Læsetid: 9 min.

Elitens brutale adgangsritualer

Den svenske elite er ramt af ny skandale, efter at flere yngre elever på Lundsberg kostskole er blevet brændemærket af de ældre. Men episoderne er ikke enkeltstående uheld – de markerer adgangen til den svenske overklasse. Et overgangsritual, man kender fra alle kulturer, og som nødvendigvis må bestå af vold, tortur og ydmygelser
Ritual. Eleverne på kostskolen Lundsberg må overleve en nats overgreb for at få adgang til den svenske elites fællesskab. Når de voldelige ritualer en sjælden gang imellem har fundet vej til offentligheden, har de vakt skandale. Men eliten ønsker selv at bevare traditionen, som adskiller overklassen fra masserne.

Jessica Gow

28. september 2013

Sverige er chokeret. Det er Agnes Hellström ikke. »For en kostskoleelev er det en selvfølge,« siger hun om de drenge fra elitekostskolen Lundsberg, der blev vækket midt om natten, fik bind for øjnene, fik at vide, at de skulle lægge sig på gulvet og fik fortalt, at de skulle brændemærkes på ryggen med bogstavet ’B’. Det var en del af indvielsesritualet for skolens nye elever, en del af det, der skulle få dem til at høre til. Men ritualet gik galt. To af drengene blev så alvorligt forbrændt, at de måtte på skadestuen.

»Det er en del af kostskoletilværelsen. Det, der er mest forbavsende i denne her sag, er, at det er kommet frem,« siger Agnes Hellström om skandalen, der for en måned siden helt exceptionelt fik lukket skolen, fik skolens, rektor Staffan Hörnberg, fyret og afsat bestyrelsen, hvorefter den efter heftig debat fik lov til at åbne igen.

Agnes Hellström har selv gået på Sigtuna, en af de tre svenske rigskostskoler, hvoraf Lundsberg er den fineste. Det er her, prins Carl Philip, Wallenbergerne og Wachtmeisters har siddet på skolebænken. Her er antallet af adelsbørn 100 gange større end i samfundet generelt.

Agnes Hellström er selv en del af overklassen – født ind i Ekman-slægten – så hun ved, hvad hun taler om, og især, hvad man ikke taler om. Og det er, at de yngste elever bliver kaldt for tarme af de ældre, at de bliver tvunget til at pudse de ældre elevers sko, at de ikke får lov til at gå ind ad de samme døre som de ældre, at de bliver hevet ud af sengen midt om natten og får stukket et rør ind i munden, hvorefter de bliver befalet at lukke alle ’kanaler’, idet der bliver hældt store mængder vand ned i røret. Ubåden, bliver manøvren kaldt. Ubåden, fordi den i lighed med waterboarding får eleven til at føle, at han drukner.

»Det er kun kommet frem, fordi de her elever ikke har forstået skolens kultur og de mekanismer, der styrer den,« siger Agnes Hellström, der i høj grad har forstået skolens kultur, men alligevel har brudt tavsheden, først med sin roman Ränderna går aldrig ur (Striberne forsvinder aldrig) fra 2009 og nu med sin reportagebog om de tre rigskostskoler Att vara utan att synas (At være uden at kunne ses), der udkom samtidig med skandalerne på Lundsberg. Bogens titel er mottoet for hendes egen slægt og senere også Wallenberg-familien: at man skal være en magtfuld kraft i samfundet, men at denne kraft skal være helt usynlig. På samme måde som de avancerede adgangsritualer på Lundsberg, der giver elitens børn adgang til Sveriges magtfulde overklasse.

»De her skandaler er kun toppen af isbjerget, det kan man være helt sikker på,« siger hun.

»De er kun nået ud til offentligheden, fordi der er nogle få, der ikke har accepteret kulturen og i stedet protesteret, formentlig fordi de ikke tilhører de gamle familier, der har gået på skolen igennem generationer, og som derfor ikke har fået videregivet vigtigheden af ritualerne af deres familier.«

For i de senere år er der kommet flere og flere elever fra nyrige familier, og de har ikke samme loyalitet over for skolen som de gamle.

