Læsetid: 5 min.

»For mig betyder trænerens tillid alt«

I minutterne før lukketid skiftede Real Madrids tyske midtbanemotor Mesut Özil til engelske Arsenal. Nu græder de i Madrid – og jubler i Arsenal
Køb. Med købet af Özil viser Arsenal, at de ikke kun er en klub man forlader.

Gerard Julien

14. september 2013

Real Madrid-fans over hele verden græd salte tårer, da den elegante, offensive midtbanespiller Mesut Özil skiftede til Arsenal på transfermånedens sidste dag, den 2. september. Salgspris: 500 millioner kroner, og dermed er Özil den dyreste tyske fodboldspiller i historien. Det var samme dag, som Gareth Bale blev præsenteret for et forvænt, madrilensk publikum på Estadio Santiago Bernabéu. De er vant til at se galaktiske stjerner komme og gå på de kanter. Nu er Özil væk, og det har sendt chokbølger langt ind i fodboldverdenen. Han var ikke nem, på mange måder en humørspiller, men stort set altid en fornøjelse at se på. Den 24-årige tysker fremhævede selv, at han ikke følte klubbens opbakning, og avisen Süddeutsche Zeitung kaldte landsmandens »flugt fra Cirkus Real Madrid« og over i armene på en tysktalende Arsene Wenger for en »smart beslutning«.

I timerne efter den overrumplende nyhed stod koryfæerne i kø for at lufte deres overraskelse. For eksempel den tidligere Arsenal-spiller, Cesc Fàbregas:

»Jeg var oprigtigt forbløffet over Özils transfer. For mig at se var han den næstbedste spiller i Real Madrid, lige efter Cristiano Ronaldo. Özil bliver et hit i Arsenal,« udtalte Fàbregas.

’Det er ikke for sjov’

Den tyske landsholdstræner Joachim Löw blev citeret for at sige, at Madrids salg var »uforståeligt«, men mente samtidig, at Özils beslutning var fornuftig. Özil ville blive Arsenals nye superstjerne, ingen tvivl om det, og med Arsene Wengers legendariske spillerpleje og London-klubbens æstetiske stil på grønsværen kunne det kun blive et lykkeligt ægteskab, konkluderede Löw.

»Det kom ikke bag på mig, for jeg havde vidst det i to eller tre dage,« udtalte den tidligere holdkammerat og gode ven Sami Khedira.

Og Khedira lagde ikke fingrene imellem:

»Det er ikke for sjov det hér. Fra et sportsligt perspektiv kommer det til at gøre ondt på Real Madrid,« sagde den 26-årige midtbaneslider i München.

Paul Ingendaay, Frankfurter Allgemeines Spanien-korrespondent, sagde det ikke direkte, men det stod mellem linjerne: På et Real Madrid-mandskab anno 2013/14 med trioen Isco-Ronaldo-Bale oppe foran var Özil simpelthen blevet til overs. Desuden var Angel di Maria mere indstillet på at tage løbene tilbage, når der var brug for det, og i den dybe playmakerrolle var Luka Modric endelig vågnet til dåd. Ingendaays dom over Özils præstationer de sidste tre sæsoner i den hvide trøje er tankevækkende:

»Özils åndeløst elegante spil var skabt til drømme. Ikke til trofæer.«

Mobbet ud af Madrid?

Tvivlen på en Real Madrid-fremtid går i hvert fald tilbage til maj 2013, dengang José Mourinho stadig var træner for kongeklubben. Mustapha Özil, som er Özils far og agent, regnede med, at Florentino Pérez, Reals præsident, ville tilbyde en kontraktforlængelse udover 2016 og desuden en lønstigning, som blot tilnærmelsesvis afspejlede sønnens brede popularitet blandt fansene. I stedet blev Mustapha Özil mødt med bekymring fra klubbens side om sønnens engagement i madridismo, altså selve dét at spille – og velsagtens ånde – for Los Blancos. Özil var én af de mest allround vellidte i omklædningsrummet (både Sergio Ramos og Ronaldo har offentligt begrædt tabet af Özil), men ifølge Pérez og store dele af den spanske sladderpresse var Özil også glad for at gå i byen. Lidt for glad.

