Det var ikke sådan, at styrketræning var uhørt i min tid på Frederiksværk Gymnasium i midten af 90’erne, men de, der brugte deres fritid på at løfte jern, var et fåtal og tilhørte vel nok en bestemt type med tendens til lyse striber i håret og tætsiddende Iceman-trøjer, gerne en sølvkæde om halsen.
Festen var ligesom et andet sted, hos dem der havde samfundsfag på højt niveau, tog på Roskilde Festival, hørte Wu-Tang Clan, drak en masse øl, røg en bønne og måske nok syntes, det var fedt at spille fodbold og deltage i den årlige hockeyturnering, men aldrig kunne drømme om at stå sammen med ’pumperkarlene’ oppe i fitnesscentret, for det var – no offense, Christian Talsøe – en lille smule kikset.
I sommer havde jeg så fornøjelsen af at være tilbage på Roskilde Festival efter nogle års fravær. Og jeg skal hilse og sige, at kulturel kapital og spændstige overarme er blevet gode venner siden sidst. På sådan en solbeskinnet fredag eftermiddag er Camp Øst en regulær adonisparade af teenagedrenge, topløse eller i undertrøje, hængerøv i shortsene, kasketten på sned og en overkrop så flot skåret, at man lige holder blikket et ekstra sekund. Vi snakker ikke om enorme, bulende muskler; mere sådan afdæmpet markerede, let kurvede biceps, et fremtrædende brystparti og en flad mave tegnet op til et spil kryds og bolle.
Således den grundlæggende antagelse: Styrketræning er blevet ualmindelig populær, også blandt børn og unge, især blandt drenge.
Således dokumenteret: Fra 1998 til 2011 er andelen af børn og unge under 16 år, der regelmæssigt dyrker styrketræning, steget med omtrent 450 procent, så det i dag omfatter hver fjerde dreng mellem 13 og 15 år. Ok, dengang i 1998 spurgte man om ’vægttræning’, ikke ’styrketræning’, og det forbehold vil Trygve Buch Laub, manden bag rapporten Danskernes motionsvaner 2011, gerne have med, men det ændrer ikke ved, siger han, at der er tale om en »ret voldsom udvikling«. På listen over de mest populære former for sport og motion blandt de under 16-årige ligger styrketræning nu på en tredjeplads, foran badminton, håndbold, gymnastik og svømning, kun overgået af løbetræning og fodbold.
Toptre er vendt på hovedet blandt de ældste teenagere. Fodbold er overhalet af løb, begge ligger bag styrketræning – den mest populære idrætsudfoldelse overhovedet blandt 16-19-årige, regelmæssigt dyrket af 44 procent, en højere andel end hos alle andre aldersgrupper.
Fænomenet er selvsagt ikke dansk. Blandt amerikanske 6.-8. klasseselever svarer 40 procent af drengene (i undersøgelsen Muscle-enhancing Behaviors Among Adolescent Girls and Boys offentliggjort sidste år i American Academy of Pediatrics’ officielle tidsskrift), at de ’ofte’ inden for det seneste år har trænet med det specifikke formål at øge deres muskelmasse. 30 procent har indtaget proteinpulver eller -shakes af samme årsag. Engagementet fordeler sig jævnt på tværs af socialklasser og kropstyper, fra de fattige til de rige, de slanke til de kraftigt overvægtige, alle grupper er lige ivrige efter at blive stærkere.
’Jeg var for tynd’
Abel Dalum går i 8. klasse på Strandvejsskolen på Østerbro i København. Han træner 100 meter derfra i Fitness.dk på Nygårdsvej, hvor han ankommer i sorte shorts og Barcelona-trøje, omklædt hjemmefra, så han efter at have swipet sit medlemskort og tastet sin pinkode bare skal et smut forbi omklædningsrummet og skifte sko, inden han er klar til dagens første øvelse. Den foregår på løbebåndet og fungerer som opvarmning.
»Ellers synes jeg ikke, det er behageligt at træne,« siger Abel Dalum. »Og så er det godt for lungerne.«
Han indstiller fjernsynet på DR2, løbebåndets hastighed til 10 km/t. og hældningen til 6,5 for at lægge ekstra pres på lægmusklerne. 750 meter og 74 forbrændte kalorier senere er han klar til at løfte dagens første vægte.
Mens han sætter splitten ind ved 45 kilo på Total Abdominal-maskinen, fortæller Abel Dalum, hvorfor han begyndte med at styrketræne. Han syntes, han var for tynd. Han var træt af at blive skubbet rundt med, når drengene i skolen for sjov-sloges. Han så sin storebror, Roberto på 16, styrketræne og blive stor og tænkte, at »det er da meget fedt, at han har nogle muskler og sådan noget – det gad jeg da også godt prøve«.
Abel Dalum sætter sig i mavebøjningsmaskinen og knuger sig sammen, så de 45 kilo jern løfter sig. Da han begyndte sin styrketræning i maj måned kunne han klare 10 kilo, siger han og griner. Målet er at nå op på 70. Til den tid skulle hans transversus abdominis, de skrå mavemuskler, også gerne have udviklet sig i en grad, så der tegner sig et forsænket V fra hoften og ned mod skridtet. Abel Dalum løfter en smule ned i shortsene og peger med fingeren.
»Hvis man kigger på de rigtige pumper-modeller, kan man se, at de har det der V.«
Han tager 20 Total Abdominal-mavebøjninger. Så holder han 30 sekunders pause. Så tager han 15 mere. Så pause. Så 20. Så pause. Det bliver til godt 100 i alt. Restitutionen er en vigtig del af styrketræningen, forklarer Abel Dalum. Af samme grund plejer han at komme her tre dage fordelt hen over ugen; tirsdag, torsdag og søndag. Af og til kigger han også forbi onsdag. Det gjorde han for eksempel i går, fortæller han, mens han indstiller Chest Press-maskinens vægte på 17,5 kilo.
»Den er jeg ikke så god til,« siger han som forklaring på den relativt lave belastning. »Det er noget med, at mit bryst ikke er færdigudviklet, så muskelmassen har sværere ved at vokse der.«
Abel Dalum sætter sig til rette og presser armene sammen foran kroppen. Hans ansigt skærer en grimasse med sammenpressede læber og sammenknebne øjne. Han gør det igen og igen. Han er 178 centimeter høj og vejer 56,5 kilo. Det er 6,5 kilo mere end for fire måneder siden, men det er stadig for lidt. Med sin nuværende højde vil Abel Dalum gerne veje 65 kilo. Han forventer at vokse yderligere syv centimeter, og når han bliver 185 centimeter, skal vægten gerne ligge omkring de 75 kilo. Måske 78.
En gang om ugen tager Abel Dalum billeder af sine muskler. På sin telefon har han downloadet en app, See Me Get Fit, som sammenstiller billederne og illustrerer hans krops udvikling over tid. Der er sket meget på fire måneder. Abel Dalum har fået bredere skuldre og markant stærkere lår og lægmuskler. Nu er han en af de stærkeste, når vennerne slås for sjov.
»Jeg føler mig mere robust,« siger han. »Mere klar til, hvad der kommer.«
Det skyldes også, at han har lagt sine kostvaner om. Eller rettere, han har skruet op for indtaget. Han bor lige rundt om hjørnet fra sin skole, så i spisefrikvarteret stikker han hjem og laver sig en frokost, typisk pasta med masser af kød. Nogle gange køber han sushi i Irma.
»Selv om jeg er mæt spiser jeg lige lidt ekstra. Specielt hvis det er kød,« siger han på vej over mod romaskinerne.
Ved siden af en af træningsmaskinerne står et reklameskilt for Nutraminos proteinshakes og -pulver med sloganet Build Muscles, Get Strong. Abel Dalum rører ikke ved den slags.
»Det er for syntetisk,« siger han. »Og så tror jeg heller ikke, at det virker.«
Han sætter sig i rosædet og begynder at hive i tovet. Det er torsdag eftermiddag klokken halv fire. Ovre ved spejlene løfter en tætpakket fyr i undertrøje løse vægte, mens han kigger på sig selv. En kvinde med tørklæde om hovedet sidder ved en maskine og træner sine skuldermuskler. Fra højttalerne spiller Rihannas Stay.
»Round and around and around and around we go,« synger den amerikanske popstjerne.
»Det er sjette gang, jeg hører den i den her uge,« siger Abel Dalum.
Han er generelt utilfreds med musikken i fitnesscentret. Det er Spotifys top-30, så vidt han kan vurdere, og det siger ham ingenting. For tiden lytter Abel Dalum en del til Sun Glitters alias Victor Ferreira tidligere kendt som Sug(r)cane, en fyr fra Luxembourg, der laver synth-pop i højt tempo. Eller Noah B, en amerikansk rapper, der slet ikke er til at finde på Spotify, men som Abel Dalum følger på Bandcamp og holder af især på grund af musikkens »mange mørke skrig og trommer«. Til sommer håber han at kunne høre Noah B på Roskilde. Og så er der Flatbush Zombies.
I nat sad Abel Dalum oppe til klokken 03.11, hvor hiphopgruppen lagde deres mixtape BetterOffDEAD ud til gratis download i lige nøjagtig to timer. Desværre var der problemer med forbindelsen på grund af heftig trafik, men Abel Dalum blev hængende og nåede akkurat at hente musikken, inden totimersvinduet lukkede.
»To timers søvn fik jeg.«
Han ror stadig. Engang gik han til fodbold. Fra han var syv og indtil for et halvt år siden, spillede han på hold i B93. Det er sådan med mængden af unge menneskers idrætsudfoldelser, at den gennem de senere år har været nogenlunde konstant. De bliver hverken mere eller mindre fysisk aktive. Til gengæld er de mere målrettede. Det hedder sig, at børn i en stadig tidligere alder træffer bevidste livsstilsvalg omkring musik, mode og medieforbrug. På samme måde med motion: De dyrker færre forskellige former for sport, end vi gjorde i 80’erne og 90’erne – jeg husker at have været til tennis-, fodbold- og badmintontræning på én og samme dag – men gør det til gengæld med en veludviklet retningssans.
For Abel Dalum blev fodboldtræningen for kedelig.
»Det var så monotont. Det samme og det samme og det samme,« siger han.
Jeg kigger forvirret på ham. Monotont? Han har erstattet fodbold med at gå i fitnesscenter, hvor han løfter tunge ting og nu på femte minut sidder og ror på en maskine. Det fremstår for mig som indbegrebet af at lave det samme og det samme og det samme. Det gør det ikke for Abel Dalum:
»Her er forskellige maskiner, forskellige vægtindstillinger, så kan man tage lidt mere næste gang. Det er mere udfordrende. Du kan bedre mærke det. Du kan bedre se det. Du udretter mere.«
Jeg spørger ham, om ikke han savner fællesskabet omkring holdsport. Han fortæller, at han stadig spiller lidt fodbold i skolegården og basketball om aftenen med vennerne i Fælledparken.
»Men jeg kan bedre lide at nå mine individuelle mål,« siger han og tager en tår vand af sin drikkedunk.
Hans mål er at få en markeret mave, store armmuskler og lidt bryst. Han har skullet høre meget for, at han var tynd. At han var et stankelben eller skulle tage at få lidt fedt på kroppen. »Hvor er du tynd,« har folk sagt til ham.
»Og hvis man har tynde ben og går i stramme jeans, så er man åbenbart homoseksuel,« siger Abel Dalum.
Han har lagt mærke til, at folk reagerer anderledes, når for eksempel en tyk pige lægger et billede af sig selv på Facebook.
»Så skriver folk alt muligt med hjerter og ’Hvor er du smuk’ eller ’Fuck haters’.«
»Jeg undrer mig over, at man ikke må kalde folk tykke, men man må gerne kalde dem tynde.«
Abel Dalum er halvvejs gennem sine 10 gange 10 arm curls. Det er efterhånden noget tid siden, han sidst er blevet kaldt tynd. Han rækker tungen ud af munden, hver gang han løfter hånden op til skulderen. Der er 7,5 kilo på vægten. Det er dagens sidste øvelse. Bagefter skal han hjem og sy videre på en trøje i RGB-farver udsmykket med japanske symboler. Fredag og lørdag er træningsfri, og så vender han tilbage til vægtene på søndag.
»Måske,« siger han.
»Hvis jeg orker. Jeg tager det, som det kommer.«
Ja, det er jo det seneste diktat til den kulturassimilerede ungdom; og man skulle jo nødig tænke selv, og være sig selv, når man er ung. Tænk hvis man skulle blive ekskluderet af pseudofællesskabet, og miste sine falske venner...
Alt skal være så falsk og overfladisk for unge nu om dage, at selv motionen skal være så falsk og kunstig, at den er direkte skadelig.
Sørgeligt. Det er simpelt hen sørgeligt.
Og hvem skal betale deres førtidspension, når deres kroppe er totalsmadret som 35-årige, pga. steroider, og hvad de ellers fylder sig med?
Jeg foretrækker naturlig motion (i mit tilfælde, primært cykling). Det er langt sundere, og man er ude i den friske luft (hvorfor det er endnu sundere). Og så har jeg heller ikke behov for at se pumpet og truende ud over for andre.
vi er på vej tilbage til dyreriget.
...Og hvis der er tale om selvforsvarsevner, er kampsport og selvforsvar 1000 gange mere effektivt. En der kan noget judo eller taekwondo, kan let lægge sådan en fitness-primat ned...
...Men kampsport kræver jo også tekniske evner, altså hjerne. Måske derfor, at det falder drastisk i popularitet blandt unge.
Fint interview af Anders Haahr Rasmussen, som fortæller noget om den kropsfiksering også unge mænd nu om dage ligger under for. Det er ikke legen ved sport sammen med andre, der er tiltrækkende, men kroppen som eget selvcentrerede projekt reklameindustriens anfordringer om perfektion puster til.
Her der ikke en behjertet medfølende sjæl, der vil kunne oplyse denne unge mand - struttende af testosteron – om livets bærende idé –
”Det er ånd, der bygger legemet” –
fra “Die Jungfrau von Orleans” – af Friedrich Schiller, rødhåret søn fra Elysium …
Løb og styrketræning har fortrængt de andre motionsformer.
Det er bemærkelsesværdigt, at begge disse er individuelle motionsformer.
Der er intet som helst i artiklen der tyder på at Abel Dalum bruger steroider og ikke kan tænke selv. Der er heller ikke noget det tyder på at han har falske venner eller at han i det hele taget foretager sig noget der vil skade ham og gøre ham til førtidspensionist.
Jeg finder det selv stødende, når andre lige har opskriften på, hvad jeg skal gøre, og hvordan jeg skal indrette mit liv sundt og godt, med fornuftige kostråd og en god bog i stedet for tv. Men ingen kan leve andres liv, og forslag til sunde cykelture i frisk luft, lyder som sure gammelmandsklager over, hvor fordærvet ungdommen af i dag er. Hvem har nogensinde kunnet bruge den slags til noget?
Danmark er i dag fyldt op med alle mulige ”sundhedsapostle” med professor Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet i front, der overalt nærmest hyldes som en dronning, fordi hun i januar 2011 blev kåret som den mest troværdige og magtfulde sundhedsforsker herhjemme af en række fremtrædende aktører inden for sundhedsvæsenet, men utroligt nok har professoren aldrig nogensinde fundet anledning til at fraråde unge mennesker, at det kan være direkte usundt og skadeligt for deres naturlige udvikling af kroppens anatomi, at belaste ens muskelmasse gennem vægtbelastning/styrketræning før man i hvert fald er fyldt 16 år.
Hundredvis af instruktører i den privatejede helsebranche (nu kaldt fitnessbranchen) tog i 1970`erne og 1980`erne og 1990`erne stribevis af certificerede kurser i blandt andet Anatomi og Fysiologi samt Idrætsskader hos Danmarks Idræts Forbund, og hele vejen igennem advarede fremtrædende læger og fysioterapeuter om, at styrketræning med al sin vægtbelastning kunne være direkte skadeligt for unge mennesker under 16 år, hvorfor langt de fleste privatejede fitnesscentre nægtede at lade unge mennesker blive medlemmer.
Dengang ville unge mænd ligne Arnold Schwarzenegger og de andre verdensberømte bodybuildere fra Santa Monica i Californien, der ”pumpede” jern nærmest døgnet rundt, og det var en kamp for mange af de private ejere af fitnesscentrene, at holde de unge mennesker fra brugen af hård styrketræning, men også indtagelsen af farlige steroider til muskelopbygning, der kunne invalidere dem for resten af livet, men i dag er det igen blevet ”in” at bruge alle mulige stoffer for at udvide muskelmassen kunstigt, og dèt er på alle måder en farlig udvikling for unges fremtidige helbred.
Personligt harmes jeg over nogle udtalelser fra professor Bente Klarlund Pedersen, som hun kom med i sin klumme hos dagbladet Politiken den 1. august i år, da hun til en læser skrev, ”at styrketræning er et relativt nyt fænomen, og at man ikke har den samme information om styrketræning, netop fordi den som folkesport er relativt ny”, for disse udtalelser er direkte i strid med den historiske sandhed om styrketræningens eksistens herhjemme.
Forskning og udvikling i styrketræning har fundet kontinuerligt sted i de sidste 40 år, og denne udtalelse fra Bente Klarlund Pedersen gør fuldstændig grin med den privatejede fitnessbranche, hvor små og mellemstore fitnesscentre (og nu også fitnesskæder) rummer titusinder af medlemmer over hele landet, som af egen lomme betaler penge hver måned for et medlemskab, og det er ikke disse tilhængere af styrketræning, der fylder hospitalerne op med træningsskader og sygdomme på grund af dårlig livsstil.
Lad mig give et godt eksempel på forskning i styrketræning.
American College of Sports Medicine har eksisteret siden 1954, anerkendt overalt på kloden som det ledende forskningsinstitut inden for idrætsmedicin og motionsvidenskab, og de kom allerede i 1991 med en grundig rapport, der fortalte alverdens privatejede fitnesscentre samt lægestanden generelt, at styrketræning er godt for især ældre mennesker til at fastholde muskelmassen, idet man efter nogle omfattende forsøg havde erfaret, at på bare otte uger kunne en mand på 70 år løfte 20 kg i benmaskinerne mod bare seks kilo et par måneder forinden.
Konklusionen var i forvejen praktiseret af mange privatejede fitnessinstruktører herhjemme, så den blev omgående implementeret i fuld skala, og fra det øjeblik fik landets fitnesscentre rigtigt mange pensionister som betalende kunder, men ingen brugte denne viden inden for den offentlige sundhedsindustri før efter 2006, hvor en italiensk-dansk idrætsforsker fra Sydjysk Universitet pludselig dukkede op i medierne og fortalte, at han og hans kollegaer nu havde gjort den epokegørende opdagelse … at styrketræning er sundt for alle ældre mennesker … for det havde manden for millioner af offentlige kroner ”forsket” sig frem til.
Goddaw, mand, økseskaft …
Jeg vil påtage mig på stedet, at samle 50 virkelige specialister i styrketræning herhjemme, folk med årelang erfaring, der ved mere om den korrekte udøvelse af denne sportsgren på forsvarlig vis end nogle af de mange offentligt ansatte ”sundhedsapostle”, fordi disse højt uddannede fitnessinstruktører har drevet et professionelt center i mange år med styrketræning for egen økonomisk risiko, og derfor har været nødt til at levere en grundig og indsigtsfuld lærdom til kunderne i perfekt styrketræning, hvis de skulle leve af det som en betalt sundhedsydelse fra ganske almindelige raske og syge mennesker.
Styrketræning er i mange henseender den bedste fysiske træningsform, fordi vægtbelastninger er det eneste, der kan skabe en korrekt muskelstimulation af kroppens muskelmasse, og fordi vægtbelastningerne i styrketræning bringer 6-10% af musklens totale muskelfibre til bristepunktet under træningen, og dèt er nødvendigt for at fastholde eller udvide den eksisterende muskelmasse på kroppen, men unge mennesker under 16 år bør under alle omstændigheder holde sig langt væk fra vægttræningen for ikke at få varige fysiske skader.
Sportsgrenen er den absolut bedste mulighed for 600.000 overvægtige danskere, hvis de går i gang med et diætprogram for at slanke kroppen, for hvis de ikke sideløbende med diæten styrketræner med et godt intensivt vægtbelastningsprogram, så kroppens muskelfibre (der fastholder den stramme hud) bliver stærke og smidige, ja, så hænger al deres hud i flager og laser ned ad kroppen, når de for eksempel har gennemført et vægttab på 40 kilo uden sideløbende styrketræning, og så vinder man ikke på nogen måde sit fysiske selvværd tilbage.
Men takket være de arrogante og bedrevidende ”sundhedsapostle” i den offentlige sektor med professor Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet i spidsen, har man aldrig nogensinde fået samlet op på 40 års grundige erfaringer med styrketræning i landets privatejede fitnesscentre, ej heller Idrættens Analyseinstitut, for hvis det havde været tilfældet ville man anno 2013 have udstedt et forbud mod, at unge mennesker på 13-15 år overhovedet kan få lov til at dyrke styrketræning i et fitnesscenter, inden musklerne er helt udvokset på naturlig vis, for ellers risikerer de ganske enkelt varige fysiske skader.
Styrketræning for unge mennesker under 16 år bør forbydes.
Den oplysning kan da bruges til noget, Ole Brockdorff. Og så er man jo nok lige ung nok til den sport i 8. klasse,
"Og hvem skal betale deres førtidspension, når deres kroppe er totalsmadret som 35-årige, pga. steroider, og hvad de ellers fylder sig med?"
Er det ok jeg fortsætter? Styrketræning har hold mig fri for skader i forbindelse med udøvelse af mine foretrukne sportgrene i snart 25 år, og jeg ser gerne det fortsætter på den måde.
@Inger Sundsvald:
Der er intet som helst i artiklen der tyder på at Abel Dalum bruger steroider og ikke kan tænke selv. Der er heller ikke noget det tyder på at han har falske venner eller at han i det hele taget foretager sig noget der vil skade ham og gøre ham til førtidspensionist.
Jeg finder det selv stødende, når andre lige har opskriften på, hvad jeg skal gøre, og hvordan jeg skal indrette mit liv sundt og godt, med fornuftige kostråd og en god bog i stedet for tv. Men ingen kan leve andres liv, og forslag til sunde cykelture i frisk luft, lyder som sure gammelmandsklager over, hvor fordærvet ungdommen af i dag er. Hvem har nogensinde kunnet bruge den slags til noget?
Det er tydeligt, at du refererer til mit indlæg.
Jeg vil blot sige, at jeg er 24 år, og altså stadig må betragtes som ung. Og disse, eller lignende refleksioner, havde jeg også, da jeg var 22, 20, 18, 16 og 14 år.
Desuden er det en kende naivt at tro, at fordi en person ikke står frem med sit brug af steroider, at så er det et bevis for, at denne person ikke bruger dem. Og selv uden steroider, er fitnesstræning, navnlig styrketræning, hamrende usundt. Styrketræning er, at man ødelægger sine muskler!
Der var en artikel for nyligt - jeg kan ikke huske hvor - som rystede selv mig. Den kunne dokumentere, at antallet af danskere, der bruger steroider, er 6-cifret!
Og inden nogen hiver det velkendte Sokrates-citat frem; kan vi så ikke blive enige om, at dette er endnu et eksempel på, at ungdommen nu om dags faktisk er mere af lave nu om dage, end tidligere? Og her har vi faktisk en person - mig - der selv er ung, og i mange sammenhænge selv har kritiseret ungdommen og dennes udvikling (eller burde jeg sige afvikling?).
Der er selvfølgelig også folk i 30'erne og 40'erne, der bruger steroider. Men den sætning vil jeg lade stå for selv...
@Inger Sundsvald:
Og så er det heller ikke mig, der fortæller, hvordan andre skal leve. Den beskyldning syntes jeg, at du skal rette mod den dekadente og assimilerende (anti)kultur, som er på stadig bragende fremmarch flere og flere steder i verden, og slår igennem i en stadig tidlig alder; Hvorfor mon begrebet "tweens" eksisterer?
Hvis alternativet til styrketræning, for disse unge mænd er computerspil i kælderværelset med en kost bestående af pizza og cola, så er styrketræning entydigt sundt.
Jeg har hjulpet et par af disse teenagere drenge igang igen, og givet dem mulighed for at opleve den udvikling af deres krop som ellers var sat i stå. Der kan virkelig være tale om motoriske analfabeter med en skræmmende svag styrke. Menneskekroppen er ikke alene skabt til hårdt arbejde og fysisk aktivitet, den kræver det også. Skadevirkningerne af inaktivitet er langt langt større end risikoen for tidlig styrketræning. Styrketræning har i årtier været en del af en række andre sportsgrene, selv i en tidlig alder, og det er ikke disse tidligere aktive børn og unge der i dag har ondt i livet og problemer med at forsørge sig selv, men snarere dem der ikke har passet, plejet og brugt sin krop.
Beklageligvis har langt de fleste af disse unge mænd, akkurat ligesom artiklens hovedperson, alene fokus på disco musklerne, altså dem der afgør om man kan bære en T-shirt flot, men glemmer at motionere de ben og den ryg, der i sidste ende skal bære dem igennem et langt liv.
Dennis Baggers Laursen
Jeg synes bare, at der ikke er nogen grund til at tale om steroider i forbindelse med en ung mand som netop afviser proteinshakes og –pulver som for syntetiske.
Men der er åbenbart delte meninger om hvor sundt/usundt det er for unge under 16 at dyrke musklerne i forhold til en cykeltur (evt. i bilos).
Selv synes jeg også at den individuelle sport lyder til at fylde meget hos unge i dag.
Måske en naturlig følge af kravet om ”den perfekte familie” med ”trofæbørn”.
@Soren Andersen:
Når jeg tænker styrketræning, har jeg en fordomsfuld tendens til udelukkende at tænke "skaldede/hanekammede Brianer med tatoveringer, steroider og kort lunte".
Styrketræning kan jo, som alt anden motion, være godt, hvis det gøres på den rigtige måde.
Min anke er der, når styrketræning bliver et led i et projekt for overfladisk anerkendelse. Lige som Facebook, smartphones og modetøj.
Min anke er, at unge mennesker bliver presset til at være som alle andre; bliver presset til at være teenagere i en stadig tidligere og tidligere alder (jf. "tweens", som jeg nævnte i et tidligere indlæg); og bliver presset til at tilstræbe et udseende, i en grad, der minder skræmmende meget om de "sunde, ariske unge mennesker" i de hedengangne Tyskland.
@Dennis
"Og selv uden steroider, er fitnesstræning, navnlig styrketræning, hamrende usundt. Styrketræning er, at man ødelægger sine muskler!"
Ammestuesnak!
@Inger Sundsvald:
Det kommer... Jeg har ikke tal på hvor mange teenagere, jeg igennem tiden er stødt på, der er lige så principfaste som et (tidligere) folketingsmedlem for SF.
"[...]Over 30 og stadig rød, ingen hjerne"-flosklen eksisterer jo ikke for ingenting.
Igen, min primære anke er, at børn (ja, man er stadig barn i mine øjne, når man er 13!) presses i en stadig tidligere alder, ind i et perverteret og meget strengt ideal om udseende, der minder mig skræmmende meget om noget lignende i det hedengangne Tysklands ungdomsforeninger.
Hvornår indser samfundet problemet? Hvornår indser politikerne, at det er på tide at beskytte børnene mod disse syge idealer? Når 6-årige drenge pumper i fitnesscentre, og 6-årige piger render rundt i G-streng og nedringede bluser? (og som allerede har udviklet bryster, pga. påvirkning af hormonforstyrrende stoffer allerede i fostertilstand)
Dennis Baggers Laursen
Du er lidt for bastant i dine associationer for min smag. Arier og fitness-primater lyder fordømmende og helt ude af kontekst.
Nu er der jo forskel på tweens og teens. Denne artikel handler heller ikke om ’før-tweens’ og 6-årige der pumper jern i fitnesscentrene.
Dyrkelse af muskler, fysisk aktivitet og konkurrence - måske en modreaktion på et feminint folkeskolesystem, hvor drengene blev overset, straffet eller fik ADHD diagnoser osv ...
Bente Klarlund som sundhedsapostel? Hun ligner jo en, der kan skvatte om af blodmangel hvert øjeblik.
Drengen på billedet ser derimod både sund og rask ud.
@Dennis
"Og selv uden steroider, er fitnesstræning, navnlig styrketræning, hamrende usundt. Styrketræning er, at man ødelægger sine muskler!"
Hvor kommer det fra?
Ole Brockdorff
”at styrketræning er et relativt nyt fænomen, og at man ikke har den samme information om styrketræning, netop fordi den som folkesport er relativt ny”
Som professor er det i dag meget vigtig, at komme med udtalelser. Uanset hvad det drejer sig om.
Her adskiller professor Bente Klarlund Pedersen sig ikke fra en lang række andre professorer. Men Bente Klarlund Pedersen er sikkert kommet med udtalelsen i den bedste mening som privat person.
I dag producerer den ih og oh så tolerante folkets pigeskole aggressive og hensynsløse bilister, dækafbrændere, pigebander, fodboldbøller, racister, autonome, globale rødder, poptøser, fundamentalister, rockere, DF-medløbere, ADHD-fejldiagnosticerede samt hårdt testosteronproppede jernløftere – alle mere eller mindre til fare for samfundets mentale tilstand - og stik dem så endeligt et salatblad med revne gulerødder morgen, middag og aften - og alt andet godt fra den femiintelligente og påstået helsebringende grøntsagsdamemenu - mo'ar, må vi ikke snart få fri …
Ja, der er ikke grænser for hvad der er kvinders/feministers skyld ;-)
Glemte lige - funktionelle analfabeter og kvindehadere ... :-)
@Inger Sundsvald:
Du er lidt for bastant i dine associationer for min smag. Arier og fitness-primater lyder fordømmende og helt ude af kontekst.
Nu er der jo forskel på tweens og teens. Denne artikel handler heller ikke om ’før-tweens’ og 6-årige der pumper jern i fitnesscentrene.
Ja, og hurra for pragmatismen...
Glemte vi nazisme og fascisme og alverdens højreorienterede/venstreorienterede partier?
Nej da - ikke på vilkår ... :-)
Abel beskriver sådan set trenden glimrende. Drevet af en motivation om at passe ind og undgå mobning, hjulpet på vej af apps til at måle resultatet, i et ensomt miljø hvor tv er selskab under træningen. Jeg forstår så udemærket hans perspektiv, der virker både rationelt og fornuftigt for situationen.
Jeg tvivler stærkt på at han tager stereoider - endnu. Men risikoen foreligger hvis han fortsætter med at dyrke det kropslige skønhedsideal udi ekstremen. Stereorider er ikke anderledes end andre former for misbrug, hvor man eskalerer forbruget hvis man ikke formår at skifte fokus. Men ud fra artiklen er der ingen grund til at råbe vagt i gevær, specielt da Abel har et klart mål for sin udfoldelse - at opnå selvsikkerhed.
Det kritiske er selvfølgelig hvis han ikke kan forankre denne selvsikkerhed psykologisk, og fortsætter med at føle sig utilstrækkelig, så han må kompensere med stadig større muskler og højere præstationsmål. Her er appen nok en blandet velsignelse, da den på intet tidspunkt beroliger ham med at han nu er sund og smuk. Så det er op til ham selv, og omgivelsernes reaktion, at vurdere hvornår det er nok.
Jeg tror ikke at det har noget at gøre med en femininiseret folkeskole, men at demonstrere overskud og viljestyrke ved ikke at ligne det normalmenneske som kulturen skaber. Skønhedsidealer bygger på en kontrast til almindeligheden.
I fattige lande er det smukt at være fed, fordi det signalerer økonomisk overskud. Førhen da folk arbejdede i marken var det smukt at være bleg, så man kunne vise at man ikke var nødsaget til at udholde solen. Siden fik vi indendørs arbejde, så blev det smukt at være brun. Og nu arbejder vi stillesiddende og transporterer os maskinelt, så er det et tegn på overskud at være slank og fit.
En del af appellen ved at styrketræne frem for holdsport er vel at man lettere kan tilrettelægge det omkring sin egen kalender, og man bliver ikke vurderet (evt. mobbet) i gerningsøjeblikket. Til gengæld mister man så den sociale kontakt og den koordination der kræves for holdsucces. Begge kan være onder, så det er svært at lave en kvalitativ vurdering. Holdsport kan være brutalt for den der underpræsterer, eller betragtes som holdets svage led. Individuelt kan det være svært at vurdere sit relative niveau eller stoppe mens legen er god.
Som samfund tror jeg at det bedste vi kan gøre er at nedbryde de rigide idealer, og acceptere diversiteten. Lidt mindre fokus på den perfekte krop, der jo ikke er nogen garanti for det perfekte liv. Og lidt større forståelse for at meningen med livet ikke kan sættes på formel. Derudover kan vi indrette omgivelserne, så der er legepladser og frie arealer til at dyrke sport - så der ikke kun er fitnesscentre eller klubarealer til rådighed. Og endelig minde folk som Abel om at et vaskebræt og store muskler ikke alene gør et menneske robust.
Reklameindustrien og popidoler gør det svært at være ung, både for piger og drenge, og også af og til for voksne mennesker.
Foretrækker nu en tur på sundet eller i bugten,hvor en times arbejde,hårdt fysisk arbejde med håndrevne spilere får sejlet op og de hårde anstrengelse bærer frugt,frisk luft og sublim naturoplevelse i verdensklasse og en god nats søvn uden indtagelse af alverdens medikamenter.
I ungdommens lykkelige tid - læs lykkeligste - og mindre udsat for eksterne farer fra det omgivende socialt-kommercielle udbyttermiljø - var kryds på Bugten i Berg-spidsgatteren - bedstefar havde bygget til børnebørnene - næsten en perfekt daglig ekskapistisk mental foranstaltning som kompensation for Statsskolens hang til daglig lektoral sadisme - og samtidig med den sidegevinst, at næsten alle muskler kom i sving - det gør de nemlig i sejlsport - også efterhånden én mere ud over hjernen - f.eks. fingeren uden negl - også i en alder som nærværende samspilsramte og udsatte yngling - ingen kunstigheder her ...
Tidligere, i 70erne og 80'erne var det ret moderne (!) at gå til gymnastik, når man var teenager.
Så stod man der og gjorde de samme bevægelser som sidekammeraten m/k, når gymnastikinstruktøren sagde, at man skulle. Og hvis man mødte hver eneste gang, fik man en forsølvet teske i præmie.
Det kunne man sikkert også lave nogle grimme ideologiske analyser af... :)
Jeg er skidesur over at jeg kun fik lov til at gå til stramej.
Og det var patriarkatets skyld ;-)
Det dette måske også - altså patriarkens skyld -
https://www.youtube.com/watch?v=dk9FXg6GexU
Det er stadigvæk karakteristisk for artikler som denne, at de behandler emnet forskelligt efter hvilket køn det drejer sig om. Havde artiklen handlet om unge pigers efterstræbelse af kropsidealer, ville den også indeholde udtalelser fra kønsforskere med påstande om hvor problematisk det er, at pigerne "skal" leve op til undertrykkende og urealistiske idealer.
Ole: alt sport skal jo være kontrolleret/med måde og især for børn. Overtræning er vel lige så usundt i fx svømning som fitness?
Det er endnu engang pinagtigt at se, hvordan alt for mange har et helt endimensionelt billede af motion i dette debatforum.
Styrketræning har mange positive sider, men også tåber, som ikke helt har fattet pointen og propper sig med alt muligt lort. Jeg har selv teenagesønner (og med dem en del kammerater), som styrketræner (under ingen omstændigheder, før de er 15) ved siden af deres fodboldspil (en del gange om ugen, hvor det sociale guld, der ligger i en holdsport dyrkes !), og jeg vil vove den påstand, at de absolut ingen skade har taget på hverken krop eller sjæl. Jeg vil i al beskedenhed mene, at de er velfungerende unge mennesker, som stadig giver rum til at drikke sig i hegnet og opføre sig almindeligt idiotisk, som det hører sig til i den alder - udover at dyrke motion !
De synes, at det er fedt at holde sig i form, og det har på ingen måde komproimiteret den mere åndelige side af tilværelsen endsige skoleindsatsen, så må vi ikke blive fri for alle fordommene om at lige så snart man løfter en håndvægt, så er ens skæbne beseglet, og alt håb er ude !?
Godt gået, Abel :)
Det er rigtig megen god læring i styrketræning:
1. Du lærer, at hvis du vil nå et mål, så skal der kæmpes for det, det må godt gøre lidt ondt, og det kræver vedholdenhed og tålmodighed. Du lærer, at tingene ikke kommer af sig selv. Du lærer selvdisciplin. Du får viljestyrke. Styrketræning giver som "bivirkning" rigtig mange gode personlige egenskaber. Og så øger det din selvtillid.
2. Du lærer din krop at kende. Du lærer, at kost, motion og søvn er forudsætninger for gode resultater. Du lærer at alkohol og rygning betyder, at du skal træne meget mere for at få det samme resultat, som hvis du ikke drak alkohol og ikke røg.
3. Du lærer at prioritere. Du lærer, at alting har en pris. Du lærer at vælge.
FEDT! At du er begyndt at styrketræne - tillykke med det, Abel. Du skal nok få succes i livet.
Jeg har selv en søn på 13 år, som nu har trænet i 1,5 år. Vi har lavet træningsrum i kælderen, hvor han træner med en erfaren 28 år gammel ven. De træner hver dag 1-4 timer. Min søn er også 178 cm men han vejer 85 kg, og hvor han inden, han begyndte at træne, var lettere overvægtigt, så har han ikke længere for megen fedt, men har byttet fedtet ud med muskelmasse og konditionen er iorden.
Han er blevet sundere, han ser rigtig godt ud og har fået det endnu bedre med sig selv.
Det er FEDT at styrketræning - og jeg gjorde det selv som ung. Fedt at se resultaterne af sin indsats.
Bliv ved, Abel og lyt ikke til de mange, der siger til dig: "Unge under 16 år må ikke styrketræne". Selvfølgelig må du det!
Klø bare på.
Jeg er fuldstændig enig med Anni Løndal de Lichtenberg i hendes tre-punkts opstilling med hensyn til filosofien i styrketræning, der ganske rigtigt giver masser af selvdisciplin og selvtillid plus mange gode personlige egenskaber for den enkelte udøver, men den ændrer altså ikke ved den ubestridelige kendsgerning, at omfattende vægtbelastninger af et ungt legeme under 16 år på længere sigt kan føre til slidgigt og andre følgesygdomme, fordi kroppens muskulatur skal have lov til at blive udvokset på naturlig vis, inden man for alvor begynder ”at løfte jern” i hverdagen.
Dernæst vil jeg også i al venlighed berøre Annis beretning om, at hendes søn hver dag træner 1-4 timer styrketræning sammen med en 28-årig ven, fordi det ganske enkelt er hamrende usundt for kroppens muskler, at blive udsat for konstant vægtbelastning uden hviledage, idet alle erfaringer omkring styrketræning gennem de sidste 40 år fortæller, at kroppens muskelgrupper skal have lov til at restituere sig i 48-96 timer efter hver træning, så muskelmassen fastholdes eller udvides på rigtig vis.
Spørg blot en hvilken som helst professionel instruktør i et fitnesscenter.
Jeg har selv dyrket styrketræning i 40 år, og træner i dag som motionist seks dage om ugen, men jeg praktiserer vel og mærke et såkaldt 2-splits program, hvor jeg for eksempel her mandag aften træner ben, skuldre, triceps, mave og underarme med to sæt på hver øvelse, mens jeg tirsdag aften træner ryg, bryst og biceps, og jeg træner med en høj intensitet i maksimum 50-55 minutter pr. træningssession, som er mere end rigeligt til at holde en god formkurve.
Ved at opdele en fuld træning af kroppens muskulatur over to dage opnår jeg, at hver enkelt muskelgruppe bliver restitueret i løbet af 48 timer efter træningen, men denne restitution lader sig ikke gøre, hvis jeg i stedet hver dag vægtbelaster alle kroppens muskelgrupper, fordi musklerne skal have den nødvendige hvile oven på en voldsom belastning med vægte, da jeg ellers risikerer på et tidspunkt at få træningsskader som alle mulige andre idrætsfolk.
Men, kære Anni Løndal de Lichtenberg, jeg fastholder min betragtning om, at styrketræning for unge mennesker under 16 år kan være problematisk, fordi deres kropsbygning/kropsmuskulatur endnu ikke er færdigudviklet, og det kan som nævnt på længere sigt føre til blandt andet slidgigt i leddene, som jeg har set det med flere unge mennesker, der begyndte at styrketræne i en alder af 14 år, men som i dag 30 år gammel sjosker rundt på gaden som ældre mænd på 70 år, fordi deres knæled har lidt uoprettelig skade på grund af for megen og tung styrketræning i ungdomsårene.
Tag venligst mine erfaringer som et velment råd.
Kære Ole, tak for din bekymring.
Det er en skrøne, at styrketræning påbegyndt i en tidlig alder giver fx slidgigt.
Man kan sagtens, som du, træne hver eneste dag, bare man ikke træner de samme muskelgrupper to på hinanden følgende dage, og det gør min dreng ikke. Drengene er meget opmærksomme på restitution, og ca en gang om måneden holder de helt fri fra træning 3-5 dage. De bruger megen af deres træningstid på at øge konditionen (løbebånd og kondicykel og løbetræning i det fri)
Og så er der lige det med alder .... min er 13, men gik i pubertet som 9 årig, og er i sidste stadie af puberteten nu her som 13 årig, hvor andre 13 årige ikke engang er startet på puberteten endnu. Mennesker er forskellige.
Den eneste gang, min søn har haft problemer, var da han begyndte med dødvægts-tingen. Det gav ondt i nakke og skulder og efter 3 uger stoppede han så med at løfte dødvægt.
Det er spændende med styrketræning - jeg forstår godt, at du hænger på.
Bedste hilsen
Anni