Lidelsesmyten

Det er ikke første gang, skolen er blevet ramt af mishandlingsskandaler. Første gang var i 1993, da forfatteren Jan Guillou, som er tidligere elev ved Lundsberg, skrev bogen Ondskaben, en selvbiografisk roman om skolen, som han i bogen kalder Stjärnsberg. Den seneste skandale var i 2011, hvor en elev på skolen anmeldte til myndighederne, at han var blevet mishandlet nede i en kælder, og en ældre elev endte med at blive dømt. Efter mishandlingsskandalen opstod en større diskussion om rigskostskolerne i Sverige. To forstandere for elevhjemmene på Lundsberg endte med at sige op, fordi de i årevis havde forsøgt at stoppe volden uden held, fordi »volden var institutionaliseret«, som de sagde. Tidligere rektorer havde forsøgt at gøre op med den, men var blevet tvunget til at gå efter kun et halvt eller et helt år i rektorstolen, formentlig presset ud. Staffan Hörnberg, skolens seneste rektor, sad i ni år. Hvert år tog han tilfældigvis af sted på rypejagt netop den weekend, hvor indvielsesritualerne foregik. Han varetog bestyrelsens interesser, lyder dommen fra Agnes Hellstöm. Og bestyrelsens interesser var at opretholde ritualerne.

Ritualerne har to funktioner, siger svenskeren Petter Sandgren, der skriver ph.d.-afhandling om de svenske rigskostskoler i et globalt perspektiv ved European University Institute i Firenze.

»Der er den logiske og den mytologiske funktion,« siger han. Den logiske går ud på, at der på en skole med flere hundrede elever og kun 20-30 voksne er brug for små enheder, der styrer grupperne. Man giver magt til de ældre elever, der får til opgave at styre de yngre. Den mytologiske går ud på, at man mener, det er en god måde at skole eleverne til at blive en fremtidig elite på.

»Det er det mytologiske billede, som bliver indpodet i nye elever gennem generationer: At de skal forberede sig på at styre, og at de skal forberede sig på at blive stærke ledere i fremtidens Sverige. Skolen bliver et stærkt hierarkisk system, hvor man får lov til at arbejde sig op fra bunden, ligesom man også ser det i dele af erhvervslivet,« siger Petter Sandgren, der ser samme mønster på kostskoler over hele verden. Det gælder både de gamle, klassiske kostskoler som britiske Eton, der er et stærkt forbillede for Lundsberg, og de nyere kostskoler i USA, der er blevet ramt af adskillige skandaler, et par af dem på baggrund af mishandling, der endte med, at der var elever, som mistede livet.

»Det er en dynamik, der gør sig gældende på kostskoler over hele verden, helt sikkert også på Herlufsholm i Danmark. Man skal bevise, at man er værdig til at tilhøre en særlig gruppe, og det bliver man testet for gennem vold og ydmygelse. Man skal vise, at man gør alt for gruppen, og at man underkaster sig den.«

Agnes Hellström oplevede selv, hvordan man bliver både offer og gerningsmand på samme tid. Ved Sigtuna blev hun udsat for det samme, som hun senere selv udsatte andre for.

»Det er en slags rejse,« siger, »hvor man som ny elev bliver udsat for noget ekstremt ubehageligt, som man senere får lov til at høste frugterne af«.

Hun gjorde det. Det hele, egentlig uden at tænke videre over det. For det var blevet en naturlig del af det at gå på Sigtuna, at man først tjener de ældre for siden selv at blive serviceret. Hos drengene blev det oftest materialiseret på en mere voldelig måde end hos pigerne.

»Jeg indviede de nye på samme måde, som jeg selv var blevet indviet. Vi samlede madrester fra en hel uge, spredte dem ud på sække nede i kælderen, fik de nye til at kravle rundt i dem med bind for øjnene og fik dem til at spise det, hvorefter de fik lov til at fremsige samme ed, som jeg selv havde fremsagt i sin tid,« siger Agnes Hellström, der i forbindelse med et indvielsesritual hos drengene havde skrevet en pornonovelle, som hun læste op.

»Der sad fem drenge med bind for øjnene, mens jeg læste op. Fem piger, som jeg selv havde taget med, tog på deres kroppe for at give dem erektion. Det var ekstremt ubehageligt, men der var ingen vej ud af situationen. Det er egentlig det, jeg prøver at forklare i min bog: at vi bliver formet af systemet. At vi, hvis vi kritiserer skolen, automatisk kommer til at kritisere os selv. Hvis jeg siger, at der er noget i vejen med skolen, så siger jeg, at der er noget i vejen med mig selv.«

Det skal kunne ses

Professor i antropologi Rane Willerslev kalder ritualerne for klassiske overgangsritualer. Rites de passage, ritual passages, som er universelt udbredt i alle kulturer. Han har specialiseret sig i stammefolket yukaghirerne, og selv om nomadefolket i Sibirien og den svenske overklasse i de värmländske skove kulturelt set ser ud til at være lysår fra hinanden, ligger sammenligningen ligefor: »Det er drenge, for det er det oftest, som bliver udsat for tortur af mænd i overgangen fra dreng til mand. Jeg kan ikke se det på anden måde,« siger Rane Willerslev og forklarer, at overgangsritualet har tre faser. Først er der seperationsfasen, hvor man bliver adskilt fra normalsamfundet. Siden er der liminalfasen – den mellemste fase – hvor alle logikker bliver vendt på hovedet, hvor man bliver tortureret og ydmyget, bliver tævet af maskerede mænd, tøjet bliver taget fra en, man bliver mishandlet i en periode fra dage til uger, for siden at nå den sidste fase: reinkorporationsfasen, hvor drengene bliver genindlemmet i samfundet med en ny status.

»Det er vildt velkendt. Du finder det i alle kulturer i den ene eller den anden form. Du har det i militæret, og du har det på kostskolerne. Der er ikke noget odiøst i det, men grunden til, at vi synes, der er noget odiøst i det, når det rammer en svensk kostskole, er, at vi i vores del af verden forbinder civilisation med mindre fysisk vold.«

Brutaliteten er ikke noget tilfældigt biprodukt. Overgangen fra én status til en anden skal kunne mærkes på kroppen og i sindet, og det er ofte brutalt.

»I nogle kulturer danser du soldansen, hvor du får pinde stukket igennem brystmusklerne og danser, til du besvimer. I andre får du dit urinrør smadret. Folk er blevet dræbt. Det skal være voldsomt, fordi du skal få en vision, som du bringer med dig videre i livet. Det skal kunne ses, og det skal kunne mærkes, også efterfølgende, for overgangen til en ny funktion og et nyt ansvar er vigtig. Og når du har været igennem disse lidelser, får du retten til at udøve det på næste generation.«

Skandaler skader ikke

For hvad betyder én nats overgreb i forhold til et helt livs samhørighed, som Agnes Hellström spørger. Og det er sådan, disse skoler skal ses, ifølge Petter Sundström. Som en stor familie. Overklassen i Sverige skulle integreres nationalt, det var funktionen fra starten, og overklassefamilier sendte deres børn til Värmland fra Malmø, Göteborg, Norrland og Stockholm. Adelen, erhvervslivet og bourgeoisiet skulle møde hinanden, ofte blev de gift med hinanden, venskaber blev knyttet, de mødte hinanden ude i erhvervslivet og hjalp hinanden.

»På den måde var det først og fremmest en social elite, der på skolen blev overført til de økonomiske kredse,« siger han og fremhæver, at tilstrømningen til elitekostskolerne var enorm lige netop i efterkrigstiden, da det socialdemokratiske Folkhem, den socialdemokratiske velfærdsstat, blev bygget op.

»Det var lige netop her under den ligestillede utopis tid, at internatskolerne fik deres storhedstid. Mens klassesamfundet blev afmonteret, blev den opretholdt her, langt ude på landet, for eliten ville ikke være en del af massen. Der var en tydelig alternativ vej igennem uddannelsessystemet, som begyndte her i Lundsberg, og som staten accepterede, fordi disse familier ellers havde sendt deres børn til Schweiz og USA. På den måde havde staten mistet en vigtig samfundsgruppe.«

Den klub vil stadig flere tilhøre i dag, ifølge Petter Sundström. For kostskoler er i gigantisk vækst verden over.

»Det er ikke noget, der tilhører 1800-tallet. Lundsberg har fået mange elever med ’nye penge’ i de senere år, og det er også et globalt mønster, man ser i nyere kostskoler i Shanghai og på gamle som Eton, hvor nye, rige familier vil gøre deres nye penge gamle. De vil tilhøre overklassen. Derfor skader disse skandaler slet ikke skoler som Lundsberg, tværtimod. Ritualerne gør skolerne mytologiske, og det gør dem endnu mere attraktive for dem, der gerne vil være en del af denne overklassemytologi.«

Måske er det derfor, så mange af skolens tidligere elever er gået ud i medierne og har forsvaret deres gamle skole. Måske er det derfor, Agnes Hellström tidligere har fået kritiske henvendelser, når hun udtalte sig om volden. Ritualerne skulle gemmes væk på Lundsberg, i det gule stenhus midt i de värmländske skove, væk fra samfundet, afsondret fra det svenske Folkehjem, væk fra medierne og flere hundrede kilometer fra nærmeste storby. Her kunne eliten passe sig selv. Men om ritualerne bliver ført videre er spørgsmålet. Den nye bestyrelse, som blev nedsat efter den seneste skandale, er ikke længere sammensat af gamle elever. Den har tværtimod intet med skolen at gøre.

»Det er aldrig sket før,« siger Agnes Hellström. »Det bliver virkelig interessant at se, hvad der sker med skolen nu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Emma Koppel
  • Reda Ammari
  • Jakob Silberbrandt
  • Kalle Nielsen
  • Per Torbensen
  • Tom Paamand
  • Jesper Wendt
Emma Koppel, Reda Ammari, Jakob Silberbrandt, Kalle Nielsen, Per Torbensen, Tom Paamand og Jesper Wendt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fascisme er i Sverige et godt skjult vilkår både i overklassen som i underklassen. En sammenkobling kan udvikle sig katastrofalt.

Det forklarer hvorfor de aldrig kan noget, de bruger tiden på urgamle traditioner. Samtidig er det kun de afstumpede typer der optages, hvilket ikke er befordrende for et samfund. Man må håbe de kommer den syge kultur til livs, inden de kommer andre til livs. Hvor er Shin Bet når man har brug for dem.

Lise Lotte Rahbek

"Sådan er det jo" - på overklasseklanens vilkår.

Jeg er lidt rystet over tonen i artiklen, som ikke synes at mene, at noget bør ændres.

Kalle Nielsen, Reda Ammari, Heidi Larsen, Vivi Rindom, Henrik Nielsen, lars abildgaard, John Victor Lorck, Rune Petersen og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Ja-det er ikke så svært at forstå,hvorfor verdenen ledes af psykopater eller bare dysfunktionelle ledere.

Filo Butcher, Kalle Nielsen, Jens Falkesgaard, Katrine Visby, Reda Ammari, Hugo Pieterse, Kim Houmøller, Jacob Mathiasen, randi christiansen, Henrik Nielsen, Lars Kristensen, lars abildgaard, Jens Kofoed, Niels Engelsted, John Victor Lorck, Peter Taitto, Rune Petersen, Alan Strandbygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Er der nogen der bider mærke i at til trods for at de familier de børn og unge kommer fra ofte er dybt konservative og individualistiske så er det "At Gøre Alt For Gruppen" der bliver fremhævet.
Et meget kommunistisk/socialistisk princip som jo nok kan anvendes når det gavner eliten og deres afkom.

Filo Butcher, Reda Ammari, Hugo Pieterse, Heidi Larsen, Vivi Rindom, Peter Ole Kvint, Dana Hansen, Tue Romanow, Mark Helsing, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Sørensen

Dysfunktionelt er det ord der først falder mig ind. Men så længe hr og fru dk stadigvæk ser op til den "elite" som pt styrer landet (og nej jeg tænker ikke på politikerne) så sker der ikke noget. Så de kan sikkert længe endnu få lov at udleve deres primitive invielsesritualer og dermed styrke sig selv i ideen om at de er overmennesker og mere værd end resten af befolkningen.
Har du ikke ædt lort eller drukket pis på skolen, så må du nøjes med at gøre lokummer rene resten af livet til stadigt nedadgående lønninger. Er du blandt de "priviligerede" bør du ikke nøjes med 20 mill. Årligt - så er du mere værd.

Jens Falkesgaard, Reda Ammari, Hugo Pieterse, Henrik Nielsen, John Victor Lorck, Karsten Aaen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Fagging ( yngre elever der er tjenere/ slaver for de ældre elever) er et gammelt fænomen, kendt fra starten af 1800 tallet, men sikkert ældre. Det skulle tjene det formål at lære eleverne ydmyghed, diciplin og ikke mindste at lære dem at håndtere kommende tjenestefolk og underordnede korrekt. Udvikle karakteren i en ædel retning ved at give indsigt i både master and servant rollerne.

Filo Butcher, Reda Ammari og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Sørensen

"Leder" betyder vel egentlig at "gå foran/vise vejen". Så nu ved vi hvor vi skal hen og hvilket samfund vi skal have....

Peter Ole Kvint, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

"De døde poeters klub" eller "Zappa"?

De mener jo nok der skal ganske særlige ting til, når de nu en gang er nogle ganske særlige mennesker. Det er det der er bekymrende.

Jeg har ikke rigtig noget intelligent at sige til dette her. Men hvordan skal jeg også kunne reflektere intelligent på noget uintelligent? Jeg er jo kun et menneske.

Kunne de ikke nøjes med at spise snegle, lige som alle andre?

Reda Ammari, Heidi Larsen, lars abildgaard, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

De fleste amerikanske toppolitikere er jo på samme måde medlemmer af Scull And Bones, dødskulten. Der arbejdes med ekstreme satanisk lignende optagelsesritualer. Nyd skrigene af absolut vanvid, fra denne journalists skjulte videooptagelse af et nyt medlem der skal optages i Scull and Bones. http://youtu.be/d7Kl1_KH2J4

Blandt andet er følgende velkendte elitefamilier medlemmer af Scull & Bones:

Whitney, Taft, Jay, Bundy, Harriman, Weyerhaeuser, Pinchot, Rockefeller, Goodyear Sloane, Stimson, Phelps, Perkins, Pillsbury, Kellogg, Vanderbilt, Bush, Lovett.

Ligesom Bush'es såkaldte "modstander" i 2004 John Kerry også er dokumenteret medlem.

At der derfor findes skyggeregeringer, bestående af medlemmer, med de psykopat lignende træk, man uundgåeligt må besidde for at acceptere disse typer ritualer, er således ikke nogen feberfantasi, men lang langt mere sandsynligt end usandsynligt.

Det mest bekymrende ved alt dette, er ikke at afsindigt magtfulde mennesker mødes i hemmelighed og tilraner sig mere magt, styrer fra kulisserne og i sidste ende definerer store dele af dit liv og vores verden. Det har de antageligvis altid gjort.

Det mest bekymrende er den ufattelige hjernevask, der gør at mange mennesker ukueligt nægter at acceptere at det kan forholde sig således. Denne naive, nær infantile tiltro, til at systemets ydre skuespil og facader, er faktiske og kan tages for pålydende, har jeg altid opfattet som et af de mest skræmmende træk ved det moderne menneske.

For det indikerer at vi er blevet skolet og tilrettet så ekstremt effektivt, at vi ikke kan acceptere det åbenlyse. At magt korrumperer. At eliter findes og naturligvis mødes og organiserer sig på måder der fastholder og udbygger deres magt mest muligt. Og at vi selv er spillets nødvendige kvæg. Simple primitive skabninger der lulles hen med popcorn og afledning, imens blodet sprøjter, menneskerettigheder tromles, uretfærdighed og ubalancer stortrives og forbrydelser mod menneskeheden finder sted i foruroligende omfang. Århundrede ind og århundrede ud.

Alt sammen kun muligt fordi vi, masserne, insisterer på de tre abers logik, blindhedens forudsætninger: See no evil, Hear no Evil, Speak no Evil.

Tænk hvis vi i stedet anerkendte vores egen magt og vores egen ret til at være frie mennesker, underlagt højere love, og principper, (naturens og skabelsens) end nogen forbryders politiske skriblerier og endeløse institutionaliserede maskespil.

Henning Søndergaard, Filo Butcher, Karsten Kølliker, Katrine Visby, Reda Ammari, Jakob Silberbrandt, Hugo Pieterse, randi christiansen, Mette Hansen, Janus Agerbo, John Victor Lorck, Morten Buch, Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"For i de senere år er der kommet flere og flere elever fra nyrige familier, og de har ikke samme loyalitet over for skolen som de gamle."

Der er trods alt plads til forandring. Rart.

Alan Strandbygaard, Henrik Nielsen, Kalle Nielsen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Indvielsesritualer og overgangsritualer findes åbenbart i mange former lige fra den uskyldige barnedåb med en sjat vand til det psykopatiske i form af religiøst begrundet omskæring, voldsritualer ved optagelse i bander og (åbenbart) på visse kostskoler.

Det er simpelthen dødsygt , at voldsritualer accepteres , og i et civiliseret samfund bør den salgs straffes, og når det drejer sig om vold mod mindreårige, så har samfundet en udvidet pligt til ikke alene at gribe ind, men også til at gennemføre forebyggende kontrol på kostskoler m v.

Det kommer ikke til ændre sig. Mange her i tråden opfører sig fornærmet. I den danske middelklasse er der mange virkemidler til at brændemærke dem man ikke kan lide; dem uden Stelton og det gamle badeværelse. Det er bare mere subtilt, men des mere virkningsfuldt.

Per Pendikel, Christel Gruner-Olesen og Mads Iversen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Peter Hansen
29. september, 2013 - 18:03:

"Gad vide, om man stadig læser "Det forsømte forår" i skolen."

- Ja, det gør man. Og ser filmen som supplement.

Jeg synes det er en vigtig artikel, uanset artiklens mærkelige og tvetydige stillingtagen.

Har vi politikere, centrale embedsfolk, borgmestre eller folk i lignende for demokratiet vigtige stillinger, som har gået på sådanne skoler, og som finder den slags naturligt eller på anden vis positivt? Det er vigtigt at det bliver undersøgt, og at de bliver stillet spørgsmålene - for den slags mennesker skal ingen fremtid have i det politiske / offentlige.

Philip B. Johnsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Det forklarer meget - sindsygen florerer forklædt som elite - en elite, som i stedet for at være ophøjet, ekscellerer i værste afsporede depravering. Hvorledes med de kongelige ? Margrethe, Frede og Mary, lov os, at I ikke er sådanne syge mennesker og tager afstand fra den slags perversiteter.

Jakob Silberbrandt, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Situationen kan ikke overraske.
Optagelses ritualer er til stede i alle grupper.
Barske findes de i bande- og rockermiljøer. Men også i mange andre miljøer (kulturer) er der ganske barske ritualer til stede. Samfundet er i høj grad bygget op omkring ritualer og ethvert barn møder dem/ofres på dem i skolen.
Men det er måske lettere at få øje på problemet, når det ses hos en lille 'elite' end når det mødes i almenheden. Eller blandt befolkningen der af forskellige årsager er udstødt af samfundet.
Det er ikke så langt, vi gennem de sidste titusinder år har bevæget os videre fra stammesamfundet. Brutaliteten har bevæget sig.
Samfundet er præget af en langt større brutalitet idag, end for titusinder år siden og udviklingen er - måske desværre - eskalerende.

Randi - det der bekymrer mig mest ved de kongelige, det er sådan set deres danske gæster ved de kongelige fester af x-art.
Når disse magtfulde mennesker end ikke kan sige nej til at skulle klæ' sig latterligt, og opføre sig som var uret lige stillet hundreder af år tilbage - så kan jeg godt blive blive bekymret for vores demokratis udviklingsstadium. Frede og Mary må for min skyld gerne søge sig job og nøjes med hvad de kan tjene ved det.

"Det skal være voldsomt, fordi du skal få en vision, som du bringer med dig videre i livet."

Jeg er ikke ekspert, men jeg tror ikke skoleeleverne får en vision

Kalle Nielsen, Alan Strandbygaard, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ikke et overklassefænomen. Et 'bande'-fænomen. Iøvrigt bør de der vil spinde antiroyale ender erindre, at 'de kongelige' er statsansatte lønarbejdere sammenlignet med de erhvervsboss-arvinger de ifølge jobbeskrivelsen skal holde kur for en gang om året.

Jens Falkesgaard og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Hvis man skulle gå lidt dybere ind i analysen af dette fænomen, så kan man kigge på hvad det er de får ud af disse ritualer.
De bliver forbundet til en bestemt energi. En drift, der bliver stimuleret, eller vækket til live. En aggressiv energi, der kunne sammenlignes med vores overlevelsesinstinkt.
Det, der er modsat fredfyldt og kærlig. Det er der brug for når man skal vinde i erhvervslivet, og have magt og succes.

Jeg kunne godt mistænke de kongelige for også at have bizarre ritualer.
Men de kongelige, som jo bliver betalt af skatteyderne, skal passe meget på ikke at blive upopulære. Derfor er de meget omhyggelige med at bevare facaden.

Bohemian Grove sekten tilbeder en kæmpe stor ugle.
Den lille nye prinsesses navn, Athena, er også er symbolet på en græsk gudinde og en ugle. Det er sikkert tilfældigt, men alligevel...

Der er artikel af Jan Guillou om det her fænomen, med den lille drejning, at i 90erne havde man i et vist omfang fået gjort op med det her straffesystem på eliteskolerne, det er så senere kommet tilbage, fordi der er kommet en forældrekreds af nyrige til, der som Petter Sundström siger i artiklen, gerne vil have del i den her overklassemytologi:

http://www.aftonbladet.se/nyheter/kolumnister/janguillou/article15602633.ab

odd
- Enig i, at de kongelige kan betragtes som en del af de statsansatte lønmodtagere :) Vel primært som ansatte i Visit Denmark - og det siger nok mere om verden end om de kongelige, at det sandsynligvis økonomisk kan betale sig at have dem ansat. For mig har de ingen betydning og hvis vi ser bort fra det økonomiske, så tror jeg det for demokratiets udvikling kunne betale sig at nedlægge stillingerne :)

Ville det mon skabe respekt blandt elitens børn, hvis man tog det ene overklasseløg og tævede det andet med?