Så lagde Mustapha Özil en føler ud til Premier League-klubber. Og da forhandlingerne igen gik i hårknude for lille måned siden, ringede Arsenal. Efter sigende var Özil-familien dog stadig i tvivl, og så sent som onsdagen før transfer-deadline bedyrede tyskeren sin uforbeholdne kærlighed og loyalitet til Real Madrid. Rygterne siger, at Carlo Ancelotti, Madrids nye træner, derefter tog en snak med Özil og gjorde ham det klart, at stampladsen var truet. Dén udvikling forklarer overskriften i Bild:

»Real Madrid mobbede Özil til Arsenal.«

’Tillid betyder alt’

I forrige uge – den 3. september – fortalte Özil til Die Welt, at det var, som om telefonsamtalen med Arsene Wenger »havde tændt en knap« i ham.

»Jeg tænkte, at det, han siger til mig, lige præcis er det, jeg har savnet i Real Madrid: gennemsigtighed, tillid, respekt. Wenger forklarede præcist, hvordan han ser mig som fodboldspiller, hvordan han vil bruge mig, hvad han forventer af mig, og hvad han håber, jeg vil bidrage med,« sagde Mesut Özil.

»Jeg er en spiller, som virkelig har brug for trænerens tillid,« indrømmede Özil til dfb.tv, det tyske landsholds officielle kanal.

»Bare for nogle dage siden var jeg overbevist om, at jeg ville fortsætte i Madrid, men der gik ikke lang tid, før jeg fandt ud af, at jeg ikke havde trænerens eller mine overordnedes opbakning. Jeg ser virkelig frem til at spille for Arsenal, fordi jeg har trænerens opbakning. For mig betyder det alt.«

Wengers interesse i assist-kongen, som Özil ofte kaldes, er ikke ny. Arsenal-træneren havde ham allerede i kikkerten tilbage i 2007, da Özil var hos Schalke, og beundringen nåede nye højder, da Özil i 2009 stod i spidsen for det tyske landsholds 4-0-sejr over England i U21-EM-finalen. Wenger var også ude med snøren, da Özil året efter var et af de store nye navne ved VM 2010, men som bekendt sikrede Florentino Pérez sig den tyske guldfugl for 100 millioner.

Da Özil stadig var U21-spiller, var træneren og den tyske legende Horst Hrubesch nærmest ekstatisk i sin lovprisning:

»Det er rigtigt, at vi taler meget om udenlandske spillere i Tyskland. Men vi har altså vores Messi. Vores Messi er Özil.«

Guardian-journalisten Amy Lawrence er overbevist om, at Mesut Özil kan revitalisere Arsenal. Som klub, som fænomen, som trendsætter. Måske er Özil den nye Dennis Bergkamp?

Har godt af at forlade Madrid

I 1995, da Bergkamp skiftede fra Inter til Arsenal, ændrede han alting. Arsenal blev en klub, der spillede smuk fodbold, en klub, man kunne holde med af lyst, og da Arsene Wenger kom til året efter, i 1996, var transformationen uigenkaldelig. Med Wenger kom en professionalisering, som bredte sig langt ud i Premier Leagues afkroge, og London-klubben og den unikke gentænkning af hollandsk totalfodbold – som netop blev kombineret med englændernes sans for hurtighed og presspil – fik en global appel.

Her kommer Özil ind i billedet. Han er den nye Zeitgeist. Da han kom til Madrid, sagde den tidligere sportsdirektør, Jorge Valdano, at han »ville komme til at definere det næste årti«. Xabi Alonso er citeret for at sige, at man »ikke laver spillere som Özil længere«, og Mourinho kaldte ham »unik«. Set med Arsenal-briller er der også en anden ting: Købet af Özil er beviset på, at Arsenal ikke bare er klubben, man forlader. Tænk bare på Ashley Cole, Thierry Henry, Fàbregas og senest Robin van Persie.

Özil kan også kigge på en eksklusiv gruppe af superstjerner, som absolut ikke tog skade af at få sparket i Real Madrid. Wesley Sneijder og Arjen Robben fik stor succes i henholdsvis Inter og Bayern München, og tiden vil vise, om det samme kan ske for Gonzalo Higuain, som Real solgte til Napoli i sommer.

Lige nu er Özil ét af de bedst sælgende fodboldbrands i Premier League, og det kan man se på trøjesalget. Özil sælger fem gange så mange trøjer som Gareth Bale. Det må have været en underlig fornemmelse for Real Madrids ledelse at høre fansene på Bernabéu til Bales præsentation mandag den 2. september skråle af fuld hals: »Lad’ vær’ at sælge Özil. Lad’ vær’ at sælge Özil.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu