I over 30 år har vi som samfund delt en populærkulturel fortælling om et virtuelt og ureguleret sted uden for magthavernes rækkevidde. Det kan derfor næsten virke ironisk, at netop dette sted nu viser sig at være det mest overvågede sted på jorden. Mange mennesker har oplevet whistlebloweren Edward Snowdens læk som overvældende, men for den amerikanske cyberpunkforfatter Bruce Sterling er afsløringerne af den massive overvågning af internettet langt fra overraskende. For Sterling forekommer det banalt: Computeren blev opfundet for at kunne kryptere beskeder under Anden Verdenskrig, og udviklingen af internettet blev finansieret af militæret. Internettet har ifølge Sterling aldrig været ’åbent og frit’, og det er ikke internettets brugere, der er uden for kontrol, men efterretningstjenesterne selv:
»NSA har de kvaliteter: De er virtuelle og uregulerede. NSA har bunker af superdyrt internetudstyr, som er fuldstændigt fortroligt og obskurt. De udlever stadig den der 30 år gamle, populærkulturelle fortælling – der er bare det ved fortællingen, at den tilhører dem, ikke dig. Fortællingen eksisterer, du er bare ikke en del af den,« siger han.
Bruce Sterling har som forfatter været en af de væsentligste stemmer, som har været med til at definere vores opfattelse af internettet. Det ville have været mere oplagt at betegne Sterling som science fiction-forfatter, hvis det ikke var, fordi den teknologiske fremtid, han konsekvent har beskrevet som forfatter og som journalist, igen og igen har vist sig allerede at være en realitet.
I 1996 formulerede internetpioneren – og lyriker for det amerikanske band Grateful Dead – John Perry Barlow en uafhængighedserklæring for internettet. »Regeringer af den industrielle verden, I trætte giganter af kød og stål,« skrev Barlow i hvad der skulle vise sig at blive et de mest citerede tekster om internettet: »I er ikke velkommen iblandt os. I har ingen suverænitet, hvor vi samles.«
»Jeg er imponeret over, at folk stadig citerer Barlow,« siger Sterling, som dog ikke har meget tilovers for substansen i uafhængighedserklæringen: »Det er åbenlyst at hans tirade har poetisk holdbarhed og evner at fange offentlighedens forestillingsevne. Det er som et digt af Walt Whitman om demokrati.«
Åbenhedsideologien har ifølge Sterling været en gave til alle andre end internetbrugerne. Åbenhed viste sig at være en fantastisk forretningsmodel for Google, et vidunderligt værktøj for efterretningstjenester og poetisk råstof for utopister som John Perry Barlow.
»Der er uendelige mængder af utopister. Giver du dem penge og magt, bliver de til Google. Hvis de er for utopiske, får de hverken penge eller magt, og så har du kun poesi,« siger han.
Ideen om et ’åbent og frit’ internet er bemærkelsesværdig stærk – det blev eksempelvis tydeligt, da den danske regering sidste år forsøgte at ratificere handelstraktaten ACTA. Modstanden mod den hemmelighedsfulde aftale, der skulle sikre, at ophavsretten også blev håndhævet på internettet, blev nærmest en folkesag – og selv om regeringen ikke ændrede holdning, blev traktaten aldrig ratificeret. Men når man taler om ’det åbne og frie’ internet, sker der en bemærkelsesværdig oversættelsesfejl. Åben og fri er en måde at beskrive internettets grundlæggende tekniske arkitektur – internettet er som netværk at betragte ’åbent’ modsat eksempelvis telefonnettet, der er lukket. Men i en bredere offentlig debat blev udtrykket hurtigt oversat til ideologi. Som Google formulerede det i en annoncekampagne: »En fri og åben verden afhænger af et frit og åbent internet.«
Ifølge Sterling har alt for mange stirret sig blinde på den ideologiske diskussion. Det, Snowden har afsløret, er de åbenlyse magtrelationer i et netværkssamfund:
»En række virksomheder overvåger dig, uden at du er bevidst om det. Butikker gør det, overvågningskameraer gør det, spionsatellitter gør, kineserne gør det. Forældre bruger mobiltelefoner til at udspionere deres børn. Det er ikke en ’konflikt’ som sådan – det er en magtrelation i et netværkssamfund, der manifesterer sig i vores hverdag,« siger han.
Selv om udviklingen af internettet i høj grad blev sponsoreret af det amerikanske militær, blev det den californiske ånd fra 1970’erne, der satte ord på fænomenet. For Bruce Sterling har fortællingen altid været mere poetisk end deskriptiv:
»Når det kommer til stykket, var internettet et amerikansk projekt fra starten – det var jo ikke ’åben og fri’-fantasterne, der byggede det selv. Det var amerikanske spioner og amerikansk militær, der blev afgørende for internettets tilblivelse og vedligeholdelse,« siger Sterling.
Internetutopisterne
Under Det Arabiske Forår blev forestillingen om internettet som et emancipatorisk værktøj så voldsom og ensidig, at kritikere begyndte at tale om ’internetutopister’. Man kunne ligefrem, mente den amerikansk-hviderussiske forsker Evgeny Morozov, tale om en internetideologi: En herskende forestilling om, at internettet altid var på de svages side og favoriserede den enkelte over for staten. Internettet som sådan var imod diktatorer og for folket. Ideologien var en stærk fortælling om demokrati, åbenhed og ytringsfrihed – og den fortælling blev i slutning af nullerne overtaget af magthaverne.
»Friheden til at gå på internettet er som forsamlingsfriheden – blot i cyberspace. Det giver den enkelte mulighed for at komme online, mødes og forhåbentligt arbejde sammen. Når først du er på internettet, skal du hverken være finansfyrste eller rockstjerne for at have kæmpe indflydelse på samfundet,« sagde USA’s daværende udenrigsminister Hillary Clinton i en højt profileret tale i 2010.
Hun hyldede internetfriheden og gjorde det til amerikansk udenrigspolitik at støtte udviklingen af »nye værktøjer, der gør det muligt for borgere at udøve deres ytringsfrihed ved at omgå politisk motiveret censur«. – og alt dette, fordi »informationsnetværkene hjælper folk med at finde nye fakta og holde deres regeringer ansvarlige«.
For mange internetaktivister udviklede etablissementets overtagelse af de internetutopiske visioner sig til en stigende skepsis og pessimisme. Blev værdierne reelt realiseret? Hvem tjente de? At hjælpe undertrykte befolkninger med at omgå censur havde længe været cyberaktivisternes domæne. Kontrasten til virkeligheden var for stor: Friheden blev til et slogan for magthaverne, og det uregulerede blev til tilstanden for efterretningstjenesterne:
»Pludseligt hed det sig, at jo mere internetfrihed Nordafrika fik, desto mere demokrati ville det give,« siger Christopher Kullenberg, der er forfatter til bogen Det Netpolitiske Manifest og forsker ved Göteborgs Universitet
»Problemet er blot, at politikerne taler om det, samtidig med at Snowden afslører NSA, og mens man slår hårdt ned på whistleblowere og Wikileaks herhjemme. Internetfrihed blev en paradoksal dagorden: Vi skal have internetfrihed i Nordafrika, men overvåges i Europa.«
Kullenberg var en af initiativtagerne til netaktivistgruppen Telecomix, der hjalp aktivister i Egypten, Tunesien og Syrien med at sikre internetforbindelser og krypteret kommunikation, så myndighederne ikke fandt frem til dem. Et arbejde, som de fik stor anerkendelse for, men som også gjorde teknologiens skyggesider tydelige: Er man ikke i stand til at beskytte sig, kan det frigørende værktøj være et mere magtfuldt værktøj for diktaturer end demokratiserende for befolkningen.
Internetadgangen i diktaturer blev et tveægget sværd – det kan godt være, at du kan kommunikere undertrykkelse og overgreb til en global offentlighed og bruge medierne til at mobilisere og organisere – men du udsætter samtidigt dig selv for en kæmpe risiko for, at myndighederne vil kunne finde frem til dig.
»I 2009 ville jeg sige, at internettet var godt for demokratibevægelsen i Iran, men i dag ville jeg sige, at internettet er en stor trussel mod demokratibevægelsen. Det er lykkedes regeringen at forhindre krypterede forbindelser og bygge et slags nationalt netværk, hvor man skal identificere sig, når man går online. Når internettet er så hårdt overvåget, og det bliver umuligt at være anonym, så bliver internettet til et instrument for politi og myndigheder,« siger Christopher Kullenberg.
Han mener, at internetaktivisterne er kommet i defensiven. Efter i mange år at have været med til at definere dagsordenen for en ny tid, er det nu de gamle magthavere, der har taget teten. Internetaktivisterner rolle er nu blevet at reagere på statens kontrol og overvågning af internettet. »Pessimisme er ved få overtaget,« siger Kullenberg.
Ser man bare syv-otte år tilbage, var det projekter som fildelingstjenesten The Pirate Bay, der kom ud af netaktivistmiljøet. De udfordrede magtfulde industrier og havde et klart budskab om, at på internettet var det dem, der havde magten, ikke de gamle nationalstater eller industriers ’forældede’ forståelse af lovgivning.
»The Pirate Bays attitude var: ’Vi kan smadre Hollywood; det er os, der bestemmer på internettet. Vi definerer hvad internettet kan gøre.’ Nu er vi gået ind i en fase, hvor det handler om, hvad vi overhovedet skal gøre for at beskytte os mod overvågning. Det er på nogle måder ret trist,« siger Christopher Kullenberg.
Modtryk
At de utopiske forestillinger om det frie og åbne internet bliver mødt af dokumenterede realiteter om overvågningens omfang, kan også ses som en mulighed. I de senere år er datastrømmene i stigende grad blevet centraliseret i USA. Følsom data er blevet flyttet væk fra den enkeltes kontrol og ud i ’clouden’ hos firmaer som Amazon og Apple. Sociale medier som Facebook indsamler ufattelige mængder data om alle sine brugere, og Google har sat sig benhårdt på at være både emailudbyder, videotjeneste og søgemaskine.
Samlet giver det en centralisering, der resulterer i, at utroligt meget data passerer igennem USA og gør det nemt for NSA at få adgang til det hele ved at opsnappe det direkte i kablerne eller via aftaler med de enkelte selskaber. For Bruce Sterling ligner det både en undergangsfortælling og en mulighed:
»Man kunne argumentere for, at Snowden har leveret den første chance til at skabe et internet, der rent faktisk er åbent og frit. Eftersom der ikke er nogen, der har bygget et, ville det være en spændende udfordring. Det er den første chance for nogen i Europa til at bygge en tjeneste og promovere den som langt mere ’fri og åben’ end det amerikanske antiterrorsystem, der så åbenlyst er kompromitteret,« siger Sterling.
For Christopher Kullenberg handler det om at se realiteterne i øjnene. Det frie og åbne internet var en illusion, men det er stadig en væsentlig fortælling at bygge videre på.
»Det giver ingen mening at tale om det frie internet. Det er et tomt begreb. Det er et ideal, man kan stræbe efter, men i praksis findes det ikke og har aldrig eksisteret. Der er en myte om, at det i 1990’erne var frit og ureguleret, men det var det ikke. Det er godt, at vi smadrer myten om det frie internet, men samtidigt skal vi have utopien som en del af vores stræben. Der findes en mulig fremtid med et frit internet,« siger Christopher Kullenberg.
»Internettet kan stadig koble mennesker til en global samtale, så jeg er grundlæggende stadig en utopist. Forskellen er, at nu vi ved hvordan overvågningen fungerer, og det betyder, at vi kan hvæsse vores våben. For brugerne er det en fordel, når man ved, hvilken type kryptering, der er den bedste. Så bliver vi endnu bedre til at beskytte os,« siger han.
Kampen om internettet
Det skete på et øjeblik. Det, vi indtil for nylig siden kaldte det frie internet, viste sig at være det mest overvågede sted på Jorden.
Vi sætter fokus på kampen om nettet efter Snowden.
Seneste artikler
Værktøjer mod overvågning: Kryptering skal være flødeskummet på kagen
21. september 2013Det er svært at kæmpe mod noget, der er hemmeligt. Så allerede nu har Snowdens lækager gjort det nemmere for kritikere at modarbejde masseovervågningen med matematik og politik. Våbnet er nye værktøjer, der vil gøre det brugervenligt og attraktivt for flere at bruge kryptering til tekstbeskeder og e-mailsAldrig har det været så nemt at overvåge
14. september 2013NSA-afsløringerne viser, at grundlæggende rettigheder bliver udfordret. Borgernes beskyttelse er bundet op på staten, mens kommunikationstrafik og efterretningstjenester opererer globalt. Det skaber et juridisk tomrum, som vi først nu er ved at forstå omfanget af
Så er den sidste naive konverteret
'Fortællingen om internettet har været fortællingen om et medie, der udfordrede etablerede hierarkier. En fortsættelse af den frigørelsesproces, der begyndte i 1968. Men Edward Snowdens afsløringer af massiv amerikansk overvågning af internettet døde drømmen om internettet som et sted uden for magthavernes rækkevidde'
Det var vist nærmere 9/11 der var dødsstødet. Snowdens vigtige afsløringer kan siges at være sidste søm i kisten.
Ja, nu er det ikke længere nok med en tro på at storebror ikke eksisterer.
Det er ret tydeligt at vi ikke skal forvente noget af vore folkevalgte på denne konto. Vore politikere er de mest overvågningsliderlige i norden. Det ses tydeligt når man kigger nærmere på de anti-terror love som de har vedtaget.
Et opgør er nødt til at komme fra bunden og være teknologisk baseret. Men det er jo kun dem, som har noget at skjule, som bruger den slags ...
Orwell havde regnet det ud med 1984.
Rent logisk var der ikke andre muligheder.
Krigen mod terror var forudset i samme roman - mystiske fiktive krige, ingen rigtig kendte noget til - fra tid til anden en eksplosion for at folk kunne forstå vigtigheden af "Big Brothers" beskyttelse.
Om relativt få år vil man kunne forvente et drone-angreb max 5 minutter efter man er kommet for skade at lade ipad-ens kamera pege på andet end een selv
Elektronisk-fodlænke teknologien er under modning - fortsæt selv...
R.I.P
Det frie Internet
ca. 1962 - 2013
Den ressource, som internettet er, kan vel bruges begge veje. Overvågning forekom også før internettets tid, men var sværere at afsløre for "almindelige" mennesker.
Snowden havde ikke kunnet afsløre NSA's overvågning af internettet uden internettet selv. Og han havde ikke kunnet delagtiggøre verden i den uden internettet, i hvert fald ikke i det omfang, det er sket.
Og han bliver vel næppe den sidste.
Når Sterling siger, at "NSA har de kvaliteter: De er virtuelle og uregulerede. NSA har bunker af superdyrt internetudstyr, som er fuldstændigt fortroligt og obskurt", så har han sikker ret. Men rundt omkring i garagerne sidder kvikke knægte og opfinder billige udgaver af det 'superdyre' udstyr, der er mindst lige så obskurt, og de vil slå tilbage, som de allerede gør med hackninger osv. Det er hverken den varme eller den kolde krig, men den elektroniske. Og kan ende med at være den hidtil mest personlige, hvad man nok kan gyse lidt over.
Omtalte Evgeny Morozov har længe advaret mod den overvågning og videresalg af oplysninger, som de store netttjenester udøver, og som brugerne ikke har nogen indflydelse på eller rettigheder i forhold til, idet man må afskrive disse som betingelse for overhovedet at oprette en profil, hvilket de fleste gladeligt gør, fordi det er nemt og bekvemt.
"Occupy the Net! Our Internet is a paradise for consumers but a hell for citizens"
http://www.slate.com/articles/technology/future_tense/2011/11/salman_rus...
Evgeny Morozov har endvidere for nylig i en artikel her i information skitseret muligheden for at skabe et alternativ til de store amerikanske nettjenester:
"Skal vi nationalisere Google og Facebook? At bryde de monopollignende tilstande inden for søgeværktøjer og sociale tjenester vil være et effektivt modtræk til efterretningsvæseners massive dataovervågning"
http://www.information.dk/470181
Internettet har på intet tidspunkt været en del af en frigørelsesproces, tværtimod et det en del af den generelle fremmedgørelsesproces, bl.a. ved yderligere at forfladige og ensrette vores frihedsbegreb.
The World Wide Web
Har heldigvis skabt global bevidsthed og en mere oplyst verdensborger, så bare rolig der skal nok komme spandevis af 'open source' software og apps, der sætter denne ret så sygelige stats overvågning af borgere, grundigt på plads.
Man kan også sige det sådan, at vi verdensborgerne bliver misbrugt ude på bredbåndet, så nu skal vi til at lære at passe meget bedre på diverse lyssky
'data-pakke' lommetyve.
Den 'globale' borger overvågning genspejler jo en gammeldags magt struktur der er blevet 'bange', fordi vi har fået en 'fredelig' global bevidsthed, der faktisk stopper deres ligeså sygelige meningsløse krige.
@Ulf Timmermann: Mon dog ikke internettet, ligesom mange andre opfindelser, kan være med til at forbedre menneskets livsbetingelser, ligesom disse opfindelser forkert anvendt tværtimod medvirker til at forværre disse livsbetingelser?
Der er trods alt sket fremskridt, siden vi var rendyrkede hulemænd, og de færreste ønsker sig for alvor tilbage til stenalderen, hvor overlevelsen var en daglig kamp mod naturkræfterne. Men det ser unægtelig ud til, at udviklingen bølger frem og tilbage, perioder med fremskridt, som overdrives, hvoraf følger tilbageskridt.
Internettets tidlige faser var på mange måder karakteriseret af en pionerånd, som tillod almindelige mennesker over hele verden at kommunikere relativt frit. Nu har de kommercielle kræfter mobiliseret en strategi, hvor de gradvis former funktionerne efter deres ønsker, og det lader sig desværre gøre, fordi de dominerende nettjenester på ingen måde er demokratiske, selv om de på overfladen er brugervenlige og imødekommende.
Vi har tidligere set, at opfindelser og ideer udviklede sig i en demokratisk kontekst, bl.a. i andelsbevægelser, ligesom vigtige samfundsanliggender, som telefonselskaber, elektricitet og jernbaner, var et offentligt anliggende, som neoliberale politikere i de senere årtier gradvis har privatiseret, hvorved den demokratiske indflydelse er blevet afmonteret. Det næste bliver vore veje, hospitaler, skoler og universiteter, medmindre udviklingen vendes.
Ligeledes må vi vende den udvikling, som gør internettet stadig mere udemokratisk, hvis det fortsat skal være til optimal gavn for menneskeheden. Nettet er faktisk så vigtigt, at vi har behov for en bredspektret offentlig nettjeneste. Occupy the net!
@Jens Lerdorf: Jeg er enig med dig i, at nettet medvirker til at udvikle os til mere oplyste verdensborgere. Men hvad angår "denne ret så sygelige stats overvågning af borgere", så oplever jeg ikke den danske stats hensigter som nogen alvorlig trussel. I langt højere grad naturligvis USA (læs: NSA), men hvad netop Danmark angår, er det i høj grad op til os selv, hvad vi vil med det lokale internet, og jeg tror egentlig, at de fleste har udmærkede og reele hensigter, som forhåbentlig fortsat kan komme til udtryk som grundlag for en demokratisk beslutningsproces, bl.a. her på information. Men vi mangler stadig en offentlig platform for netdebat, hvor alle borgere er ligestillede.
Herudover vil jeg angående det globale internet give en blogger ret, som skrev: "Bit Brother was never the government, it was always the consumer retail industry. I've been saying this for decades. Life is marketing, and all marketing is targeted. (opus 512).
Det er denne erhvervslivets markedsgørelse af stadig flere samfundsanliggender, som bør have et styrket modspil i form af offentlighedens krav om basale demokratiske rettigheder, også på nettet..
Internettet er ikke endnu under myndighedernes kontrol, selvom myndighederne kan spille med her. Men her vil de kun være een spiller i debatten ud af mange, og de har sjældent den vægt, som de ellers besidder i det offentlige rum.
Går man videre til spionering, så er det kun fordi folket ikke er fulgt med endnu. Det er uhyre nemt med stærk kryptering at gøre enhver kommunikation over internettet ubrydeligt. Men der er endnu ikke software der gør det nemt på brugerniveau at kryptere personlig kommunikation, men det vil komme, og så vil man i fremtiden fuldstændigt transparent kommunikere krypteret.
Brasilien er lige nu igang med at lave et e-mail-system til sine indbyggere med indbygget kryptering. Systemet skal stå færdig i 2014 og vil da være et stærkt alternativ til GMail, Hotmail, Yahoo m.fl, som alle vil være tvungne til selv at tilbyde kryptering - uden at det dog vil gøre folk tryggere og vælge dem, i lyset af afsløringerne i disse dage. Jeg forudser en meget streng nær fremtid for hele USAs software sektor.
I en ikke alt for fjern fremtid kommer kvantecomputerne og vil let kunne bryde selv de stærkeste af vore dages krypteringer på kort tid, og så vil teknologi-kapløbet på internettet starte forfra, med befolkningen i en sårbar position for en tid.
Internettet på sit mest basale niveau er bare en infrastruktur, som tillader elektronisk kommunikation. På det niveau er det et fantastisk redskab, som i den grad har frigjort mennesket og har muligheden for at gøre det i fremtiden også.
Al teknologien til en sådan frigørelse eksisterer allerede. Stærk kryptering vil være fundamentet, og ovenpå dette skal der så bygges en ny software-infrastruktur, med frie søgemaskiner, video-tjenester og forum-tjenester (som facebook).
Det er bare at komme igang for folket, hvis de virkelig vil det her. Løsningen er banal og ligger der allerede, den skal bare samles op og bruges. Det vil tage noget knofedt, men det ser ikke ud til at være et problem for internet-samfundet.
"forum-tjenester" kunne jeg nu godt have kaldt "sociale medier" :)
"Men Edward Snowdens afsløringer af massiv amerikansk overvågning af internettet døde drømmen om internettet som et sted uden for magthavernes rækkevidde"
Der findes ingen magtfrie rum, ingen magtfrie områder. Derfor må magten gribes af de mange, af folkefællesskaber - dvs. tages ud af hænderne på de få - hvis der skal ske systemoverskridelser.
"If you want a vision of the future, imagine a boot stamping on a human face - forever." - George Orwell
Tanken om et frit netværk er forblændede i en verden defineret at kommercielle interesser. Tænk hvis der var, bare et lille hjørne, hvor frihed som ide stadig var det centrale. Det betryggende ved fortællingen er at befolkningerne stadig demonstrerer et behov for frihed ....selvom vi alle er sovset ind i forbrugersamfundet. Vestens befolkninger er endnu ikke helt numb.
Dette behov, større for nogen end for andre, skal nok blive dækket over tid. Der findes heldigvis mange med evner og drive ...også i Europa. Derfor må vejen frem være at støtte al innovation på området. I privat regi ! Statens representanter har kun interesse i status quo, ......behøver man sige mere end offentlighedslov ...et fornærmende begreb i øvrigt.
Et godt indslag i gårsdagens P1 Orientering, 2. time, 2 min. inde, Niels Lindvig, om NSA, GCHQ overvågning, krypteringens umulighed osv.:
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/orientering-413#!/
Ladar Levison, indehaveren af krypteringsfirmaet Lavabit, der lukkede sig selv efter trusler fra NSA, har sagt, at "hvis ikke Kongressen gør noget ved det her, er det i fremtiden umuligt af kommunikere på internettet, hvis man ikke vil have, at andre ser med". Man kunne spørge Edward Snowdon, hvilken kryptering han bruger, for det virker åbenbart.
Problemet er også dansk, og udvider sig til alle mulige områder af livet, lægejournaler, bankkonti, alt, skat, rejsekort.
@Dennis
Præcis. Stærk kryptering, som selv de største supercomputere ikke kan bryde på overkommelig tid, har eksisteret i årtier. Det er udelukkende et spørgsmål om at bruge den.
Kampen mellem overvågerne og de overvågede er i princippet en endeløs styrkeprøve, som vi kender den mellem lovgivere og lovovertrædere, eller supermagternes våbenkapløb. Det gælder om altid at være en mulebredde foran modparten.
Men i dette tilfælde har den krypterende part en principiel fordel, eftersom der er praktiske hindringer for at bryde en tilstrækkelig stærk kryptering.
NSA lever højt på, at datasikkerheden i brugerapplikations-domænet stadig er helt utilstrækkelig, hvis overhovedet tilstede.
De, der sørger for at beskytte deres data tilstrækkeligt, kan ikke knækkes af NSA, hvadenten det gælder efterretningsoplysninger, kriminelles kommunikation, diplomatiske beskeder eller fortrolige forretningshemmeligheder, der sendes over stærkt krypterede virtuelle private netværk.
/O
Hele denne Snowden-affære er blot et wake-up call til det globale samfund om, at nu - hvor interception ikke længere er noget, der kun bedrives af kriminelle, men er blevet indbygget i selve infrastrukturen - da må end-to-end datasikkerhed tages meget mere alvorligt, og bør indbygges eller hærdes i brugerapplikationerne. Alle protokolværktøjerne eksisterer allerede derude.
Problemet her er imidlertid, at USA, Rusland og andre lande har forbud mod for stærk kryptering i brugersoftware, netop for at myndingheder skal have mulighed for at .... ja rigtigt gættet.
Og eftersom Internettets infrastrukturoperatører (teleselskaberne) jo er underlagt national lovgivning, kan de i princippet tvinges til at filtrere/droppe data, som er for stærkt krypteret, dvs. det når aldrig frem. Så selvom det i forvejen usandsynlige skulle ske, at alverdens brugere blev enige om at skrotte Microsofts og andres usike produkter, og kun bruge stærkt krypterende applikationer - så har myndighederne alligevel fat i den lange ende.
/O
Olivier Goulin - men de kan jo knækkes af NSA alligevel, da NSA bare går ind og siger, I skal samarbejde med os, på en åbenbart så magtfuld og truende måde, at Silent Circle, Lavabit m.fl. har lukket sig selv. Hellere lukke end samarbejde. NSA har også tvunget Facebook og Google m.fl. til samarbejde. Facebokke bad om lov til at fortælle brugerne, hvad der foregik, men det fik de forbud mod. .
Hvis myndighederne vælger at spille hårdt, så kan man omgå internettet fuldstændigt med et brugergenereret internet. Slå op "mesh network".
Mht. til kryptering, se den anerkendte datasikkerhedsekspert Bruce Schneiers essay om hvilke typer kryptering han stadig mener er holdbar, med baggrund i dokumenter fra Snowden han har haft adgang til: http://www.theguardian.com/world/2013/sep/05/nsa-how-to-remain-secure-su...
Budskabet er at NSA så vidt vides ikke har fundet nogle fundamentale matematiske gennembrud der gør dem i stand til at direkte bryde gængse former for kryptering, men de har hele hold af agenter der forsøger underminere de menneskelige faktorer involveret i implementeringen af kryptering. Eksempelvis bør man holde sig fra krypteringsstandarder hvis sikkerhed afhænger af talkonstanter, da NSA historisk har forsøgt at infiltrere standardiseringsorganisationer som NIST, og kan have manipuleret med dem.
olivier goulin:
"Så selvom det i forvejen usandsynlige skulle ske, at alverdens brugere blev enige om at skrotte Microsofts og andres usike produkter, og kun bruge stærkt krypterende applikationer - så har myndighederne alligevel fat i den lange ende."
Dette dystre udsagn vil jeg tillade mig at kalde udtryk for den apati vores regeringer har lullet os ind i siden 9/11. "Myndighederne" må aldrig have fat i den lange ende i et demokrati! Det er en aktivistisk opgave at presse politikerne til at sikre borgerne et minimum af beskyttelse mod overvågning - man skal ikke lade kue af de militærindustrielle pressionsgrupper.
Se ovennævnte Bruce Schneiers opråb til samme: http://www.theguardian.com/commentisfree/2013/sep/05/government-betrayed...
Michael Østergaard: "Dette behov, større for nogen end for andre, skal nok blive dækket over tid. Der findes heldigvis mange med evner og drive ...også i Europa. Derfor må vejen frem være at støtte al innovation på området. I privat regi ! Statens representanter har kun interesse i status quo, ......behøver man sige mere end offentlighedslov ...et fornærmende begreb i øvrigt."
Enig i, at behovet findes og kan dækkes vha. folk med evner og drive. Hvis vi virkelig ønsker et opgør med de amerikanske nettjenester, som er let tilgængelige og effektive, men uden for vores egen kontrol, vil det også komme til at ske. Men jeg er ikke enig i, at projektet kun er værd at støtte i privat regi. Verden er stor nok til, at der kan spilles på flere strenge. Lad endelig private aktører blomstre, men udeluk ikke på forhånd, at også et statsligt domæne kan udvikle sig i den rigtige retning. Staten det er os, og mange mennesker indenfor staten arbejder utvivlsomt på, at forbedre de givne vilkår. Og for så vidt, som et projekt har offentlig interesse, og det vil der nok være for en sådan udvikling, ligger heri en god garanti for, at sagen ikke løber helt af sporet.
Fordelen ved et statsligt domæne er, at det netop ikke kan styres af private interesser, og selv hvis det for en tid tager en uheldig drejning i så henseende, er der mulighed for at vende denne udvikling gennem den demokratiske beslutningsproces, som naturligvis er indbygget i et sådant domænes struktur. Staten - og domænets grundlæggende principper - bør være garant for dets pålidelighed, langtidsholdbarhed, og at herken domænet eller dets informationer kan overdrages til eller udnyttes af tredjepart.
Vi har netop - ihvertfald hidtil haft - en statsdanelse, hvor korruptionen er minimal, hvor borgerens garanti for retssikkerhed faktisk ligger hos staten, og omend disse faktorer pt. synes inde i en nedadgående spiral, så kunne en offentlig portal muligvis give den demokratiske proces nyt liv, gennem det engagement, som borgerne her kunne udøve i fællesskab.
Mens en privat portal altid kun vil udgøre et partsindlæg i den offentlige debat, vil summen af de ytringer, som tilkendegives i en offentlig portal, hvor alle borgere er sikret lige og demokratiske rettigheder, simpelthen være essensen af den offentlige debat. Hvis vore visionsløse politikere ikke i fællesskab kan blive enige om at projektere en sådan portal, så er det naturligvis fint, om tilløbet gøres i privat regi. Især vil det være gunstigt, hvis initiativtagerne, som fx kunne være et politisk parti, gjorde det til portalens grundprincip, at den såfremt den politiske stemning bliver dertil, skulle overgå til offentligt regi. Først der vil den nemlig kunne opnå den ultimative grad af brugervenlighed, idet alle offentlige tjenester kan tilkobles, så den i udstrakt grad kan lette kommunikationen med det offentlige. Udover en sådan national portal, som ville angå en stor del af borgernes følsomme oplysninger, ville der nok stadig være behov for at anvende de store amerikanske nettjenester eller europæiske pendanter. Her vil demokratisk medindflydelse nok fortsat være minimal, og man må formentlig belave sig på at undlade følsomme meddelelser eller selv kryptere dem.
Som et indlæg under den ovenfor linkede artikel "Occupy the net" gør gældende:
"I happen to live in a part of the world where you never say anything in a cell phone conversation, or in an email or text message, that you wouldn't want everyone to know. It's a part of the world where people are scrupulously vague about their comings and goings to everyone except their immediate family and closest friends. It's not a particularly agreeable or convenient way to live, but it's one that's made necessary because no one's privacy is guaranteed."
Sådan er livet udenfor andedammen, og man må tage sine forholdsregler. Langt de fleste "deals" lader sig gøre på nettet, hvis blot man er opmærksom på denne grænse. Og denne problematik bør ikke overskygge for, at der gives en helt anden dimension, hvor nettet i positiv forstand kan medvirke i den demokratiske samfundsopbyggelse, hvis vi virkelig ønsker det og vil arbejde for det. Staten har rigtignok i de senere år spildt rigtig mange penge på ugennemtænkte og relativt ligegyldige projekter. Man kunne forlængst og for et beskedent beløb have haft en mangesidet offentlig portal på skinnerne, hvis blot der havde været vilje dertil.
LAN & WAN datids og realtids data-pakke overvågning!
I digital data-pakke overvågning skal der tages højde for om en LAN og/eller WAN overvågningen er af en skjult karakter, i en ophavs anklage/bøde udmåling.
LAN overvågning er hvis nogle kan gå igennem din IP adresses firewall og snude rundt i dine private filer og dokumenter uden at blive opdaget, på den sammen måde som et styresystems stifinder gør det helt 'cashe' åbenlyst.
WAN overvågning er hvis nogle kan gå ind på bredbåndets data kabler og optage indhold og en data-pakkes afsender og modtager IP adresse, uden tilladelse.
Reklame mæssig ved vi godt alle samme, at hvis man f.eks. søger ordet støbemix fordi man skal støbe et nyt gulv, jamen så dukker der reklamer op om det her og der og alle vegne.
Altså at de sælger 'forretnings' mæssig data-pakke information til hinanden til/fra en given IP adresse i et synligt reklame gøremål, er ikke problemet og noget de flestes syntes er o.k.
Det er først problematisk når de største mail udbydere og søge tjenester, giver statslige efterretnings tjenester 'skjult' overvågnings adgang til deres kunders data-pakke aktiviteter.
Så det er kun statslig overvågning der kan misbruges på utrolig mange måder med det ene sygelige kontrol påskud efter det andet, hvor de så med loven i hånden tillader sig at snage rundt i folks privatliv. Se bare hvor galt det er gået over i US med deres million store terror mistanke liste, som børn og pensionister også let kan kommer på.
Det er surt, hvis man får reklamer fra firmaer, som sælger kunstgødning, efter man troede man i sikkerhed havde søgt på, hvordan man laver bomber. Så ved man, at man har gjort noget galt :)
Efter min mening kan man ikke stole på stater. De vil alle prøve at skabe en fordel for deres respektive efterretningstjenester, som så vil handle med efterretninger med andre tjenester, og så er man lige vidt.
Eneste løsning er open-source, hvor alle kan sikre sig, at alt er i orden ved at læse direkte med i kildekoden.
@Jens Lerdorf: Som du tegner scenariet, er vel også de store nettjenester yderst delagtige i overvågningsproblematikken, når de sælger eller "giver statslige efterretningstjenster "skjult" overvågningsadgang til deres kunders data-pakke aktiviteter".
Vi får næppe nogen garanti for, at de ikke længere vil gøre det, tværtimod er man i reglen nødt til at fraskrive sig et utal af rettigheder som betingelse for at logge ind på disse portaler. Og det er ikke blot ens hjemlige, men et utal af efterretningstjenester og ikke nødvendigvis statslige, man risikerer, at de handler informationer med.
En statslig nettjeneste/portal, som er opbygget efter demokratiske principper, kan derimod i sine grundprincipper indeholde bestemmelser om, at noget sådant ikke må finde sted, idet personer bag evt. overtrædelser kan drages til ansvar herfor. Brådne kar kan man næppe sikre sig imod. Formentlig er det sådanne tanker, som ligger bag den nationale nettjeneste, som Brasilien nu er i færd med at opbygge. Konceptet kan mindske tredjeparts mulighed for indflydelse, idet man beror sig på det hjemlige statsapparats pålidelighed, hvilket i sagens natur langt fra lader sig gøre alle steder i verden, men kan måske netop hos os synliggøre statsmagtens rolle som koordinerende medspiller i et folkeligt forum, der i henseende til debat kunne være mere demokratisk, end noget som helst vi hidtil har set indenfor både trykte og digitale medier.
Det afhænger naturligvis af, hvorvidt staten hyrer alsidige og kapable fagfolk til at løse opgaven, og her tænker jeg ikke kun på digitale fagfolk og designere, men også på folk med indsigt i den demokratiske beslutningsproces.
@Dennis Berg: Principielt er der vel intet, som hindrer, at også staten kan opbygge en portal ud fra "open-source" (a la Diaspora, omend jeg sandt at sige ikke har forstand på den digitale side af sagen), hvor brugeren/borgeren har råderum over i det mindste en privat del af egen profil, mens andre og samfundsrelevante dele ligger mere eller mindre offentligt tilgængelige ifølge gældende lovgivnings bestemmelser? Det er vigtigt, at almindelige borgere, også dem uden større digital indsigt, kan danne sig et overordnet indblik i de alternative muligheder, som faktisk er indenfor rækkevidde. Det er givetvis i de store nettjenesters interesse at skræmme offentligheden væk fra et demokratisk initiativ, og de har mange skarpe hjerner ansat til at promovere deres interesser, ligesom det via vedholdende propaganda er lykkedes for den økonomiske elite at udlicitere stadig større dele af det statslige fællesgods. Men netop det digitale medium kræver hverken store investeringer eller inddragelse af ejendomsret, så internettet er på alle måder fortsat et område, hvor den mere folkelige side af demokratiet burde have stadig rigere muligheder for at trives.
Der er altid nogen der vil kontrollere alt og alle. De gør det i almenvellets interesse, for at beskytte det store gennemsnitlige flertal imod de bærme der eventuelt kan forpurre den tryghed og balance der eksisterer. Kort sagt borgerskabet som helhed.
Det betyder til gengæld, at selv under demokratier vil der altid være nogle der er tvunget til at afterleve dette flertals beslutninger og levemåder. Så er spørgsmålet hvor heldig man er. Lever man i et large demokrati, eller i et stift og ubøjeligt?
Denne kontrol er skabt af os selv. De fleste af os vil gerne have tryghed. Vi vil gerne beskyttes mod alskens dårligdom og utøj. Også de mest reaktionære og yderliggående forventer en vis ro og orden når det kommer til stykket.
Jeg ved ikke hvorvidt det er sundt og etisk godt med så megen overvågning.
Snagen i privatlivet er der ingen af os der bryder sig om. Jeg vil gerne have lov til 'at gå rundt i dametøj' når det passer mig. Jeg vil også godt have lov til at betale min rengøringshjælp med sorte penge, eller dyrke samvær med de politiske venner jeg sympatiserer med.
Den overvågning vi gerne ser er den der målrettet forsøger at forhindre drab og lemlæstelse i vore samfund. Der er vist ingen af os der bryder sig om tanken at gå foran Politikens Hus og pludselig mærke en kæmpehånd kaste en ind i mørket?
Det er også rart at vide at ingen kan sende en raket ind i vores TV-stuer uden det kan forhindres før det sker?
Det der er sket, efter Snowdens afsløringer, er at denne overvågning ikke begrænser sig til udelukkende at forhindre terror, men i den grad benyttes til at tilegne sig magt ved at indhente informationer om alt muligt andet. Og disse oplysninger har intet med terror at gøre. Aflytninger at diverse regeringskontorer og virksomheder i forskellige lande, forsøg på indblik i private menneskers økonomi og livsførelse.
Overvågningen er allerede gået for vidt. Den bliver misbrugt på det skammeligste.
Jeg kan kun opfordre både vor egen og andre regeringer til meget hurtigt at iværksætte nye regler for individers retssikkerhed. Det er i høj grad presserende.
Ligeledes bør der lige så hurtigt oprettes alternative separate internetsystemer (servere og forbindelser) der er afskærmet fra hinanden. Forstået på den måde at der ingen måde er hvorpå amerikanerne, franskmændene, svenskerne, englænderne eller andre, kan få adgang. Disse systemer skal fungere uafhængigt af hinanden. Trafikken til og fra disse systemer skal sikres effektivt.
Det drejer sig nu om at lukke af for disse landes efterretningssystemer.
Det er ikke nok med forsikringer og gode intentioner længere. Vi VED det misbruges. Og vi ved også at de går langt over stregen. Det er det enkelte menneskes frihed og personlige sfære der brydes.
Fortsætter det varer det ikke længe før at dine tanker er det eneste sikre sted i verden. Og det kan ikke være rigtigt.
Overvågning af en sådan karakter som vi har fået oplysninger om, er i den grad med til at skabe frygt hos mennesker. Stik imod hensigten. Man bliver bange for ja selv den mindste handling. Hvad nu hvis jeg køber anabolske steroider på nettet? Eller skriver sammen med en person, der viser sig at have en ven der er mistænkt for at have kontakter til en terrorgruppe?
Vi kommer til at leve i en verden af mistænksomhed og evig angst for at handle.
Jo, vi kan handle. Men det bliver ensrettede handlinger der behager magthavernes forestillinger. Stille og roligt bliver vi afrettede. Lige som dyr i et cirkus.
Jo, det er i den grad 'Big Brother Is Watching You!"
Vi læste den som unge. Det skulle vi jo. Science-Fiction var det store hit. Et skrækscenarie uden lige, og vi skubbede den behændigt væk og tog den nyeste jumbobog frem i stedet. I dag er den blevet til virkelighed.
Flere og flere vil søge bort fra de digitale medier. Det er resultatet af det. Dette og evig mistænksomhed. Jeg selv er begyndt at hæve penge i automaten. Der er ikke nogen der skal vide hvad jeg bruger mine penge til, og hvorhenne.
Jeg har overvejet om jeg kan forlange at mine personlige data ved lægen og kommunen ikke videregives på nogen måder. Etc.
Jeg tror vi er nået til et vendepunkt.
Glem nu bare alt det der halløj om kryptering - det har NSA brugt 10 år, med et årligt budget på 245 mio. dollar på at knække - så det er falsk tryghed at lade sig forlede til at tro på krypteringsvelsignelsen og man aner ikke hvilke firmaer der er blevet inficeret af NSA.
http://www.theguardian.com/world/2013/sep/06/nsa-encryption-revelations-...
Glem ligeledes alt om at staten, hvad enten det nu er den danske eller en hvilken som helst anden, vil beskytte borgerne mod NSA.
Den danske stat kan med loven i hånd overvåge alle borgeres adgang til net, telefon etc. - og disse data bliver alle overdraget til NSA - hvilket er årsagen til at den politiske kaste i Danmark har været HELT tavs om forholdet.
Der er intet i kontrolforanstaltningerne, der har forhindret et eneste "terrorangreb", der ikke har kunnet forhindres ved ganske almindeligt politiarbejde. Selv en Breivik slap gennem toldvæsnets kontrol med farlige kemikalier, for slet ikke at nævne de to brødre der bombede Boston-marathon løbet - de var kendt for at være radikaliserede, men alligevel skete der intet i den anledning.
Næh, overvågningen er en kontrolforanstaltning rettet mod alle borgere i samfundet, også de der ikke "har noget at skjule" - og hvis det var muligt for magthaverne at læse vore tanker, gjorde de gerne det.
Timed klip fra Molyneux-linken foroven - den kvintessentielle pointe i det overordnede billede, der er langt langt langt værre: [1]:
http://www.youtube.com/watch?v=WuRQbIBv2zg&feature=player_detailpage#t=486s
Artiklen i Information er flawed, og mangler en afgørende præmis; den forbigår det faktum, at man ikke kan håndhæve overvågning over millioner af dissidenter i den vestlige verden, uden at selvforståelsen af vores 'åbne samfund' og 'demokratiet', bryder sammen for flertallet.
Hvis overvågningen overhovedet skal kunne tage og føles på, og have direkte magtudøvende værdi for eliterne, skal overvågningen have mærkbare konsekvenser overfor den enkelte, og så må statens handling effektueres (arrestation f.eks.) - dette kan ikke ske i større skala uden, at befolkningen vågner. Og da forudsætningen for en succesfuld restriktion af så radikal art er, at flertallet accepterer en åbenlys STASI-stat uden større protester, er dette meget usandsynligt. Derfor undgår man dette, da kuplen i The Truman Show da ville bryde sammen. Game over.
Gaflet fra foråret:
Det er internet-oplysningen/reformationen/den 5te statsmagt selv, der har afsløret, at Facebook bliver brugt som superbt dataminerings- og overvågnings-værktøj for CIA, NSA, m.fl. Enhver årvågen person in the know ved dette. Spørg ikonet Richard Stallman f.eks. (man kan næppe finde en mere kvalificeret mand end ham), eller Julian Assange, eller ex-CIA dissident luminaries såsom Ray McGovern, Robert David Steele, m.fl.
Richard Stallman on Facebook (meget kort)
http://www.youtube.com/watch?v=BBUNNbgrXQM
NB! Se blot de første par minutter: Richard Stallman's talk on Digital Freedom
http://www.youtube.com/watch?v=FN6Q--zqroM
Vi er inde i en fase, hvor hedonistiske uvidende naive DK-lemminge i Truman Show bliver overvåget og datamineret via Google, Gmail, Youtube, Yahoo, deres fotos på Facebook bliver lagret i biometriske databaser, etc. BIG TIME - alt imens de er optaget af Vild Med Dans(k), Svanekøkken, Ipod, Ipad, pat, porno, etc. i konteksten af hedonisme og narcissisme, etc. Og deres hedonisme, narcissisme, uvidenhed, vantro overfor sådanne påstande tjener eliten godt ( i mangel på et bedre ord). Medierne burde smække den slags på forsiden. Og hvordan ved vi alt dette? Gennem kontrasten af hvad massemedier dækker/ikke dækker, og det vi får at vide via internettet selv. Den 4rde statsmagt er kontrolleret på Berlusconisk i USA, og derfor død. Her i DK er det måske værre, for vi er slet ikke kritiske, og behøver ikke en fårehund, da vi i lykkelig uvidenhed stiller os skeptiske overfor sådanne påstande - vi er vores egen fårehund, og arkitekterne bag Facebook, Gmail, m.fl. må grine deres røv i laser, da borgerne her er totalt uvidende, og massemedierne har svigtet generelt. Af samme grund står vi som fårede Fætter Guf-typer overfor følgende påstande (som alle er dokumenterede) - ha, vi fatter det først, når det er røget på TV2 ('før kan det ikke være sandt'):
Internet er den nye Gutenberg-reformation....så længe det varer.
The War on Media Freedom: Undermining the Independent Alternative Online Media, EU to “Regulate” Internet Search Engines
Bruce Schneier: Whether we like it or not, we're being tracked all the time on the Internet
Schneier: Our surveillance state is efficient beyond the wildest dreams of George Orwell
Governments and corporations are working together to keep things that way
http://www.schneier.com/
Assange: Facebook, Google, Yahoo spying tools for US intelligence
http://www.youtube.com/watch?v=Hp8rJVWC2a0
De 'konspiranoide' viste sig at have ret i dette. Nu er bevidstheden om STASI-staten blevet tiltagende mainstream, tvunget primært frem gennem information via internettet selv (og ikke gennem lamestream medier, som kun giver smuler af info fra bordet).
Facebook, Google og Youtube, m.fl er en fantastisk platform, men noget af teknologien er proprietary, ejerne er de forkerte aktører, etc., for de opererer som STASI 2.0 på steroider, som ville gøre STASI of Stalin misundelige ifl. eksperter. Og når man er blevet bevidst om dette (via internet selv), er man bedre stillet overfor valg. Knowledge is power, og derfor ønsker man at begrænse internet, og grunden til at man overvåger det, dataminerer for fuld kraft, mens Hr. Hakkebøf nyder brugerfladen i dunkel uvidenhed (om arkitekturen bagved).
CIA admits full monitoring of Facebook, Google, Youtube and other social networks
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=5b82o3D0weQ#!
[1] Et lille oversigtsbillede over Skynet USA og tidsånden:
* Ekstrem overvågning af egne borgere uden hjemmel i loven.
* Brugen af aflytning af telefonopkald, overvågningen af e-mails, og mistænkeliggørelse af enkeltpersoners finansielle anliggender især med udenlandske enkeltpersoner, og journalførelse af mennesker, der er under "mistanke" til fare for landet.
* Farvekodede risikoniveauer designet til at holde borgerne bange for stort set ikke-eksisterende terrorister.
* 'Forebyggende' invasion af fremmede lande.
* Amerikanske styrker i krig uden en krigserklæring fra Kongressens mandat i den amerikanske forfatning.
* Mordet på mennesker på præsidentudvalgte drabslister.
* Udryddelse af "mistænkelige" fjender ved Predator droner.
* Kamerasystemers overvågning af hele byer og gader over hele USA.
* Tortur af fanger i lejre uden for USA.
* Myndighed til på ubestemt tid tilbageholde America borgere uden rettergang (NDAA).
* Bekendtgørelser som giver præsidenten mulighed for ensidigt at se bort fra den amerikanske forfatning og tage kontrol af private industrier.
* Brug af droner til at overvåge de amerikanske borgere, hvoraf 30.000 skal overflyve det amerikanske territorie, samt langsom gradvis indførelse af armerede droner, og konditioneringen af befolkningen til at acceptere dette.
* Retten til at slå amerikanske borgere ihjel på amerikansk jord i USA med armerede droner.
“It is possible, I suppose, to imagine an extraordinary circumstance in which it would be necessary and appropriate under the Constitution and applicable laws of the United States for the President to authorize the military to use lethal force within the territory of the United States,” wrote Holder."
http://rt.com/usa/rand-paul-filibuster-brennan-916/
* Tillade netop bankfolk, der ødelagde det verdensomspændende økonomiske system at afpresse de amerikanske skatteydere til at lade dem udlevere 700 milliarder dollars..
* Undlade at retsforfølge Wall Street kriminelle efter det største Ponzi kontrol bedrageri i verdenshistorien.
* Kameraer og høretekniske hjælpemidler i offentlig transit og andre offentlige steder.
* Militære øvelser udført i amerikanske byer for at desensitivisere masserne.
* Forsøg på at kontrollere og censurere internettet (FN. SOPA; ACTA; CISPA, TPP, etc.)
* Brugen af tragiske massemord begået af mentalt forstyrrede unge mænd på psykofarmaka til at se bort fra the 2nd Amendment (retten til at forsvare sig selv, retten til at besidde våben, værn mod ydre og indre fjender af konstitutionen, etc.)
* Lovgivning om kriminalisering af våbenbesiddelse og afvæbne amerikanske borgere.
* TSA (Amerikanske brunskjorter) bøller som forulemper gamle damer og småbørn, desensitivisere borgere med Gestapo-lignende taktikker og behandle borgere som kriminelle.
* Regeringers partnerskab med Facebook, Apple, Google og andre selskaber til at overvåge, censurere, samt rapportere borgernes aktivitetet til myndighederne.
* Brugen af offentlige skoler til at lære børn hvad man skal tænke (wink wink) snarere end hvordan man tænker. Tankekontrol er afgørende for en dagsorden om at holde masserne frygtsomme og føjelige.
* Statslige organer (FBI, ATF) som skaber skaber terror-plots (New York Times siger at sådanne udgør tæt på flertallet), lokke unge, og give dem falske sprængstoffer, og derefter annoncere med stor fanfare, at FBI har forpurret en terrorplan.
* "Se noget, Sig noget" regeringens mediekampagne designet til at gøre borgerne paranoide og bange
* Indkøb af ca. 2 milliarder kugler til Homeland Security, hvoraf mere end en halv millard er dumdum kugler, der er beregnet til indenrigsbrug, og må ifl. Internationale konventioner ikke bruges i krig, og bruges ej heller i skydeøvelser.
* Kriminaliseringen og arrestationer af anti-krigsaktivister og dissidenter
* Nyligt indkøb af 2700 armerede tank-vogne beregnet til INDRENRIGSBRUG til Department of Homeland Security.
* Oprettelsen af tusinder af lejre der skal huse mennesker i tilfælde af katastrofer (FEMA camps), som vil kunne misbruges som interneringslejre.
Listen ville fylde mange mange sider.......
Linket med Molyneux embbeder ikke tidskoden, så her er en ny:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=WuRQbIBv2zg#t=496 (08.16)
Niels Mosbak: Det er ikke falsk tryghed hvis man ved hvad man gør.
Anders Feder
Det er rigtigt. Men paranoiaen er vel så stor nu, at man ikke engang kan stole på gnupg.org. Der er jo ingen garanti for, at NSA ikke har en snabel ind der.
Men jeg trænger også til penge, så jeg tror jeg vil masseproducere sølvpapirshatte i forskellige afskygninger. Jeg er ret sikker på, at de vil gå som varmt brød, hvis de bliver NSA-proof certificeret. :)
Peter Taitto: Der er til gengæld garanti for at NSA har en snabel ind hvis man ikke bruger kryptering. Perfekt sikkerhed har aldrig været opnåelig, men man kan gøre arbejdet sværere for en eventuel modstander.
Jo, vi vel sagtens opleve hvorledes der fra nu af bliver dannet foreninger der udelukkende har det formål at omgå overvågning. Verden bliver splittet i to lejre, mere tydeligt end før.
Der er 'dem og 'os'.
Anders Feder
Hvis man ved hvad man gør?
http://www.theguardian.com/world/2013/sep/05/nsa-gchq-encryption-codes-s...
Selv det lille sjove Tor-netværk er kompromitteret, efter det er kommet frem, at DoD (Department of Defence) har doneret penge til Tor - rent faktisk køres Tor for 60% vedkommende ved offentlig amerikansk financiering.
http://www.washingtonpost.com/blogs/the-switch/wp/2013/09/06/the-feds-pa...
