsprængninger, og det er bare ... for helvede.«

For Mattias Tesfaye er problemet ikke bare, at 8-tallet er dårligt bygget. Det er der så meget, der er, også i resten af Ørestaden og på Amager i det hele taget. Det, der generer ham, er, at det på mange måder er gennemtænkt. Det er virkelig godt designet og bliver rost til skyerne. Det får anmeldelser i verdensklasse og internationale arkitekturpriser – verdens bedste boligbyggeri ved World Architecture 2011 og Scandinavian Green Roof Award 2010 – men uden at nogen skeler til, hvordan selve byggeriet er lavet.

»Det fortæller en historie om, at vi er ved at miste balancen mellem hovedet og hænderne. Alt stort i europæisk kulturhistorie er der, hvor gode hoveder møder dygtige hænder: katedraler og alt muligt, vi går og glor på, og som der er enorm respekt omkring. Vi kommer ikke til at gå her om 700 år og synes, at det her smukt. Det er fordi, det er godt tænkt, men bare ikke godt nok udført,« siger han.

Mellemrubrik

I sin nye bog Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed, som Gyldendal udgiver den 27. august, argumenterer Mattias Tesfaye for, at balancen mellem hovedet og hænderne skal genoprettes.

Alt for længe er hænderne blevet nedvurderet: som læringsværktøj, når sløjd skæres væk fra folkeskolen og erstattes af ’materielt design’. Som centrum for innovation, når man prioriterer midler til universiteter og forskningscentre højere end udvikling af erhvervsskolerne. I hele ideen om videnssamfundet, der undervurderer, hvor stor en del af den udviklende proces, der ligger i håndværket. Og i den offentlige sektor, hvor et stigende antal DJØF’ere og bureaukrater bestemmer over alle dem med faglighed og praksiserfaring.

»Det er et stort problem, at vi helt generelt negligerer godt håndværk,« siger Mattias Tesfaye.

– Hvordan er det sket, at det har tabt så meget prestige? Hvorfor er det finere at være en akademiker som mig end at være håndværker som dig?

»Blandt sådan nogle som dig er der altid blevet set skævt til dem, der arbejder med hænderne. Det nye er, at de unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, også selv synes, det er nederen. Ret mange af dem, der arbejder med hænderne, har mistet deres stolthed, og i den offentlige debat er det blevet accepteret, at det er sådan, selv om man forsøger at tale det op.«

Ifølge Tesfaye oplever de ambitiøse unge, der vil arbejde med hænderne, en manglende anerkendelse af håndværksfag i folkeskolen, hvilket forstærkes af den rolle, som erhvervsskolerne er kommet til at spille i uddannelsespolitikken.

»Problemet er, at det primære politiske fokus på erhvervsskolerne har været, at de skulle opfylde en bestemt målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det har betydet, at der er kommet en helt ny gruppe unge ind på erhvervsskolerne,« siger Mattias Tesfaye.

Middelklassens børn har droppet teknisk skole, der i stedet er blevet »et udvidet sløjdlokale for bogligt svage elever fra folkeskolen« – som en faglærer udtrykker det i bogen – i stedet for at spille en rolle som det nødvendige bindeled mellem hovedet og hænderne, der er en forudsætning for et innovativt samfund. Tesfaye ønsker ikke selv at anvise løsningerne på erhvervsskolernes problemer, men peger i stedet på allerede eksisterende forbilleder, for eksempel et samarbejde mellem Food College Aalborg og et salatostfirma om udviklingen af opskrifter, der har øget salget, eller samarbejdet mellem nogle elever på Holstebro Tekniske Skole og firmaet Slagter Bertelsen om at udvikle fire nye udskæringer af kød. Ifølge Tesfaye er det innovative samarbejder som dem, der bør være i fokus i en kommende erhversskolereform – et fokus på de elever, der vil noget. Så må de svageste i klassen følge med eller droppe ud.

»I andre lande tager det årevis at få ny teknologi ud i det private, men hvis vi kan bruge erhvervsskolesektoren som en bro fra forskning til virkelighed, så bliver det at diskutere en reform af erhvervsskolerne meget mere positivt. Det kommer ikke til at handle om, at det er en skoduddannelse, som man skal peppe op med nogle plakater eller en kampagne,« siger han.

Konfliktsky

Mattias Tesfaye sætter sig på en trappe på toppen af bygningen, hvor der er udsigt over Kalvebod Fælled, der strækker sig så langt øjet rækker.

»Det var her, man skulle have en lejlighed. Det ligner en savanne. Det er fedt.«

Han er kendt som en kontroversiel debattør, der ofte har lagt sig ud med store dele af venstrefløjen, når han har talt for at fyre akademikere i den offentlige sektor eller skære kraftigt i universiteternes budgetter. Men i sin kommende bog er de hårde konfrontationer så godt som fraværende. Til gengæld er der talrige konkrete eksempler på, hvordan man i praksis kan skabe bedre skoler, samspil med erhvervslivet og bevare arbejdspladser i Danmark. Noget, de færreste vel kan være uenige i er vigtigt.

»Det er, fordi jeg er blevet en vandkæmmet socialdemokrat,« siger han og griner. Han bliver stille, tænker sig om i et minuts tid.

»Hver gang jeg skriver noget, så kigger jeg det efter med sådan en konfliktbrille og tænker: ’Er det her den rigtige konflikt?’ Så sorterer jeg alle konflikter fra undtagen den, jeg gerne vil have, og så står der: ’Fyr 5 procent af akademikerne’ eller ’Stop den rygefascisme’. For det mener jeg, og den konflikt vil jeg gerne have,« siger han.

»Men den her bog er ikke nogen provokatørbog. Jeg vil gerne komme med nogle konkrete bud på, hvordan man kan bruge håndværk og faglighed til at løse nogle af Danmarks problemer,« siger han.

Én konflikt vil han dog gerne skabe opmærksomhed omkring: den usynlige kulturkamp mellem hoveder og hænder. Tesfaye ser en oplagt mulighed for statsminister Helle Thorning-Schmidt til at markere sig. Det er ikke lykkedes for den nuværende regering, på samme måde som det var tilfældet med Anders Fogh Rasmussens opgør med smagsdommerne, at starte en konflikt, som tydeliggør regeringens projekt, forklarer han.

»Alle vidste, hvad Foghs projekt gik ud på, men ingen har rigtigt fornemmet, hvad den her regering går ud på. Nu har vi haft vores to års reformamok, som sådan i grove træk har været okay. Nu mangler der den ideologiske fortælling til at bære det videre. Det skal være noget, der ikke er klassisk rødt, men hvor der er lige så mange blå, der siger: ’Det er sgu rigtigt.’ Ligesom der var rigtigt mange røde vælgere, der under Fogh mente, at der var problemer med indvandrerne og Klaus Rifbjerg,« siger han.

– Hvad er det for en ideologisk fortælling?

»Det er, at vi skal genskabe balancen imellem hovedet og hænderne. Her står regeringen på hændernes side i forsvaret for håndværk og faglighed. Det handler om folkeskolen, erhvervsskolerne, uddannelse af ufaglærte og om, hvordan der bliver ledet i den offentlige sektor«.

Værdikamp om vådmørtel

Denne værdikamp gemmer sig ifølge Mattias Tesfaye overalt i både det offentlige og den private sektor, når fagligheden støder sammen med bureaukratiet. Hjemmehjælperne møder den, når de skal registrere alt fra toiletbesøg og tid brugt på rengøring hos de ældre. Pædagoger møder det, når de skal give karakterer til børnehavebørn, og politiet møder den, når de skal opfylde måltal og bruge tid på at give bøder til cyklister og fodgængere i stedet for at forhindre grov kriminalitet. Men også Mattias Tesfayes eget murerfag har en konflikt i kampen mellem vådmørtel og funktionsmørtel. Vådmørtelen blander murerne selv, men hele laget af ingeniører, der har indtaget toppen af byggefirmaerne vil langt hellere have dem til at bruge funktionsmørtelen. Den er blandet på fabrikken, som dermed er ansvarlig, hvis noget går galt.

»Selv om det måske ikke har været en så stor del af den politiske debat, så findes kampen på fuld kraft i folks hverdag. Politik skal ikke opfinde konflikter eller diskussioner, men tage dem, der er ude i samfundet, og politisere dem. Gøre dem generelle og finde ud af, om der er noget, der skal laves om. For eksempel fra min egen branche i kampen om vådmørtel eller funktionsmørtel, som grundlæggende handler om, hvad der tillægges værdi. Ingeniørerne tillægger det værdi, at det dokumenterbart er blandet rigtigt. Vi tillægger det værdi, at det er godt at arbejde med, og at det har stået sin prøve igennem 1.000 år,« siger han og forklarer begejstret, at hele efteråret er perfekt til at køre netop den dagsorden. Der kommer erhvervsskolereform, tillidsreform og et uddannelsesløft på en milliard kroner, der skal placeres. Der mangler bare den ideologiske overligger, der samler det hele.

»Fogh opfandt ikke nogle konflikter i samfundet og sagde: ’Nu skal vi diskutere det her.’ Ventelisterne i sundhedsvæsnet, kulturstøtten og indvandrerne – alle de ting, han åbnede, buldrede løs under Nyrup. Min pointe er, at den her diskussion buldrer løs. Omkring kvalitet, faglighed, og hvem der bestemmer. Den er i alle fag, også i dit,« siger Mattias Tesfaye.

»Hvis fotografer kan tænke det, hvis sygeplejersker kan tænke det, hvis vi diskuterer funktionsmørtel, så er det ikke et afgrænset emne. Så er det en generel samfundsdebat, som en regering bør politisere og sætte ord på. En regering skal sige: ’I skal bare vide, at i den her konflikt er vi på vådmørtelens side. Det var det. Og godt nytår,’« siger han.

Interviewet er ved at være slut, og vi aftaler, hvornår fotografen kan komme forbi og tage billeder. Det skal helst være en dag med en smule skyer, da der ellers kommer for mange skygger, har jeg fået klare instrukser om fra fotochefen.

»Det er sjovt, fordi den fotograf, der skulle tage billeder til bogen tog en masse af mig oppe på taget, hvor jeg arbejder og sendte dem til mig, så jeg kunne vælge, hvad han skulle arbejde videre med,« fortæller Mattias Tesfaye.

»Min kone og jeg kiggede på dem og var enige om, at der i hvert fald var ét billede der bare skulle brændes med det samme, fordi jeg så for dum ud. Men da jeg sagde det til fotografen, sagde han, at det var det, han synes, var det allerbedste.«

– Blev det så det i valgte?

»Selvfølgelig. Den her bog handler om håndværk og faglighed. Hvis jeg ikke havde valgt det billede, han synes var bedst, havde jeg ødelagt det hele allerede der.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Mattias Tesfaye

Mattias Tesfaye

Født 1981. Uddannet murer

Har tidligere været medlem af DKP M/L, Enhedslisten, SF og er nu medlem af Socialdemokraterne.

