Læsetid: 3 min.

Bæreselen

[bæræse’læ], substantiv fælleskøn. Et seletøj skabt til at transportere børn og spædbørn på maven eller ryggen. Kendt som slynger siden oldtiden i store dele af verden, men er først introduceret til Vesten i 1960’erne. I denne uge afstod regeringen fra at give mænd mere tid med deres børn. Men så har vi da heldigvis bæreselen, som flere og flere mænd bruger
7. september 2013

Siden oldtiden har mennesket svøbt sine spædbørn eller båret dem i slynger på ryggen, maven eller hoften. På gamle egyptiske vægmalerier, på kinesiske vaser og hos naturfolk op gennem historien ses slyngen brugt som et transportmiddel til børn. Med et langt stykke stof viklet flere gange rundt om kroppen har barnet været båret tæt på morens krop, mens hun så kunne arbejde eller udføre praktiske gøremål i familien. Desuden tjente slyngen det formål at holde barnet væk fra farlige dyr eller kryb på jorden, så længe det ikke kunne gå. Måske af den grund var slyngen historisk set ikke kendt i den vestlige verden. Her har det til gengæld været udbredt blot at svøbe barnet, og fra historiske optegnelser fra den tidlige middelalder ved man, at spædbørn i vid udstrækning er blevet svøbt stramt som en puppe, så man kunne tage det med på arbejde i marken i en kurv eller – helt bogstaveligt hænge det op på væggen derhjemme.

Hos nordamerikanske indianere udviklede slyngen sig til det såkaldte cradleboard, der er lavet af en stofvikle, skind og træpinde som stivere. Cradleboardet er en slags kombination af en vugge og en slynge, hvor barnet ved at blive lagt ned i den stramme vugge let kan transporteres, stilles oprejst og i øvrigt skærmes mod vind og vejr. Det er i den udgave af slyngen, vi ser forlægget for det, vi i dag kalder bæreselen. Sideløbende forblev selve slyngen et ukendt fænomen i Vesten til helt op i sidst i 1960’erne, hvor særligt hippiebevægelsen tog slyngesystemet til sig i dens søgen efter autenticitet.

Den bæresele, vi kender i dag, blev opfundet og introduceret af den svenske opfinder Björn Jakobsen i begyndelsen af 1970’erne. Ti år før havde han lagt småbørnsfamilier over hele kloden ned med opfindelse af skråstolen, og herefter havde han stiftet firmaet BabyBjörn, der nu søgte nye succeser. Sammen med overlæge John Lind fra Karolinska Sygehus i Stockholm og sin kone Lillemor udviklede han bæreselen efter amerikanske lægers forskningsresultater hos blandt andet indianerne. Her fremgik det blandt andet, at tæt kontakt og tilknytning til det helt lille barn spiller en væsentlig rolle for hele persondannelsen, og blandt de vigtigste punkter for denne tilknytning er den tætte fysiske kontakt med barnet.

Millioner af nybagte forældre brugte herefter BabyBjörns bæresele, og helt frem til 1990’erne var den næsten uden konkurrence på markedet. Men langsomt bredte slyngemodellerne sig fra hippiemiljøerne, og efter ’ring-slyngen’ blev opfundet i slut-80’erne begyndte BabyBjörn at møde konkurrence og ideologisk modstand. Kritikere mente, at BabyBjörns design var dårligt for barnets ryg, og hvor barnet i de fleste slynger vender fronten mod den voksnes krop, vender det i de fleste BabyBjörn-modeller væk fra den voksnes krop, hvilket skulle virke stressende på barnet.

I dag er der mange typer bæreseler og mange, der i højere grad læner sig op ad slyngens oprindelse . Det er blevet mere normalt – særligt i storbyer, hvor barnevogne er sværere at manøvrere med – enten at gå med slynge eller bæresele. Tidligere har det endvidere været svært for mænd at se sig selv med en bæresele, oplyser firmaet ErgoBaby, der er blandt de store producenter i den nye bølge, men efterhånden er næsten 20 procent af deres kunder også mænd. Måske de kunne sælge endnu flere, hvis regeringen i denne uge ikke havde valgt at droppe den øremærkede barsel til mænd.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu