Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Anne Vang

»Jeg skal ikke udelukke, at jeg en skønne dag om mange år vender tilbage til politik. Jeg er bidt af en gal politisk bacille ...«
7. september 2013

Hvem er dit forbillede?

Jeg har mange. Benny Andersen. Fordi han er lun, ordgøglende og intelligent. Han revser danskerne på den gode måde og kræver ordentlighed af os. Pernille Rosenkrantz-Theil. Fordi hun er et af de mest kreativt tænkende og ideologisk velfunderede mennesker, jeg kender. Else Sommer, der er direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Fordi hun formår at være direktør på en fantastisk måde. Hun er innovativ og har blik for, hvor organisationen skal hen. Samtidig har hun fokus på kernedriften frem for alle mulige sære projekter.

Hvad er din største sejr og dit største nederlag?

Min største politiske sejr er sociale normeringer. Sociale normeringer er et princip, der handler om at ansætte flere pædagoger i de vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, hvor der er allermest brug for dem: Nemlig der hvor børnenes forældre ikke magter opgaven særlig godt. Verden var uretfærdig, da jeg trådte til som borgmester. Jeg startede med at besøge vores daginstitutioner – og mødte en virkelighed, der var svær at forstå. Alle institutioner fik samme budget. Uanset hvad deres opgave var. Nogle daginstitutioner havde en stor social opgave. De skulle skrive socialsager, ansætte tolke til at kommunikere med forældrene – alt det, der ligger i at være i et udsat boligområde. Når alle de opgaver var løst, havde de færre penge til pædagoger. En leder i Vanløse fortalte mig, at hun tidligere havde været leder i Nordvest. Det pædagogiske kvalitetsarbejde, hun kunne lave i Vanløse, var meget større end i Nordvest. Det rystede mig. Det var en virkelighed, der skulle laves om på. Så det gjorde vi. Vi har ansat pædagoger for 70 millioner kroner i de mest udsatte daginstitutioner. Den bedste dag i min borgmestertid var den dag, jeg besøgte Bjarne, der er institutionsleder i Tingbjerg. Han fortalte mig om de pædagoger, han havde ansat for pengene, og om, hvordan de skulle arbejde med børnenes sprog. Hold nu op, hvor var det en god følelse.

Mit største nederlag var faktisk også sociale normeringer. I første omgang fik vi fordelt pengene efter en fordelingsnøgle, der ramte helt galt. Heldigvis råbte både institutioner og faglige organisationer vagt i gevær, så vi fik det lavet om. Det beviser egentlig meget smukt, at du selv med de bedste intentioner kan ramme skævt. Så du er nødt til at lytte til sektoren – og indrømme, når du har taget fejl, så du kan få rettet op.

Har du tre gode råd til din efterfølger?

Gå i dialog med pædagoger, lærere og sundhedsplejersker. De ved, hvor skoen trykker. Lad dem bruge deres faglighed i stedet for at tro, at politikere altid ved bedst om alt mellem himmel og jord. Men vær helt tydelig i forhold til retning og værdier. Der er det vigtigt at være tro mod sig selv. Jeg er heldigvis meget tryg ved min efterfølger. Jesper Christensen er både en god ven og en politiker, som jeg har meget stor respekt for.

Hvilken rolle har din uenighed med partitoppen haft for din beslutning om at trække dig?

Ingen. Jeg var socialdemokrat i går. Jeg er socialdemokrat i morgen og om 20 år. Jeg tror på, at et parti har godt af politisk debat. Ingen er nogen sinde blevet dummere eller dårligere af at diskutere sine værdier. Personfnidder er usundt for et parti. Politisk debat er ikke. Derfor har jeg forsøgt aldrig at deltage i persondebatten – men derimod den politiske debat. Det har jeg en plan om at fortsætte med. For eksempel har jeg i mit nye job som direktør for de merkantile erhvervsuddannelser opdaget, at regeringen vil skære et millionbeløb på erhvervsuddannelserne. Samtidig med at man taler om, at de er det vigtigste i verden. Det hænger ikke sammen. Og det skal da siges. Det vil jeg fortsætte med at gøre.

Du blev spået en stor politisk karriere. Hvad bliver der af den nu?

Det ved jeg ikke. Jeg skal ikke udelukke, at jeg en skønne dag om mange år vender tilbage til politik. Jeg er bidt af en gal politisk bacille – selvfølgelig kommer jeg til at savne at have indflydelse til at ændre de ting, jeg synes er uretfærdige. Men jeg glæder mig også til en ny type indflydelse. Det er en fantastisk opgave at lede en erhvervsuddannelse. Sørge for, at unge mennesker får de rigtige kompetencer, der ruster dem til arbejdsmarkedet. Det giver så god mening at hellige mig den opgave. Jeg tror også, at det er enormt sundt for mig som menneske at komme ud i den ’virkelige verden’.

Hvad kvalificerer dig til dit nye job? Politik kvalificerer vel ikke til hvad som helst, eller ..?

Politik kvalificerer bestemt ikke til hvad som helst. Derfor er jeg også ydmyg i forhold til opgaven. Jeg har meget at lære – og skal heldigvis indgå i et stærkt ledelsesteam på Niels Brock. Min ledelsestilgang fra tiden som børne- og ungdomsborgmester tager jeg med mig. Den handler om faglig empati, dialog, styr på økonomien og fokus på kernedriften. Jeg havde egentlig håbet, at min erfaring med politiske forhandlinger og pressearbejde ville blive mindre nødvendig. Desværre ser det ud til, at der godt kan blive brug for evner udi at råbe det politiske niveau op. Her til efteråret skal der laves erhvervsuddannelsesreform – og det tegnede lyst. Rigtig mange politikere har sagt, at Danmark har brug for stærke erhvervsuddannelser. Men de tanker, der nu er lagt frem, handler om at tilgodese de tekniske erhvervsuddannelser (altså murere og tømrere) på bekostning af de merkantile (sekretærer og handelsfolk). Og selv om jeg er meget enig i, at Danmark har brug for superdygtige murere og tømrere, så duer det jo ikke, hvis det er de andre erhvervsuddannelser, der skal finansiere gildet. Det ligner desværre en situation, hvor der er god brug for politiske kompetencer.

Du virker meget energisk og hårdtarbejdende. Bliver du nogensinde mødt med forventningen om, at du burde arbejde noget mindre, fordi andre får dårlig samvittighed over din energi?

Det er et af de mere smigrende spørgsmål. Man kan jo næsten mistænke mig for at have lagt energi og hårdt arbejde i selv at sende det ind. Desværre er jeg nødt til at svare nej – det har jeg alligevel aldrig oplevet.

Hvordan forestiller du dig din alderdom?

Gode bøger, lilla hår og dykning lige så længe min dykkerbuddy og jeg er fysisk i stand til selv at bære vores dykkerudstyr på ryggen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu