Den lille mand vandt

20 års krig om dyrkning af genmodificerede afgrøder i Danmark er slut. Biotekvirksomheden Monsanto lukker som det sidste firma sine testmarker på dansk jord, protesterne fra befolkningen blev for voldsomme. En protest, der handler meget mere om religion og moral end om miljø, sundhed og videnskabelig evidens – for det føles bare forkert at krydse gener fra en fisk med gener fra en tomat
Sejrherre. Fra sin lejlighed på Griffenfeldsgade i København har Wilfred Gluud brugt ti år på at dokumentere følgevirkningerne af Monsantos afløvningsmiddel Agent Orange, som amerikanerne brugte under Vietnamkrigen. ’Monsanto er nogle dumme svin,’ siger Gluud om virksomheden, der nu har forladt Danmark.

Sejrherre. Fra sin lejlighed på Griffenfeldsgade i København har Wilfred Gluud brugt ti år på at dokumentere følgevirkningerne af Monsantos afløvningsmiddel Agent Orange, som amerikanerne brugte under Vietnamkrigen. ’Monsanto er nogle dumme svin,’ siger Gluud om virksomheden, der nu har forladt Danmark.

Sigrid Nygaard
17. august 2013

Det var Monsanto, der tabte, og befolkningen, der vandt. Sådan var det, da verdens største agrare biotekfirma, der står bag den genmodificerede majs MON 810 og plantegiften Roundup, sidst i maj ikke bare meddelte, at det havde trukket sig fra det danske marked, men at det havde forladt Europa. Der var ikke mere at komme efter, lød det fra virksomheden kun få dage efter demonstrationerne March mod Monsanto i Bruxelles, London, Paris, Rom, Stockholm, Strasbourg og København. Det lod til at have haft en effekt at gå på gaden. Talerne var blevet hørt.

Som den sidste producent af genmodificerede afgrøder lukker Monsanto nu testmarkerne på dansk jord. Det er slut med GMO.

»Af princip ønsker Monsanto kun at sælge biotekfrø i lande, hvor der er bred støtte til produktet blandt forbrugere og politikere,« lød meddelelsen fra firmaets pr-ansvarlige for de europæiske markeder, Brandon Mitchener, for det kunne ikke længere betale sig at forsøge at få europæiske, for slet ikke at snakke om danske, landmænd til at plante genmodificerede afgrøder, og de ville ikke bruge flere penge på at prøve at få dem til det.

20 års GMO-krig var vundet, og det var ikke storkapitalen, der stod tilbage med sejren – eller MonSATAN, som demonstranter i 250 byer verden over også kaldte det firma, der i aktivisters, ngo’ers og økologers øjne er værre end McDonalds, Coca-Cola, 7-Eleven, Walmart, Starbucks og alle de andre multinationale firmaer tilsammen. Det var aktivisterne, økologerne og ngo’erne, der havde vundet. Ham, der den dag i maj på Christiansborgs Slotsplads råbte, at »når I fucker med naturens byggeklodser, fucker I med folket. Og så fucker vi jer«.

»Det er en kæmpesejr,« siger Birgitte Lesanner, kampagnechef hos Greenpeace, en af de organisationer, der har været med i debatten, siden den begyndte i 80’erne, og som en efter en har set biotekvirksomheder som Sygenta, BASF og Monsanto forlade det danske marked.

»Det er svært at se det som andet end det. En kæmpesejr.«

En sejr for store dele af befolkningen, for Greenpeace og for Wilfred Gluud, der står som en af initiativtagerne til demonstrationen i maj, og som nu sidder foran computeren i sin lejlighed på Griffenfeldsgade i København og planlægger en ny demonstration mod Monsanto på World Food Day i oktober.

»Monsanto er nogle dumme svin, der kun ønsker profit. Det må du gerne citere mig for.«

Men var det en kæmpesejr? Eller var det bare udtryk for, at Monsanto hverken havde brug for Danmark eller Europa?

Sandt eller falsk

Der lyder et suk i røret. Det kommer fra Danmarks førende planteforsker Birger Lindberg Møller. For en måned siden modtog han en mail, denne gang så grov, at han sendte den videre til Københavns Universitet, hvor han er professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

»Den handlede om at slå ihjel, så den måtte jeg hellere rapportere. Det var for meget,« siger han. Det plejer han ellers ikke at gøre.

»Debatten om genmodificerede organismer er en slagmark. Det er et enormt betændt område. Det er som at befinde sig midt i en religionsdebat,« siger Birger Lindberg Møller. Selv er han først og fremmest forsker. At skulle stå i medierne og blive betragtet som repræsentant for biotekvirksomhederne, fordi han ikke accepterer de misforståelser og den fejlinformation om gensplejsede planter, som ofte bliver spredt, er kommet bag på ham. Især fordi han netop ikke samarbejder med Monsanto og har repræsenteret Dansk Landbrug i en retssag mod dem.

»Jeg er skuffet over, hvordan Monsanto fortolker egne data. Men miljøorganisationer som Greenpeace og Friends of the Earth fejltolker også. Bevidst eller fordi de ikke ved bedre,« siger Birger Lindberg Møller om den debat, der ikke gør det særlig attraktivt at forske inden for genmodificerede organismer. »Når unge fagligt kompetente studerende og forskere ser, hvad der publiceres på området af åbenlyst forkert udførte forsøg eller forkert fortolkede data, får de et helt forkert indblik i, hvad forskning går ud på, og hvordan det bør udføres. Fagligt og moralsk.«

Og når fastlåste holdninger og politiske og økonomiske motiver styrer, bliver det ligefrem giftigt, mener han. Tag eksempelvis det franske forskerhold, der sidste år undersøgte Monsantos majs NK603 og mente, at rotter dør hurtigere af kræft og får flere lever- og nyreskader, hvis de spiser gensplejset majs, end hvis de spiser traditionelt forædlet majs. Frankrig ville derefter have EU til at forbyde majsen, hvorefter forskere blandt andet i Danmark frikendte majsen fuldstændig.

»Det er i det hele taget ikke noget behageligt miljø at være i. Der bliver manipuleret med data, både fra virksomhedernes og ngo’ernes side,« siger han og uddyber, at argumenterne ikke er til at finde hverken hoved eller hale i: Først er man modstander af det kapitalistiske system, så bliver teknologien sat i bås med storkapitalen, og derfor bliver man modstander af de produkter, storkapitalen kommer med. Samtidig misbruger storkapitalen sin magtposition.

Debatten ligger langt fra det, Birger Lindberg Møller ville, dengang han som ung forsker spurgte sin afrikanske lærer fra den ghanesiske Ashanti-stamme om, hvad han skulle gøre, hvis han ville gøre noget godt for verden og fik svaret, at han skulle arbejde med den afrikanske kartoffelplante kassava. Han begyndte at prøve på at finde de giftstoffer i kassavaen, som ødelægger næringsværdien og fandt frem til, at den eneste måde, plantens giftstoffer kunne fjernes på, var ved hjælp af genteknologi, netop fordi planten ikke sætter så mange frø, at han kunne bruge klassisk forædlingsteknik.

