Læsetid: 5 min.

Hvorfor har vi tillid til Skattefar?

Skandalerne i SKAT synes at hobe sig op i disse uger, og der ser ud til, at vores tillid til staten er raslet ned. Men er den egentlig det, og hvad betyder det, når det sker? Gert Tinggaard Svendsen fra Statskundskab på Aarhus Universitet giver her et par svar. Han er forsker i tillid og burde kunne fortælle os, hvad der sker
Tegning: Ib Kjeldsmark

Tegning: Ib Kjeldsmark

14. september 2013

Du må hjælpe os lidt her – hvorfor er tilliden til Skat pludselig så ringe ?

»Jamen, det er den faktisk heller ikke. Det, vi oplever her, er kun lidt krusninger på overfladen. Der har været et par skandaler inden for Skat på det seneste, og det kan godt give uro i en periode, men medmindre, der kommer mange, mange flere skandaler, vil den uro ret hurtigt fortage sig igen.«

Hvordan er vores tillid til det offentlige i Danmark?

»Vi er faktisk verdensmestre i den. Der er en kæmpe tillid til institutionerne, og hovedårsagen er uden tvivl fraværet af korruption. Når vi betaler skat i Danmark, føler vi, at vi får noget igen. Der forsvinder tilsyneladende ingen penge, og vi har en fast tro på, at der ikke forsvinder penge til korruption. Tilliden er til gengæld meget lav andre steder i verden – Afrika, Sydamerika og til en hvis udstrækning også dele af Sydeuropa – men der er det også tydeligt, at der forsvinder penge. Derfor er indstillingen til skatten her en helt anden.«

Hænger det også logisk sammen – vi har grund til at have tillid?

»Ja, ellers må man formode, at tilliden ville forsvinde. Vi oplever jo at få noget igen for vores penge – social sikkerhed, veje, broer, biblioteker, sundhed og skoler – og mener ikke, at de offentligt ansatte eller staten som sådan forvalter vores penge forkert.«
Er tilliden steget eller faldet i de senere år?
»Den sociale tillid har været stødt stigende siden 1980.«

Hvorfor?

»Ja, se det er et Nobelpris-spørgsmål. Men jeg har startet et stort sammenlignende projekt med Tyskland, de kun har halvt så meget tillid som i Danmark og i øvrigt har langt mere korruption. Faktisk er vi også langt mere lykkelige end tyskerne, og det er jo mærkeligt, eftersom vi bor så tæt på hinanden. Her vil vi gå tilbage i middelalderen og lave en sammenlignende analyse, og jeg tror, vi vil opdage, at det handler om, at fraværet af korruption er vigtigt, og at uddannelsesniveauet er højt. For det ved vi også: Jo højere uddannelse vi har, jo mere tillid.«

Hvad er tillid egentlig?

»Som sociologisk begreb er det ret nyt, men kort kan man sige, at det handler om forventning. Og det handler om forudsigelser. At vi kan forudsige hinandens handlinger. Se på os to: Vi aftalte, at vi skulle tale sammen på et bestemt tidspunkt. Du overholdt din del af aftalen ved at være der til tiden, og jeg var der, som jeg skulle være. Det hele gør vi ved gensidig tillid. Vi har ikke brug for kontrakter eller nedskrevne regler. Vi gør det bare. Jeg har også en forventning om, at du citerer mig nogenlunde, som jeg udtaler mig – eller som jeg ville ønske, jeg sagde det – og du regner også med, at jeg kan stå ved det, jeg siger. Vi har en fælles norm, som vi overholder, og vi er meget klar på de normer. Det er det, vi måler på. Hvor stor er den sociale kapital. Det er evnen til at samarbejde uden at skrive tingene ned.«

Så det handler om at kunne forudsige sin verden?

»Ja, det er præcist. Hvor nemt er det at forudsige, hvordan dine medmennesker eller institutioner opføre sig? I Danmark er det tilsyneladende nemt. Det er det, der har gjort os til verdensmestre i det her – det er at være forudsigelige.«

Kan der ikke ligge en forudsigelighed i, at der altid er korruption, og man altid bliver snydt?

»Det kunne sagtens være, men det er stadig mere uforudsigeligt. I mange, mange kulturer – også tæt på os – er man et fjols, hvis man troligt betaler al sin skat, eller hvis man giver varer til en kunde, før vi har fået penge for den. I andre lande ville man finde det smart og sejt at narre penge fra andre – hos os er det ekskluderende. Vi har en enestående ressource i tilliden her i landet. Det er det usynlige råstof, der måske kan forklare, hvorfor vi er så rige, som vi er – hvorfor vi er så lykkelige, som vi er – mere end det, at vi er dygtige.«

Sådan nogle som os kan jo godt lide, hvis pressen har en rolle her – hvordan er den? Skader vi tilliden eller gavner vi den med al vores nidkære kritik af statsinstitutioner og selvmodsigende politikere?

»Den er faktisk ret afgørende. Pressen viser jo, at der er åbenhed, og det skaber en stærk tillid til at de steder, hvor fejlene kunne opstå, bliver det afdækket. At det kommer frem med det samme, så det ikke breder sig.«

Skal staten opføre sig anderledes end en person for at opnå tillid?

»Staten er en mere anonym størrelse, og er også ofte beskrevet sådan. Den handler ud fra nedskrevne regler og vil ofte ikke have et særligt tydeligt ansigt. Mange af de sociale interaktioner, vi har, foregår ansigt til ansigt, og det er meget veldokumenteret, at man sjældnere snyder folk ansigt til ansigt, end hvis man ikke kan sætte ansigt på. Derfor er det vigtigste for en stat og for politikere at være konstant kommunikerende. Hele tiden være tydelig, og gøre som den siger.«

Bør staten personificere sig selv mere, eller skal den forblive saglig og kold?

»Det vigtigste for en stat vil være gennemsigtigheden, og at man kan se og føle, hvad man får igen, når man har betalt sin skat.«

Er der en klar sammenhæng mellem økonomi og tillid?

»Ja, det mener jeg, der er. Lenin sagde: ’Tillid er godt, men kontrol er bedre.’ Han burde måske have sagt: ’Kontrol er godt, men tillid er billigere.’ For hvis man har tillid til andre mennesker, når man handler over nettet eller forvalter vores skattekroner som serviceydelser, sparer man en masse bøvl og omkostninger. Alle de her transaktionsomkostninger, der opstår på baggrund af mistillid er frygteligt, frygteligt dyre, og dem sparer du. Det kan være med til at forklare, hvorfor vi er så rige, som vi er.«

Hvordan?

»Når økonomerne regner på et lands økonomi, siger man, at cirka halvdelen af dets formue, stammer fra arbejdsstyrken herunder dens uddannelsesniveau. Og en fjerdedel kan man forklare ud fra fysisk kapital, men den sidste fjerdedel, aner økonomerne ikke hvor kommer fra – en stor del af det kunne være tillid. Det giver os en konkurrencefordel. Vi kan gøre tingene billigere, når vi sparer kontrolomkostninger.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Nå,....er vi rige? Det vidste jeg ikke.
Her fra mit trappetrin.....er der ikke engang 50% tillid :-) ....og jeg kan se og føle at de ydelser vi før fik skatten er nu reduceret kraftigt.
Skulle jeg være i tvivl kan jeg bare lytte til Anette Wilhelmsen som vil lave en storstilet indsats for de mest udsatte grupper.......uden penge :-)

Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Tillid!! Til skat!!!!

For nogle år siden havde jeg en skattesag, hvor jeg endte med at bede om agtindsigt.

Her viste det sig, at e del af mine problemer skyldtes, at "min" skattemand havde noteret, at vi, telefonisk, var blevet enige om sagen.

Det sjove var bare, at jeg, beviseligt, på netop denne dato havde siddet i en mexicansk bus mellem DF og Baja California.

Og hvad sker der så med en ansat i skat, som fusker med notaterne - g bliver taget i det?

Intet!

Kim Houmøller, Torben Nielsen, Nic Pedersen, Katrine Visby og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det havde været spændende at se noget dokumentation for danskernes tillid til skattefar, min kan ligge på et lille sted. Radius kommunikation har lige offentliggjort en Troværdighedsanalyse der viser at danskerne har størst tillid til sygeplejersker, læger og politiet. Desværre er ansatte i Skat ikke med på listen, men en lur mig om ikke de havde fået en dumpe karakter. Analysen er kun baseret på 1007 respondenter, men det er alt andet lige, bedre end en løs påstand.
Måske skulle Gert Tinggaard Svendsen komme ud af osteklokken, og se hvad der rør sig blandt almindelige mennesker.

Nu er en flok grundigt utilfredse og ekstraordinært kritiske debatører på en lille marginal venstrefløjssprøjte måske ikke dækkende for befolkningen som helhed.

Det er masserne, med karakter mere som veldresseret kvæg end selvstændigt tænkende kritiske individer, der beskriver Danmark.

Og der er rigtigt mange, behageligt ligeglade, kemisk assisterede selvtilfredse drøvtyggere i dette land !

Marianne Mandoe

Det kan godt være "VI" har tillid til SKAT.
JEG har ikke.

Mike Hanson, Tina Skivild, Torben Nielsen, lars abildgaard, Nic Pedersen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Henrik Jensen

Ja, ja det kan altid smutte det der med stavningen - journalisten der jo er professionel sprogmager skriver også: "Den sociale tillid har været stødt stigende siden 1980" med stø(d)t lige som i stødt kanel.

Nå, men der snakkes om tillid - tja, grundlæggende har vi vel tillid til offentlige myndigheder, men sidst jeg talte med skattevæsnet, blev jeg via et eller andet call-center stillet om til en gut oppe i Skive, der kunne belære mig om, at "Når man tjener møj, maange paenge, skal man osse betale møj i skat."
Nuvel, det er jo rigtigt nok, men det viste sig at de 60.000 kr. som skattevæsnet ville have indbetalt, rent faktisk - efter at have kontaktet skattevæsnet i Horsens - blev til at jeg skulle have skat tilbage.
Så tillid er godt - men man skal ikke hoppe på hvad som helst.

Et af de mest korrupte lande i EU er jo netop Grækenland - men tilliden mellem mennesker er rimeligt høj her på Kreta. Jeg fik repareret min bil, men da jeg kom for at hente den havde værkstedet lukket - bilen stod uden for - nøglerne i tændingen og regningen lå på passagersædet, så kunne jeg komme forbi ved lejlighed og betale.
Den tillid er der vist ikke mange værksteder i DK, der har til deres kunder.
Men tillid til myndigheder og politikere kan ligge på et meget lille sted - de er nemlig gennemkorrupte i faldende orden: Medlemmer af parlamentet, Borgmestre, Skatteinspektører.

Flemming Scheel Andersen

Niels Mosbak

Noget tyder på at folk på Kreta er lidt klogere og mere kræsne, end det påstås danskerne er, på hvem de viser tillid til.

Herhjemme ser jeg , desværre , ikke grund til at tro vi er bedre stillet med hensyn til korruption og magtmisbrug, men vi er tilgengæld meget dygtige til dels at skjule og fornægte det faktum at det er dagligdags foreteelser.

Danske embedsmænd har indtil nu været en loyal og ukorrupt rygrad i det danske samfund og gjort et virkelig godt stykke arbejde. Men siden 2001 har de været under konstant angreb fra politikere som mener paradis ligger i privatisering og nedskæringer af det offentlige.

- At de ikke længere har politisk opbagning og at der skæres ned i det offentlige, så arbejdet efterhånden er håbløst at udfører ordenligt er ikke embedsmændenes skyld. Det kan vi udelukkende takke politikerne for.

Danmark fik forhåbentlig skiftet regering i tide, inden korruption og returkommission bed sig fast. Og vi har altså ikke noget reelt problem - vores problem er derimod, at vi nu er blevet alt for autoritetstro og uden den konduite, der ellers er baggrunden for tilliden mellem borgere og institutioner. Det fik VKO også smadret.

Frida Henningsen

@Hansen
Verden bliver dejlig nem at forstå, når man kan parkere alverdens ulykker hos den tidligere regering, om det så på nogen måde er kvalificeret, er jo en hel anden diskussion ------ måske der kunne være lidt flere dimensioner, man skulle forholde sig til :o)

Flemming Scheel Andersen

Desværre må vi konstatere at den nuværende magtfuldkomne socialdemokratisk ledede regering ingen forbedring har haft at byde på i forhold til den tidligere........heller ikke på dette område.

Tina Skivild, Torben Nielsen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg tror dog at korruptionen i skat er mindre nu end da skat var underlagt kommunerne. For dengang var der sgu tale om korruption i skat.

Udmærket artikel - som ville have været endnu bedre hvis journalisten enten selv havde læst sproglig korrektur eller bedt en anden om det :

"til en hvis udstrækning" (hvems?)
"stødt stigende" (fornærmet voksende?)
"hvordan dine medmennesker ... opføre sig" (hvad med at lære verbalbøjningen i præsens?)

Ole Meyer, København/Firenze