Det er jo i sådanne situationer, man ville ønske man havde lidt skjulte Harry Potter evner. Det kunne man sikkert få en del sjov med.

/O

arh Kalle, Nedlægge funktionerne kan man ikke. Men man kan privatisere dem. Der er masser af rigmandsagtigheder der står klar til at udfylde vacuumet. Med telereality-bryllupper i junglen istedet for prinsessebryllupper. Enhver sin smag på det punkt naturligvis, men de par millioner får du ikke vedligeholdt meget motorvej for.

Man tager den mest indavlede, dekadente, og grådige klasse og placerer på samfundets top, og så bilder man resten ind, at der nu er skabt den mest effektive økonomiske samfundsmodel...

...på en eller anden måde minder det mig om Ole Thestrup der i filmen 'De grønne slagtere' siger:

“Man kan vel nærmest sige at der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr, og så håne det ved at stikke det op i dens egen tarm bagefter”

Philip B. Johnsen

Det er en gammel metode, at man børn, hvordan de skal tilsidesætte empati for andre mennesker, og endog kammerater, for i enhver overklasse struktur, er der beundring af psykopaten, for han m/k uanset, hvilken opgave der stilles, kan begå kriminalitet, skade andre med uhæderlig opførsel eller lyve mm. uden, at det har personlig følelsesmæssige omkostninger forbundet med vedkommendes arbejde, det er en del af det at vinde for en hver pris for psykopaten.

Det er trist, men psykopaten kan være en perfidt brugbar person, hvis kvaliteter hædres.

Hvis man ser på politiske top-ledere og erhvervsfolk, vil jeg vove at påstå, at der er mange psykopater blandt dem.

Det er lidt skræmmende at man hylder psykopatens egenskaber, og store beslutninger bliver taget af disse mennesker.

Psykopati bliver ikke betragtet som en sindsygdom.
Men tænk hvis man skulle gennemgå en psykopat test , før man skulle bestride en lederstilling. Det kunne være verden ville blive til et bedre sted.

Karsten Kølliker, Filo Butcher, Jakob Silberbrandt, Per Pendikel, Kalle Nielsen, randi christiansen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Rettelse: Philip B. Johnsen
30. september, 2013 - 16:41 #

"det er en del af det at vinde for en hver pris for psykopaten."

et er en del af det at vinde, at gører hvad det kræver for psykopaten.

Prisen betales af de svage!

Ren sludder og vrøvl at sammenligne de unge forbryderaspiranters udskejelser med overgangsritualer hos stammekulturer!

Forskellen er at disse ritualer foregår i al offentlighed, altså i et kontrolleret miljø. Det kan godt være at unge mennesker bliver midtertidligt isoleret for at fremme visioner mm. og at smerte og vold er involveret i ritualerne, men der er ikke noget hemmeligt og skjult over indvielsesritualer.

De omtalte ungers aktiviteter sker til gengæld i nattens mulm og skjult for de voksnes kontrol og har mere lighed med bande ritualer, hvor man sættes på prøve ved at begå noget kriminelt som kun andre bandemedlemmer er vidner til.

Eller ligefrem en manifestation af mørke instinkter som beskrevet i "Fluernes Herre" som har lov til at udfolde sig fordi de voksne enten ikke kan eller vil kontrollere de unge tilstrækkeligt.

De her ritualer findes nok mange steder. I USA i 'frat houses' og i rugbyklubber, kanindåb i ro eller sejlklubben, rusuge på universitetet der altså heller ikke var helt uskadeligt. Det eneste der er forskellen er graden af ydmygelse og vold. Reelt set er alt som man bliver tvunget til at gøre jo vold også de mindre farlige og ydmygende optagelsesritualer. Formålet er at man skal bevise at man vil være en del af gruppen. Jeg tror det er meget simpel psykologi der er på spil her.

Problemet er ikke selve det at man underkaster sig og ydmyger sig, men at det er klart at sadister sandsynligvis ofte er at finde i de grupper der står for indvielsesritualerne. Spørgsmålet er om de så har fået lettere spil end tidligere?

Jeg har altid haft en stor modvilje imod disse typer optagelsesritualer, men jeg kan godt se ideen med det. Ud med ego, ind i gruppen. Jeg kan bare ikke snuppe bøller og mobbere.

Det er jo grotesk, at der er nogle, der kan forsvare den slags ritualer. Der er jo en grund til at vi har vedtaget love, der forbyder forældre og undervisere at slå deres børn og elever - og lærer børn og unge, at de kun skal tilslutte sig det bedste argument.
Det der er beskrevet på disse skoler er helt tydeligt vold og dermed strafbart.

Hvis der er den mindste tvivl om, at skoleledelsen lader det foregå, så skal skolerne enten lukkes eller skolelederen fyres i kombination med ansættelse af ekstern kontrol. Det er da fløjtende ligegyldigt om man rundt om i verden har lignende ritualer - vi er jo ikke et hule-samfund.

Artiklen får mig til at tænke på, om vi i vores iver efter at "civilisere" ignorerer, at der faktisk er et dybtliggende både behov for ritualer - især når det handler om mulige fremtidige magthavere. Ritualerne på fx Lundsbergskolen demonstrerer magtens bagside og giver den krænkede mulighed for at få en dyb forståelse af den underlegne side, der jo er en del af ethvert magtforhold. Desuden behøver krænkelserne jo ikke nødvendigvis føre til afstumpede individer, men kan jo også skærpe éns retfærdighedsfølelse, da de jo står som lysende eksempler på ukontrolleret eller "ekstrem" magtudøvelse. Jeg siger ikke, at de fysiske krænkelser, vi ser i artiklen (hverken i junglen eller i de svenske skove), nødvendigvis er noget, vi skal indføre, men det er da tankevækkende, at der ikke findes et menneskeligt samfund uden denne form for ritualer. Man kan sagtens stemple det som vold og lade politi og domstole efterbehandle de værste eksempler, så man kan sove i tryg forvisning om, at man i hvert fald synes, vold er fy. Det bør man (måske) også gøre. Næste skridt kunne så være at forske i, om ritualer kunne spille en større pædagogisk og psykologisk rolle i uddannelsen af vores magthavere.

Tobias
Der er slet ikke noget måske - naturligvis skal ulovlig vold efterforskes, straffes og forebygges for at undgå gentagelser.

Det eneste sted jeg i mit liv har oplevet den slags ritualer var ved aftjening af værnepligt (CF) - og det er jo typisk, at det er i den slags afstumpede miljøer, at det foregår og tillades.

Vi har brug for autonome, selvstændige, kritisk tænkende og oplyste borgere -
ikke idioter, der viderefører deres egne ydmygelser.

Jeg siger bare, at jeg kom til at tænke over, at ritualer kan opfylde et dybtliggende behov. Om en forbrydelse skal retsforfølges er ikke emnet her. Jeg tror du skal læse artiklen igen eller tænke ritualer på et mere abstrakt niveau. De voldelige og krænkende ritualer behøver ikke medføre "idioter, der viderefører deres egne ydmygelser", men kan udover at skærpe retfærdighedsfølelsen også tænkes at skærpe forståelsen af, hvad det vil sige at blive ydmyget, da man har prøvet det på egen krop. Ikke helt dumt, hvis man skal være magthaver. Jeg har ingen idé om, hvordan man skulle omsætte det i praksis (og jeg er herunder ikke sikker på, at det er smart det, der foregår på Lundsbergskolen eller i hemmelighed andre steder), men jeg tror, vi i vidt omfang ignorerer og undervurderer betydningen af ritualer i vores samfund.

randi christiansen

Tobias - interessant pointe, men dog meget sigende for bevidsthedsniveauet, at eksponering for afstumpet vold skulle kegitimere og være indgangen til en forståelse af, hvorfor den skal undgås.

Tobias
Du forsvarer noget der ikke skal forsvares.
"De voldelige og krænkende ritualer behøver ikke medføre "idioter, der viderefører deres egne ydmygelser", men kan udover at skærpe retfærdighedsfølelsen også tænkes at skærpe forståelsen af, hvad det vil sige at blive ydmyget, da man har prøvet det på egen krop. Ikke helt dumt, hvis man skal være magthaver."

Den slags ritualer vedligeholdes jo netop kun ved at det gøres legitimt at udøve vold mod andre. Det er fuldstændigt uacceptabelt. Hvis magthavere har behov for at vide hvad det vil sige at blive ydmyget, så er der muligheder nok for den slags i samfundet.

Det er absurd at anbefale lovovertrædelse og voldelig ydmygelse som pædagogisk forskningsområde - hvilke børn vil du anbefale bruges i eksperimenterne?