Interview
Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Henrik Dahl

»Hvis du tror, min beskrivelse af Helle Thorning-Schmidt var et karaktermord og ikke en nøgtern beskrivelse, har du ikke læst avis de sidste to år. Ikke engang Information ...«
Moderne Tider
14. september 2013
Henrik Dahl. Sociolog, forfatter, forredragsholder. Født 1960. Uddannet ved Københavns Universitet, University of Pennsylvania og CBS. Skriver fast i Berlingske og Weekendavisen og har udgivet en lang række bøger om kultur og samfund. Seneste bog er dog en roman: ’NT – En forstadstragedie’.

Sofie Amalie Klougart

Hvilket politisk parti har aktuelt de mest visionære tanker om fremtiden?

Liberal Alliance. Resten er socialdemokratier med forskellig alkoholstyrke, om jeg så må sige. Og derfor har de heller ikke nogen virkningsfulde bud på, hvordan man omstiller Danmark til at blive et økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund.

Hvordan løser man efter din opfattelse generende støjproblemer som opstår fra glade legende børn i ejendommens gårdmiljø, og har du et bud på en sociologisk forklaring på, at det kan opleves som et stigende problem for nogle mennesker ?

Glade, legende børn repræsenterer efter min opfattelse ikke et problem; hverken sociologisk, akustisk, filosofisk eller på andre måder.

Børn, der i afmagt over, at deres forældre – som sidder et par meter væk og giver sig af med sladder eller druk – ikke reagerer på deres kalden, efterhånden får stemmen skruet op på max, har jeg særdeles ondt af.

Her kunne man, hvis man var SF’er, forestille sig et forældrekørekort af en eller anden slags. Om der kan skaffes flertal for det i Folketinget, og om det i givet fald ville hjælpe de stakkels børn, tør jeg ikke have en mening om.

Fortryder du dit karaktermord på Helle Thorning-Schmidt?

Hvis du tror, det var et karaktermord og ikke en nøgtern beskrivelse, har du ikke læst avis de sidste to år. Ikke engang Information.

Er det den venstreorienterede elites skyld, hvis din roman ikke sælger?

Nej.

Hvordan er livet i forstæderne ellers, ud over det?

Hovedparten af Danmarks befolkning bor i forstæder. Derfor er det svært at sige ret meget generelt om det – ud over, at det er en livsform, der er fuldkommen afhængig af mobilitet.

Hvad synes du om Informations anmeldelse af din nye bog?

Jeg har desværre ikke læst den.

Hvor og hvordan har du hentet inspirationen til bogen?

Af mange forskellige grunde holder jeg af David Lodge. Derfor prøvede jeg at overføre de ting, jeg bedst kan lide i hans bøger, til min egen. Ikke mindst dette med, at man ikke skal le ad hovedpersonerne, men have medlidenhed med dem.

Så er det i det hele taget på den måde, hvad enten jeg skriver i den ene eller den anden genre, at jeg interesserer mig for det, der er almindeligt. Ellers er det nok ofte sådan, både blandt samfundsforskere og kunstnere, at de går op i emner, der på den ene side er særdeles opsigtsvækkende og måske ligefrem skandaløse, men på den anden side også er sjældne.

Andre kan have det meget anderledes, men stillet over for oprørende ting, der er meget sjældne, kan jeg gyse eller væmmes – samtidig med, at der er modstemme inden i mig, der siger, at det jo aldrig ville ske for mig.

Når det gælder det almindelige, er det noget andet. For der gælder det, at det netop kunne ske for en almindelig person som for eksempel mig selv.

Noget af den vigtigste forberedelse var derfor, at jeg havde nogle lange samtaler med en ven, der er psykolog, om, hvad der er mænds og kvinders mest almindelige ’småskavanker’.

Katrine har derfor den lille skavank, at hun tillægger sin mand og sine børn sine egne behov. Mens Bjørn har den skavank, at han er konfliktsky.