»Som forsker er det stadig næsten umuligt at få en genmodificeret kassava godkendt til dyrkning og testning i Afrika på grund af modstanden mod genmodificerede afgrøder. Det er ærgerligt. Vi kunne have udviklet en langt mere næringsholdig og ugiftig kassavaplante, der kunne brødføde ufatteligt mange mennesker.«

Det kræver læssevis af ansøgninger for at komme igennem med et produkt, og modstanden er for stor. Derfor er han holdt op med at bruge teknologien til udvikling af fødevarer. I stedet forsker han i, hvordan medicinplanter producerer medicinske stoffer til behandling af eksempelvis cancer. Ved at bruge genteknologi overføres egenskaben til kulturer af alger eller mos, der dyrkes i lukkede systemer.

»Jeg kan godt lide, at min forskning bliver brugt,« siger han og nævner det samarbejdemed et australsk forskerhold om at fjerne samme type giftstof i durraplanten, et af verdens vigtigste fodergræsser, som findes i kassavaen. »Men ved hjælp af klassisk mutationsforædling og ikke ved hjælp af gensplejsning. Ellers var græsset aldrig blevet brugt.«

81 procent af alle sojabønner og 81 procent af al majs, der bliver solgt på verdensplan, er genmanipuleret. Det samme gælder 35 procent af verdens bomuldsmarker og 30 procent af rapsmarkerne i de 28 lande verden over, hvor der dyrkes genmodificerede afgrøder. I Europa sælger Monsanto kun genmodificeret majs i tre lande og står kun for én procent af den europæiske dyrkning. Men i stedet for at dyrke det selv, importerer Danmark og resten af Europa genmodificeret majs og soja fra USA og Argentina og bruger det som foder til kvæg, grise og høns, uden at det kræver mærkning. Og det er det, Monsanto nu vil koncentrere sig om: at få godkendt yderligere import af genmodificerede afgrøder fra Sydamerika og USA. Så sælger firmaet stadig sine produkter, men undgår de besværlige europæiske godkendelsesprocedurer.

Det har været langt sværere for Monsanto og andre biotekvirksomheder at få europæerne til at acceptere deres produkter, end det i sin tid var i USA. Testmarkerne bliver brændt af og destrueret af aktivister, forbrugerne vil ikke have det.

»Det gik galt fra starten,« siger fødevaresociolog Jesper Lassen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, der igennem 20 år har undersøgt modstanden mod teknologien, der har gjort det muligt at skabe majs, som er resistent mod Roundup; sojabønner, der er resistente mod ukrudtsmidlet glyphosat; tomater, der har fået udskiftet det gen, der får tomaten til at modne og blive blød med et andet, der gør, at den holder sig længere på butikshylden; ’den gyldne ris’, som ved hjælp af gener fra majs i kombination med risens eget genmateriale producerer betakaroten, som igen gør, at menneskekroppen kan producere A-vitamin.

Jesper Lassen har spurgt til danskernes holdning lige siden begyndelsen af 1990’erne, hvor de første direktiver var på plads i EU og Danmark havde nogle års erfaring med Lov om Miljø og Genteknologi. Både den danske lov og de efterfølgende EU-direktiver havde fokus på de risici, de gensplejsede fødevarers udgjorde for miljø og sundhed.

»Man troede fra myndighedernes side, at man havde lært af kernekraftdiskussionen, og at man var forberedt. Man havde en antagelse om, at folks bekymring over de gensplejsede fødevarer handlede om de miljø- og sundhedsmæssige problemer. Derfor lavede man en regulering, der sikrede en risikovurdering, som var langt mere striks end den, man kendte fra USA,« siger Jesper Lassen.

I 1981 kom der en rapport, hvor man kiggede på GMO i en dansk kontekst. Man mente ikke, at det, hvad fødevarer angik, var relevant at arbejde med etik. Man skulle koncentrere sig om risiko. Men da Monsanto i 1996 gennemførte sin første storstilede markedsføring på de europæiske markeder og sendte skibe med gensplejset soja fra amerikanske havne, fik det et dramatisk forløb. I takt med at skibene nærmede sig Europa, blev diskussionen om GMO stadig heftigere, mens Monsanto kørte den hårde linje og truede med, at det fremover ikke være muligt at adskille almindelig soja fra genmodificeret soja. Take it or leave it.

»Det var, som om Monsanto kom marcherende ind i en europæisk glasbutik; det så jeg i de interviews, jeg lavede i årene efter,« siger Jesper Lassen.

Befolkningens reaktion handlede om en følelse af, at de nye teknologier strider mod noget grundlæggende naturligt. Dermed blev det til en diskussion om naturlighed og nødvendighed frem for sundhed, miljø, risiko og videnskabelig evidens. For selv om danskerne var bekymrede for risikoen, havde de alligevel en tiltro til, at myndighederne kunne håndtere de sundhedsmæssige og miljømæssige risici.

»Der er to varianter af naturlighedsargumentet, et sekulært og et religiøst. Det religiøse går ud fra, at vor skaberværk er stort – vi har ikke ret til at pille ved det, Gud har skabt. Det sekulære handler om naturens orden og styrende principper, der er så store, at vi ikke har ret til at røre ved dem. I virkeligheden handler de om det samme.«

Nemlig om ydmyghed, om, at vi ikke kan gennemskue konsekvenserne, hvis vi bryder naturens orden, og om, at vi ikke skal krydse arterne. En gris er en gris, man skal ikke blande planter og dyr, og en tomat skal ikke indeholde et gen fra en koldtvandsfisk, bare fordi den så bedre tåler frost.

»Det er to værdisystemer, der strides,« siger Jesper Lassen. Et, der alene handler om risiko, og et, der også handler om etik og moral. »Meget tyder på, at etik og moral er vigtigere, især for almindelige mennesker. Men det har ikke engang Greenpeace forstået,« siger han.

Det var religionen, troen og moralen, der fik de genmodificerede organismer ud af Europa – ikke den videnskabelige evidens.

Sundheden

Men Jørn Ussing har forstået, at etik og moral er det vigtigste. Han er bager, lavede i 1980 sit økologiske bageri Aurion og har siden skrevet bøger om de gamle kornsorter og dyrket, høstet og malet sit korn ved hjælp af biodynamiske principper.

»Der er ingen fornuft i GMO,« siger han i telefonen mellem to møder på Gram Slot, en af hans samarbejdspartnere.

»Ingen fornuft. Så siger man, man kan lave korn, der tåler tørke, men det findes der allerede. Så laver man korn, der tåler sprøjtemidler. Hvad er det for noget? Skal vi til at lave korn, der kan tåle det, bare så vi kan sprøjte mere? Så de store firmaer kan tjene penge på deres afgrøder, sprøjtegifte og patenter?«

Jørn Ussing lyder oprevet. Han konkluderer, at det er penge, det hele handler om. Man laver genmodificeret korn, der tåler sprøjtemidler, så man kan sælge flere sprøjtemidler. Det handler ikke om næringsværdi eller om at lave gode fødevarer, det handler om profit. Det er det, firmaerne har bygget deres forretningsmodel på. Det hele hænger sammen.

»Og så bliver man nødt til at hegne kornet ind, så det ikke smitter alle de andre kornsorter, der står på markerne. De gener, vi har fra bronzealderen, bliver smittet med det nye, genmodificerede korn og bliver ødelagt,« siger Jørn Ussing. Men vi har ikke brug for det. Vi har mange konsorter, som man ikke anede noget om, da Ussing selv stod i lære i 60’erne. Dengang var der hvede og rug, men i løbet af de seneste årtier er alle de gamle kornsorter dukket op. Korn, der er blevet forædlet gennem århundreder ved hjælp af traditionelle metoder, hvor man ser på, hvad der sker, skridt for skridt, kerne for kerne, som man lægger ned i en række, iagttager, hvorefter man ser, at i korn nummer syv findes de egenskaber, man vil have.

»Man iagttager naturen, man går ikke ind og piller ved genet,« siger han. »Der er intet tilfældigt over det. Men nu har vi den her mafia, der prøver at tage det hele fra os. Det er en glidebane. Man ved ikke, hvad man gør, når man krydser fiskegener og korn, eller hvad man nu ellers kan finde på at krydse.«

Her er han er uenig med forskeren. Gensplejsningsdebatten er en fundamentalistisk religiøs debat, siger planteforsker Birger Lindberg Møller, der ikke kan se, hvor klassisk forædling adskiller sig væsentligt fra gensplejsningen, når den bruges med omtanke.

»Arterne set i løbet af en menneskealder ser ud til at være konstante. Men der udvikles hele tiden nye mutationer og de, der er gavnlige, nedarves. I naturen foregår der også langsomt en overførsel af gener mellem arter, der ikke umiddelbart skulle kunne krydses, det er en del af selve evolutionsprocessen,« siger han og peger på, at folk ikke tænker over, hvad der sker, når vi anlægger og asfalterer en ny vej. Alle de mikroorganismer, der var i jorden får nye betingelser og tilpasser sig eller går til. Der er heller ingen, der ved, hvad der sker, når vi skaber den monokultur, vi ser i det danske landbrug.

Foreningen Liv og Natur

På Griffenfeldsgade sidder vinderen.

»Vietnamesisk kaffe?« spørger Wilfred Gluud, serverer den kraftige kaffe og peger på en krukke med pasteuriseret mælk, der gør den sød. Den har han drukket, siden han var Vietnamaktivist i 1970, dengang han for første gang stødte på Agent Orange, det afløvningsmiddel, amerikanerne brugte til at udrydde vegetation i Sydvietnam under Vietnamkrigen så vietnameserne ikke kunne gemme sig i junglen.

De generationerne, der kom til verden, efter at man havde brugt Agent Orange, blev født med misdannelser, og de, der kom i direkte kontakt med Agent Orange, fik fysiske og psykiske smerter. Afsenderen bag giften hed Monsanto.

»Jeg har brugt ti år på at dokumentere følgevirkningerne af Agent Orange. Det er jeg vist den eneste på verdensplan, der har gjort,« siger Wilfred Gluud, der er en af stifterne af aktionsgruppen, der den 25. maj arrangerede den danske version af March Against Monsanto.

Aktionsgruppen har netop holdt møde og stiftet Foreningen for Liv og Natur uden GMO. Oprindeligt var de fire, siden kom der en femte til, han er den eneste folkepensionist i gruppen, eller fuldtidsaktivist, som han kalder sig. De andre er i 30’erne, er gymnasielærere og akademikere, interesserer sig for yoga og miljø. Det er derfor, han er gået ind i det. Fordi han vil have et bedre miljø, fordi han vil gøre noget godt for verden, fordi han ikke kan klare, at store, multinationale virksomheder tjener penge på patenter og samtidig udnytter de små landmænd.

Det var en skandale, siger han om den patentsag, der netop har kørt i USA, hvor en lille landmand tabte til Monsanto, fordi han havde udvundet frø af den soja, han selv havde købt. At Monsanto i det hele taget laver afgrøder, som man ikke kan udvinde såsæd af.

Der er bøger over det hele, plakater. Der står flere af Aldous Huxleys fremtidsdystopier på hylden, der er stakke med noter – det meste handler om Vietnam, miljø og Monsanto.

»Monsanto har endda købt Bono, ham popstjernen med solbrillerne,« siger Wilfred Gluud og refererer til, at Bono som en af de største bidragsydere i G8’s program til at udrydde fattigdom i Afrika står sammen med Monsanto, Kraft og Unilever om at fremme genmodificerede afgrøder som middel til at løse problemet med Afrikas fattigdom.

Wilfred Gluud er vinderen. For Monsanto er europæerne for besværlige. Og så længe de kan dyrke deres afgrøder i Argentina, USA og Canada og stadig sælge til Europa, er de ligeglade. Det handler om profit, ikke om principper.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Farlig forskning. ’Debatten om genmodificerede organismer er en slagmark. Det er et enormt betændt område. Det er som at befinde sig midt i en religionsdebat,’ siger Birger Lindberg Møller, professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, hvor der er fokus på planter, mikroorganismer, dyr og miljø som grundlag for en bæredygtig produktion af fødevarer og andre biologiske produkter.

Foto: 
Sigrid Nygaard

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Tillykke til Wilfred Gluud og Green Peace...

Men i stedet for at dyrke det selv, importerer Danmark og resten af Europa genmodificeret majs og soja fra USA og Argentina og bruger det som foder til kvæg, grise og høns, uden at det kræver mærkning.

Ja, det er så det næste. Naturligvis skal alt kunne læses på en stregkode som så kan scannes fra varehylden og ind på smart-indkøbskurvens display, så forbrugeren under indkøbet hele tiden kan tjekke om produkterne passer til den profil som kunden på forhånd har sendt via nettet til Coop:

- GMO i produktionen
- Træmme dyr
- Round up i produktionen
- Israelske bosættelser
+ havregryn altid økologisk
+ rugbrød uden soja
- pålæg med mere end 20% fedt
- pålæg med mere en 1% salt
- kildevand dyrere end 6.00 kr. literen
- udenlandske tomater
- udenlandske æbler
osv

Slut med den bevidstløse jagt på 'den dårligste kvalitet' styret af prisskiltningen.

Brugerbillede for Claus Jensen

Det er i det hele taget ikke noget behageligt miljø at være i. Der bliver manipuleret med data, både fra virksomhedernes og ngo’ernes side,« siger han og uddyber, at argumenterne ikke er til at finde hverken hoved eller hale i: Først er man modstander af det kapitalistiske system, så bliver teknologien sat i bås med storkapitalen, og derfor bliver man modstander af de produkter, storkapitalen kommer med. Samtidig misbruger storkapitalen sin magtposition.

Hvis Birger Lindberg Møller og de andre citerede forskere ikke kan finde både sagens hoved og hale i, at der bliver manipuleret med data fra Monsantos side, så er det nok bedst ikke at udtale sig overhovedet.

Brugerbillede for Karsten  Olesen

(Myndighederne) "havde en antagelse om, at folks bekymring over de gensplejsede fødevarer handlede om de miljø- og sundhedsmæssige problemer...

......... Man mente ikke, at det, hvad fødevarer angik, var relevant at arbejde med etik."

Men det er en del af gymnasieundervisningen i biologi, at diversitet er et afgørende led i udviklingen.

Nye varieteter og arter dannes ved gradvis variation.

Det er derfor vigtigt at bevare biodiversiteten.

Gensplejsning griber ind i denne variation ved at fortrænge en del af de naturlige arter.

Her - som mange andre steder - er det altså mangelfulde skolekundskaber hos lovskriverne der ligger til grund for fejlorienteringen,

Også en del af de specialiserede forskere lider af dette tunnelsyn.

Det må være administrationens pligt at rette ind.

Biodiversitetens vigtighed er omtalt i biologiske lærebøger.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Artiklen springer hen over et ikke uvæsentligt punkt i Monsantos forretningsstrategi. En del af de genmanipulerede produkter er sterile, så man kan ikke tage frø fra afgrøden og bruge som såsæd næste år - hvilket tvinger fattige afrikanske bønder til hvert år at købe ny såsæd fra Monsanto.
Og forskerne handler jo på vegne af opdragsgiveren, der f.eks. forlanger forædlede tomater, som er egnede til transport over lange afstande - eller jordbær der på grund af denne proces holder godt, men mangler smagskvalitet - det forsvandt desværre i processen.

Og succesen med Durra, eller Sorghum som det også kaldes, er vist noget nicheagtig, eftersom det ikke er alle arter af Durra der indeholder cyanid. Men der arbejdes på at genmodificere planten så den kan tåle et koldere klima, da en af de største producenter af planten er USA, hvor den bruges som foderplante.
I Afrika og andre tropiske og sub-tropiske egne af verden er den menneskeføde først og fremmest, da den også i tørkeperioder sikrer en overlevelse for mennesker, på grund af sit protein indhold på 9% - hvilket også betyder, at den er en bedre plante at satse på end majs.

Brugerbillede for Claus Jensen

Monsanto forklarer det selv på deres hjemmeside:

"Why Does Monsanto Sue Farmers Who Save Seeds?

Monsanto patents many of the seed varieties we develop. Patents are necessary to ensure that we are paid for our products and for all the investments we put into developing these products. This is one of the basic reasons for patents. A more important reason is to help foster innovation. Without the protection of patents there would be little incentive for privately-owned companies to pursue and re-invest in innovation. Monsanto invests more than $2.6 million per day in research and development that ultimately benefits farmers and consumers. Without the protection of patents, this would not be possible."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

God artikel,
som ikke kan komme omkring alle aspekterne ved gensplejsnings-problematikkerne eller Monsantos mildest talt horrible adfærd,
men som trods alt forsøger at få begge modsatrettede synsvinkler med.

Nu er jeg ikke specialet bange for tro og overbevisninger,
for det må jo være Monsantos tro og overbevisning om at de har retten på deres side til at opdyrke monokulturer og sætte sig tungt på store dele af verdens forbrug af såsæd og giftstoffer,
så indrømmelsen af at jeg bestemt er fuld af tro og overbevisning om fordelene af at landmænd kan gemme deres egen såsæd til næste år,
så lavt et forbrug af gifte som muligt
og at biodiversiteten i natur og kultur er stor og mangfoldig,
er til at bære.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Christensen

Den danske dobbeltmoral fortsætter.. Vi vil gerne have billigt kød opfostret på GMO soja og majs, men det skal ikke dyrkes her, for vi har en følelse af at det er forkert.

Det er forøvrigt ganske normalt at hybrider er infertile. Hvem gider spise en naturlig banan, fyldt med frø ?? Det har ikke noget at gøre med om det er Gmo eller "naturlig" forædling ("tilfældige" mutationer, hvor mennesket udvælger bestemte træk, eller ligefrem fremmer mutationer for at få forbedrede egenskaber.)

Jeg kan godt forstå modstanden mod manglende diversitet i landbruget, men lavere udbytte pr. hektar landbrugsjord betyder nu engang øget areal forbrug, så hvis man også vil bevare regnskoven har man lidt af et dilemma. (Den optimale verden ville jo nok være markant lavere kødforbrug og deraf følgende lavere efterspørgsel)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Bro

det er stærkt at man kalder modstanden sekulær eller religiøs: for mig handler det ikke om religion, ej heller at mennesket ikke bør gribe ind i naturen, det handler udelukkende om, at vi igen og igen har set industrien anprise noget og fremvise rapporter, der viser at produktet er farligt, hvorefter det må tages af hylderne, når der kommer lig på bordet, så det drejer sig mere om profitjagt og kynisme, end om skaberværk og natur-urørlighed.

Brugerbillede for Allan Christensen

Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens sørensen

På enhver måde glædeligt, at giftproducenten er forduftet. Nu mangler vi så helt at blive fri af Sydamerikansk GMO-soya og andre af lortefirmaets produkter, som aldrig har været nogen gevinst for nogen eller noget.
- Det bedste ville være, at firmaet blev lukket ned for aldrig at genopstå.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Der er meget religion i Danmark anført af organisationer som Greenpeace. På en måde er det ateismens blinde vinkel, idet et udgangspunkt, der aldrig omtales direkte, er, at naturen skal stå uberørt som en gave fra det, teistiske religioner kalder Gud.

Der er også lignende organisationer, der arbejder for beskyttelse af den danske nationalstat og vestlig overlegenhed, uden de fortæller direkte, at det er, hvad de gør. Talrige humanitære organisationer beskytter vestlig overlegenhed med nødhjælp og indforståede teser om, at andre folkeslag er for primitive til at kunne leve op til vestlige normer, og derfor har behov for hjælp. Andre organisationer er imod EU, angiveligt fordi de afskærer de fattige lande fra de rige, europæiske lande, men formentlig mere, fordi EU anfægter en indforstået tese om dansk overlegenhed. Langt de fleste danske socialister opfører sig som national-socialister, men det snakker vi heller ikke højt om, med mindre man er sindslidende, som jeg er. En dansk national-socialistisk tese er, at Danmark skal redde verden evt. med hjælp fra andre lande, der anerkender Danmarks overlegenhed.

Når jeg nu tænker over det, handler det nok om ateister, der selv vil være Gud, og derfor nidkært beskytter dels tesen om egen overlegenhed og dels naturen, som de ikke selv har skabt, men lader som om de har skabt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Hansen

GMO er dårligt for sundheden: http://www.greenmedinfo.com/blog/gm-wheat-may-damage-human-genetics-perm...

Nu tog jeg lige det link, for det er det nyeste, men der er mange advarsler fra uafhængige forskere, mens tilhængerne selvfølgelig går ud fra økonomiske termer.

Jeg fatter ikke at velbegavede, velsituerede mennesker ikke spiser økologisk. Du spiser mindre, fordi kroppen ikke skal bruge energi på at bekæmpe konventionelle forureningsstoffer. Du forurener ikke grundvandet. Du kan købe ind i små hyggelige butikker med kompetent betjening.

Brugerbillede for Jørn Boye

Jeg har intet mod gensplejsning, hvis den er 100% kontrolleret, men "humlen" er, at med de nuværende teknikker kender man kun de gener, som man beriger eller forarmer planterne med, man ved ikke hvordan, de nye gener eller de manglende gener kan samvirke med de eksisterende gener.
Det betyder, at de nye planter skal undersøges, efter at de er dyrket på forsøgsmarker.
De resultater som man får, er ikke nødvendigvis fyldestgørende. En ændring i vækstbetingelserne, f. eks. tørke og kulde i vækstperioden kan "tænde" for en ukendt samling, normalt "sovende" gener, der her kan skabe giftstoffer eller andre uhensigtsmæssige stoffer, f.eks. bitterstoffer.
Indtil man kan kontrollere hele processen 100%, bør man vente med gensplejsningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

kom lige i tanker om, jeg mangler dokumentation for hele præmissen for artiklen.
Er Monsanto større end Greenpeace? I hvert fald repræsenterer miljøorganisationer som Greenpeace hverken 'den lille land' el. befolkningen.

På Monsantos hjemmeside kan læses, de har 21.183 medarbejdere fordelt på 66 lande. Iflg. Wikipedia får Greenpeace sine indtægter fra anslået 2,8 mio. bidragsydere, og ejer fire skibe. Det fortæller mig, Monsanto er den lille, som blev kørt over af en international sværvægter. På den anden side havde Monsanto sidste år et overskud på $2 mia (ca. 12 mia. kr.).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin B. Vestergaard

Ja, der er meget religion i GMO debatten, både af teistisk karakter: vi skal ikke pille ved gud(erne)s skaberværk, og af sekulær karakter: det er forkert at pille ved naturens orden. Men ikke desto mindre er der mange gode grunde til at være, endog meget, skeptisk overfor GOM fra firmaer som Monsanto, der har en meget blakket historie.

Men jeg mener samtidig at det i høj grad er firmaer som Monsanto der skabt modviljen mod GMO i Europa. Vi er nok lidt mere konservative end folk flest er det i USA, og når så store firmaer kommer tromlende med dårlige GMO produkter og metoder, så har det her en tendens til at give bagslag.

GMO er i sig selv ikke problemet, det er måden det bruges på, men desværre er de store penge netop i at udvikle kemiafhængige afgrøder. GMO har potentialet til at afhjælpe en masse af vore fødevareudfordringer, men ikke hvis det gøres som Monsanto gør det. Løsningen er ikke at skabe sterile afgrøder, der kun kan gro ved brug af en masse kemiske hjælpe/bekæmpelsesmidler. Det skaber kun afhængighed af frø- og kemivirksomheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

uanset den teknologiske state of the art er det, når det gælder ting som medicin, fødevarer og miljø, katastrofalt og udviklingsbremsende at lade profitmotivet råde. Man kan ikke stole på forskning der bliver drevet af og præsenteret som PR for producenterne.

Monsantos ambition er at erstatte alle vigtige afgrøder på verdensplan med deres egne patenterede monopolafgrøder. Det medfører uhørt kontrol over verdens befolkninger, og Monsanto har allerede længe opført sig som en neofeudal politistat i staten med tusindvis af trusler, patentretssager, tvungne kontrakter etc.

Brugerbillede for John Vedsegaard

Desværre må ordet "sejr" tages med et gran salt.

Hvis ikke vi får styr på befolkningstilvæksten, vil den slags tiltag og nogle som er værre, blive nødvendige for at vi overhovedet kan brødføde os alle.
Ikke fordi jeg ønsker giftfabrikkerne skal fortsætte som de har lyst, dem vil vi meget gerne af med. Men problemet er stadig ikke løst og der er ikke engang en løsning i spil som debat, intet foregår der - suk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

Problemet med GMO-debatten er, at det kun er de useriøse, kapitalistiske forskere, der får ordet. Og når de seriøse, uafhængige forskere aldrig kommer til orde, får de useriøse forskere patent på "fornuften", og vi andre stemples som religiøse fanatikere.
Hvis kapitalismen var fornuftbaseret, vil den jo ikke eksistere.
Kapitalismen tjener jo stort på GMO. Men for os andre, er GMO en tikkende atombombe.

Brugerbillede for Claus Jensen

John Vedsegaard:

Monsantos "slags tiltag" er og vil aldrig blive "nødvendige". Der er masser af andre muligheder. En af de hyppigst nævnte er at stoppe det miljø- og sundhedsskadelige overforbrug af kødprodukter, hvilket vill ehave en omgående og gennemgribende virkning. Og der er masser af andre ideer. Indtil videre skaber Monsantos GMO-afgrøder det modsatte problem i vores del af verden, nemlig splittende konkurrence mellem dyrkerne, som resulterer i overproduktion, prisdumping, krise... den sædvanlige kapitalistiske mølle:

For farmers, the world is closing in and options are disappearing. Biotech crops, for instance, are clearly a bad deal in many ways—farmers can’t save the seed, they risk litigation from drifting patented traits, weeds are developing herbicide resistance, and important markets may decline to buy biotech food. So why are so many choosing to plant them?
To stay competitive. Grain processors want to buy soybeans, corn, and wheat as cheaply as possible—and in a free-trade world, they can just as easily buy from Brazil or China as they can from Canada or the United States. Farmers respond by trying to compete on volume, growing as much as possible to overcome low prices. And Roundup Ready soybeans are easier to manage, which allows farmers to farm more acreage with the same amount of labor and equipment, says Indiana farmer Troy Roush.
“The trouble is, there is only a finite amount of land available, so this puts fellow farmers at each other’s throats as we seek to rent and purchase additional land,” Roush says. “What used to be a tight, vibrant, functioning community is reduced to petty fighting for land.” When one of Roush’s neighbors called Monsanto and accused him of illegally saving seed, the company sued. “[It] cost us $400,000 by forcing us to defend a baseless claim by Monsanto. So the next time a farm comes up for sale, we may not be as competitive. The end result is a destruction of the social fabric of rural America. All because multinational corporations hold patents on life.”
Roger McEowen recommends some remedies for what ails agriculture. First, return to a policy of managing supply, of producing only what is needed for the marketplace. This would eliminate costly surpluses that drive down the prices farmers receive and which waste natural resources better preserved for future generations.

Monsantos produkter bliver ikke brugt til at brødføde de sultende masser, men hovedsageligt som et våben i en accelerende global kamp for at konkurrere hinanden ud af markedet. Det mønster kommer ikke til ændre sig blot fordi vi bliver flere, der sulter.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Mikkel Christensen

"Det er forøvrigt ganske normalt at hybrider er infertile. Hvem gider spise en naturlig banan, fyldt med frø ??"

Det er faktisk ikke det væsentligste problem for bananer, det store problem er, at på grund af manglende bio-diversitet uddør de typer af dessertbananer vi kender i Europa, da alle planterne er formeret ved rodskud - dvs. er naturlige kloner af moderplanten. I øvrigt er bananplanter i det store og hele ret infertile, hvorfor udvikling af bananer med frø sker ved håndbestøvning og planten sætter ganske få frø. Tidligere typer af dessertbananer er uddøde og man har ikke i dag en afløser for den type banan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@Mikkel Christensen:
"Den danske dobbeltmoral fortsætter.. Vi vil gerne have billigt kød opfostret på GMO soja og majs, men det skal ikke dyrkes her, for vi har en følelse af at det er forkert."

Det er typisk dansk: ude af øje, ude af sind.
Ligesom med buræg og børnearbejde...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

Da jeg nævnte "useriøse, kapitalistiske (korrupte) forskere", glemte jeg selvfølgelig at nævne Ingeniøren-segmentet. Men de har også et thumb-down bedømmelsessystem, ligesom Ekstra Bladet - det siger vist det hele...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@Claus Jensen:
Det tragiske er jo, at det toneangivende segment inden for naturvidenskaben, i bund og grund er pseudo-naturvidenskabelig, og dybt afhængig af kooperationernes interesser. De anser enhver form for inddragelse af samfundsvidenskabelige aspekter i forskning som ulogiske og unaturvidenskabelige, og derfor gør de sig slet ikke den slags overvejelser. Hvorfor de ikke inddrager dem, er pga. deres forvrængede syn på rationalitet, eller at de er bestukket til at udelade disse elementer, er jeg så ikke sikker på.

Prøv blot at gå ind på Ingeniøren, og læs kommentarfeltet i en tilfældig artikel om GMO. Så vil I se, hvad jeg mener.
Jeg tror så ikke, at det er alle på Ingeniøren, der er forskere inden for netop GMO-området. Mange af dem er nok bare menige studerende, ingeniører m.m., der lider af det samme, pseudo-naturvidenskabelige rationalitetssyn, der gør, at de skingert anklager alle GMO-modstandere for at være religiøse, dumme, uoplyste, paranoide, fremskridts-fjendske osv. Men i virkeligheden er det dem selv, de beskriver; fordi de snævert kun fokuserer på den videnskabelige evidens hos den ene, toneangivende fløj, men aldrig undersøger den videnskabelige evidens hos den uafhængige fløj - som i øvrigt får færre og færre forskningsmidler, fordi de netop ikke har Monsanto m.m., der smider milliarder efter dem.

Brugerbillede for Dennis Berg

"En protest, der handler meget mere om religion og moral end om miljø, sundhed og videnskabelig evidens – for det føles bare forkert at krydse gener fra en fisk med gener fra en tomat"

Sikke dog en omgang vrøvl! Der er slet ikke blevet forsket nok i effekterne af genmodificering, fordi de store spillere har modarbejdet det. Istedet er deres egne undersøgelser, som har en tidshorisont på 90 dage, blevet brugt i godkendelser overalt på jorden.
Som uafhængig forsker indenfor feltet udsætter man sig for den samlede styrke fra Monsanto & Co. Det er lobbyisme, det er smædekampagner, det er en hel hær af betalte debattører. Man vil blive trukket gennem mudderet som det sker med enhver, som sætter sig op imod kapitalmagten, og det får mange til at lade være.

Dertil er det svært for forskere at få adgang til de genmodificerede produkter i forskningsøjemed, da Monsanto har patent og nægter at udlevere nok data, under dække af "forretningshemmeligheder".
De forskningsresultater der er kommet frem, er ikke videre positive. En nylig undersøgelse viste en overvægt af kræfttilfælde hos GMO-spisende rotter. Andre undersøgelser har set på sammenhængen af Round-Up-resistente planter og det ekstreme forbrug af herbicider i den forbindelse, og effekterne kan være mange. Bidød, tab af biodiversitet (pesticidørkener), grundvandsforurening m.m. En helt tredje type effekt, er bio-kapløbet som er opstået, og som har gjort de konkurrerende arter resistente overfor GMO-Round-Up-komboen, hvortil svaret har været endnu mere Round-Up, med endnu større skadeseffekter.

Da man opfandt DDT bombede man glad løs med det i årtier (det bruges stadig i tredjeverdenslande). Uden at undersøge langtidsvirkningerne gik man målrettet efter at udrydde en specifik dyreart (malariamyggen), uden at vide, hvad det ville kunne betyde for naturens balance. Man fandt så omsider ud af, efter årtier med verden og os som forsøgsrotter, at DDT var ekstremt giftigt og resulterede i mange gener.
Hvad ved vi egentlig om langtidseffekterne af GMO? Hvilken effekt har det på naturen på 20, 50, 100 år? Hvad sker der når de konkurrerende arter udvikler sig? Vil vi skabe et monster af en natur, som til sidst bliver helt ukontrollérbar?

Vi er som et lille barn, der sidder på broen af Starship Enterprise og skrigende af grin hamrer hænderne ned i panelet, mens Foton-missiler flyver til højre og venstre. Vi aner ikke hvad vi gør med den ekstremt fine maskine, udviklet gennem milliarder af år, som naturen er.

Brugerbillede for Dennis Berg

Mosbak skriver:
"Artiklen springer hen over et ikke uvæsentligt punkt i Monsantos forretningsstrategi. En del af de genmanipulerede produkter er sterile, så man kan ikke tage frø fra afgrøden og bruge som såsæd næste år - hvilket tvinger fattige afrikanske bønder til hvert år at købe ny såsæd fra Monsanto."

En rigtig god pointe.
Monsanto søger profit, hvor der tidligere ikke var nogen. Man kan ikke tjene penge på, at folk bare hygger sig med deres egne planter, så man ledte efter en metode til, at kunne profitere på området. Det gjorde man ved at skabe noget, man kan tage patent på. Selveste livet.
GMO-afgrøder giver ikke større udbytte end almindelige, så grunden til, at næsten hele USA er skiftet til GMO-afgrøder, skal altså findes et andet sted.

Brugerbillede for Wilfred Gluud

Foreningen Liv og Natur uden GMO - Der indbydes til stiftende generalforsamling med dagsorden: 1/ Valg af dirigent og referent. 2/ Debat om navn og formål.
3/ Vedtægt og afstemning. 4/ Valg af bestyrelse og kasserer og
5/ Demonstration lørdag den 12. oktober: March mod Monsanto - World Food Day. Paroler og grundlag. Hvilke organisationer skal inviteres.
https://www.facebook.com/events/601430906546334/

Brugerbillede for jens sørensen

Den religiøse vinkel som der bliver henvist til, må stå for skribentens egen regning. En tro på GMO er lige så vel religiøs som det modsatte. En påstand uden hold i virkeligheden. Alle argumenter imod brug af GMO har i sjælden grad relateret til en virkelighed, som har afsløret giftindustriens løgnagtighed og dens ligegyldighed overfor biodiversitet og en ren natur.
- Der er overhovedet ingen argumenter, som underbygger brug af GMO, fat det dog!

Brugerbillede for robert jensen

Der er ikke meget natur tilbage i DK, alt for mange marker.Tænk hvis vi kunne producere det samme på en 1/100 del areal, både kød og korn.Resten omlagt til fri natur, ulve elge og hele molevitten.
Glem økologi og andet navlepilleri, som tingene står i dag er det kun videnskaben der kan bringe os videre, det kræver selvfølgeligt demokrati og nogle dygtige politikere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

robert jensen

Du er vist en naturromantiker af de helt store. Mere end 50% af det danske areal er udlagt til dyrkning af landbrugsafgrøder - og er på private hænder.
Hvis du har fulgt med i debatten om dyrkningsfrie zoner (10 meter) langs vore vandløb vil du have erfaret, at selv så lille en indskrænkning af retten til at disponere over "egen jord" har medført krav om erstatning.
Så din forestilling vil blot ende i at man som tilforn dyrker på det samme jordareal, blot med endnu mere sprøjtekrævende afgrøder, som måske - måske ikke - giver et højere udbytte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Christensen

Det synes som om at ”økologer” nu om dage fuldstændigt har glemt at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus man viser de vilde planter og dyr samtidig med at man bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt for at alle kan opleve, at de besidder et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til undren og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Ang. Den franske undersøgelse som der omtales

"Deres artikel bygger på forsøg med 200 af de mest udbredte forsøgsdyr til formålet, nemlig hvide Sprague-Dawley-albinorotter. Normalt kræver myndighederne kun, at rotterne bliver fulgt i tre måneder, men, argumenterer de franske forskere, i et menneskes livsforløb svarer det blot til, at de er unge.