@Mosbak
Ikke korrekt,
Datakryptering hviler på simpel matematik (primtalsopløsning, elliptiske kurver, og andre klassike algebraiske emner), som er almen kendte og kan implementeres af enhver fiks matematiker/datalog til at kode en krypterings/dekrypteringsalgoritme.
Men den slags software findes allerede i Open Source domænet (TLS, SSH, etc.), og har gjort det længe, og eftersom kildekoden er offentlig tilgængelig, kan enhver forsikre sig, at den ikke er 'inficeret' af NSA - som i parantes bemærket faktisk har blandet sig i udviklingen af krypteringsalgoritmer og software hos bl.a. IBM og andre store softwarehuse tilbage i historien, i forsøg på at hemmeligholde og styre brugen af stærk kryptering.
Men een ting er, hvad softwareleverandørerne tilbyder, noget andet er, hvad det matematiske grundlag giver mulighed for. Og i moderne kryptografi bruges algoritmer, der gør det, om ikke umuligt at dekryptere koden, så i hvertfald så kostbart for en computerfarm, at den i praksis er ubrydelig (cipher nøgler på 256 bit, eller derover er ganske rigeligt for at yde sikkerhed). Dette er en teoretisk mur, som ikke kan brydes med eksisterende hardware. Muligvis vil kvantecomputere i fremtiden kunne ændre på disse grænser, men de vil da også intrducere nye, endnu vanskeligere krypteringsformer.
Så der er altså intet principielt til hinder for, at applikationsprogrammører vælger at implemetere end-to-end stærk kryptering, og dette skal jo blot gøres af afsenderen; resten kan være helt konventionel ukrypterede protololler, som TCP/IP.
Men som jeg sagde tidligere, så er operatørerne de svageste led i kæden. De er underlagt national lovgivning (herunder indirekte pres fra USA gennem alle dets formelle og uformelle kanaler), og deres routere kommer man ikke uden om, hvis man ønsker at sende over Internettet. Disse routere, eller specialiseret software på dem, kunne i princippet lave SPI inspektion af pakkerne, og konstatere om de er stærkt krypteret eller ej - og droppe dem, hvis de var. Det ville være NSA's ultimative våben. Men jeg ved ikke, hvor sandsynligt det ville være. Det ville både kræve en lovhjemmel (hvad NSA niok ikke bekymrer sig om, da de i praksis er hævet over loven) - men det ville også kræve en universel og bekostelig udrulning af sikkerhedssoftware på alverdens backboneroutere, og en national lovgivning. der tvinger operatørerne til at bruge den.
Det er altsammen teoretiske overvejelser, men alt, hvad der kan realiseres på papiret, bliver det somregel også før eller senere.
/O
Mosbak:
Nu tror jeg du blander det sammen.
USA har stadig en interesse i, at andre af verdens indbyggere, gerne i diktaturstater, kan kommunikere frit.
NSA kan vel godt have kompromitteret TOR, men så tror jeg de har gjort det gennem hacking, ikke gennem bagdøre i koden.
Goulin:
Jeg tror ikke på noget tidspunkt at pakker indeholdende kryptering vil blive droppet ligefrem. Hvis man laver for restriktive tiltag, så revolterer folket. Og det kan udmønte sig i noget for myndighederne uhåndterligt, såsom mesh networks.
Så længe det basale internet står der, og alle får lov at sende hvad de vil, så er det muligt at bygge et ubrydeligt net. De kan kopiere data så meget de vil, hvis de er stærkt krypteret.
Det er bare om at komme på med vanten for internet-befolkningen!
Det er klart, at hvis ens datakommunikation hovedsageligt sker via Facebook, Gmail, etc. - så kan man glemme alt om privat kommunikation. Det er som at skrive i en åben bog. Men det absurde er jo, at de aktører, der virkelig har noget at skjule, de har somregel også viden og kompetence til at beskytte deres kommunikationskanaler. De er jo ikke idioter.
Derfor er det helt korrekt, ikke så meget sikkerhedshensyn, denne overvågning handler om. Hvad der er dens egentlige ærinde, har jeg oprigtigt stadig ikke helt forstået. Måske ønsker man bare muligheden, den dag, man finder en anvendelse.
Jeg kan godt forstå, hvilken interesse Google har i at lave datamining på deres brugeres data - det er dét, de lever af - men hvad NSA rent faktisk får ud af en så ekstensiv overvågning, er mig lidt af en gåde. Man skal dog ikke undervurdere den helt banale forklaring, at dette er en industri, der beskæftiger en masse mennesker med unyttigt arbejde, og der foregår givetvis et massivt lobbyarbejde hos de nationale sikerhedsrådgivere for at opmande og holde live i denne aktivitet. Og politikerne, som almindeligvis ikke ved meget om teknik, er taknemmelige at manipulere til at poste formuer i området. Det er sådan, det foregår i USA og andre steder. Forsvaret og sikkerhedstjenesterne er også arbejdspladser, der brødføder tusinder af mennesker, og de skal agitere for deres egen uundværlighed.
Men mit gæt er, at al denne dataindsamling stort set ikke tjener noget formål.
Det meste af dét, der blevet lækket, er formentlig blevet læst for første gang af offentligheden (de få, der har gidet at kigge i materialet).
/O
Dennis Berg
Har du tillid til et softwareprogram, der for 60% vedkommende er finansieret af den amerikanske stat?
Er Tor ikke Open Source?
Open Source kan i princippet ikke kompromitteres; det er derfor, myndighederne er så inderligt imod konceptet.
/O
Dennis Berg
Du ved vel godt, at TOR blev komromitteret af FBI fornylig? Og det var bestemt ikke via hacking, men noget meget mere simpelt.
Meget apropos, så har Gmail nu også applikationstjenester i skyen, så de kan hoste virksomhedernes interne mail, altså i princippet kan virksomhederne skrotte alle deres dyre Micrsoft licenser, og flytte deres mail, og andre interne tjenester ud til Google i skyen. Og det benyttes i stigende omfang, bl.a. har vi lige gjort det på arbejde.
Det er mig en gåde, hvordan virksomheder - med den viden vi besidder idag om NSA og Google - vælger at lægge deres, eventuelt, følsomme virksomhedskommunikation, som jo også kan omfatte følsom kommunikation med andre virksomheder, ud i skyen.
Men det er den vej, det går.
/O
goulin:
Jeg tænkte lidt mere over det med at droppe pakker. Jeg tror ikke det ville være muligt uden at sløve internettet ned. Man ville være nødt til at stoppe en pakke mens den inspiceres, og man ville være nødt til at inspicere dem alle. Selv hvis man kunne lave inspektionen i hardware, ville det have noget overhead, og vi taler utallige pakker i sekundet på verdensplan. Jeg tør ikke engang gætte på, hvor mange milliarder i sekundet det må være.
Det smarte ved deres nuværende metode, er, at de bare kopierer informationen, uden at det påvirker infrastrukturen ellers.
goulin:
Jeg tror et alternativt mål er kontrol med befolkningen. De vil vide hvornår den næste Occupy opstår.
Occupy blev ramt af hele systemet: Homeland Security, FBI, private overvågningsvirksomheder, og sikkert også NSA i baggrunden.
Det vil ske næste gang også. "Terror" er bare en dårlig undskyldning.
Peter Taitto: "Du ved vel godt, at TOR blev komromitteret af FBI fornylig? Og det var bestemt ikke via hacking, men noget meget mere simpelt."
Hvis ikke det var ved hacking, hvordan var det så? Den nylige sag jeg kender med FBI der fangede en Tor-bruger var netop ved "hacking" via en sårbarhed i Firefox.
Sider