I bogen er der en forretning, der hedder Det Grønne Paradis, og som jeg egentlig er ret stolt over at have udtænkt og indrettet, selv om den også er møgirriterende. Den er lavet af en alternativ forretning i Aarhus, der hedder Ganefryd, adskillige hjemmesider med økologiske produkter, en rejse til Mali, jeg selv engang foretog, samt læsning af diverse amatørhavebøger – og så har den samme grundplan som Vangsgaards Antikvariat i Aarhus.

Er forstæder et symbol på Danmarks ravnekroge og dødvande?

Modspørgsmål: Hvorfor skulle de dog være det? Nej, alvorligt: Jeg ville i hvert fald aldrig selv gøre forstæder til et symbol på Danmarks ravnekroge og dødvande. Hvis jeg skulle skrive noget om dem, ville jeg tage udgangspunkt i en landsby, der allerede havde mistet de fleste af sine funktioner, og hvor de få, der var tilbage, skrantede. Sådan en by, hvor ejendomme næsten er usælgelige, og flere har stået tomme længe, og Låsby-Svendsen allerede høres nærme sig.

Hvad er problemet med provinsialisme?

Provinsialisme er tragikomisk. Tættere på det komiske, når Det Verdensberømte Band kommer til Provinsbyen, og pressen koncentrerer sin opmærksomhed om en af roadierne, der stammer fra egnen. Tættere på det tragiske, når danske aviser dækker en fjern borgerkrig med vinklen: »Alle danskere er i god behold«.

Er du medlem af lokale, frivillige foreninger, og hvordan bruger du evt. dette medlemsskab?

Nej, jeg er ikke medlem af nogen foreninger af den slags. Til gengæld er jeg en meget stor tilhænger og beundrer af dem. I det omfang, jeg kan, så støtter jeg dem derfor ved at stille op til foredragsarrangementer gratis eller langt under den normale tarif.

Kan du give tre eksempler på ting, der ikke rigtig nytter noget, men som alligevel skaber glæde hos mange?

Den er svær. Opdragelse nytter ikke. Men den skaber heller ikke glæde. Socialpolitik nytter vistnok heller ikke rigtig. Og selv om den burde skabe glæde, er der også meget, der tyder på, den lige så ofte skaber vrede. Venlighed virker tit nytteløs. Men når det kommer til stykket, så viser det sig, at den har skabt glæde alligevel. Nej. Jeg opgiver at svare.

Har du nogensinde skrevet noget, du har fortrudt? Er der f.eks. nogen af dine bøger, du i dag må anse for i bedste fald værdiløse?

Jeg lavede engang en dum, dum statusopdatering på FB, som jeg straks slettede og undskyldte. Den var og er jeg rigtig ked af. Hvad angår mine bøger, har de blivende værdi. Smiley, som man siger.

Hvorfor synes du, at Derrida og Foucault er nogle akademiske plattenslagere?

Foucault: Fordi specialister inden for de mange fag, han spredte sig over, ofte anbefaler, at man ikke fæster al for megen lid til ham.

Derrida: Fordi han taler sort.

Er hadske kommentarer på nettet udtryk for spirende polarisering og antidemokratisme eller blot helt almindelig umoden opførsel?

De er vore dages ’Tischreden’.

Hvorfor tror du, at mange i lang tid opfattede dig som venstreorienteret?

Hvis jeg skulle prøve at opklare, hvad der får folk til at tro alverdens ting om mig, ville jeg ikke få tid til meget andet. Så det må du nok spørge dem om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Carstensen

Hvad var formålet med det her interview ?
Underholdning ?

Niels Engelsted

Jens Carstensen, jeg tror, at Web-redaktionen, der står bag ovenstående, hele tiden er på jagt efter noget, der er syret nok til at gå viralt. At gå viralt er efter tidligere oplyste succeskriteriet for Web-reaktionen. Formodentlig udbetales der bonusløn efter antallet af likes på de sociale medier, og ligeså formodentlig er ovenstående en smutter.

Maj-Britt Kent Hansen

Det hedder sig, at det er læsernes spørgsmål. Og formatet gentages hver evig eneste uge: http://www.information.dk/search/site/l%C3%A6serne%20sp%C3%B8rger