Læsetid: 10 min.

Noget om penge

Hvis der er noget, der er styrende for det moderne menneskes tilværelse og livssyn såvel som for dagens politik, så er det penge. Trods det er pengenes væsen omgærdet af mystik og myter og kun dårligt forstået, selv af økonomer. Her er et forsøg på at gøre dig rundtosset på et højere niveau
Stenpengene på Yap. Selv om de største stenhjul er alt for tunge til at blive flyttet og fysisk udvekslet, regnedes de som lokal valuta, der kunne betale varer, tjenesteydelser eller jord. De tunge penge forblev, hvor de var – man markerede ved en handel blot, at de havde skiftet ejer.

Robert Harding

24. august 2013

Penge?

Penge er det, Joakim von And tager bad i i sin pengetank: klingende mønt i guld, sin vægt værd i samme, ikke sandt? Eller?

En dansk femøre fra 1964, støbt i zink, er ikke fem flade øre værd i daglig handel. Faktisk blev den annulleret som gyldigt betalingsmiddel for næsten 25 år siden, fordi den på det tidspunkt kostede otte øre at fremstille.

Omvendt kan 1964-femøren i dag være hundrede gange sin nominelle værdi værd på auktion.

Altså fem kr. – plus 10 kr. i forsendelse ved køb over nettet.

Så penge? Penge er, hvad vi gør dem til. Og vi har op gennem historien gjort dem til meget andet og mere end mønterne i von Ands svulmende pengetank eller vor egen mere beskedne portemonnæ.

»Langt fra at være et tilbehør til markedsøkonomien er pengene en vigtig dynamisk faktor i samfundet, måske den vigtigste af alle. Penge er alt for vigtige til at blive overladt til markedet,« skriver den britiske professor i socialvidenskab, Mary Mellor, i bogen The future of money.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Vedsegaard
  • Jens Christensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Flemming Scheel Andersen
  • Niels P Sønderskov
  • HC Grau Nielsen
  • Søren Rehhoff
  • Peter Jensen
  • John Fredsted
  • Edith og Vagn Bertelsen
  • Grethe Preisler
John Vedsegaard, Jens Christensen, Niels-Simon Larsen, Flemming Scheel Andersen, Niels P Sønderskov, HC Grau Nielsen, Søren Rehhoff, Peter Jensen, John Fredsted, Edith og Vagn Bertelsen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det ville nok have været på sin plads at forhindre forvirring og ukendskab (Mary Mellor) til Marx’ analyse af penge, frem for de fremførte påstande.

Det er til gengæld fint at citere Jesper Jensens tekst til merværdisangen: »Jeg laver no’ed, og jeg får min løn/Men det jeg laver, er mere værd, end det jeg får.«
– men konklusionen: »Hvordan sku’ ellers nogen blive rig uden at lave noget« er vel det, der giver det citerede udsagn mening.

I forståelsen (David Graeber) at penge er et tilgodehavende har vel kun mening, hvis det analyseres hvem der har noget til gode – nemlig de primære producenter, arbejderne – og ikke (det kapitalistiske) samfund.

At kalde det kapitalismens dilemma, at arbejderne må låne for at kunne betale prisen for de producerede varer (Mary Mellor) siger nok mest om tankegangen. Marx kalder det på sin side for »relativ overproduktion« og en af kapitalismens indbyggede modsætning.

Hvis man vil ud af dette »dilemma«, må man altså betale arbejderen den værdi der skabes i vareproduktionen, hvorved kapitalismen som produktionsmåde vil gå i opløsning.

Det sker nok ikke frivilligt, men kapitalismens evne til at udvide sit produktfelt med samtidig mulighed for profit indskrænkes over tid, ved at grænserne for udbytning bliver opbrugt og forarmelse af befolkningerne bliver et mere åbenbart resultat.

Desværre er arbejdernes bevidsthed omkring den politiske økonomi ikke på niveau med den faktiske udvikling af kapitalismen, så udbredelse og kendskab til Jesper Jensens gamle tekst om merværdien vil i dag være et stort fremskridt.