De franske forskere har i stedet fulgt rotterne i hele deres livsforløb, hvilket for kontrolgruppen er cirka to år. Rotter, som fik Roundup i deres drikkevand eller spiste gensplejset majs, døde gennemsnitligt en del tidligere.

Problemerne begyndte allerede at vise sig efter fire måneder, hvor de første kræftknuder dukkede op i rotterne. Men generelt gik det blot hurtigere ned ad bakke for rotterne, som drak Roundup eller spiste gensplejset majs, end for kontrolgruppen."

"Tre af rotte-grupperne spiste majs, som rent faktisk blev sprøjtet mod Roundup, hvorfor deres skader kan forklares med rester af sprøjtemidlet i foderet

Men de øvrige tre grupper spiste genmodificeret majs, som netop ikke blev sprøjtet med Roundup. De udviklede også flere sygdomme og døde tidligere end kontrolgruppen.

Det giver forskerne en biokemisk forklaring på, som har at gøre med de genetiske ændringer, som Monsanto har foretaget for at gøre planten resistent over for Roundup."

http://ing.dk/artikel/undersogelse-rotter-dor-af-roundup-og-gensplejset-...
http://www.maskinbladet.dk/artikel/gmo-og-round-panik-breder-sig-i-frankrig
Anden interessant undersøgelse:

"

Twitter Facebook Email
Forskere advarer mod GMO-frø

Aborter hos kvæg fremkaldes af en ukendt organisme i genmodificeret lucernefrø, rapporterer amerikanske forskere
jf 01.03.11 | 13:42

Selvom det amerikanske landbrugsministerium for nylig godkendte genmodificeret lucernefrø, fremstillet af Monsanto, viser det sig nu, at forskere har fundet en helt ukendt organisme, der er årsag til infertilitet og aborter hos kvæg. Det skriver foodmonitor.se."

http://www.maskinbladet.dk/markbrug/artikel/forskere-advarer-mod-gmo-fro

Efterfølgende er den franske undersøgelse blevet kritiseret for antallet af rotter, selvom der så var flere end når sådanne stoffer normalt godkendes og over længere tid.
Jeg kan ikke længere finde der nøjagtige tal, men mener at op imod 80% af rotterne endte med tumorer i de belastede grupper.
Velbekomme

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes nu, det er ret let at indse, at mennesket ikke skal pille ved naturens gener. Bare fordi vi kan noget, skal vi ikke nødvendigvis gøre det. Det her er alvorligere end atomkraft. Mennesker får nogle kræfter til at ændre naturen, som ingen kan overskue hvad betyder. Så skulle man hellere holde sig væk. De gammeldags metoder til af forbedre landbruget var langsomme og kontrollerbare, lige fra trevangsbrug, braklægning over forædling gennem naturlig mutation og udvælgelse af det bedst egnede, hele plante og dyreforædlingsarbejdet var langsomt og i samarbejde med naturen, der kunne følge med. Med GMO er det noget helt andet, her er naturen ikke respekteret medspiller, den er totalt underkuet og underlagt menneskets forgodtbefindende, men mennesket kan ikke overskue hvad det gør, kun se afgrænsede gevinster og indtægter til ophavsmændene, men har ingen anelse om, hvad der sker uden for det afgrænsede synsfelt. Og alene den uvidenhed og usikkerhed burde få regeringer til at trække i nødbremsen.

Brugerbillede for jasper bertrand

Det var ikke befolkningen i Afrika der vandt. Og heller ikke i andre underernærede lande. Hold kæft for en samling uvidende fordomme der demonstreres ovenfor.
Men en konspirationsteoretiker har fået sine 15 minutter.
Og
@Dennis
Det anerkendes nu af WHO og FN organerne, og vist endda af Greenpeace selv, at skrækkampagnen mod DDT har kostet millioner af børn livet. Det anbefales nu at huse og sovesteder sprøjtes eller beskyttes med DDT behandlede net. Så også der ville det have været en fordel hvis de uvidende havde holdt kæft.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

'The GMO Angle

The IAASTD draft document is surprising for still another reason. Although supported by the World Bank, it does not offer much support for transgenic crops as the best hope, or even as a particularly useful tool, to alleviate the agricultural ills that beset developing countries, the hungry and the poor.

Most likely, inclusiveness and scarce support for GMOs by the IAASTD are in fact connected. It is probably no coincidence that a document arrived at transparently, using a tolerably democratic process (i.e. it was not written behind closed doors), and using a multidisciplinary approach, should conclude that GM crops have ‘lingering safety concerns’ and may even be harmful to rural development.

These conclusions in general, and the lack of support for GMOs in particular, are immensely unwelcome in some quarters. The publicity machines of Monsanto, Syngenta and others have not spent twenty years carefully positioning transgenics as the solution to every agricultural problem in order for them to be ignored by the largest and most diverse collection of agriculture and development policy experts ever assembled.

Last October, Monsanto and Syngenta resigned altogether from the IAASTD project. Though they gave no public reasons for their resignation, the industry body CropLife International told Nature magazine that an inability to make progress in arguing for GMOs was the fundamental reason (1).'

http://independentsciencenews.org/environment/science-media-failed-the-i...

http://www.greenfacts.org/en/agriculture-iaastd/

http://www.unep.org/dewa/agassessment/reports/IAASTD/EN/Agriculture%20at...

http://en.wikipedia.org/wiki/International_Assessment_of_Agricultural_Kn...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

jasper bertrand, hvad skal jeg stakkels uvidende ufrivillige konspirationsteoretiker gøre, når stoffer bliver sendt på markedet uden først at være gennemtest, andet end at holde mig orienterede. Som ikke-biolog må jeg være på vagt, når jeg læser om at en faretruende udvikling muligvis skyldes forskernes "uvidenhed" ...

...og når eksempelvis bidøden er mere udbredt i USA, der har mindre regulering i miljøet end Europa - ja så er jeg dobbelt på vagt

2009
Forskere nærmere forklaring på mystisk bidød
http://ing.dk/artikel/forskere-naermere-forklaring-pa-mystisk-bidod-101778

Fire år efter

2011
Vi sprøjter bier med gift og stjæler deres forsvarsstoffer
http://ing.dk/artikel/vi-sproejter-bier-med-gift-og-stjaeler-deres-forsv...

...og det har jo i øvrigt vist sig at vertikal spredning af modificerede gener (altså mellem ikke direkte beslægtede arter) trods forskernes forsikringer om det modsatte er mulig.

Er du sikker på du ikke mener det er den kommercielle udnyttelse af Afrikas jord der har tabt på Monsantos fiasko?

Brugerbillede for Mikkel Christensen

@Niels Mosbak
Jeg forstår ikke din pointe - jeg har ikke udtalt mig om problemer for bananplanten. Jeg har blot gjort opmærksom på at infertilitet hos hybrider ikke har noget at gøre med om der er indsat et gen ved transformation af planten. Og brugt bananplanten som eksempel.

I det hele taget synes jeg problemet i denne debat er de skarpe fronter. Man bør vel se på hvordan vi får et landbrug der både har højt udbytte (= minimere areal forbruget) men samtidig tillader en vis biodiversitet at eksistere, både blandt afgrøder og vildtlevende dyr / planter.

Dvs. måske en kombination af marker med genmodificerede planter og økologisk / biodynamisk produktion.

En af de store farer ved Gmo landbruget må være sårbarheden over for det selektionstryk som i hvert fald nogle af Gmo afgrøderne må formodes at udøve... Men sålænge modstanden er så stor i Europa kommer der heller ikke til at ske den nødvendige forskning i at imødegå disse problemer. Monsanto får til gengæld frit spil (manglende konkurrence) til at udbrede deres produkter til resten af verden..

En ting der personligt overraskede mig var da jeg fandt ud af at økologiske marker også godt må sprøjtes med sprøjtemidler. Et af de godkendte sprøjtemidler er jo forøvrigt Bt toxin fra en bakterie. Dette toxin er nu indsat i bl.a. bomuld, så de fleste render nok rundt med lidt Gmo i deres tøj uden at ane det. Og måske har de også spist det igennem økologisk mad.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Hvis etik og moral frigøres fra den sunde fornuft, så har man recepten på den religiøse verden, hvor fordomme og normer fastsat af en usynlig mand i himlen regerer menneskene.

GMO sagen er vel et eksempel på hvorledes den sunde fornuft i videre omfang end "normalt" blev sat ud af spillet ( - "takket" være skruppelløse firmaer og useriøse NGO'er).

Den "lille mand" taber i sidste ende hver gang , når fornuften suspenderes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jasper bertrand

@Bill Atkins
et af formålene med GMO er jo netop at få planter der ikke behøver så meget sprøjtning.
Og det er jo sådan at de kulturplanter man vil modificere ikke kan klare sig i naturen, det er jo ikke hveden der breder sig i grøftekanten. De fleste af de grønsager vi spiser er jo kunstigt udviklet over de sidste par hundrede år, og de kan heller ikke klare sig i naturen. Så spredning via nytteplanter er ikke særlig aktuel.
Men du kan da have ret i at det kan være svært at få en uhildet opfattelse da man jo kun kan regne med at Monsanto og DuPont kynisk hylder egne interesser. Men derfor har man jo også universiteter og sundhedsmyndigheder, Information journalister og Greenpeace folk gør det ikke nemmere at forstå området.
Så jeg kan ikke sige hvad du skal gøre, men jeg kan sige hvad du ikke skal gøre, du skal snart holde op med at drikke appelsinjuice og spise appelsiner, for uden GMO beskyttelse er det snart slut med appelsiner pga angreb fra citrus psyllider (insekter). En af de ubehagelige globaliseringskonsekvenser er jo at sygdomme, helt naturligt!, spredes over hele kloden. Og meget tyder på at det er slut med appelsinen, hvis ikke man beskytter den med et gen som formentlig vil komme fra spinat.
Og bananen er jo også truet, som anført ovenfor, her er GM dog vanskeligere pga manglende frø. Og at sådanne ting ikke er helt tomme trusler kan man se af at de bananer man spiste op til 1950, helt er forsvundet. Så at tro at mennesket i stort antal kan leve uden teknik og indgreb i naturen er meget naivt, hvis ikke det er menneskefjendsk søgen efter sensationsprofit og tilskud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Hansen

Videns jobsene flytter vel bare med til de hemmelige marker i Asien hvor man satser stort på at udvikle fremtidens fødevarer, til at brødføde verdens voksende befolkning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

"et af formålene med GMO er jo netop at få planter der ikke behøver så meget sprøjtning."

Jens Hansen:

Formålet med kommercielt GMO er at tjene penge, punktum.

Bundlinjen indtil videre er denne:

U.S. farmers are using more hazardous pesticides to fight weeds and insects due largely to heavy adoption of genetically modified crop technologies that are sparking a rise of "superweeds" and hard-to-kill insects, according to a newly released study.
Genetically engineered crops have led to an increase in overall pesticide use, by 404 million pounds from the time they were introduced in 1996 through 2011, according to the report by Charles Benbrook, a research professor at the Center for Sustaining Agriculture and Natural Resources at Washington State University.
Of that total, herbicide use increased over the 16-year period by 527 million pounds while insecticide use decreased by 123 million pounds.
Benbrook's paper -- published in the peer-reviewed journal Environmental Sciences Europe over the weekend and announced on Monday -- undermines the value of both herbicide-tolerant crops and insect-protected crops, which were aimed at making it easier for farmers to kill weeds in their fields and protect crops from harmful pests, said Benbrook.
Herbicide-tolerant crops were the first genetically modified crops introduced to world, rolled out by Monsanto Co. in 1996, first in "Roundup Ready" soybeans and then in corn, cotton and other crops. Roundup Ready crops are engineered through transgenic modification to tolerate dousings of Monsanto's Roundup herbicide.
The crops were a hit with farmers who found they could easily kill weed populations without damaging their crops. But in recent years, more than two dozen weed species have become resistant to Roundup's chief ingredient glyphosate, causing farmers to use increasing amounts both of glyphosate and other weedkilling chemicals to try to control the so-called "superweeds.""

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Robert Kroll - jeg vil nu sige, at etik og moral langt hen ad vejen udspringer af den sunde fornuft. Og de tre begreber lever glimrende uden religion. Og det er faktisk religionerne der låner af den almenmenneskelige sunde fornuft og den almenmenneskelige moral og etik. De tre begreber tilsammen omfatter også vores forhold til naturen, og anvendt på den, falder GMO bort som en acceptabel mulighed. Til glæde for den lille mand.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jasper Bertrand, - Formålet med GMO er vel at lave planter (afgrøder), der tåler giftsprøjten, og derfor overlever selvom der sprøjtes, mens alt det sunde og naturlige i naturen ikke overlever. Det har ingen godt af, undtagen GMO-producenten (så længe det varer).

De modificerede planter kan formentlig godt klare sig vildt i naturen et stykke tid, og sprede deres gener ukontrollabelt derfra. Kulturplanter generelt kan godt klare sig vildt, men får jo ikke den pleje og omsorg som i det dyrkede landskab, og skal konkurrere mod alt muligt andet.

Hvis citrusfrugter angribes af insekter er svaret ikke GMO, men skifte til andre sorter eller andre arter. I det hele taget kan man ikke gardere sig mod alverdens såkaldte sygdomme eller skadedyr, svampe, bakterier ved hjælp af GMO, det er ret nemt at indse.

I Afrika ville den lille mand også vinde ved en afvisning af GMO. Og vinde endnu mere hvis regeringerne ville anerkende deres jordrettigheder, holde udenlandsk landgrab ude, sørge for bedre infrastruktur og adgang til markeder, samt ikke mindst adgang til de vestlige markeder uden told og andre forhindringer.

Sider