Har tidligere udgivet bogen ’Vi er ikke dyr, men vi er tyskere’ i 2010 og romanen ’Livremmen’ i 2005.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg har før hørt, at 8-tallet er fyldt med byggesjusk, og det er alment kendt i byggekredse, at der sjuskes. Men hvorfor nu det? Hvorfor ikke løfte den faglige ære og lave den bedste kvalitet. Måske fordi udøvelsen af faget har mistet respekt og prestige, som Tesfaye siger, men måske også fordi der skal tjenes hurtige penge, også blandt håndværkerne, og fordi der ikke er tid til at dyrke håndværket, når man hellere vil hjem og investere på on line-børsen

Brugerbillede for Jan Weis

Matthias Tesfaye fremtræder temmelig reaktionær, når han plæderer for hjemmeblandet vådmørtel og ikke følger med tiden, hvor kvalitetssikring også i byggeriet er kommet for at blive – belært af alt for mange byggeskandaler, som hver gang starter uendelige juridiske hundeslagsmål om ansvarsplaceringen …

Enhver seriøs entreprenør skal under hele byggeriet dokumentere, at ingeniørernes kvalitetssikringsmanualer er fulgt – og byggeingeniørerne foretager som ekstra sikkerhed periodevise prøveudtagninger også af den hærdede beton med hensyn til brudstyrke etc.- at forlade sig helt på den billigste entreprenør ville ikke være særligt betryggende, når byggeriet f.eks. hedder Storebæltsbroer, højhuse elle nye supersygehuse …

Sådan er det jo ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Det er som regel heldigvis altid nødvendigt at foretage en kvalitetssikring efter bestemte regler alle de steder, hvor mennesker producerer og færdes – og i debatfora, hvor nogen ytrer sig kan ens eget professionelle kendskab til emnet som regel straks afgøre seriøsiteten af andres fremførte synspunkter …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller

"Det er som regel heldigvis altid nødvendigt at foretage en kvalitetssikring"
Er det ikke et faktum, at der aldrig er blevet sjusket så meget som i dag? Ingen tager personligt ansvar for noget som helst. Behøver vist ikke komme med eksempler.

Velkommen tilbage til Mattias Tesfaye. Godt du blander dig i den værdidebat, som bliver afgørende for Danmarks fremtid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Nicolaisen

"Regeringen bør stille sig på faglighedens side i den værdikamp, der hver dag udkæmpes i det skjulte af sygeplejersker, pædagoger, murere og politifolk, mener debattør og murer Mattias Tesfaye"

Jeg synes nu også lærerne kæmper hårdt. Det er måske den faggruppe der er mest udskældt af alle grupperne og hvis arbejde ustandselig nedgøres. Jeg ved ikke hvorfor de ikke er med i opremsningen.

Nå nej nu ser jeg at det sørme er dem - lærerne altså - der partout vil lave akademikere ud af alle. Det er folkeskolens skyld.
Undskyld men nej - Det er deres snobbede forældre og politikkerne der gennem deres mål og trin og fokusering på de bogligt faglige områder har ført os derhen. Der har i øvrigt altid været meget snobberi omkring det - det er ikke noget nyt i.

"...Så må de svageste i klassen følge med eller droppe ud". Jo - hvad skal de droppe ud til - noget bud. Nej - Tesfaye har blikket stift rettet mod dette ene vælgersegment. Det er hans mærkesag og fanden tager resten. Eller hvad? Jeg ved ikke om Tesfaye har en spindoktor som har lyttet til folkesjælen på dette punkt. Eller undskyld jeg tror den bliver svær at sælge. Jeg ville nok holde en lavere profil der hvis jeg var ham. Jeg føler mig i hvert fald frastødt der. At være åh så solidarisk med håndværkerne - over en kam - og ytre sig så usolidarisk med segmentet under, som måske ikke magter at tage en boglig uddannelse. For alle uddannelser er altså til en vis grad boglige.

Håndværksfagene har vel også ændret sig fra egentlige håndværk med hånden og i retning af præfabrikation af elementer der så skal skrues sammen ude på byggepladserne. CAD programmering, og jeg tør slet ikke tænke på hvad der sker når 3D printerne tager over, eller når laserpistolen med et enkelt klik kan aflæse hvad leverpostejen er sammensat af.

Brugerbillede for Pia Nicolaisen

Rigtig mange af de unge mennesker der tager gymnasiet og søger videre på universiteter og videregående uddannelser har sikkert en håndværker far og/eller mor. de er nok ikke kede af at de går den vej for måske det ikke kun er uddannelserne der skal være mere attraktive. Måske arbejdspladserne skulle konkurrere lidt mere med bedre arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, frynsegoder og lignende. Det kunne garanteret motivere mange unge. Men det erhvervsliv som Tesfaye efterlyser har meldt hus forbi.

Brugerbillede for Brian Pietersen

Kim Houmøller

hvis der er en bygningsingeniør inden over, er han nødt til at tage ansvar.... og jeg mener rent faktisk at der igennem mange år kun er én bygning hvor det har været en beregningsfejl. Det var vist en hal der brasede sammen, de havde medregnet det materiale som bliver boret væk til boltene, og dermed var konstruktionen for svag.

Jeg tror umiddelbart ikke du kan finde andre end den. Der er så eksempler på at dem der bygger projektet ikke følger det bygningsingeniøren har foreskrevet, men.. der skal man så finde de ansvarlige for dette.

Pia

CAD tegninger er fremragende og der kommer man det man tegner ind i feks et simuleringsprogram og tester det for brud og man beregner det i programmer der er så gode at man er forsikret mod regnefejl i det program, så der er sikkerheds beregninger og procedure for det hele.

Brugerbillede for Brian Pietersen

derudover synes jeg at man skal have respekt ofr alle faggrupper, eller hvad man nu vil kalde det, fra selvlært til længst mulige uddannelse.

Jeg kender flere megetmeget dygtige folk på højt teknisk niveau der ikke har andet end folkeskole udd.... man kan godt selvlære..... også uden at have gået på et universitet og i dag hvor der er internet, er der stort set frit valg på alle hylder.

Brugerbillede for Levi Jahnsen

@Jan Weis

"Det er som regel heldigvis altid nødvendigt at foretage en kvalitetssikring efter bestemte regler alle de steder, hvor mennesker producerer og færdes – og i debatfora, hvor nogen ytrer sig kan ens eget professionelle kendskab til emnet som regel straks afgøre seriøsiteten af andres fremførte synspunkter …"

Hvad er det du prøver at sige?, Mattias Tesfaye snakker ikke om kvalitetssikring, men om hvordan vi ved faglig stolthed, og traditioner opnår bedre kvalitet i byggeriet, samt i andre fag, hvor slut produktet udføres af håndværkere.

Indenfor byggeri, ville jeg mene at dette er langt vigtigere end kvalitetssikring, BIBS og BIM, og ISO den ene og andet.

Et byggeri bliver ikke bedre end de hænder der bygger det, noget man ikke kan kvalitets sikre sig fra. Med mørtel historien mener Mattias Tesfaye, at ved at føre ansvaret for kvaliteten over på mørten producenten, svækkes den udførende fagmand( her mureren), både fagligt og mentalt.

Brugerbillede for Pia Nicolaisen

"Med mørtel historien mener Mattias Tesfaye, at ved at føre ansvaret for kvaliteten over på mørten producenten, svækkes den udførende fagmand( her mureren), både fagligt og mentalt."

Ja - faget tømmes for indhold og håndværkeren ender med at stå og samle de prefabrikerede elementer ude på byggepladsen. Laboranten ender med at betjene en maskine som spytter tal ud der allerede er behandlet og analyseret. Hvad stiller vi op når ny teknologi overflødiggør arbejdsgange. Er der nogen grund til at holde fast i gammel teknologi. Men arbejdet bliver mere kedeligt. Til gengæld bliver der mindre af det og mere fritid til alle hvis vi deler.

Brugerbillede for Jan Weis

@Levi Jahnsen

Netop fordi det manuelle arbejde inden for håndværk, hvor der desværre ikke mere er råd til de gamle agtværdige dyder, bliver tømt for fagligt indhold - det gælder også for ingeniørerne og mange andre fag - kan man kun forlade sig på en lovbefalet kvalitetssikring for at prøve undgå de værste ulykker - mange af dårligdommene skyldes denne bizarre ånd ved licitationerne - "at hvad der billigst er også bedst"...

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Hvornår, hvorfor og hvordan den faglige stolthed inden for håndværkerfagene forsvandt – og det er så min personlige opfattelse og erfaring, at den gennem de seneste mange år har været stærkt på retur – eller hvem der har skylden herfor, skal jeg ikke kunne sige, men det er som om vi alle, mere eller mindre, har mistet sansen for og evnen til at værdsætte kvalitet.

Ikke alene synes håndværkere i stigende omfang at aflevere sjusket arbejde, entreprenøren/ bygherren – uanset størrelsen af byggeriet/ ombygningen – synes også ude af stand til at kunne skelne mellem skidt og kanel. Eller måske er der tale om ligegyldighed?

Men den manglende respekt for håndværkerfag, kan sagtens være medvirkende årsag. Når Margrethe Vestager fx udtaler, at: "Vi kan ikke være akademikere alle sammen" lyder det unægteligt mere nedladende, end hvis hun havde sagt, vi skal ikke alle være akademikere. Og det gør det ikke bedre, at hun så følger op med en af sine åh så friske, men meningstomme bemærkninger som, at "det skal være cool at gå på en erhvervsskole."

'Cool' som i 'Radicool', "the height of awesome", hmmm?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Som eksempler på manglende kvalitet i byggeriet nævner Tesfaye : -" fuger, der svinger, forkert fliseklæb, dårligt fald i gulve og sjuskede fejelister" Altså ting, den enkelte håndværker udfører ude på stedet, og som ikke skyldes præfabrikerede byggeelementer eller tegnestuers fejl. Han nævner også en overgange mellem en betontrappe og en flisebelægning, hvor noget asfalt er smidt hen over noget grus. "Det sorte materiale dækker ikke engang gruset helt, men ligner en lidt for lille lap på et hullet stykke tøj" Altså en sjusket løsning på et problem, der ikke er gennemtænkt i detaljen i projektet, og som ikke fremgår af nogen tegning, men som håndværkeren ude på stedet selv må finde en god løsning på. Sådanne afslutninger og samlinger mv. er netop byggeriets akilleshæl.

Om 8-tallet og den manglende kvalitet kan man høre professor Christian Harlang fra akademiet udtale sig om i dette indslag fra Radio24Syv (ca. 18 min. inde), hvor han fortæller om, at byggeriet er smart, hurtigt og anerkendt, men mangler ordentlighed, og forklarer hvad han mener med ordentlighed.
http://arkiv.radio24syv.dk/video/8243393/ak-24syv-04-06-2013-1

Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg kan følge Tesfaye i betragtningerne om arkitektur og håndværk.
Når det ene tager overhånd, går det galt.

Da et Center for turister og windssurfere på den yderste spids i Klitmøller blev opført for et eller to år siden, besøgte jeg det. Der er tale om en service- og udsigtsbygning.
Jeg konstaterede at den egocentriske arkitektur og og "moderne" udførelsen ville betyde skader og et slidt udseende. Mennesker og den barske natur lige ved stranden ville gøre sit.
Denne sommer genså jeg stedet og ganske rigtigt - forfaldet var allerede i gang.

En politiker (Bødskov elle Østergaard?) udtalte igår : Håndværkere skal også kunne komme på universitetet.
Hvad med, om han og andre akademikere kom ud i samfundstjeneste og fik lidt efteruddannelse.

Hilsen en håndværker og arkitekt.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Peter Hansen

Jeg har simpelthen aldrig forstået begejstringen for ISO dit og dat - for det handler jo ikke om at levere det samme, men konstant at blive bedre.

ISO xxxx og andre kvalitetsstyringssystemer er værktøjer - på linie med skruetrækkere, IT systemer, drejebænke og så videre. Brugt forkert er de værdiløse. Brugt rigtigt er de særdeles effektive i hænderne på professionelle.

De der ikke bryder sig om kvalitetsstyringssystemer er enten de der ikke forstår hvad det er, eller har oplevet dem brugt forkert. Altså dårligt "håndværk".

Brugerbillede for John Vedsegaard

Læg mærke til at byggeriet har ændret sig, i ældre tider blev der udført bedre håndværk siges det.

Den gang var der ikke nær så mange administrative som lige skulle have snablen ned i kassen.

Byggeriet blev speedet op på grund af de den gang høje renter, det reducerede også kvaliteten, da renten så faldt skulle det stadig gå så stærkt at alle faldt over hinanden.

Bygherrene begyndte at bruge dårlige materialer, for at holde priserne nede.

Derfor vil jeg sige at det rent faktisk er kvalitetsstyringssystemer og anden overflødig crap som er den indirekte årsag til manglende kvalitet, foruden naturligvis det at alting skal gå så hurtigt, undtaget for de administrative som samtidig får mere i løn.

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

"Hvordan er det sket, at det har tabt så meget prestige? Hvorfor er det finere at være en akademiker som mig end at være håndværker som dig?"

Der er ikke tabt prestige, men den er flyttet fra håndværkerfagene til akademikerfagene. Fortidens håndværkere var specialister i datidens samfund ligesom nutidens akademikere er det i nutidens.

Fortidens smed var også tandlægen, denne funktion er overtaget af en akademiker og specialistens løn er flyttet med.
Fortidens murer var også arkitekten, denne funktion er overtaget o.s.v. o.s.v.
I og med at det kun er specialistens løn der hæver sig over det store gennemsnit, så sænkes håndværkerens og derfor flyttes også prestigen

Samtidig har man gjort alt for at prøve at segmentere de afgående elever i den der duede, d.v.s. dem der skulle videre af den boglige vej og de "ikke bogligt begavede" som "kun" skulle gå på erhvervsskolerne.

Jeg har en håndværkeruddannelse jeg tog, som voksenlærling omkring 1980 og i en ledighedsperiode i slutningen af 1990erne, fik jeg møvet mig i på 1. skoleperiode på maskin med baggrund i formodede jobmuligheder der, og oplevede den forandring i skoleforløbet på disse ca. 15 år.

I 1990erne lod faglærerne helt klart skinne igennem at de ikke forventede nogle "lyse hoveder" og at alle kun kom på erhvervsskolen, fordi de ikke var fundet egnet til noget bedre.
Jeg var midt i fyrrerne og kunne have været far til alle andre elever på holdet, og jeg var mildest talt chokeret over den nedladende holdning disse unge mennesker blev mødt med, til indgangen til det der skulle være deres arbejdsliv.
Alle lærere, uden undtagelse, brugte de to første dage til at formane disse fradømte tabere og hvad de ikke måtte og hvad de absolut ikke måtte.
Det første kunne de blive smidt ud for, det næste ville de omgående blive smidt ud for.
Og så begyndte man på hvad de skulle leve op til, og skulle sørge for, hvad ikke måtte undlade o.s.v
Sidst på anden dagen da endnu en lærer startede en ny omgang af forbud og tidligere elevers dårligdomme og at man skam godt vidste hvilke numre elever kunne finde på, bad jeg om ordet.
Jeg bad læreren om at holde inde med denne række af formaninger, fordi der nu efter to dage med disse ikke var flere gode ideer at videregive og jeg var sikker på at eleverne hellere ville se lærerne bruge tid på at undervise og at det var det egentlige formål med seancen.

Adskillige flere gang måtte jeg forklare disse faglærere at de ikke stod sig ved ikke at forvente noget godt, som salig Frohn udtalte, men at gå ind og forvente og forlange af deres elever, så skulle vi nok levere varen.

Når dette er indgangsvinkelen til erhvervsskolerne, så kan prestige ikke forstærkes.

Når arbejdsgiverne oveni ringeagter det arbejde de selv ønsker udført, og kun kigger på prisseddelen på de håndværkere fra østlandene, så falder selvfølgeligt også både prestigen og det faglige niveau hos danske håndværkere også.

Det er således slet skjult hul tale , at gå ind for åbne grænser og arbejdskraftens fri bevægelighed og samtidig ønske høj arbejdsmoral og stort fagligt indhold. Det hænger simpelt hen ikke sammen med EUs formål om at dette faglige indhold skal være så billigt som muligt og dermed mindskes så meget som muligt.

Der er simpelt hen ikke sammenhæng imellem der praktisk førte politik og de højt profilerede slagord om at gøre det attraktivt at gå på erhvervsskole, hvilket udviklingen i valg af videreuddannelse da også taler sit tydelige sprog om.

Fedt og frikadeller gør det ikke, hvis man ikke vil ændre grundlæggende i den førte politik, så står man blot med et lidt større problem om nogle år og endnu større om lidt flere år.
Der er ikke sammenhæng imellem det vore politikere siger de ønsker, den politik de fører og fordelingen af de midler de har.

Brugerbillede for Brian Pietersen

John Vedsegaard

Jeg synes at kunne se at årsagen til dårlig kvalitet er følgende:

folk køber kinesiske eller andre varer der ikke koster noget, mange siger jo, jamen andre laver det ikke bedre, eller jeg vil ha skiftet ud efter moden. (vil gerne ha mere i løn, men vil ikke betale for det man skal købe af andre.. :-)

Det gør at der sidder tusindvis af ingeniører der er tvunget til hele tiden at regne på levetid og økonomi og der får du så den kvalitet du betaler for, man sidder altså og regner på at det du køber holder til garantiperioden er udløbet + sikkerhed.

det er altså forbrugerne der fører os den vej sammen med firmaer der vil spare på udgifterne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

John

vil tilføje... det er ikke holdbart, vi har ikke de ressourcer på jorden til at vi bare kan smide væk.

Vækst ødelægger vores planet og dermed vores liv. Vi må i NUL-vækst , lave kvalitet der holder, og være lidt mere kreative hver især for at få lidt hold i vores trang til at skal have nyt hele tiden.

Man kan sagtens lave en bil der holder i 100år. Så siger folk , jamen så kan du ik sælge ret mange, nej, så må jeg bruge mine evner på noget andet, så kunne vi måske også alle sammen gå ned i arbejdstid.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Bygninger bliver aldrig engangsprodukter. De forringes gradvist, hvis de ikke vedligeholdes i passende grad. Forsøg på at udføre billig korttidsholdbarhed vil bare resultere i gener i nedbrydningsperioden, som ikke er acceptable.
Dårligt håndværk og planlægning fører til den slags - måske forårsaget af bygherrens ønske om billighed. Enhver bygherre skal gøre sig klart, hvad han vil og være sit ansvar bevidst. Det skal rådgiverne som en del af deres arbejdsområde rådgive om.

Peterskirken og Københavns Rådhus blev ikke bygget på dette grundlag

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Der fokuseres hele tiden på produktionspriser og lønomkostningen til disse.
Der er meget lidt overvejelse om råvareforbrug og omkostninger til nyanskaffelse, ofte i udenlandsk valuta , kontra vedligeholdelse og bevarelse med vægten på spillerummet imellem dagpenge og normallønsområdet.

En så lemfældig investeringspolitik er næsten kriminel.

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Iso systemet er et godt eks. på at man udhuler den faglige respekt og ekspertise, og flytter denne til en kontrolfunktion man han mere tillid til (som sikkert også går i kittel)
Efterfølgende har man bureaukratiseret forbedringer og sikret ikke kvaliteten men ensheden i bytte for faglig udvikling og tillid.

Det skal selvfølgeligt være elsket af en administrator.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

For at få kvalificerede folk på erhvervsskolerne igen - som kan trække niveauet op for alle ved at være et godt eksempel for de lidt mere sløve/uvidende - må man gøre gymnasiet mindre attraktivt, og det kan man gøre ganske let, nemlig ved igen at indføre adgangskrav, grene og en fagrække, der korresponderer med behovene på universitetsstudierne.
Ånden i den offentlige sektor er blevet ændret i forkert retning - det er ikke et serviceorgan, men et tilbud om helt nødvendige funktioner i samfundet, hvor staten står som garant for kvaliteten, der er uddelegeret til de enkelte fags foreninger og fagkonsulenter.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Flemming

Iso systemet er et godt eks. på at man udhuler den faglige respekt og ekspertise, og flytter denne til en kontrolfunktion man han mere tillid til (som sikkert også går i kittel) Efterfølgende har man bureaukratiseret forbedringer og sikret ikke kvaliteten men ensheden i bytte for faglig udvikling og tillid.

Kun de steder der ikke forstår at anvende det værktøj det er. De firmaer der har en fornuftig og effektiv anvendelse af kvalitetsstyringssystemer er i særklasse de mest velfungerende jeg har oplevet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Thomas

"Kun de steder der ikke forstår at anvende det værktøj det er. De firmaer der har en fornuftig og effektiv anvendelse af kvalitetsstyringssystemer er i særklasse de mest velfungerende jeg har oplevet."

Så må du alligevel have undgået de rigtigt drivkraftige, hvor ISO systemerne kun kan opfattes som en hæmsko, hvor andre mere kvalitetssikrende, også de langt mere løst funderede, der bygger på almindelig tillid og hæderlighed.
Men du skal selvfølgeligt advokere for din stands berettigelse og ikke resultatet??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Flemming

Så må du alligevel have undgået de rigtigt drivkraftige, hvor ISO systemerne kun kan opfattes som en hæmsko, hvor andre mere kvalitetssikrende, også de langt mere løst funderede, der bygger på almindelig tillid og hæderlighed.

Ved du overhovedet hvordan - og hvor - man anvender de her systemer?

Men du skal selvfølgeligt advokere for din stands berettigelse og ikke resultatet??

Du mener ligesom mange softwareudviklere ikke bryder sig om kvalitet i deres arbejde, og synes at kvalitetsprincipper som dokumentation og struktureret kode - for at tage nogle få - bare er "hindringer" for resultatet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Thomas

"Ved du overhovedet hvordan - og hvor - man anvender de her systemer?"

Skal jeg forstå at du er kommet i tvivl om anvendelsen af dem??

"Du mener ligesom mange softwareudviklere ikke bryder sig om kvalitet i deres arbejde, og synes at kvalitetsprincipper som dokumentation og struktureret kode - for at tage nogle få - bare er "hindringer" for resultatet?"

Jaså, gør jeg nu det??

Jeg synes i alle tilfælde at systemer der er unødigt bureaukratisk opbyggede og som er mere til hindring for gode og sunde håndværksmæssige forbedringer på ingeniørernes evindelige fejltagelse, end til at sikre andet end enshed og ikke kvalitetsforbedring , men snarere er en hindring derfor, kun kan være ønsket af dem der lever af dem.

Så derfor kan jeg nu bedre svare på dit første spørgsmål:

"Ved du overhovedet hvordan - og hvor - man anvender de her systemer?"

Ja , Thomas, de fungerer bedst ved omgåelse , når de hindrer forbedringer og fornuftige dispositioner for meget. Det ved enhver der ikke er hævet over gulvet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Flemming

Skal jeg forstå at du er kommet i tvivl om anvendelsen af dem??

Næh, dine beskrivelser af dem virkede bare som en parodi på folk der ikke aner hvad den slags systemer går ud på.

Jaså, gør jeg nu det??

Ingen anelse. Derfor jeg spørger dig. Troede du at kvalitetssystemer var noget med en mand i hvid kittel der gik rundt og kontrollerede?

Jeg synes i alle tilfælde at systemer der er unødigt bureaukratisk opbyggede og som er mere til hindring for gode og sunde håndværksmæssige forbedringer på ingeniørernes evindelige fejltagelse, end til at sikre andet end enshed og ikke kvalitetsforbedring , men snarere er en hindring derfor, kun kan være ønsket af dem der lever af dem.

Hvilket er derfor at kvalitetssystemer til udvikling er ganske anderledes end kvalitetssystemer til produktion.

Ja , Thomas, de fungerer bedst ved omgåelse , når de hindrer forbedringer og fornuftige dispositioner for meget. Det ved enhver der ikke er hævet over gulvet.

Så når firmaer som Novo har omfattende og særdeles effektive systemer i kraft til at sikre den nødvendige - og lovkrævede - ensartethed og de facto nultolerance overfor doseringer af f.eks. insulin, så er det systemer du mener man burde omgå?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Thomas

"Næh, dine beskrivelser af dem virkede bare som en parodi på folk der ikke aner hvad den slags systemer går ud på."

Det var/er det rigtigt nok også.

"Ingen anelse. Derfor jeg spørger dig. Troede du at kvalitetssystemer var noget med en mand i hvid kittel der gik rundt og kontrollerede?"

Jeg har både set blå, brune og hvide kitler. Også jakkesæt i flere farver, men mest grå.

"Hvilket er derfor at kvalitetssystemer til udvikling er ganske anderledes end kvalitetssystemer til produktion."

Det har så ikke meget med højnelse af kvaliteten med håndværk at gøre. Udvikling er ikke min spids-kompetence, så jeg tror bare på de systemer er meget bedre og ingen hindring for udfoldelsen. Jeg har så set fremragende udvikling uden.

"Så når firmaer som Novo har omfattende og særdeles effektive systemer i kraft til at sikre den nødvendige - og lovkrævede - ensartethed og de facto nultolerance overfor doseringer af f.eks. insulin, så er det systemer du mener man burde omgå?"

Jeg kan ikke sige det, jeg har aldrig arbejdet for, eller sat penge i Novo. Desværre.
Men du har måske arbejdet længe i deres udviklingsafdeling med kvalitetssikring eller formidler du den?? For du udtaler dig vel ikke uden positiv erfaring og viden??
Det ville en ordentlig håndværker nemlig aldrig gøre*LOL*

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Taitto

For et par år siden læste jeg en blog af en kvindelig pressechef hos en større dansk virksomhed. Hun er akademisk veluddannet. Hun havde det lidt svært med, at finde den rigtige partner. Hun havde kigget til højre, venstre, under sofaen, bag skabet, på gaden, i supermarkedet. Der var bare ikke rigtig nogle, der lige passede til hende. Så det var tilsyneladende en lang liste af fiaskoer.
En veninde fortalte overbeviste hende så om, at hun måske skulle date en faglært. Altså en håndværker! Det gjorde hun så. Men der manglede nogle fælle bølgelængder, så håndværkere holdte hun sig fra fremover. Der var simpelthen ikke nok mentale vitaminer i den relation.

Det er jo sådan set fair nok.

Men hun skrev bogstaveligt talt, at hun havde "datet nedad" mht. håndværkeren... Hey vent lige... Skrev hun virkelig "Nedad"? Er det ikke her det egentlige problem ligger?

Matthias Tesfayes pointer ligger i hvert fald ikke i kvalitetsstyring, vådmørtel og ISOer!

Brugerbillede for Thomas Krogh

Flemming

Jeg har både set blå, brune og hvide kitler. Også jakkesæt i flere farver, men mest grå.

Lyder som en film fra 50'erne. Godt vi er kommet videre end det.

Det har så ikke meget med højnelse af kvaliteten med håndværk at gøre. Udvikling er ikke min spids-kompetence, så jeg tror bare på de systemer er meget bedre og ingen hindring for udfoldelsen. Jeg har så set fremragende udvikling uden.

Ordentlige kvalitetssystemer hindrer ikke udvikling. Eller håndværk. Tværtimod.

Jeg kan ikke sige det, jeg har aldrig arbejdet for, eller sat penge i Novo. Desværre.
Men du har måske arbejdet længe i deres udviklingsafdeling med kvalitetssikring eller formidler du den?? For du udtaler dig vel ikke uden positiv erfaring og viden?

Jeg arbejder med industriel automation. Herunder med GAMP som er én af de kvalitetsdiscipliner der bruges for at sikre medicinalindustriens kvalitet.

Det ville en ordentlig håndværker nemlig aldrig gøre*LOL*

Fuldstændigt korrekt. Deraf også min hovedrysten over dine parodier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Thomas

Pas nu på dit rystende hoved ikke tager overhånd og slører dit syn .

Umiddelbart er jeg ikke alvidende om kvalitetsstyringer og slet ikke i medicinalindustrien, men udtaler mig om mine erfaringer og tror selvfølgeligt på at du har baggrunden i orden for dine.
Men om du er så alvidende , som du selv tror, det tvivler jeg på.
De steder jeg har gjort erfaringer med ISO har jeg ikke hørt dig udtale dig rosende om fenomenet, nok mest fordi du ikke var der andet end i ånden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tove Stenersen

Det har også å gjøre med vårt skattesystem og hvordan vi eier hus. Skatt: Fordi arbeid er skattet høyt og ting er skattet billig, blir alt som krever godt håndarbeid og lang tid uforholdsmessig dyrt. I Oslo er det nå ingen som kan reparere de store klokkene som hang på på veggen ute, etter at min nabo ble syk. Klokkene tas bare ned etterhvert som de går i stykker. Vi konkurrerer med et land der ingenting skattes og staten gir et veldig lavt servicenivå (Kina), samtidig som frakt nesten ikke koster noe. Selvsagt blir det billigere å kjøpe dårlig derfra og det påvirker hele holdningen vår.
Når det gjelder hus er det også et problem at de som bygger husene selger igjen straks de er bygget, og de som kjøper kan jo ikke være eksperter på hus alle sammen. Om byggherrene selv skulle eie de hus de bygget ville de nok sørge for at de var langtidsholdbare.
Akademikerarbeidet er vel det eneste arbeidet der man må kunne snakke dansk og bo her, så blir det bedre betalt.

Brugerbillede for Kim Houmøller

At Sjælsø Gruppen har indgivet konkursbegæring kan meget vel skyldes byggesjusk af dimensioner. Mit kendskab til dette firma, og de fejl de har leveret, er graverende. Formoder der har været ISO dit og dat, samt masser af kontrollanter, der alligevel ikke kan se de mest graverende fejl.

Udenlandske håndværkere har udført meget af arbejdet, og kunne tjene en minimumsløn. Man får hvad man betaler for!

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Nu troede jeg lige vi alle skulle være akademiker og så kommer denne her nedtur ;o)

Men jeg jo også uddanne mig til til de nye 3D CAD murer med laser murersnor og nedfaldsudstyr - Ikke sandt...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Flemming
ISO er et sprog der gør man forstår hinanden og samtidig sikrer sig at det man taler om overholdes.

Det er fremragende, ellers ville man feks aldrig få bygget et skib så du var sikker på det sejlede over øresund.

man bruger feks også iso til at tegne et rørsystem, så det ikke kun er vedkommende der har tegnet det der forstår det.
Man bruger det til kvalitetssikring, så vi er enige om hvilke sikring man har og hvor god er den osv osv.

Isoer er selvfølgeligt også lavet af folk i hvide kitler, du kan altså ikke lave 1 million test i ordnede forhold så dine test er noget hver alle steder, jeg vil tro at Danmarks teknologiske institut er meget involverede i sådanne test.

Kort sagt, Det er et værktøj, et hjælpemiddel man ikke kan undvære i mangemange tilfælde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

"..Holstebro Tekniske Skole og firmaet Slagter Bertelsen om at udvikle fire nye udskæringer af kød.."

Tak for god artikel hvor jeg laerte noget. Jeg anede ikke at man kunne udvikle nye udskaeringer af koed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Brian Petersen

Jamen det skal da nok passe at det er unødvendigt i mange tilfælde.
I de tilfælde jeg har oplevet det har det derimod været en hæmsko og forhindret helt nødvendige og simple forbedringer indført på produkterne i månedsvis.
Altså det modsatte af rettidig omhu.
Dermed også en dræber for ordentligt håndværk, initiativ og faglig stolthed, hvilket var mit udgangspunkt og er min holdning, fordi det er det jeg har oplevet.
Jeg kan ikke beskrive det anderledes end det har virket.

Men der skal nok være nogle der har glæde af det, ikke mindst de der administrerer det, men at det blev gjort til en nødvendighed fordi der ikke var andre metoder at opnå den ønskede kvalitet, betvivler jeg

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Flemming

Jeg har arbejdet meget med skibe som håndværker, og skibsbranchen har sin, eller har haft sin helt egen "Dansk standard" , for det er jo det ISO og DIN handler om, standarder.
Der kan sagtens være standarder der kan være bedre, dem kender jeg så ikke noget til, men min pointe er bare at de er et uundværligt værktøj, for har vi dem ikke, skal vi hele proceduren igennem hver gang vi laver noget.

Når man feks laver materialer er der en lange række af disse standarder der skal overholdes for at sikre at man i har det rigtige materiale med de rigtige egenskaber. Det bruges feks til at bestemme hvad der må være i stål til en given opgave, feks skibe, offshore, gearkassen, beton osv. Så har jeg dokumentation fra feks stålvalseværket om materialet jeg har købt, som så betyder at når jeg så laver en konstruktion, at jeg ud fra mine beregninger kan fortælle min kunde at det her holder til den og den slags spændinger i den og den størrelse og holdbarheden er feks minimum 1 million bevægelser, svarende til x-antal år.

Sider